Miljømålene er naturligvis til for at have noget at sigte efter og de skal ikke BARE lempes fordi man ikke gider prioritere og finansiere en ordentlig løsning! Derfor er det skidt når Slagelse kommune vil lempe på målene blot fordi man ikke vil prioritere og financiere en ordentlig løsning
Læs videre
Badekar er klassiske havørredpladser nærmest året rundt og virkelig et af de steder hvor man kan løbe ind i spændende fiskeri. Jeg har igennem et stykke tid bagt lidt på en teori – netop om havørred i badekar. Hvornår er de der og hvornår er de ikke. Med udgangspunkt i den seneste tur til netop et af disse badekar, skal vi se lidt på disse pladser.
mere
Henover sommeren 2015 har de sociale medier summet med snak om masser af springende havørreder, der var svære at få til at tage fluen. Når man endelig fik krogen i en fisk, så var den oversået med lakselus. Det er en gammel antagelse at fisk springer for at komme af med lusene. Derfor kan det sagtens være at der er en fin sammenhæng imellem antal springende fisk og lakselusene.
Lakselusene har altid været her og det er altid blevet regnet for et godt tegn når en opgangsfisk havde lakselus. Det var tegn på at den var frisk fra havet. De kan nemlig ikke overleve i ferskvand og falder af efter nogle dage. Så en åfanget fisk med lus er frisk fra havet.
Problemet opstår når mængden bliver for stor, for så begynder det at gå ud over fiskens velvære. Fiskene lider og de bliver ofte underernæret. De seneste år har de norske havbrug mistet kontrollen med havlusene, som er ved at blive resistente overfor de midler som benyttes mod dem. Mængden af lakselus er derfor steget til et niveau, hvor miljøorganisationer har råbt alarm. Egentlig uden at den norske regering har gjort det vilde for at afhjælpe problemet. Opdrætsindustrien er for vigtig en spiller til at man tør begrænse dem.
For de små udtrækkende smolt skal der ikke mere end 10-15 lus til at tage live af dem. Det siger derfor sig selv, at lakselus er et problem der skal tages alvorligt.
Nu er spørgsmålet så, om der er en sammenhæng imellem mængden af norske lakselus og mængden af danske. Eller skyldes det andre faktorer? Min teori går på at det nok er lidt af en kombination imellem den kolde sommer i år og mængderne i Norge. Men det kan også være pga de danske havbrug tænker jeg.
Sidste år håbede de norske havbrugere nemlig på at den varme sommer ville tage livet af lusene. Dvs at de ikke klarer sig godt når vandet bliver for varmt. Min antagelse er at “normalt” dansk sommervejr med varmere vand giver suboptimale forhold til havlusene, men at den kolde sommer i år har givet bedre betingelser fra kræene. Men det er min helt egen teori som mangler at blive efterprøvet
Som man kunne læse af Claus Eriksen seneste FB opdatering har Kaare Ebert fra Danmarks Sportsfiskerforbund kontaktet landets førende ekspert fra Københavns Universitet – Kurt Buchmann. Kurt var ikke bekendt med den seneste udvikling men mente at det var et oplagt forskningsemne såfremt der kan rejses de nødvendige midler. Hvis det lykkes vil der blive brug for en masse aktive fiskere som kan og vil indrapportere deres fangster med og uden lakselus. Så bak op om det hvis det bliver til noget!
Der var lidt for mange lus på Røsnæs også
Jeg besluttede mig for at se hvordan det gik med de sjællandske ørreder. Én ting var at der var lakselus på de nordfynske ørreder. Men jeg har brugt det meste af sommer/forår på sydsjælland og Stevns og har IKKE set skyggen af en lus. Derfor besluttede jeg mig for at teste lidt på Røsnæs. Røsnæs ligger jo en del længere nordpå i Storebælt og dermed har højere saltholdighed. Og jeg gik ikke forgæves:
Det blev til 4 ørreder over målet – Alle med lakselus og en enkelt i en sådan grad at den lignede en nedgænger selvom den burde have været smælderfed nu. Jeg fjernede lusene på de tre der blev sat ud og tænker at det formentlig er med til at gøre fiskene en stor tjeneste. Gør endelig det med de fisk du selv fanger.
