Efter en kanontur sidste weekend, skulle man jo være et svin, hvis man ikke kunne tage en morgen mere ved det der badekar på Møn. Den lange køretur til trods. Det skulle vise sig at blive en af årets hidtil bedste ture – med farvede fisk og blanke fisk og masser af aktivitet på pladsen.
Med lidt feriedage på kontoen og en rolig arbejdsperiode, er det bare med at komme på kysten når udsigten ser ud til at spille maksimalt. Sådan en dag var onsdag, hvor Michael og jeg tog til en af de kendte Storebæltspladser. Udsigten stod på sol op af dagen og 5 m/s skråt ind fra venstre. det kunne KUN blive godt!
Alfa og Omega i denne tid er, at finde havørrederne. Når først de er fundet, kan man have et bonanza, for flokkene er store og de kan ofte blive på samme plads igennem længere tid. Derfor er det bare om at få affisket en masse vand i en ordentlig fart.
Da det var nymåne havde vi en lille forhåbning om at der skulle være børsteorm. Storebæltskysterne er ikke kendt for sit børsteormsfiskeri, men denne plads skulle efter sigende holde en bestand. Jeg satte derfor en mindre imitation på og en Guldbasse som ophænger. Michael troede på Pattegrisen og satte hans lille “Pinky Pain” på som ophænger og så gik turen ellers langs vandet imod pladsen.
Og HVILKE forhold! Solen var så småt ved at bryde igennem disen – perfekt vind ind fra den rigtige side, rullende bølger der lige piskede brændingen lidt op så man lige kunne ane fødderne, når vandet nåede skridtet. SÅ skulle havørrederne bare findes.
Jeg er ikke selv særligt kendt på pladsen, men Michael fortalte lidt om nogle af hotspotsene. Jeg trissede ned til et mindre badekar 200 m fra Michael. Med vinden i ryggen kunne jeg se hvad Michael gik og lavede. Jeg havde knapt fået taget de første kast, før han hævede stangen og en fin havørred lavede sølvdans på bølgetoppene.
Jeg ser at han får den afkroget, går ud igen, tager få kast og bang! En til. Hurtig landing og ud med fluen igen og kort tid efter flekser det igen og det bliver for meget for mig. Michael må dele med mig.
På vej op imod Michael kroger han en ny havørred som ryger af og da jeg når op til ham kommer endnu en på land. Alle har taget Pattegrisen og de går inde i det lave vand og smovser rundt i bølgerne – lækkert. Det er ikke store havørreder – den største på omkring halvmeteren. Men det er skægt når ,man render ind i sådan en flok.
Et let overdresset svin
Jeg skifter selv børsten ud med Pattegrisen. Jeg har fornyligt mistet min flueæske med rejer, men har haft tid til at binde nogle nye – let varieret over originalmønstret med hvide fluorescerende Easyshrimpeyes, Ice dub i stedet for SLF dubbing og så bundet på de nye Ahrex ns150 rejekroge.
Michael fortsætter med at gå forrest hen over spottet og han lægger vægten på affiskningen parallelt med kysten. Jeg følger 10 efter og kaster mere ud af.
Michael fortsætter med at have de fleste kontakter, men jeg kroger også nogle som dog ryger af (undtagen en enkelt som fejlkroges). Ret hurtigt er festen forbi. Enten har vi passeret området hvor de er, eller også har de flyttet på sig.
De fleste havørreder har ligget lige omkring målet, så man kunne jo godt have ønsket sig lidt større fisk. Men det er altid imponerende at rende ind i sådan en flok som jager rundt i bølgerne der hvor man står og går. Og man ved aldrig hvornår den store bryder ud af flokken og hapser ens flue.
Efterfølgende bliver pladsen genbesøgt og det bliver til flere kontakter. Imens Michaels Pattegris indhaleres dybt, har jeg problemer med at kroge mine havørreder. Og som altid begynder hjernen uvilkårligt at snurre: Hvad gør vi forskelligt? Jeg tager mine fluer ind i rejehop – Michael tager lange træk. Min flue er let overdresset med en kraftigere dubbing – er det det der gør forskellen? Tankerne falder også hen på en forårstur i maj året før, hvor der blev fisket en del med Magic Shrimp. Her tog fiskene langt ud, men jeg kunne ikke kroge dem. På MS får krogen et buk som ligner det på Ahrex krogen. Kroger den evt dårligere? Så kommer jeg i tanke om at fluen har været et par gange i bunden – mon spidsen er skarp? Nej – det er den så ikke, så jeg kan godt pakke en masse lommefilosofi sammen, skærpe krogen og ellers fortsætte fiskeriet.
