Bent Lauge Madsen,har arbejdet en menneskealder med vandløbene og miljøet i og omkring dem. Her bringes hans opløftende indlæg fra Aktuel Naturvidenskab 2/2018. Bent Lauge Madsen har medvirket til opbygningen af det tidligere ferskvandbiologiske laboratorium i Silkeborg og har været konsulent på udarbejdelsen af Vandmiljøloven. Han har vundet flere danske og internationale priser for sit arbejde – bl.a. Danmarks Sportsfiskerforbunds Miljøpris.
POSTS TAGGED : Laks
Oversvømmelser – i en tid med mere fup end fakta
Der er næppe mange kystfiskere, som er klar over at vandløbsloven står over for at skulle ændres i 2018. Frem til 1982 var vandløbenes eneste formål afvanding. Men med den nye vandløbslov skulle der også tages hensyn til miljøet og naturen. Med de stigende vandmængder og øget risiko for oversvømmelser giver det god mening at se på den igen, men fra landbrugets og Venstres side argumenteres der kun for én ting. Øget vedligeholdelse af vandløbene – af den ikke-skånsomme slags.
Og ja – det berører dig som kystfisker, for det betyder, at der er fare for at de mange tiltag der er lavet for at pleje vandløbene (og dermed havørredbestandene) kommer i fare, hvis vi ikke er påpasselige i det kommende år.
Administratorerne i Facebookgruppen “Bevar de forhadte Vandløb”, har forfattet et læserbrev, som vil blive sendt til en mængde danske dagblade og netaviser. Pt er der nemlig ikke megen aktivitet fra de grønne organisationer som retteligt burde rette skytset tilbage mod politikere og landbrugsorganisationer. Debatten trænger til at blive grundigt nuanceret.
(Læserbrevet er bragt i Altinget d. 31/1-2018)
mere
Laks, havørred eller hybrid?
Med jævne mellemrum dukker der diskussioner op om hvorvidt en fisk er en laks eller en havørred – eller en hybrid. Så vidt vides er undertegnede aldrig røget ind i hverken laks eller hybrid, men det blev der (måske) lavet om på i denne weekend. En tur hvor den stod på fint med fisk – og alligevel en afklapsning af de større.
Lakselus eller karpelus?
Lakselus er kommet i fokus med de udvidede tilladelser til etablering af havbrug i Danmark. DTU Aqua har fået til opgave at følge udviklingen. Vi ser her på hvordan DU kan hjælpe til og kommer med råd til hvordan du kan skelne lakselus fra dens mere ferske fætter – karpelusen.
mere
“In Session” – Møn 2015
Hvad er Session?
“Session – Det bliver sådan noget med at samle en masse fluetosser til øl, fiskeri og hygge” lød det, da jeg i det tidlige forår var på Stevns. Her der gik der kaffe i den bl.a. sammen med Frederik Laks Lorentzen. Han fortalte om en idé han og Gordon Henriksen havde fået: En ny form for fluefestival, med aktivt fiskeri, fluebinding, hygge, kasteri, konkurrencer osv osv. Det skulle foregå til efteråret – og det skulle foregå på Møn – et af de danske superspots til store havørreder.
Tiden gik og sommeren indfandt sig uden at der var dukket noget op om arrangementet. Men så lå invitationen der. Kalenderen blev hurtigt skimmet, fruen fik besked på det samme – og haps – så var den booket og snart ventet med længsel. Hvor ofte er det lige at man kan få lov til at nørde en hel weekend – og så på Møn?
Disclaimer: Jeg beklager at der ikke er flere billeder fra de mere sociale dele af arrangementet. Det skal ikke gentage sig 🙂
Fredag
Jeg havde prikket lidt til Michael om ikke han skulle med. “Nah, jaah – måske” (der var også en tur til Omø som trak). Men ret hurtigt meldte han klar. Inden da havde Jesper Roholm grebet fat i mig. Han havde reserveret en hytte på Møns Klint Camping og ville høre om jeg var med på en deler. Claro que sí! Michael havde mødt Bertram Strandvig et par gange på et spot og Bertram var også klar på trods af at han ikke kendte andre. Han så bare frem til at bruge tid sammen med andre der brænder for kystfluefiskeriet.
