I bæltets kolde tåge

Det er efterhånden en god stund siden at Michael Jørgensen og jeg havde været på kysten sammen. 2 af mine 3 drenge har fødselsdag i februar måned, så jeg er ved at vænne mig til at kystturene i denne måned ikke hænger på træerne. Men med udsigt til flydervejr fik jeg lov til at stikke afsted nogle timer. Michael havde meldinger om både børsteorm og store havørreder på et spot, jeg ellers ikke har fisket meget på, så der skulle vi selvfølgelig hen – og det blev nogle helt fine timer.

Kooooldt!

Jeg holder altid af at være på pladsen en times tid før solen står op. Ikke så meget fordi der er blændende fiskeri her om vinteren, men det giver et kick at se lyset komme snigende. Vi stod da også ud af bilen før klokken 06.00 og fik rigget til. Michael skulle lige se om han kunne UV-lyse lidt rav og imens gjorde jeg mig klar og fik en ekstra kop kaffe. Tågen kom rullende ind fra Storebælt og advarede os om at det ville blive koldt selvom temperaturen var på omkring frysepunktet.

IMG_5450

Jensen og Jørgensen i småfrysende tilstand

Pladsen vi havde udset os er kendetegnet ved en revle, som kan være vanskelig at nå i højvande. Vi ville derfor lægge os på ydersiden og med en svag vind i ryggen kaste ind mod revlen og drive nordpå..

Min “hoved” flueæske har jeg desværre været dum nok til at lægge på taget efter sidste tur. Jeg opdagede det først nogle dage efter og droppede at køre ned for at lede efter den på trods af at den indeholdt adskillige Magic  og Perfect Shrimps, som alle har kostet tid og tårer at lave. Det betød at min samling var reduceret til Guldbasser, børsteormsfluer, tobisfluer plus det løse. Alle rejerne er væk

Der var spottet børsteorm i området, så jeg valgte en sort Woolly Bugger agtig flue. Michael knyttede hans vinterfavorit Pinky Pain på og vi lagde os ud. Først lidt for langt ude, da det var svært at orientere sig pga den kolde tåge, men siden, så vi kunne kaste ind på revlen og fiske ud over kanten.

På ydersiden af revlen

Jeg var den først der rykkede mod revlen og der gik ikke mange kast før et par gedigne dunk bankede til stangen – helt ude i kastet. Min voksende erfaring i flyderen satte mig i fuld bak imens det nye Loop Opti Runner hurtigt fik linen op på hjulet. Sølvet glimtede frækt til mig derude og vidnede om at det nok ikke var en nedgænger.

image1

Herlige vintersølv

Noget af det sjove ved større havørreder i ringen er, at de kan give en nogle vældige snurreture – og denne var ikke en undtagelse. Ingen spring, men nogle fine små udløb blev det til før den kunne kanes op med fødderne. En stærk men slank havørred på 53 cm var i hus.

Kulden sendte os hurtigt på land for at gå tilbage til en anden plads. Her løb vi ind i Thomas Jensen og der gik kaffe og snak i den. Michael havde tabt sin galge og måtte trisse tilbage for at finde den.

Jeg fik et kort træk mere inden vi vendte snuden tilbage til børnefødselsdagsforberedelserne, men det blev et halvhjertet forsøg over sandbund.

Lækkert med en hæderlig havørred efter nogle nulture. Nu mangler vi lige et par varmegrader mere – så er foråret for alvor ved at være på vej. Og det bliver godt.

IMG_5445

 

 

 

 

 

Rav i Chai

Det er vanligvis det samme. December er en notorisk hård måned at komme igennem som familiefar og havørredfisker. Gaver og juleræs op over begge ører gør, at fiskeriet for en stund må ligge lidt stille. Ærgerligt – for december plejer at betyde halvlunt vand og hugvillige havørreder. Kenneth Larsen og jeg fik en enkelt tur til Stevns, men der var alt for meget lort i vandet. Juleferien kunne ikke ryste en tur af sig heller, så da langtidsudsigten sagde svag søndenvind, rettede jeg radaren mod Ålebæk på det nordlige Møn og en heldagstur. Det blev en blandet fornøjelse.