Det bliver til nogle hurtige kaffepauser hvor vi bare nyder dagen. Vi kan ikke helt få armene ned for foråret ligger og lurer. Og hvor hvor ofte er det lige man kan sige – “i dag er forholdene HELT perfekte”? Ved middagstid kommer solen for alvor igennem og jeg indhalerer hele scenariet og tænker på tiden som kommer. Det gode fiskeri bør ramme nu hvor varmen ser ud til at være på vej og frem til hornfiskenes ankomst.
Sidste år ved denne tid blev der for alvor skruet op for fluebindingen igen. Fluebindingen gik fra at være et nødvendigt onde for at skaffe fluer i æsken til at blive en udsøgt fornøjelse – som det også havde været tidligere. Men i år er det anderledes.
De superrealistiske rejefluer á la Magic Shrimp og Perfect Leo Shrimp og senest Mads Schmidts Luksusreje har været en superfed bindeoplevelse: Det minutiøse arbejde med at få benene til at sidde lige i skabet, foldningen af rygskjoldet på Magic Shrimp og det efterfølgende arbejde med at få limen til at sidde lige i øjet. Enormt tidskrævende, men også meget tilfredsstillende når fluen er færdig efter ALT for lang tid.
Men fiskeriet med dem har ikke været den vilde succes. Jeg er ofte returneret til simplere mønstre á la Guldbassen – godt for fiskeriet, men ikke just noget der trækker én imod fluestikket for det er rent samlebåndsarbejde. De simple fluer har den fordel under fiskeri at de oftest bare kan fiskes og fiskes i timevis uden at man skal kontrollere om benene er blevet fanget i krogbøjningen, hvor de mere avancerede kræver inspektion lidt oftere.
Man kunne snildt argumentere for at man jo bare kan binde fluen hvis man nu synes det er sjovt, men mon ikke at det er vigtigt at tro på fluen – også når man sidder ved fluestikket?
Jeg skal i hvert fald tilbage til stikket i det omfang tiden tillader det, for fluebinding er en god vintersyssel, hvor man i tankerne rejser gennem tid og rum til kysten. Tidligere tures succéser og fiaskoer, planer for fremtidige ture og drømmen om succés på dem – det hele bliver vendt og jeg er et bedre menneske når stikket sættes til side – typisk på den anden side af midnat. Og hvem vil ikke gerne være det?
Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at lysten og inspirationen kommer tilbage igen og mon ikke det sker på et tidspunkt?
“Session – Det bliver sådan noget med at samle en masse fluetosser til øl, fiskeri og hygge” lød det, da jeg i det tidlige forår var på Stevns. Her der gik der kaffe i den bl.a. sammen med Frederik Laks Lorentzen. Han fortalte om en idé han og Gordon Henriksen havde fået: En ny form for fluefestival, med aktivt fiskeri, fluebinding, hygge, kasteri, konkurrencer osv osv. Det skulle foregå til efteråret – og det skulle foregå på Møn – et af de danske superspots til store havørreder.
Tiden gik og sommeren indfandt sig uden at der var dukket noget op om arrangementet. Men så lå invitationen der. Kalenderen blev hurtigt skimmet, fruen fik besked på det samme – og haps – så var den booket og snart ventet med længsel. Hvor ofte er det lige at man kan få lov til at nørde en hel weekend – og så på Møn?
Disclaimer: Jeg beklager at der ikke er flere billeder fra de mere sociale dele af arrangementet. Det skal ikke gentage sig 🙂
Jeg havde prikket lidt til Michael om ikke han skulle med. “Nah, jaah – måske” (der var også en tur til Omø som trak). Men ret hurtigt meldte han klar. Inden da havde Jesper Roholm grebet fat i mig. Han havde reserveret en hytte på Møns Klint Camping og ville høre om jeg var med på en deler. Claro que sí! Michael havde mødt Bertram Strandvig et par gange på et spot og Bertram var også klar på trods af at han ikke kendte andre. Han så bare frem til at bruge tid sammen med andre der brænder for kystfluefiskeriet.