Det bliver spændende at følge udviklingen. Jeg krydser fingre for at der findes midler til at forske i problematikken og at der IKKE er en FOR stor sammenhæng med de norske havbrug.
I løbet af foråret 2017 kom lakselusene for alvor i søgelyset i forbindelse med Lov 111. Det blev i folketinget besluttet at give mulighed for at udvide havbrugsproduktionen i Danmark.
Det skete på trods af at forskerne på det kraftigste gjorde opmærksom på faren ved flere havbrug. Dels er der selve øgningen af kvælstof og fosfor til det danske havmiljø. Det blev gjort klart at havmiljøet IKKE kan tåle mere og at ministerens “økologiske råderum” ikke havde gang på jord.
Derudover gjorde Anders Koed, vicedirektør hos DTU Aqua, på det kraftigste opmærksom på, at der bestemt er farer for at yderligere havbrugsvækst vil betyde flere lakselus og dermed fare for havørrederne:
»Derfor har jeg været inde og præcisere, at der er noget, som indikerer, at der allerede er en risiko i dag i forhold til visse af de eksisterende havbrugsanlæg.«
Saliniteten omkrin Møn pt
Noget tyder på at sommeren i år kan blive en “lusesommer” præcis som den var det i 2015. I et indlæg i den lukkede Facebookgruppe “Kystfiskeri på Vestsjælland” berettes der om lakselus på samtlige fangede havørreder på en tur til Sydmøn! EDIT: Der har vist sig at være tale om såkaldte Karpelus – en fjern slægtning til lakselusen. Det er stadig en uønsket parasit men altså en anden art.
Noget af det som blev diskuteret meget under lovbehandlingen var, hvor lav saliniteten skal være for at lakselusene ikke kan gennemføre en fuld cyklus. Her landede man på en salinitet i omegnen af 20-25 promille.
I det lys er det slående at der er fundet lus på fiskene på Møn idet saltholdigheden pt ligger på mellem 8 og 12 promille. Altså ca det halve af den grænseværdi man har diskuteret.
Der kan selvfølgelig være tale om fisk på langfart som ikke har tabt lakselusene endnu. Men det KAN også være udtryk for en af de ting som Anders Koed frygter: Nemlig at lakselusenes højere tæthed vil føre til at de selekteres for tolerance imod ferskvand. Det vil sige at de med tiden tilpasses brakvand. Og DET vil være katastrofalt for det vil betyde en gradvis tilvænning imod lavere salinitet.
Det er meget vigtigt at vi som kystfiskere er opmærksomme på lusene og deres forekomster. Og i dag, modsat for 2 år siden, har vi et fantastisk indberetningsværktøj i form af DTU Aquas app “Fangstjournalen”. Sørg for at bruge den – særligt når du har fanget fisk med lakselus. Der vil i den kommende tid være rigtig meget forskningsmæssig og politisk fokus netop på dem, så jo mere data forskerne har desto mere har de at skyde tilbage til politikerne med.
Appen kan nu bruges til at indrapportere forekomster af lakselus
Når man i hjertet er tørfluefisker, så får man nogle gange brug for et skud overfladejagende havørreder. Man kan desværre ikke altid planlægge sig til sådan en tur, men Græsmarken er ofte et godt bud på Vestsjælland. Jeg har vist aldrig set synderligt store fisk på pladsen om foråret, men den plejer at være god for tangloppeguffende grønlændere i April.
Der havde været godt med blus på pålandsvinden op til turen – herefter en stille aften og nat – og så måtte jeg se om ikke jeg kunne ramme noget opklarende vand. Som altid på denne årstid, lykkes det mig sjældent at være på plads når det første lys rammer – en ting jeg ellers sætter stor pris på. Dagenes længde tiltager så hurtigt at mit mentale ur ikke kan følge med, så da jeg endelig var på plads, var der ikke meget brug for pandelampen. Egentlig er det ok, for fiskemæssigt er det min erfaring at det først er senere på året man får glæde af at fiske i det allerførste lys. Men jeg elsker at se dagen vågne – helt fra begyndelsen.