Jeg lagde slæde til, hvilket betød en lille smuttur til Slagelse inden turen kunne gå sydover. Bertram blev fisket op på vejen og Møns Camping Resort blev nået hen ad klokken 18. Det havde været lækkert med en aftentur, men vi måtte hellere komme på plads og få skruet op for hyggen.
Der var allerede samlet en fin flok omkring lejrbålet. Vi fik hilst på hinanden og inden længe gik snakken om de kommende dage og udsigterne til fiskeriet. Kokkene var allerede igang med at tilberede ribs, pølser og andet grillguf og imens fik vi åbnet de første øl og mørket kom snigende.
Inden maden var det tid til første konkurrence: Præsicionskast i mørke efter rensdyrgevir. Reglerne var relativt enkle: Læg forfanget (og ikke linen) hen over geviret. 1 point for at ramme i midten, to for at ramme stykket efter første tak og 5 hvis man ramte de yderste 3.
Der var flere konkurrencekastere til stede, men alle måtte se sig slået af den jyske skumfluemester Daniel Holm. Daniel vandt et ophold i Møns svar på Red Light District: Fyrhytten. Ikke dårligt!
Efter en kort opridsning af weekendens program blev der spist og drukket igennem. Som de seriøse fiskere ramte vi dog poserne ca. 23.30 – klar til at stå op 5 timer senere for at ramme kysterne.
Lørdag
Hvorfor sove til 04:30 når man kan stå op klokken 04.00? Tjaaaeh – ølresterne i blæren pressede på og da jeg vendte tilbage var Michael vågnet. Jo – vi kunne da også bare stå op og tage den med ro. Snart efter vågnede også Iversen og Jesper og de var også hurtigt ude af fjerene. Bertram fulgte trop fra enmandsteltet og snart gik den forventningsfulde snak.
Michael, Bertram og jeg var først ude af starthullerne og kørte til Ålebæk Strand på nordsiden. Jesper og Iversen fulgte siden efter. Michael og jeg pumpede ringene og kastede os på vandet. Jeg selv begik helt klart en mindre brøler ved at opsøge kanten til det lyse sandstykke – normalt en god strategi, men ikke hvis den ligger så langt ude som denne gjorde (ca 200 meter). Men planen var at lægge mig herude og fiske kanten af østover. I bagklogskabens lys skulle jeg nok have holdt mig på lavere vand indtil det blev lyst, for dels var kanten utydelig det første stykke og dels var der fint med havørreder på lavere vand. Iversen og Jesper gik på indersiden af mig og vi fulgtes pænt østover, men da der ikke så ud til at være flex hos dem blev jeg ude på kanten, som kom nærmere kysten efterhånden som jeg nåede selve Brunhoved.
Der var fint med vind, men ikke mere end at man kunne se overfladeaktivitet og pludselig var der da også en havørred tæt på mig. Den fik en Reje serveret, men tog den ikke, så kort efter skiftede jeg til Guldbassen og så var der havørred – en halvdød målsfisk, som ikke just er det man forbinder med Mønsfisk. Jeg måtte bruge ca 10 minutter på at få den på finnerne igen uden at den på nogen måde havde gjort megen modstand.
Jeg strøg ind til Iversen og Jesper. Vi fik en kop kaffe og opdaterede hinanden på oplevelser. De havde set en stor havørred inde på lavt vand, men havde ikke kunnet får den til noget. Imens vi kaffede den, steg en 3-kilos havørred til vejrs ude på sandkanten. Kaffe kunne være kaffe, for den kunne nåes fra flyderen, hvis jeg kunne lokalisere den derude. Det sket der nu ikke det vilde ved, for jeg fiskede koncentreret uden at mærke noget.
Jeg røg på land og gik tilbage til Bertram og Michael. Her rendte jeg ind i Michael Zinn som havde taget turen fra Nordsjælland for at få del i session-guffet. Han havde haft nogle småfisk og bommet en større havørred – også fra flyder. Også Michael havde mistet en 3+. Der havde været havørreder inde og de kunne lokkes til at lege med – men ikke mere end det. Måske grundet den lave men dog stigende vandstand?
Frokost
Vi blev enige om at returnere til campingpladsen og købe lidt mad på vejen. Hjemme ved hytterne var der god aktivitet. Der havde været godt med gang i Noret med store gedder på helt lavt vand, så det trak en del i folk for at skifte det halvsløje havørredfiskeri ud med nogle vilde gedder.