Jeg lagde slæde til, hvilket betød en lille smuttur til Slagelse inden turen kunne gå sydover. Bertram blev fisket op på vejen og Møns Camping Resort blev nået hen ad klokken 18. Det havde været lækkert med en aftentur, men vi måtte hellere komme på plads og få skruet op for hyggen.
Der var allerede samlet en fin flok omkring lejrbålet. Vi fik hilst på hinanden og inden længe gik snakken om de kommende dage og udsigterne til fiskeriet. Kokkene var allerede igang med at tilberede ribs, pølser og andet grillguf og imens fik vi åbnet de første øl og mørket kom snigende.
Præcisionskast i mørke efter rensdyrgevir – say no more… © Henrik Haupt
Inden maden var det tid til første konkurrence: Præsicionskast i mørke efter rensdyrgevir. Reglerne var relativt enkle: Læg forfanget (og ikke linen) hen over geviret. 1 point for at ramme i midten, to for at ramme stykket efter første tak og 5 hvis man ramte de yderste 3.
Der var flere konkurrencekastere til stede, men alle måtte se sig slået af den jyske skumfluemester Daniel Holm. Daniel vandt et ophold i Møns svar på Red Light District: Fyrhytten. Ikke dårligt!
Efter en kort opridsning af weekendens program blev der spist og drukket igennem. Som de seriøse fiskere ramte vi dog poserne ca. 23.30 – klar til at stå op 5 timer senere for at ramme kysterne.
Morgenstund ved Brunhoved
Hvorfor sove til 04:30 når man kan stå op klokken 04.00? Tjaaaeh – ølresterne i blæren pressede på og da jeg vendte tilbage var Michael vågnet. Jo – vi kunne da også bare stå op og tage den med ro. Snart efter vågnede også Iversen og Jesper og de var også hurtigt ude af fjerene. Bertram fulgte trop fra enmandsteltet og snart gik den forventningsfulde snak.
Michael, Bertram og jeg var først ude af starthullerne og kørte til Ålebæk Strand på nordsiden. Jesper og Iversen fulgte siden efter. Michael og jeg pumpede ringene og kastede os på vandet. Jeg selv begik helt klart en mindre brøler ved at opsøge kanten til det lyse sandstykke – normalt en god strategi, men ikke hvis den ligger så langt ude som denne gjorde (ca 200 meter). Men planen var at lægge mig herude og fiske kanten af østover. I bagklogskabens lys skulle jeg nok have holdt mig på lavere vand indtil det blev lyst, for dels var kanten utydelig det første stykke og dels var der fint med havørreder på lavere vand. Iversen og Jesper gik på indersiden af mig og vi fulgtes pænt østover, men da der ikke så ud til at være flex hos dem blev jeg ude på kanten, som kom nærmere kysten efterhånden som jeg nåede selve Brunhoved.
En smuk men stille morgen – © Bertram Strandvig
Der var fint med vind, men ikke mere end at man kunne se overfladeaktivitet og pludselig var der da også en havørred tæt på mig. Den fik en Reje serveret, men tog den ikke, så kort efter skiftede jeg til Guldbassen og så var der havørred – en halvdød målsfisk, som ikke just er det man forbinder med Mønsfisk. Jeg måtte bruge ca 10 minutter på at få den på finnerne igen uden at den på nogen måde havde gjort megen modstand.
Jeg strøg ind til Iversen og Jesper. Vi fik en kop kaffe og opdaterede hinanden på oplevelser. De havde set en stor havørred inde på lavt vand, men havde ikke kunnet får den til noget. Imens vi kaffede den, steg en 3-kilos havørred til vejrs ude på sandkanten. Kaffe kunne være kaffe, for den kunne nåes fra flyderen, hvis jeg kunne lokalisere den derude. Det sket der nu ikke det vilde ved, for jeg fiskede koncentreret uden at mærke noget.
Jeg røg på land og gik tilbage til Bertram og Michael. Her rendte jeg ind i Michael Zinn som havde taget turen fra Nordsjælland for at få del i session-guffet. Han havde haft nogle småfisk og bommet en større havørred – også fra flyder. Også Michael havde mistet en 3+. Der havde været havørreder inde og de kunne lokkes til at lege med – men ikke mere end det. Måske grundet den lave men dog stigende vandstand?
