På natfiskeri i Lillebælt med “Troldmanden”

Højsæsonen for natfiskeri i Lillebælt nærmer sig, så når pinseferien står på flytning i Nordjylland, gælder det om at få proppet lidt fiskeri ind undervejs. Det lod sig fint gøre og heldigvis var “Troldmanden fra Lillebælt” Chris Halling klar på at vise lidt pladser frem for en sjællandsk Lillebælt-novice.
mere

Anmeldelse – Loop Cross SX 690 – Den bedste fluestang til kysten?

Loop Cross SX er en helt ny serie fra den svenske fabrik. Loop har de seneste år levet en lettere omtumlet tilværelse, men efter at firmaet er blevet overtaget af en amerikansk investeringsfond, lader der nu til at være kommet ro på. Loop var i Henrik Mortensens tid et stort navn i Danmark. Nu forhandles mærket kun af en meget lille håndfuld forhandlere. På den anden side af Øresund er det derimod stadig et mærke som er i meget høj kurs. Det afspejler sig også på salgsfronten, idet der er langt flere butikker som fører mærket. I Danmark har jeg pt kun set stangen udbudt her.

Loop Cross SX er fabrikkens topserie og den lægger sig i halen på Cross S1 – en fluestang som nogle elskede og andre elskede at hade pga dens stive top. Med Loop Cross SX tager firmaet hul på en ny teknologi kaldet Cross Core Technology System og med to års udvikling bag stængerne, er der lagt op til store forventninger. I denne anmeldelse kigges der nærmere på den klassiske 9′ #6. Med en vejledende svensk udsalgspris på ca. 8000,- SEK ligger den i den helt høje ende. Vi kan derfor tillade at stille høje krav til finish, kvalitet og garanti.

Finish

Stangen kommer i et klassisk aluminiumsrør. Røret er sort og der står “LOOP” skrevet på siden. Modelnavnet kan aflæses på låget, hvor der er påsat et billigt udseende klistermærke. Vel ude af den grå stangpose falder øjet straks på hjulholderen, som mildest talt ikke ligner flertallet.

Hjulholder - LOOP CROSS SX 690

En noget anderledes hjulholder

Hjulholderen består af tre stænger som omkranser selve klingen. Jeg synes den er ret cool, men nogle vil nok finde den lidt for teknoagtig. Hjulholderringen kører i sit eget spor, så den ikke kan rotere og selve låseringen kører let og ubesværet. Hjulpåsætning går som en leg. Låsering nummer to mangler, men jeg har endnu ikke oplevet at den har løsnet sig under fiskeri.

Håndtagets kork er der intet at udsætte på. Fightbutten er forstærket med det obligatoriske gummikork og man har endvidere valgt at bruge det på første og sidste ring på håndtaget. Det er en smagssag – personligt ville jeg foretrække almindelig kork på hele håndtaget.

Ovenfor håndtaget og på alle hunferrulerne har man valgt at lægge en diskret bevikling af rubinrød tråd – en lille detalje som er med til at bløde op på det ellers hårde technolook.

Øjerne

Ferrule LOOP CROSS SX 690 - den bedste stang til kysten

En fin detalje med de rubinrøde beviklinger.

Øjerne har fået et kvalitetsløft i forhold til S1: Man har brugt titanium i de to nederste skydeøjer. Men også slangeøjerne har man skruet på, idet der er tale om et anderledes design end de klassiske. De klassiske slangøjer er dråbeformede at se på, når man kigger igennem dem. Det skulle angiveligt betyde større risiko for at line “hænger fast” i “toppen af dråben” (ind mod stangen). Disse nye øjer er helt runde og der skulle derfor være mindre risiko for at de klæber til stangen i kastet.

 

“Med Loop Cross SX har jeg smagt den søde nektar: Jeg har oplevet at “kicket” ved at lave et perfekt kast med den er endnu større end tidligere”

Det bliver lidt teoretisk og spekulativt, men et batteri af erfarne kastere er enige om at det gør en forskel. Man har også leget med belægningen på øjerne som skulle være en patenteret E-coating. Den skulle både være glattere og mere holdbar.  Man kan læse mere om det på denne side. Hvorvidt det er noget som den gennemsnitlige fluefisker vil bemærke, lader vi stå hen i det uvisse.

