Når Møn-morgenture i badekar bare er helt rigtige

Efter en kanontur sidste weekend, skulle man jo være et svin, hvis man ikke kunne tage en morgen mere ved det der badekar på Møn. Den lange køretur til trods. Det skulle vise sig at blive en af årets hidtil bedste ture – med farvede fisk og blanke fisk og masser af aktivitet på pladsen. 

mere

Tidevand og havørred- få styr på det!

Tidevand er ikke bare tidevand. Forstået på den måde at man ikke altid “bare” kan gå ind i en tabel og se hvornår tidevandet er på sit højeste eller laveste. I den forløbne uge blev jeg selv offer for dette, da jeg “lige” havde glemt det der med vindstuvningen. Men det endte godt…

mere

Skulle de ikke vifte med faner?

Med en ny line fra Arcticsilver Innovation var der lagt op til en fremragende 1. Maj. Dagen har i år den yderst uheldige egenskab at den ligger på en søndag. For mit vedkommende betyder det en fridag mindre. Ikke desto mindre er det altid en herlig dag at komme til vandet på. Jeg havde hele dagen fri, men desværre kun bil indtil sidst på formiddagen, så det var om at komme tidligt ud. Undskyldningerne var mange i bekendtskabskredsen: Tømmermænd og konfirmationer var nogle af dem – men Michael var frisk.

mere

I bæltets kolde tåge

Det er efterhånden en god stund siden at Michael Jørgensen og jeg havde været på kysten sammen. 2 af mine 3 drenge har fødselsdag i februar måned, så jeg er ved at vænne mig til at kystturene i denne måned ikke hænger på træerne. Men med udsigt til flydervejr fik jeg lov til at stikke afsted nogle timer. Michael havde meldinger om både børsteorm og store havørreder på et spot, jeg ellers ikke har fisket meget på, så der skulle vi selvfølgelig hen – og det blev nogle helt fine timer.

Kooooldt!

Jeg holder altid af at være på pladsen en times tid før solen står op. Ikke så meget fordi der er blændende fiskeri her om vinteren, men det giver et kick at se lyset komme snigende. Vi stod da også ud af bilen før klokken 06.00 og fik rigget til. Michael skulle lige se om han kunne UV-lyse lidt rav og imens gjorde jeg mig klar og fik en ekstra kop kaffe. Tågen kom rullende ind fra Storebælt og advarede os om at det ville blive koldt selvom temperaturen var på omkring frysepunktet.

IMG_5450

Jensen og Jørgensen i småfrysende tilstand

Pladsen vi havde udset os er kendetegnet ved en revle, som kan være vanskelig at nå i højvande. Vi ville derfor lægge os på ydersiden og med en svag vind i ryggen kaste ind mod revlen og drive nordpå..

Min “hoved” flueæske har jeg desværre været dum nok til at lægge på taget efter sidste tur. Jeg opdagede det først nogle dage efter og droppede at køre ned for at lede efter den på trods af at den indeholdt adskillige Magic  og Perfect Shrimps, som alle har kostet tid og tårer at lave. Det betød at min samling var reduceret til Guldbasser, børsteormsfluer, tobisfluer plus det løse. Alle rejerne er væk

Der var spottet børsteorm i området, så jeg valgte en sort Woolly Bugger agtig flue. Michael knyttede hans vinterfavorit Pinky Pain på og vi lagde os ud. Først lidt for langt ude, da det var svært at orientere sig pga den kolde tåge, men siden, så vi kunne kaste ind på revlen og fiske ud over kanten.

På ydersiden af revlen

Jeg var den først der rykkede mod revlen og der gik ikke mange kast før et par gedigne dunk bankede til stangen – helt ude i kastet. Min voksende erfaring i flyderen satte mig i fuld bak imens det nye Loop Opti Runner hurtigt fik linen op på hjulet. Sølvet glimtede frækt til mig derude og vidnede om at det nok ikke var en nedgænger.

image1

Herlige vintersølv

Noget af det sjove ved større havørreder i ringen er, at de kan give en nogle vældige snurreture – og denne var ikke en undtagelse. Ingen spring, men nogle fine små udløb blev det til før den kunne kanes op med fødderne. En stærk men slank havørred på 53 cm var i hus.

Kulden sendte os hurtigt på land for at gå tilbage til en anden plads. Her løb vi ind i Thomas Jensen og der gik kaffe og snak i den. Michael havde tabt sin galge og måtte trisse tilbage for at finde den.

Jeg fik et kort træk mere inden vi vendte snuden tilbage til børnefødselsdagsforberedelserne, men det blev et halvhjertet forsøg over sandbund.