Vi blev enige om at returnere til campingpladsen og købe lidt mad på vejen. Hjemme ved hytterne var der god aktivitet. Der havde været godt med gang i Noret med store gedder på helt lavt vand, så det trak en del i folk for at skifte det halvsløje havørredfiskeri ud med nogle vilde gedder.
Folk kom også hjem for at indlevere billeder til en fotokonkurrence, som havde kørt i løbet af formiddagen. En fin lejlighed til lige at få samlet op på fiskeriet inden vi skulle afsted igen. Vi fik nappet en halv time på skjoldet inden retningen blev sat mod sydkysten.
Baderingene gøres klar. Iversen og Henrik Reiter stødte til
Vi havde forskellige spots i tankerne, men endte på et spot syd for Stege først. Der havde været blus på pålandsvinden op til, men vinden var slået om og der var nu egentlig fine forhold. Det så ud til at der var et fint svæv i vandet, men det forsvandt da vi kom ud.
Det virkede lidt dødt og troen var ikke rigtigt til stede hos hverken Michael eller jeg selv, så vi rykkede ret hurtigt til Råbylille i stedet. Lige inden nåede vi at krydses med Jesper, som returnerede fra fødselsdag. Han, Henrik og Iversen, nåede at se gode havørreder sidst på eftermiddagen, men uden at de kunne lokkes til noget.
Råbylille var til gengæld perfekt: Godt gang i vandet, det rette svæv, tålelig vind men dog med en del lort i vandet. Vi kunne lige nå en times fiskeri inden vi skulle være tilbage klokken 19, så Michael og jeg hoppede atter i ringene imens Bertram måtte nyde fiskeriet fra kysten, med vinden ind fra den forkerte side.
Vi undrede os en del over at der trods de perfekte forhold virkede dødt – indtil en stor gråsæl stak sit nysgerrige hoved op for at se hvad vi lavede der i baderingene. Det vides naturligvis ikke om det var denne basses skyld at der ikke var havørred – men den fik i hvert fald skylden.
Frederik og Gordon havde bedt om at vi var tilbage klokken 19 fordi der var et langt program med konkurrencer og film. Det trak ellers en del i os for at få aftenfiskeriet med, men det var fint at samles omkring en masse social leg.
Først blev der fyret op for konkurrencerne: Binding af Kobberbasse på tid, længdekast med en Magic Shrimp (ja – KUN fluen), Længdekast med en #10 Rio PIKE i pakning og traditionel længdekast med stang. Samtidig kunne tilskuerne nyde sponsorerede øl fra Bryghuset Møn. Stemningen var god og høj og konkurrencerne blev hurtigt fulgt op af verdenspremieren på afsnit 1 af “Seatrout Battle” – en Youtube serie som kommer til at løbe henover efteråret/vinteren:
Serien er lavet efter samme koncept som Fly vs Jerk hvor to svenske hold konkurrerer om at fange gedder. Et supergodt koncept som har givet et absolut seværdigt første afsnit. Se det når det kommer.
Frederik fulgte efter med endnu en verdenspremiere: Steelheadfiskeri i Skeena – lavet af ham selv og Peter Andreas Christensen. En smuk og yderst seværdig film som I OGSÅ godt kan glæde jer til.
Og som afslutning på videoseancen præsenterede Niels Vestergaard “Popper” afsnittet fra den kommende “Pike Secrets 3”. 20 minutter med hårde geddeoverfald på Gordons poppere – filmet med endnu en ny optageteknik. OGSÅ absolut seværdig.
Det blev også tid til uddeling af præmier fra de mange konkurrencer og billederne fra fotokonkurrencen blev vist.På trods af at folk kun havde haft en formiddag til at tage dem, var det lykkedes at lave nogle virkelig flotte. Der blev også vist hvad man kunne gøre for at forbedre sine billeder, i stedet for bare at smide dem op i uredigeret tilstand.
Herefter var der organiseret indtagelse af Fernet Branca, Dr. Nielsen, whisky, øl og andet godt. Vi meldte os atter på de kedeliges hold og røg i seng kort efter klokken 23 – grundigt smadrede efter en hel dag i frisk luft.
Fantastisk smuk morgen i fantastisk smukke omgivelser
Henrik Reiter væltede i seng klokken 04.15 – ikke helt lydløst – eller i hvert fald ikke lydløst nok til at jeg ikke vågnede. Snart snorkede han som en bjørn og så stod jeg op og fik sat kaffen over inden jeg vækkede Michael. Bertram måtte have en hjælpende hånd for at komme op, men han var lynhurtigt i klunset – klar til en sidste morgens fiskeri.