Folk kom også hjem for at indlevere billeder til en fotokonkurrence, som havde kørt i løbet af formiddagen. En fin lejlighed til lige at få samlet op på fiskeriet inden vi skulle afsted igen. Vi fik nappet en halv time på skjoldet inden retningen blev sat mod sydkysten.
Sydkysten
Vi havde forskellige spots i tankerne, men endte på et spot syd for Stege først. Der havde været blus på pålandsvinden op til, men vinden var slået om og der var nu egentlig fine forhold. Det så ud til at der var et fint svæv i vandet, men det forsvandt da vi kom ud.
Det virkede lidt dødt og troen var ikke rigtigt til stede hos hverken Michael eller jeg selv, så vi rykkede ret hurtigt til Råbylille i stedet. Lige inden nåede vi at krydses med Jesper, som returnerede fra fødselsdag. Han, Henrik og Iversen, nåede at se gode havørreder sidst på eftermiddagen, men uden at de kunne lokkes til noget.
Råbylille var til gengæld perfekt: Godt gang i vandet, det rette svæv, tålelig vind men dog med en del lort i vandet. Vi kunne lige nå en times fiskeri inden vi skulle være tilbage klokken 19, så Michael og jeg hoppede atter i ringene imens Bertram måtte nyde fiskeriet fra kysten, med vinden ind fra den forkerte side.
Vi undrede os en del over at der trods de perfekte forhold virkede dødt – indtil en stor gråsæl stak sit nysgerrige hoved op for at se hvad vi lavede der i baderingene. Det vides naturligvis ikke om det var denne basses skyld at der ikke var havørred – men den fik i hvert fald skylden.
Aftenssjov
Frederik og Gordon havde bedt om at vi var tilbage klokken 19 fordi der var et langt program med konkurrencer og film. Det trak ellers en del i os for at få aftenfiskeriet med, men det var fint at samles omkring en masse social leg.
Først blev der fyret op for konkurrencerne: Binding af Kobberbasse på tid, længdekast med en Magic Shrimp (ja – KUN fluen), Længdekast med en #10 Rio PIKE i pakning og traditionel længdekast med stang. Samtidig kunne tilskuerne nyde sponsorerede øl fra Bryghuset Møn. Stemningen var god og høj og konkurrencerne blev hurtigt fulgt op af verdenspremieren på afsnit 1 af “Seatrout Battle” – en Youtube serie som kommer til at løbe henover efteråret/vinteren:
Serien er lavet efter samme koncept som Fly vs Jerk hvor to svenske hold konkurrerer om at fange gedder. Et supergodt koncept som har givet et absolut seværdigt første afsnit. Se det når det kommer.
Frederik fulgte efter med endnu en verdenspremiere: Steelheadfiskeri i Skeena – lavet af ham selv og Peter Andreas Christensen. En smuk og yderst seværdig film som I OGSÅ godt kan glæde jer til.
Og som afslutning på videoseancen præsenterede Niels Vestergaard “Popper” afsnittet fra den kommende “Pike Secrets 3”. 20 minutter med hårde geddeoverfald på Gordons poppere – filmet med endnu en ny optageteknik. OGSÅ absolut seværdig.
Det blev også tid til uddeling af præmier fra de mange konkurrencer og billederne fra fotokonkurrencen blev vist.På trods af at folk kun havde haft en formiddag til at tage dem, var det lykkedes at lave nogle virkelig flotte. Der blev også vist hvad man kunne gøre for at forbedre sine billeder, i stedet for bare at smide dem op i uredigeret tilstand.
Herefter var der organiseret indtagelse af Fernet Branca, Dr. Nielsen, whisky, øl og andet godt. Vi meldte os atter på de kedeliges hold og røg i seng kort efter klokken 23 – grundigt smadrede efter en hel dag i frisk luft.
Søndag
Henrik Reiter væltede i seng klokken 04.15 – ikke helt lydløst – eller i hvert fald ikke lydløst nok til at jeg ikke vågnede. Snart snorkede han som en bjørn og så stod jeg op og fik sat kaffen over inden jeg vækkede Michael. Bertram måtte have en hjælpende hånd for at komme op, men han var lynhurtigt i klunset – klar til en sidste morgens fiskeri.