Lækkert med en hæderlig havørred efter nogle nulture. Nu mangler vi lige et par varmegrader mere – så er foråret for alvor ved at være på vej. Og det bliver godt.

IMG_5445

 

 

 

 

 

Flex på flex

Efter en række ture, hvor der er blevet truffet nogle forkerte beslutninger angående fiskepladser, var det tid til en revanche. Med velstuderede forhold og lidt flextimer på kontoen kaldte Røsnæs fra morgenstunden…

Husk lige hjulet makker

Starten kunne nu absolut være bedre idet jeg vel fremme på P-pladsen kunne konstatere at jeg havde glemt både hjul og kaffe. Efter at have bandet mig selv langt væk, vendte jeg snuden hjemad og tænkte at beslutningen om hvorvidt jeg skulle fiske eller blive hjemme, kunne tages på den lange køretur. Jeg havde ellers tjekket alt, men tydeligvis ikke godt nok – så kan man lære den lektie igen.

Dagen var fri, så det kunne lige passe at jeg skulle blive hjemme og lave nogle af de 1000 huslige ting som også skulle gøres – så jeg hentede hjul og kaffe og returnerede til Røsnæs. Dejligt at stå ud af bilen efter 3 timers kørsel – også selvom den lovede regn begyndte i samme øjeblik.

Uha det var vådt

Uha det var vådt

I fuld firspring ned over marken, blev forfangsspidsen skiftet og ved den første plads blev der hurtigt rigget til. En Honey Shrimp blev bundet på som den første i en lang række af dagens fluer. Michael og Morten havde stor succes med fluen sidste weekend på en lignende plads, så hvorfor ikke?

Denne plads havde givet rigtig fint fiskeri til Jesper Vang Møller og mig selv for ca. tre uger siden, men har siden skuffet. Måske fordi jeg kun har været på den om aftenen. Den skulle lige have et skud, men ellers var tanken at holde højt tempo og få dækket en masse vand. Efter 10 kast var jeg derfor videre.

Efter ca. 150 meter kommer det dybe vand tæt på land, så her skulle der startes op for alvor. Meget hurtig var den første af dagens utallige fjæsinger på krogen. Er der bare utroligt mange af dem i år? Man burde faktisk tage en håndfuld af dem med hjem, for de skulle smage fantastisk på en grill, men sådan er der jo så meget. Giftpiggene skræmmer mig lidt.

Ret hurtigt kunne jeg lande en UM og da der kort tid efter var aktivitet i overfladen, kastede en 45ish letfarvet fuldfed havørred sig over honningrejen og kunne landes uden større dramatik. Den røg ud igen – dagen lugtede af meget mere og da skyerne trak mere og mere sammen var der håb om at solopgangsfiskeriet kunne holde langt op ad formiddagen. Far var glad. HS’eren var desværre gået i stykker (stram lige op Unique Flies for de holder ikke til ret meget) så der røg en Pattegris på til at fortsætte festen.

Sightfishing

Der skete ikke mere i overfladen, så jeg besluttede mig for at sightfiske de ca 300 meter hen til et lille rev. Jeg nåede dog ikke ret langt inden flere større havørreder cruisede forbi udenfor kasteafstand. En enkelt viste sig indenfor og jeg havde netop trukket line af til at fiske til den, da en 3 kilos blankfisk kaster sig langt ud af vandet 20 meter fra land 40 meter længere henne. I fuld firspring løber jeg derhen med hele linen slæbende efter mig og smider hurtigt en gris efter grisen. Der sker ikke noget, så den afløses af en mere neutral Aurareje som hurtigt nappes af en stor tobis. Uhh – kunne ørrederne da ikke begynde at jagte tobiserne – det ville være sjovt.

Kongetobis eller blot en stor tobis?

Kongetobis eller blot en stor tobis?

Efter kort tid ryger fluen en tur en tur i stenene på den høje strand bagved og krogen brækker. En hvid dubbingreje med fluoøjne kommer på istedet. En havørred viser sig nogle meter til venstre. Jeg flytter mig efter den og den tager i første kast. Til gengæld besvarer jeg hugget med dagens mest umulige modhug. Varivasens afløser, den nye Lazar fra OPST, bliver usandsynlig glat når den er våd. Eller rettere – når man selv er meget våd. Den skyder som en drøm, men er meget glat efter min smag. I hvert fald smutter den noget så eftertrykkeligt da jeg hæver stangen og jeg er sikker på at havørreden er over alle bjerge.