Vi havde ikke snakket meget om hvor vi ville hen og landede på Ålebæk Strand igen. Her havde været havørreder dagen i forvejen og med en mere vestlig vind i dag ville der blive mere gang i vandet end dagen i forvejen.
Jeg savnede lidt vadefiskeriet og vi blev enige om at smide ringene og gå til Brunhoved. Vi var de første på pladsen, så mon ikke det ville være en god ide? Vinden var noget hårdere end lovet med hvide bølgetoppe et stykke ude og masser af gang i vandet.
Bertram på vej tilbage fra Pomlerende
Jeg gav mig i kast med det skummende rev imens de andre trak i læ på bagsiden. Der skete ingenting på revet på trods af at der blev serveret rejer i alskens variationer, tobiser, hundestejler og tangloppeimitationer. Zip – nada!
De andre var trukket godt ned da jeg nåede rundt, så jeg fiskede videre – perfekte forhold: kanten til sandrevlen indenfor rækkevidde og perfekt svæv i vandet.
Bertram kom tilbage for at hente sin taske og fortalte at Michael endnu en gang havde mistet en god 3+ havørred og da Bertram returnerede til Michael, havde han fået en fisk lige over målet. Jeg gik ned for at hyggefiske i sporet på Michael. Han med en Elitetobis på og jeg selv med en Pattegris.
Ret kort tid efter steg en mindre havørred til vejrs 30+ meter ud – lige ud for mig. Jeg vadede dybere til jeg mente at den kunne nås og dængede den til med gris, men der skete ikke noget. Der havde været en tendens til at små fluer kunne gøre en forskel, så endnu en gang kom en str 10 dobbeltkroget Guldbasse på forfanget. Jeg havde fisket med den tidligere men forladt den igen.
Glad fanger – ©Bertram Strandvig
Den blev sendt afsted ca 5 gange inden jeg fik et godt hug på den. Havørreden gik tungt og dybt og havde ingen planer om at vise sig i overfladen. Michael fik startet GoProen og vi fandt ud af at det var en god fisk. Jeg fjumrede med at få linen på hjulet og det udnyttede havørreden til at søge mod en stor sten. Den skulle den helst IKKE gå rundt om, så jeg lagde pres på den og fik vendt den rundt. Et haleror i overfladen fortalte os at der var tale om en fisk på 2,5-3 kilo. En årsbedste for mit vedkommende.
Det var dejligt at have hjælp til landingen, for det var ikke nogen simpel sag at føre havørreden igennem stenene og helt på land. Michael kunne hjælpe den det sidste stykke på vej. 61 cm og en anslået vægt på 2,5 kg. Dejligt!
Det tog lidt gassen fra mig imens Bertram og Michael fik et lille boost – der måtte være flere derude som ville lege med. Det var der nu ikke desværre.
Michael ser efter om ikke der skulle være flere fisk
Vinden var taget til og drejet mere i nord så kastene vinkelret på kysten gav efterhånden store uhåndterlige linebuer. Vi var klar til kaffen, som stod helt tilbage ved Ålbæk. Istedet for at følge stranden tilbage til Brunhoved, mente Michael at det var en fremragende ide at kravle op ad skrænten og gå på marken bagved – så det prøvede vi. Grundigt forrevne af brombærranker og med en havørred som var ved at kure tilbage i vandet undervejs, nåede vi toppen og var snart tilbage ved kaffen. Her fik vi selskab af Bård Thoresen og Iversen som fiskede stykket af imellem Brunshoved og Ålbæk – nu i cacaovand. Bård havde fået en fin farvet hanfisk, som var røget ud igen, men ellers havde der vist ikke været noget.
Det var hyggeligt at runde fiskeriet af med nogle gode snakke i strandkanten. Snart returnerede vi til campingpladsen, hvor vi fik ryddet op, pakket sammen og sagt farvel til de andre.
Det har været en FED weekend og Session har været et FEDT arrangement. Hele mandagen har føltes tom og hul og jeg vil bare tilbage og nørde og fiske på de smukke pladser. Jeg har det som en forelsket teenageknægt, hjemkommet fra sommerlejr, hvor der var et sødt pigebarn! Det var første tur på Møn siden midt 90’erne for mit vedkommende, men jeg er absolut klar på mere.