Selve klingen er der ikke meget spræl over, når man tænker tilbage på tidligere tiders farverige klinger fra Loop. Den er holdt i en mat røggrå finish som signalerer råstyrke og “no-nonsense”.

Og så i sving med Loop Cross SX

Stangens vægt ligger på 104 gram hvilket ikke imponerer på papiret. Sammenligner man med Orvis Helios 2 Tip Flex  i den saltvandsriggede udgave, vil man se at den vejer ca. 15 gram mere end denne. Ved vejning af de enkelte stangdele finder man ud af at forskellen ligger i bunddelen – udelukkende.

Jeg har tidligere givet udtryk for at det der får en stang til at føles tung under kast og fiskeri, er dens svingvægt mere end dens egenvægt. Så længe vægten er tæt på hånden, betyder grammene ikke så meget. Lige så snart de flyttes ud på stangen, vil en lille forskel føles tung.

Ved den klassiske sviptest føles den da også vægtmæssigt som min Sage One og en anelse lettere end Winston B2MX. Aktionsmæssigt får jeg allerede her en indikation af at der er mere “spræl i sprøjten” end der er med Sage og Winston.

På kysten med LOOP CROSS SX 690

Ved kysten med LOOP Cross SX

Første tur bliver med 13 m/s ind fra den forkerte side, så det bliver rigeligt med kamp med elementer i stedet for at tænke på kasteoplevelse. Men efterfølgende ture kommer der mere ro på og jeg aner hurtigt at der er tale om en spradebasse.

Som altid tager det lige en tur eller to før man får fornemmelse for stangen og kommer til at kende den lidt bedre. Jeg oplever med det samme at den stiller langt højere krav til mig som kaster, end jeg er vandt til med Sage One. Sage One leverer stabile kast og vindknuder er vitterligt en sjældenhed med den. LOOP Cross SX tolererer ikke fejl på samme måde, men når man rammer den helt præcist – lige i rumpetten, så flyver linen ud på distancer som jeg ikke har kendt tidligere.

Jeg har prøvet den med både 14 og 16 grams skydehoved, men synes helt klart at 14 gram er i underkanten. Jeg kan ikke spænde den op til lir før der kommer 2 gram mere på. Faktisk er jeg overrasket over HVOR stor forskel det gør med denne stang.

En stang med “feeling”

Kyststænger er for mig mere end blot kastekanoner – de skal også være behagelige at fiske med og ikke mindst fighte havørred på. Jeg kunne vente med denne anmeldelse til jeg havde fanget en 4+er på den, men har besluttet at mindre også kan gøre det (stangen vil givetvis være gået ud af produktion inden da 🙂 ). Aktionen er progressiv og man har rigtig god føling med fisken under fight. En målsfisk er ganske sjov at fange på den og man har ikke nogen fornemmelse af at fighte med et kosteskaft.

Når stangen knækker – Garanti

LOOP CROSS SX 690Efter et halvt års brug var jeg så uheldig at knække nederste del af stangen under fight med en 3-kilos havørred. I mit tilfælde skrev jeg til min kontakt, idet der var tale om en præmie. Dagen efter var der svar – man ville sende en ny bunddel uden at jeg fremsendte andet end det billede jeg allerede havde sendt. 9 dage efter kom der en pakke med en ny bunddel. Sådan! Godt gået!

Der er ingen garanti for at det går ligeså hurtigt hvis en stang skal byttes på garantien.  Da servicecentret pt. ligger i Norge, er det dog givetvis med til at speede tingene lidt op fremfor en tur over Atlanten eksempelvis.

Det betød dog at jeg fik læst lidt op på LOOPs garantipolitik og den lader i den grad noget tilbage at ønske: Det første år er der “no questions asked”, så selvom du smækker en stangspids i bildøren, så dækker garantien. Sker det derimod efter et år er du på herrens mark og må selv erstatte den knækkede del.