Chai!

Parkeringspladsen rammes ca. 7.15. På med klunset og ned til vandkanten. Allerede et godt stykke før høres brændingen som på trods af det stille vejr ruller ind – ganske kraftigt. Gammel sø fra østersøen. I det svage lys kan jeg allerede fornemme det mælkeagtige vand. Puha – det ser godt nok meget hvidt ud! Lidt som sådan en chai latte som nogle har for vane at drikke. Hvidt er godt på Møn, men der er en fin regel som siger at man lige skal kunne se sine støvler når man er i til skridtet.

P1030440Allerede inden vandet når knæhaserne er støvlen væk. Ikke godt. Men vinden er svag og som den mønsnovice jeg er, tænker jeg at det nok klarer lidt op i løbet af dagen. Kenneth går på Stevns og kan berette at det er lidt bedre der, men jeg gider ikke bruge yderligere halvanden time på at rykke der op.

Beslutningen bliver at traske mod vest. Der løber et mindre vandløb ud som måske kan give lidt opklaring. Men nej – det er brunt af smeltevand og bidrager ikke til en opklaring.

Ny taktik. Der skal sight fiskes. Tanken er at flokkene måske afslører sig i overfladen, så hvis jeg rammer nogle havørreder der jager, så må det kunne lade sig gøre at plante en flue tæt på. Der fiskes med Polar Magnus – en tro væbner i det kolde (2,5 grader) vintervand.

Knæk!

P1030441Jeg støder nu ikke på havørreder i overfladen, men beslutter mig for at få fisket lidt rundt om Brunhoved. Enkelte steder rækker træerne langt ud, bagkastet fanger en gren og “knæk” siger det. Naturligvis er forventningen at forfanget er knækket, men der er faktisk loopet på mit Zpey hovede der er knækket af. Hovedet har monofil kerne, men jeg har ingen anelse om hvordan og hvorfor den er blevet svag. Heldigvis er både skydehovedemappen med og erstatningen kommer på. Men fiskene bliver væk.

Selskab

Der bliver drukket godt igennem af kaffen – gode råd er dyre. Vejret er skønt med solen let fremme. Knopsvanerne kommer med jævne mellemrum susende forbi og alt er egentlig godt selvom de der havørreder godt måtte bide. Men som vanligt husker jeg på at de sjældent bider imens man drikker kaffe. Vandet ser ikke ud til at klare op, så jeg tænker at det må være tid til pladsskifte længere vestpå.

Nytårsnat faldt “Græderen” i vandet ude på klinten og jeg tænker at det er dette massive stykke kridt der laver ballade, så hvis jeg kan komme lidt længere væk er vandet MÅSKE lidt klarere. På vejen op imod bilen møder jeg Anders Schultz. Anders og jeg er efterhånden blevet gode til at finde hinanden rundt omkring og jeg overtaler mig selv til at fortsætte på samme plads i det gode selskab.

Rav!

Anders vil rundt om Brunhoved og fiske mod Pomlerenden. det var da også her vi havde det fine fiskeri under Session i efteråret, så jeg er frisk. Den gamle sø kommer mere lige på her, men fiskene (hvis de da er der) går helt tæt på.

P1030448På vejen derned falder mine øjne pludselig på noget gyldent der ligger tre meter længere fremme. En flot stor klump rav. Jeg har tidligere fundet en klump på samme størrelse, men det var mælkerav. denne klump er fin og klar – så får man da lidt ud af det.

Anders og jeg giver stykket et ihærdigt forsøg, men aktiviteten udebliver. Anders går vestpå og jeg takker af for dagen. Ærgerligt at man rammes af dårligt vand når man endelig kommer ud. 2 ture på 6 uger. Hmmmmf! Men vi kender betingelserne – man må flytte sig hvis tingene ikke spiller. Og så må jeg se at få større erfaring med hvor hurtigt møn klarer op. Havde det været mange andre steder, ville forholdene have spillet maksimalt, men kridt er noget finkornet stads som ikke bare falder til bunds. Så har jeg fået en reminder om det.

Anders ville give lyd hvis han fangede noget og da han har været tavs som graven, må det antages at det også gav en nulbon til ham 🙂