Det er den imidlertid ikke for da jeg strammer linen op besvares det med de klassiske dunk. Det var sørens! Jeg kan hurtigt lande en letfarvet havørred i en noget slankere udgave. Det var desværre ikke den flotte blankfisk.

Og så bliver det sjovt!

Jeg beslutter mig for at give pladsen en pause og går lidt tilbage igen. Jeg når ikke ret langt før en havørred atter er ud af vandet og inden jeg får rigget til til kast er der yderligere aktivitet i overfladen. Ret hurtigt ryger også denne flue en tur i stenene og skiftes ud med Guldbassen. Der er godt med aktivitet på pladsen. Nogle store havørreder cruiser rundt udenfor rækkevidde og jeg må igen konstatere at det sjældent er godt at lade dovenskaben råde når det gælder flyderingen. Jeg var sikker på at vinden ville være for hård til at jeg turde ligge i den, men det kunne sagtens lade sig gøre. Øv

Nå, men der er fisk indenfor rækkevidde. Masser af pilleri og hurtigt et solidt hug helt ude i kastet. Jeg glemmer desværre alt om Stripstrike og hæver blot stangen. En massiv side viser sig 25 meter ude – nede i vandet – men efter et par slag med fluen slipper krogen. Jeg inspicerer fluen og konstaterer at krogene er rettet let ud. Om det er havørreden der har gjort det, vil jeg betvivle – men jeg har da før hørt om at folk har haft problemet med Owner kroge, såeh…

Imens jeg binder en ny basse på konstaterer jeg at det Stripstrike, som jeg troede sad godt på rygraden, ikke er min første reaktion når havørreden hugger. Jeg starter derfor med at messe “stripstrike, stripstrike, stripstrike” som en anden tibetansk munk.

En tokilosfisk får et stripstrike lige i masken og bliver hængende

En tokilosfisk får et stripstrike lige i masken og bliver hængende

Effekten udebliver ikke! Efter lidt pillerier er der tung kontakt og en fin tokilos havørred får et stripstrike lige i masken, da skydehovedet er ved at være inde ved mig. Den går mod mig, men jeg er hurtigt på land og får skydelinen på hjulet. Den går tungt til venstre – ikke noget med vilde udløb. Det bliver dog til et halvforkølet spring, men jeg føler at jeg har situationen under fuld kontrol og kan køre den træt i ro og mag inden den kanes op på stranden. Endnu en letfarvet hanfisk på 56 cm og i meget fin form. Dejligt!

Regnen fortsætter – det samme gør aktiviteten, men på kanten til hvad jeg kan nå. Men det må også være tid til en pause, så regnen til trods sætter jeg mig ned og nyder de tangloppende havørreder og får ild i piben. Senere fisker jeg lidt videre, men jeg er i bund og grund ved at være mæt. Og da regnen stopper og det lysner i vejret, stopper al aktiviteten med et, hvilket bliver signalet til mig om at daffe hjemad. En dag som ville have været katastrofal for mit humør, hvis jeg var blevet hjemme, ender i lutter smil.

Lidt blandede strøtanker

På sådan en tur får man observeret og spekuleret lidt på en mængde relevante ting:

  1. For tre uger siden fangede vi kun blanke havørreder som næsten alle, uden undtagelse, havde masser af lus. En af fiskene idag havde enkelte lus uden haler og de var alle letfarvede. Coincidence? Er der sket nogle ændringer i saltholdigheden med al den østenvind der har være de sidste uger, således at vandet er blevet for ferskt til at de kan klare sig? I hvert fald har der næsten kun været nordgående strøm i Storbælt i perioden, så det kunne fint være forklaringen. Samtidig har vandtemperaturen også fået et nøk opad med det fine vejr og de høje temperaturer, hvilket nok også kan spille ind
  2. De evindelige springende havørreder? Hvorfor springer de? Pga lus? Måske – men jeg tror nærmere at fiskene idag springer pga andre fisk. Alle fiskene fanger jeg på en plads hvor der har været springende fisk, men ingen af dem er den fisk jeg har set. En dag som denne ville jeg gerne have haft et undervandskamera ude på pladsen, for jeg tror der har været max. gang i den derude.
  3. Honey Shrimp: Jeg er for doven til at binde dem, når de kan købes til en 10er, men jeg bliver irriteret over deres dårlige holdbarhed. Hvad gør man ved det når man iøvrigt synes at det er en gudefed flue?
Et lidt anderledes portræt af en fisk. Der er vist plads til forbedring :-)

Et lidt anderledes portræt af en havørred. Der er vist plads til forbedring 🙂