Konklusion

Jeg har solgt min Sage One! Da jeg først fik Loop Cross SX i hænderne blev jeg klar over hvor kedeligt det egentlig havde været at fiske med Sage One og det havde jeg SLET ikke set komme. Hvor ofte står man ikke på kysten og bare ønsker at have en stabil stang der kan lægge 30 meter kabel ud uden at man får vindknuder? Det kunne jeg med Sage One!

Hvorfor så skifte fluestang? Jo – jeg kan kun lede det hen på det klassiske spørgsmål om temperament. En af grundene til at jeg er fluefisker er, at det også er en nydelse at fiske når jeg ikke fanger noget. Det lille kick det giver når man laver det perfekte kast. Med Loop Cross SX har jeg smagt den søde nektar: Jeg har oplevet at “kicket” ved at lave et perfekt kast med den er endnu større end tidligere. Sage One er i min optik reduceret til klassens pæne og lidt kedelige dreng, der leverer 10-taller på en snor. Cross SX leverer nogle  7-taller ind imellem, men når 12-tallerne så kommer, bliver fornøjelsen bare det større.

Stangen er absolut fantastisk og jeg mener at det er en af de allerbedste fluestænger til kysten! Men den dårlige garantipolitik skal man opmærksom på. Det er LOOP dog ikke ene om, så man skal afgøre med sig selv om det er en risiko man tør løbe.

Stangen har også været i hænderne på Yellowstoneangler i deres 2016 #6 shootout.

Tag debatten på Facebook eller herunder:

Stille start på det nye år

2016 er ved at være godt i gang – mildest talt! Efter en periode med låg på vandet begynder vi så småt at kunne lugte foråret lige om hjørnet og fiskene der vågner op til dåd. Der har været stille på bloggen – mest fordi at meget af min tid STADIG bruges i FB-gruppen “Bevar de forhadte vandløb” hvor der kræves en del administration og proaktivitet. Jeg gør det gerne. Dels er det både sjovt og lærerigt, men det er også yderst motiverende når man kan være med til at flytte politikerne, som vi har kunnet.

Nyt Grej

IMG_5178-3En væsentlig del af denne blog er jo grejanmeldelser. Jeg var så heldig at vinde hjul, stang og line efter eget valg i en fotokonkurrence som Loop udskrev sidste år. Jeg valgte et Opti Runner hjul og deres nye Cross SX stang. Hjulet behøver ingen nærmere præsentation med sit nærmest ikoniske udseende. Det har en del år på bagen, så jeg tror ikke at der kommer nogen anmeldelse. Stangen har jeg derimod allerede haft lejlighed til at teste under to korte fisketure. Og det lover altså RIGTIG godt! Der er virkelig spræl i den, så jeg glæder mig meget til at anmelde den senere på foråret, når jeg har lært den helt at kende.

Et af nytårsforsættene er at få taget flere og bedre billeder ved kysten. Mit gamle Canon 30D fungerer principielt fint, men der er sket så meget med sensorerne i mellemtiden, at det var tid til at opgradere. Det blev til et brugt 60D hus, som jeg ser meget frem til at få brugt. Det giver også videomuligheder, så sammen med mit vandtætte lommekamera, kunne jeg evt begynde at dyrke det lidt mere . Men – tiden er knap – og der skal jo også fiskes på en fisketur, så nu ser vi hvad der sker.

Fiskeri er det også blevet til

Min kone er ved at afslutte PhD – en tidskrævende proces som naturligvis betyder at jeg skal tage et øget slæb på hjemmefronten. Hun ved dog også at jeg bliver ilter – grænsende til det barnligt umulige, hvis der går for lang tid imellem fisketurene.

P1030787

Fedt at flyde igen!

Jeg fik trukket nogle timer på Stevns, med flyderingen og det nye kastemonster. Vandet var lidt for stille og klart, men dog med god strøm. Jeg er ofte i syv sind om hvorvidt jeg skal fiske med én eller to fluer. Jeg har tidligere fisket en del mere med to fluer, men er gået væk fra det  efter at have mistet nogle gode fisk ved at endefluen har sat sig. Men det tiltaler mig utrolig meget at fiske to fluer op imod hinanden – du ved – det eksperimentelle i det. Nogle dage hopper de på hvad som helst og andre dage er de bare mere kræsne og her kan man lære noget ved at fiske med to fluer efter min bedste mening.