Anyways – flere pladser var i spil, men jeg endte på Græsmarken – netop fordi trangen til overfladeaktivitet vandt over trangen til større fisk. Tidevandet ville også være fint til denne type fiskeri. Fiskene kan i det stille vand godt lide at gå på bagkanten af badekarret og jeg kan kun nå dem når det er lavvande – når man nu ikke har fået nye finner til flyderen endnu.
I stedet for at fiske karret af med hovedet under armen, startede jeg på hotspottet og affiskede de ca 100 meter. I slutningen af stykket fik jeg et hug netop som stangen blev hævet til nyt kast – vistnok på en Pattegris. Det blev kun til et par hurtige rusk, som ikke indikerede nogen nævneværdig størrelse.
Badekarret blev droppet en stund for at fiske revene af lidt længere ude. Jeg ved at de holder fisk, men har aldrig selv haft det store held. Vinden var meget svag, så ALLE bevægelser i overfladen ville kunne ses. Et let svæv i vandet gjorde at jeg troede på fiskeriet og da solen hævede sig over skrænterne bagved, kunne det jo ikke gå galt.
Pornovand på et af de mindre rev på Græsmarken
Det kunne det så godt for jeg så ikke skyggen af fisk og returnerede ret hurtigt til badekarret. Man kunne vel tage sig en kop kaffe og se om ikke solen havde fået gang i ørredbasserne?
Jeg nåede ikke at få mig sat inden første fisk lavede en lille ring – “kom og ta’ mig”! Og så kunne kaffe jo godt få lov at være kaffe for en stund. Nu var det en HS der var på. Jeg vadede dybt og fik dænget fisken til uden at der skete noget. Og så slog det mig at jeg tidligere havde erfaret at det jo netop var tanglopper som de ofte gik efter her, når der var stille vand – så det var det nok også i dag. De små ringe støttede min teori.
Guldbassen kom på forfanget og jeg havde ikke taget mange kast før der var pilleri. Fart på fluen, hug og så et knaldhårdt stripstrike og så var den solidt kroget. Efter rulning i overfladen gik den dybt og havde ikke tænkt sig bare at følge med ind. Jeg overraskes altid over hvor mange kræfter der kan være i disse grønlændere på denne årstid, Den kom helt ind og var tæt på at stikke mellem mine ben. Istedet fik den stukket hovedet i en tangbusk og jeg troede den var mistet. Men den kom fri og jeg kunne lande en fin tyksak på 43-44’ish cm. Dejligt.
Hurtigt ud i karret igen – endnu et langt kast. Og fast fisk i allerførste tag. Splitsekundet efter stod en lille fætter ud af vandet 10 meter fra hvor den var blevet kroget. Sjovt når nu linen stadig pegede ud imod nedslagsstedet. Fisken var mindre end den første og fulgte hurtigt med ind og kunne afkroges. Jo jo – den Guldbasse kan sit kram.
Desværre var det tydeligt at begge fisk havde været i nærkontakt med garn. Den første havde mistet skællene på et større parti bag gællerne. Den mindste var heller ikke gået fri men var knapt så hårdet ramt.
Tid til flueskift og KAFFE. Det skal man huske
Det blæste en smule op og de små fine ringe var forsvundet som dug for solen. Jeg fiskede videre og så en enkelt god fisk udenfor kastevidde, men ellers skete der ikke mere. Det var fint – jeg havde fået lidt pürsch, meeeen kunne da godt have brugt lidt mere. I stedet kunne jeg så sætte mig og få lidt kaffe indenbords og iøvrigt bare nyde det møglækre vejr. Et par skalleslugere holdt dykkekonkurrence på bagkanten af badekarret, knopsvanerne øvede sig i at stå på hovedet og et par musvåger svævede ind fra Storebælt. Det er en lækker tid vi har pt…
Sæsonen er nu ved at være fremskreden. Jeg åbner så småt op for fyraftensturene, som jeg ikke har haft nogle af endnu. På denne årstid, hvor vandet stadig er koldt, er der ofte mere gang i fiskene om aftenen end om morgenen. Og nu hvor det lader til at de første hornfisk har indfundet sig – så står natfiskeriet også så småt på trapperne. Vi går en god tid i møde – hornfiskene til trods.
