Der er noget nærmest magisk over hvordan havørredfiskeriet kan skifte indenfor kort tid – på den samme plads. Efter en lang pause henover sommeren uden havørred i kikkerten var det tid til at komme på kysten igen. 2 gange – til samme plads. Men fiskeriet var mildest talt ikke sammenligneligt. Følg med på havørredbonanza. mere
Forårsfiskeriet efter havørreder lakker mod enden og det er blevet tid til sommerfiskeri – med den charme som det nu har. Nætterne er korte og lyse så hvis man vil have det helt tidlige lys med, skal man tænke alternativt.
I weekenden var der afgang sent lørdag aften. Efter et kvarters søvn i bilen var det tid til sommerfiskeri på en af mine gode sommerpladser. Fisk var der også – men smagen var ikke helt som den skulle være. Det vender vi tilbage til.
mere
Ganske typisk kan påskefiskeriet blive både knald og fald. Også selvom påske ligger så sent som den gør i år for april har vist sig fra sin helt kolde side indtil nu. Det blev til 2 våde ture – den første med knald – den næste med fald
Kender du det? Der er fisk overalt og man har EGENTLIG lovet at være hjemme for længe siden. Men man kan bare ikke rive sig løs. Sådan ca. forløb min lørdag formiddag.
Sidste år ved denne tid blev der for alvor skruet op for fluebindingen igen. Fluebindingen gik fra at være et nødvendigt onde for at skaffe fluer i æsken til at blive en udsøgt fornøjelse – som det også havde været tidligere. Men i år er det anderledes.
De superrealistiske rejefluer á la Magic Shrimp og Perfect Leo Shrimp og senest Mads Schmidts Luksusreje har været en superfed bindeoplevelse: Det minutiøse arbejde med at få benene til at sidde lige i skabet, foldningen af rygskjoldet på Magic Shrimp og det efterfølgende arbejde med at få limen til at sidde lige i øjet. Enormt tidskrævende, men også meget tilfredsstillende når fluen er færdig efter ALT for lang tid.
Men fiskeriet med dem har ikke været den vilde succes. Jeg er ofte returneret til simplere mønstre á la Guldbassen – godt for fiskeriet, men ikke just noget der trækker én imod fluestikket for det er rent samlebåndsarbejde. De simple fluer har den fordel under fiskeri at de oftest bare kan fiskes og fiskes i timevis uden at man skal kontrollere om benene er blevet fanget i krogbøjningen, hvor de mere avancerede kræver inspektion lidt oftere.
Man kunne snildt argumentere for at man jo bare kan binde fluen hvis man nu synes det er sjovt, men mon ikke at det er vigtigt at tro på fluen – også når man sidder ved fluestikket?
Jeg skal i hvert fald tilbage til stikket i det omfang tiden tillader det, for fluebinding er en god vintersyssel, hvor man i tankerne rejser gennem tid og rum til kysten. Tidligere tures succéser og fiaskoer, planer for fremtidige ture og drømmen om succés på dem – det hele bliver vendt og jeg er et bedre menneske når stikket sættes til side – typisk på den anden side af midnat. Og hvem vil ikke gerne være det?
Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at lysten og inspirationen kommer tilbage igen og mon ikke det sker på et tidspunkt?
You must be logged in to post a comment.