Det måtte vi prøve igen: Polarmagnus som endeflue og Guldbassen som ophænger. Jeg startede med at fiske mit favoritstykke af fra land og hoppede så i ringen da det ikke gav noget. I mellemtiden var der kommet flere folk til, så det gav god mening at søge lidt længere ud.

P1030783På denne plads var der 20-30 cm ekstra højvande, så jeg havde svært ved at nå ret langt ud over det mørke stykke. Men med ringen kunne jeg lægge mig 3-4 meter fra kanten og ride afsted på strømmen i perfekt affiskningstempo. En fin målsfisk valgte Polarmagnussen nogle få meter fra ringen og kunne lempes tilbage igen uden større problemer. Tilbage på land fik jeg snakket lidt med Peter Lennert som kunne berette om fint fiskeri nogle dage før, men han have ikke mærket noget, men dog set en stor havørred der hvor han startede. Jeg talte med lidt flere folk som ikke havde mærket noget heller.

Jeg fik leget lidt med det nye kamera og netop som jeg nærmede mig bagkanten så jeg en god havørred der hvor Peter havde omtalt den. Fuld firspring afsted til spottet og ud med fluen der hvor jeg troede det var – ingenting. Fisken blev dynget til i Polar/Guldbassekomboen, men den ville ikke noget – hvis den elles stadig var der. Det var den – for den vendte kort tid efter lidt til højre for hvor jeg stod. Tildyngning igen og frustrationer over at jeg ikke havde tiden til skifte flue pga. bagkanten. Men sådan er det nu en gang.

Det er også blevet til en ultrakort tur til sydkysten. Kort – fordi min ene neoprensok sprang læk efter at have fisket første spot af – på den der måde hvor man BARE ikke er i tvivl om at der er hul. Senere skulle der vades dybt og her blev det også klart at der var hul i skridtet. Noget tyder på at mine trofaste Vision waders begynder at synge på sidste vers. Tilbage ved bilen var det tydeligt at min grumme, strittende storetå havde udfordret tapen på ydersiden og ved inspektion på den anden side viste det sig at se ud på samme måde. I skridtet var det endvidere tydeligt at mine fede lår er ved at sætte sit præg på syningerne – på samme sted som mine cowboybukser bliver udfordret.

Nu er de blevet Liquisolet, så de skal nok holde lidt endnu, men det er vist tid til at sætte penge til side til at par nye. De har holdt næsten 2 sæsoner og vel ca 100 ture. det er ok for et par waders til ca 2k tænker jeg. Det kan sagtens blive samme model næste gang, meen det er jo også lidt kedeligt. Vi får se. Sig endelig til hvis der er noget i mellemprisklassen som jeg bør overveje.

Det er vist alt for denne gang. Jeg håber på mere tid til fiskeri og blog, men det er sgu’ pt. vigtigere at få sørget for noget ordentligt vandmiljø – så det kommer nok fortsat til at tage en del tid.

Knæk og bræk derude 😉

Så står den på §3-kamp

 

Så er det nye år i gang og kampen om de små vandløbs fremtid kan fortsætte. Niels Åge Skovbo er kommet med et fantastisk indlæg i FB gruppen “Bevar de forhadte vandløb”. Det fortjener deling og udbredelse for jeg mener at Nils Åge har ganske ret i sine betragtninger om hvad foråret kommer til at bringe på den politiske front.

Landbrugspakken vil være “en prut ved glemslens flod” i forhold til hvad en afskaffelse af §3 beskyttelsen af vandløbene vil betyde!10438169_10208098400963188_8853582948962845364_n

Landbrugs- og Miljøminister Eva Kjær Hansen bebudede i sin nytårstale til landbruget, at hun og regeringen straks i det nye år, vil kigge på flere tiltag som kan hjælpe landmændene. Helt konkret nævnte hun, at regeringen vil komme med en ny ”Naturplan” som bla vil indeholde ændringer af naturbeskyttelsesloven §3.