Imens det væltede ind med meldinger om store og mange fisk før påske, måtte jeg væbne mig med tålmodighed. I selve påsken kunne det blive til et par ture – med perfekte forhold. Hvis du heller ikke har fanget det store, så læs med her:
Michael Jørgensen og undertegnede havde aftalt at mødes lørdag morgen til en flydertur på Vestsjælland. I sidste sekund blev vi enige om at det kunne være hyggeligt med selskab fra andre “flydere” og annoncerede turen i FB gruppen “Flyderingen” – dog uden at nogle bed til bolle.
Michael blev samlet op 0515, vi ramte kysten et kvarter senere og var klar til at tørne ud i tusmørket klokken 6.
Michael Jørgensen pumper baderingen op
Der var ikke lagt op til den vilde luksus med vindstille, helt fladt vand og bagende sol. Solen skulle nok komme, men der ville blive 4-5 m/s sidevind med tilhørende strøm. Men det så rigtig fint ud, med et let svæv i vandet, så det var bare om at komme ud på vandet. Vi diskuterede lidt om man burde tage den første affiskning fra land i det gryende lys. Jeg er altid selv lidt i tvivl, men vi blev enige om at affiske strækket tæt mod land – blot fra vandsiden.
Vel ude på vandet, måtte vi erkende at der skulle arbejdes godt med fødderne for ikke at drive 300 m på 10 min. Men vi lå perfekt – begge højrehåndede og med kysten på vores venstre side. Første drev gik fint, men uden at vi mærkede nogle fisk. Efter 300 meters drev gik vi på land og tog en kop kaffe, hvorefter vi tog strækket igen – denne gang længere ude. Stykket består af et mindre plateau ca 100 meter ude, så denne gang lå vi lige over plateauet. Michael fik en fin målsfisk – jeg selv mærkede atter ingenting.
Vi blev enige om at affiske fra land. Der var underligt nok ikke andre fiskere på plads, så vandet ville være relativt jomfrueligt. Der var stadig perfekte forhold – masser af røre i vandet og fint med svæv – men stadig ingen fisk.
Michael fisker det kystnære vand af
Så måtte vi i ringen igen. Fra land spottede vi et mørkt område 200 meter ude som kunne være interessant. Vi lagde os derud – Michael på indersiden og jeg yderst. PÅ et tidspunkt lå vi med 25 meter imellem os. Michael på 1,5 meter vand og jeg på 3. Altså måtte vi have en skrænt imellem os, som kunne være værd at affiske. Og det var ikke en tosset ide idet Michael bragte sig foran med 2-0 med endnu en målsfisk. Jeg havde nogle forsigtige nap i Pattegrisen, men det blev ikke til mere end det desværre. Det var efterhånden blæst en del op og det var halvtrættende at holde positionen, så vi røg på land til kaffen.
Imens vi diskuterede om det var enden på turen eller om vi LIGE skulle have et drev mere, kom en speedbåd sejlende med vagerne stikkende ud fra stævnen. Garn? Her? Nu? Ja minsandten. De lagde sig på nøjagtig den plads vi havde fundet frem til og efter en del problemer med at vikle garnet ud af diverse båddimser, fik de garnet på plads – præcis hen over vores nyfundne plads. Det afgjorde li’som sagen for os.
Mandag var det tid til en kort tur
Ulrik og jeg kender hinanden via en fælles (tidligere) interesse for løb i flade sko og da Ulrik gerne ville i gang med fluefiskeri havde han løbende hen over vinteren konsulteret mig angående grej. Vi havde aftalt et eftersyn af hans grej, fluekast og fiskestrategi, for det gik ikke så godt med fangsterne. Egentlig burde kastedelen have foregået på græs, hvor det er lettere at fokusere på kastet, men jeg syntes det var tid til at få rykket på vores “date” og inviterede ham med på en kort tur.