Min fornemmelse er at der er interesse fra både deltagere og arrangører i forhold til at lave en Session 2016. Og mit bud er at man ikke skal vente for længe med at melde sig til når tilmeldingerne åbner, for rygterne vil givetvis løbe i forvejen.
Stor tak til Gordon og Frederik! Vi ses næste år!
Natteturene har nu bidt sig fast for alvor – også i hverdagene. Vandene er trofast blevet bombarderet med sorte fluer – men en nylig oplevelse har gjort, at jeg har revideret min opfattelse af nattefluer en anelse:
Vejrudsigten lover svage vinde idet jeg checker mobilen på vej mod tidens yndlingsplads. Jeg er alt for tidligt ude, men kaffe og røg smager nu engang bedre ved vandet, så hvorfor ikke starte lidt før tid. Parkeringspladsen afslører at der er andre på pladsen. Bilen ringer en klokke et sted – hvem er det nu der kører i den?
Det viser sig at være Henrik og Jan som har besluttet sig for en sjælden nattur. De har begge fri dagen efter, har grillerne med og samlet ind til et bål. Lige som en rigtig nattur skal være. Da jeg møder dem er mørbraderne ved at være klar, så jeg får en lille snack inden fiskeriet starter.
Jan styrer grillen med hård hånd
Som det ofte er tilfældet, ses fiskene ikke i overfladen så tidligt på aftenen. Strømmen er netop vendt og det er oplagt at tage aftenens første træk. En halv time med en Pattegris resulterer dog blot i hornfisk.
Det bliver til mere hygge og snak ved grillen. Min sparsomme erfaring fra stedet siger at der ikke sker noget før på den anden side af klokken 23, men der sker jo i hvert fald ikke noget så længe der hygges. Men det skal der være tid og plads til.
Efter 23 fordeler vi os på pladsen og netop som jeg står og arbejder med at løsne en stram knude på skydelinen starter cirkuset op i overfladen. Pattegrisen afløses af en hurtigfisket tobisflue, men jeg er sikker på at det er rejer de guffer i sig, så der ryger en stor sort natreje på istedet.
Alting er som det plejer. Fiskene – hornfisk og ørreder – værdiger ikke fluen så meget som et blik. Den fiskes “dead drift”, sidestrøms, modstrøms, hurtigt og langsomt. Nada!
Jeg beslutter mig for at vade ud til nogle fisk som høres længere til venstre. Her skal man vade et godt stykke ud for at nå strømmen, men det er letvadet og man får klarhed om hvorvidt der er rejer eller børsteorm på færde.
Store flotte rejer – klar til at smide rognen
Jeg lyser i vandet hele vejen ud, men først da strømmen nås dukker rejerne op. Først enkelte og siden en del flere i alle størrelser. Fiskene har også fundet dem – både hornfisk og ørreder. Men historien gentager sig. Den sorte skumflue vil de ikke have.
Jeg går atter i tørflueimitationsmode og tænker at jeg sgu da heller ikke ville æde sådan et sort apparat. Den ægte vare er jo klar og den kan de jo tydeligvis godt se imod den lyse nattehimmel. Jeg overvejer at sætte en Magic Shrimp på, men den ligger i æsken oppe i tasken. Den er jo ellers superrealistisk og må kunne gøre arbejdet rigtig godt.
Æsken kigges igennem og mine øjne falder på en lille hvidlig og meget gennemsigtig reje. Den ryger på og søreme!
Lige pludselig vil hornfiskene gerne lege – der er actionpacked peewee, men ørrederne er uden for kastevidde og intensiteten aftager med den faldende strøm. Børsteormene glimrer ved deres fravær – måske er det ikke varmt nok?
Jeg går på land og opdager snart at klokken er 01.20 og med en arbejdsdag dagen efter er det ABSOLUT tid til at vende hjem. Men det er svært for de der stille nætter er noget ganske særligt.
Jeg runder gutterne og takker for en hyggelig aften. Ingen fisk, men det gør ikke noget. Jeg er kommet nærmere en løsning på at imitere rejerne godt under disse svære forhold – og det er en sejr i sig selv.
Jan og Henrik kørte på til 04.30 og fik desværre ikke gang i ørrederne heller da det lysnede.
You must be logged in to post a comment.