Flere har spurgt til hvad denne lov har af betydning, og jeg har draget nogle af de vigtigste ting frem. Jeg er dog langt fra ekspert, så byd endelig ind, hvis du har tilføjelser eller rettelser.

I grove træk er loven lavet (1992) for at beskytte:

Søer
Moser
Ferske enge
Strandenge
Heder
Overdrev
Vandløb

I alt er ca.9.5 % af DK omfattet af §3 loven, hvoraf engene (altså her hvor vi har vores vandløb), kun udgør lige godt 2% beskyttelse af DK´s samlede areal.

Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at foretage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte. Mens større ændringer som for eksempel at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet ikke er tilladt. Desuden er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler eller gødning, hvis det ikke tidligere er blevet brugt, og hvis det er, må det ikke øges i omfang.

Og hvorfor er det så, at ministeren vil ændre på naturbeskyttelsesloven, idet det jo ikke giver megen mening at forringe den, set i et EU perspektiv, helt utroligt lille andel af natur vi har i DK ? Jo, umiddelbart hænger det sammen med en ændring af vandløbsloven, som de ”blå” partier netop fremsatte ændringsforslag til før valget. I dette forslag som både V, LA, DF og K stod bag, var naturbeskyttelsesloven §3 for vandløb HELT fjernet.

En sådan fjernelse af §3 beskyttelsen, vil i princippet betyde, at man kan grave og udrette og sågar rørlægge vandløb, for slet ikke at tale om, at der kan udbringes gift (pesticider) og kvælstof, samt vedligeholdes på samme vis, som man gjorde på den hårde måde med gravko i 60érne.

Så den sag vi kæmpede for før jul, med de små vandløb der ikke skulle med i vandplanerne, er altså ingenting set i forhold til det der er lagt op til af naturforringelser her.

Jeg må lige tilføje at jeg naturligvis ikke ved hvad ministeren har i sigte, men jeg kan dog sige, at det forslag de fremsatte for seks mdr. siden, sikkert er et godt bud.

Ligeledes ved jeg ikke om de vandløb der er omfattet af vandplanerne også bliver omfattet, det må vi se på til den tid. Men der er allerede aftalt, at de partier som var med til gennemførelsen af ”landbrugspakken” før jul, allerede har aftalt at mødes. Så vidt jeg ved, er oppositionen ikke indbudt.

Der er altså god grund til, at vi de næste måneder skal være opmærksomme på hvad sker. Når vores Fødevare- og Miljøminister taler om en ny “naturplan”, så er det min erfaring, at det kun kan være negativt for vores natur.

Læs mere her

Farvede havørreder – én gang til!

Farvede havørreder

Så er vi her igen – tæt på fredningen, med masser af farvede havørreder blandt fangsterne rundt omkring i landet. Og endnu engang tordnes der løs på de sociale medier, med snak om etik og moral og manglen på samme. Lad os lige samle op på fup og fakta i korte træk:

Loven

Jesper Vang Møller genudsætter farvet 3-kilosfisk

Loven siger at FARVEDE havørreder I SALTVAND er fredet fra 16. november til 15. januar (dog med enkelte lokale særregler). Slut prut finale! Hvis folk tager farvede havørreder med hjem udenfor denne periode, så er de i deres gode lovmæssige ret til at gøre det. Synes man det er en skidt idé, så påvirker man altså ikke tingenes orden ved at svine andre til i et FB forum. Man tager sin klage til Danmarks Sportsfiskerforbund eller griber fat i en troværdig politiker som vil tage sagen på tinge. Længere er den ikke.

Etik og Moral

Når vi har lagt det rent lovmæssige bag os, så kommer det mere besværlige: Etik og Moral! Som i alle andre sager, så svinger den meget fra fisker til fisker. Lige fra “jeg nakker alt” til “jeg sætter alt ud”. Der skal gerne være plads til alle. Etik og moral er nemlig noget der typisk skifter i løbet af en lystfiskerkarriere.

Når det er sagt så har vi vel alle en forpligtelse til at lære fra os og informere nye fiskere om hvordan biologien hænger sammen?

Der skal være plads til at en nyudklækket kystfisker tager en stor farvet fisk med hjem. Der skal også være plads til at han stolt lægger den op på Facebook – og der skal være plads til at han får anerkendende ord med på vejen for den flotte fisk.