Vi mødtes derfor da lyset brød og fik rigget til. Ulrik havde en ældre Loop stang med med en fin nyindkøbt Rio Outbound Short som vi fik monteret. Undervejs hen til pladsen fik vi talt lidt om nogle af pladserne og hvor man kunne finde fiskene. Jeg havde forventet lavere vandstand så vi måtte vade dybt for at komme gennem badekarret ud på revlen – vi kunne måske med fordel være blevet på land, men sådan blev det ikke.
Jeg bad ham om at kaste og det var slet ikke så skidt som han selv mente. Vi fandt ud af at stangen kom for langt frem i fremkastet og nærmest blev stoppet klokken 12.30 i bagkastet, så der var lidt at arbejde med. Dobbelttrækket var heller ikke helt på plads, men når tingene klappede fik han fluen ud på 15 meter – helt fint. Ulrik fik lidt ro til at indarbejde tingene og jeg gik længere ned ad kysten for at fiske tilbage mod ham.
Imens stod solen op, gæssene kom trækkende og svanerne svømmede rundt og kurrede – eller hvad svaner nu gør når de siger noget. Der var havblik, da vi lå i læ for den smule NØ vind der var, så jagende fisk ville kunne ses på lang afstand. Der var atter et fint svæv i vandet, så der var god tro på at vi skulle fange noget.
Violet morgen med fuldmåne og svaner. Ikke et øje tørt
Efter et stykke tid kom Ulrik hen til mig. Der var gået kludder i tingene og han ville hente sin spinnestang. Det var naturligvis helt fint med mig. Imens fik jeg overlistet en undermåler. Jeg har fået læst lidt op om “strip strike” og forsøger nu at få tilslaget implementeret i mit eget fiskeri. Helt kort går det ud på at man IKKE hæver stangen for at sætte krogen i fisken, men istedet “trækker” linen ind i fiskens mund. Det har flere fordele: Dels har man en mere direkte kontakt til fluen, så man kan hurtige få et solidt pres på krogen og dermed en bedre krogning. Dels har det den fordel at fluen kun flytter sig max 60 cm fra fisken, hvorimod en løftet stang hiver den noget længere væk og dermed potentielt ud af dens interessesfære.
Tilbage til undermåleren – den fik sig et strip strike lige i masken og det var faktisk en lækker fornemmelse at kroge den på den måde. Vigtigere endnu – jeg formåede at gøre det og bypasse urhjernen som nok ville have hævet stangen.
Den lille basse kom tilbage. Ulrik returnerede med sin spinnestang og kort efter mødtes vi. Ulrik havde netop haft en fin følger som havde vendt 10 meter ude. Jeg smaskede naturligvis spottet til med fluer , men der skete ikke noget.
Vi skiftede plads til en del af kysten som burde få lidt mere vind. Atter måtte jeg konstatere at der var perfekte forhold, men at fiskene brillierede ved at holde sig langt væk. Lige bortset fra et rigtig godt hug som kom efter et kast parallelt med kysten. Linen blev trukket ud mellem fingrene på min kastehånd uden at jeg kunne strippe noget som helst 🙁 . Vi havde begge en bagkant som kaldte og besluttede at tage hjem. Det blev således ikke mig der kunne hjælpe Ulrik til sin første havørred, men heldigvis er sæsonen lang. Ulriks (og mange andre begynderes) problem er den manglende tro på projektet. Den første ørred kan være en hård omgang at få i hus og det ville have glædet mig usigeligt hvis det var lykkedes på turen.
Det var en af de dage hvor man kunne have gået dagen lang – for det var SÅ lækkert. Den gemmer vi til næste weekend hvor nogle skal til STO og andre til Danish Fly Festival. Jeg ville gerne have været med til begge dele, men tager i stedet til Omø i godt selskab. Jeg tror det bliver SÅ godt!
You must be logged in to post a comment.