Men der skal OGSÅ være plads til at man i en høflig tone gør opmærksom på hvordan biologien hænger sammen.

Put & Take?

En smuk farvet hanfisk smager på Guldbassen og får friheden igen.

Det meste danske kystfiskeri er ét stort Put & Take ( med en del lykkelige undtagelser, heldigvis). Den begrænsende faktor pt., er dårlige gyde- og opvækstforhold i vandløbene. I en del åer har man dog svært ved at skaffe avlsfisk nok til avlsarbejdet. Derfor kan en farvet hunfisk, fanget udenfor fredningszonen til åen, potentielt betyde færre udsætningsfisk året efter.

Hanner vs. hunner?

Hunnerne er her den begrænsende faktor på samme måde som det er lørdag aften på Crazy Daisy. Der er (næsten) altid hanner nok til at befrugte de æg som hunnerne kommer anstigende med.

Stor vs lille?

Der sker rigtig meget med antallet af æg i en hun efterhånden som hun bliver større. Typisk er der tale om en fordobling fra 4000 æg som 60 cm havørred til 8000 som 80 cm havørred. Egentlig ret logisk. Mere spændende er det, at æggene bliver større jo større hunnen er.  Det giver, alt andet lige, en større overlevelse for et givent befrugtet æg, jo større det er. Madpakken hjemmefra er simpelthen større fra starten af.

Det genetiske aspekt

Der er ingen tvivl om at der er en genetisk værdi i at avle på store havørreder frem for små. Eller rettere: Det er godt at have alle størrelser repræsenteret, da de langt hen ad vejen er udtryk for, hvor længe havørreden er i saltvand inden de går på gydning første gang. Hvis man udelukkende avler på havørreder over f.eks. 60 cm, medfører det større sandsynlighed for, at deres afkom OGSÅ bliver længe i havet. Men man gør samtidig (teoretisk) bestanden mere følsom overfor påvirkning af gylleudslip og forureninger. Den praktiske betydning kan nok diskuteres.

Ofte hørte sætninger om farvede havørreder

“En hjemtaget sølvblank havørred fanget i foråret er lige så stort et tab for bestanden som en hjemtaget farvet havørred sidst på sæsonen”!

Dette er et argument som ofte høres, men det er kun delvist korrekt, da man antager forskellige ting om havørreden fra foråret. Hvis man vender udsagnet lidt om, så kan man sige at der er større sandsynlighed for at den farvede havørred lykkes med sit forehavende end den blanke fra foråret. Den blanke kan

1) dø en naturlig død inden den når at gyde

2) blive fanget af garn eller andre fiskere inden den når at gyde

3) være overspringer og dermed potentielt have endnu større sandsynlighed for at gå tabt via 1) og 2).

“Lystfiskernes fangster er en dråbe i havet i forhold til hvad der fanges i garn!”

Korrekt – men det betyder ikke at lystfiskeres (og UV-jægeres) fangster er ubetydelige. Der ville uden tvivl være en mærkbar forskel i fiskeriets kvalitet imellem hvis vi a) satte alt ud, og b) nakkede alt over målet. At det så ville være lækkert hvis der blev fanget langt færre havørreder i garn er principielt sagen uvedkommende (jvf pkt 1)

Værdien som spisefisk?

Hunnerne bruger langt større ressourcer på at danne æg end hannerne gør på at danne sæd. Det har en uheldig virkning på kødet, som mister megen smag og i nogle tilfælde kan smage decideret dårligt. De farvede hanner vil i mange tilfælde smage ok.

Der er sikkert et punkt eller to som jeg har glemt, så giv lige lyd hvis der er noget jeg har overset. Men – hold nu for pokker en ordentlig tone når I diskuterer derude!

Når fiskene returnerer til havet vinter og forår gentager snakken sig igen.

Farvede havørreder er meget smukke

Der er vel næppe en mere illustrativ havørred end T Hansens genudsatte monster – Læs historien på seatroutguidefyn.dk  hvis du ikke allerede har gjort det. Foto: Lars Kyhnau Jensen © seatroutguidefyn.dk