Vi havde ikke snakket meget om hvor vi ville hen og landede på Ålebæk Strand igen. Her havde været havørreder dagen i forvejen og med en mere vestlig vind i dag ville der blive mere gang i vandet end dagen i forvejen.
Jeg savnede lidt vadefiskeriet og vi blev enige om at smide ringene og gå til Brunhoved. Vi var de første på pladsen, så mon ikke det ville være en god ide? Vinden var noget hårdere end lovet med hvide bølgetoppe et stykke ude og masser af gang i vandet.
Jeg gav mig i kast med det skummende rev imens de andre trak i læ på bagsiden. Der skete ingenting på revet på trods af at der blev serveret rejer i alskens variationer, tobiser, hundestejler og tangloppeimitationer. Zip – nada!
De andre var trukket godt ned da jeg nåede rundt, så jeg fiskede videre – perfekte forhold: kanten til sandrevlen indenfor rækkevidde og perfekt svæv i vandet.
Bertram kom tilbage for at hente sin taske og fortalte at Michael endnu en gang havde mistet en god 3+ havørred og da Bertram returnerede til Michael, havde han fået en fisk lige over målet. Jeg gik ned for at hyggefiske i sporet på Michael. Han med en Elitetobis på og jeg selv med en Pattegris.
Ret kort tid efter steg en mindre havørred til vejrs 30+ meter ud – lige ud for mig. Jeg vadede dybere til jeg mente at den kunne nås og dængede den til med gris, men der skete ikke noget. Der havde været en tendens til at små fluer kunne gøre en forskel, så endnu en gang kom en str 10 dobbeltkroget Guldbasse på forfanget. Jeg havde fisket med den tidligere men forladt den igen.
Den blev sendt afsted ca 5 gange inden jeg fik et godt hug på den. Havørreden gik tungt og dybt og havde ingen planer om at vise sig i overfladen. Michael fik startet GoProen og vi fandt ud af at det var en god fisk. Jeg fjumrede med at få linen på hjulet og det udnyttede havørreden til at søge mod en stor sten. Den skulle den helst IKKE gå rundt om, så jeg lagde pres på den og fik vendt den rundt. Et haleror i overfladen fortalte os at der var tale om en fisk på 2,5-3 kilo. En årsbedste for mit vedkommende.
Det var dejligt at have hjælp til landingen, for det var ikke nogen simpel sag at føre havørreden igennem stenene og helt på land. Michael kunne hjælpe den det sidste stykke på vej. 61 cm og en anslået vægt på 2,5 kg. Dejligt!
Det tog lidt gassen fra mig imens Bertram og Michael fik et lille boost – der måtte være flere derude som ville lege med. Det var der nu ikke desværre.
Vinden var taget til og drejet mere i nord så kastene vinkelret på kysten gav efterhånden store uhåndterlige linebuer. Vi var klar til kaffen, som stod helt tilbage ved Ålbæk. Istedet for at følge stranden tilbage til Brunhoved, mente Michael at det var en fremragende ide at kravle op ad skrænten og gå på marken bagved – så det prøvede vi. Grundigt forrevne af brombærranker og med en havørred som var ved at kure tilbage i vandet undervejs, nåede vi toppen og var snart tilbage ved kaffen. Her fik vi selskab af Bård Thoresen og Iversen som fiskede stykket af imellem Brunshoved og Ålbæk – nu i cacaovand. Bård havde fået en fin farvet hanfisk, som var røget ud igen, men ellers havde der vist ikke været noget.
Det var hyggeligt at runde fiskeriet af med nogle gode snakke i strandkanten. Snart returnerede vi til campingpladsen, hvor vi fik ryddet op, pakket sammen og sagt farvel til de andre.
Lidt efterrationaliseringer
Det har været en FED weekend og Session har været et FEDT arrangement. Hele mandagen har føltes tom og hul og jeg vil bare tilbage og nørde og fiske på de smukke pladser. Jeg har det som en forelsket teenageknægt, hjemkommet fra sommerlejr, hvor der var et sødt pigebarn! Det var første tur på Møn siden midt 90’erne for mit vedkommende, men jeg er absolut klar på mere.
Min fornemmelse er at der er interesse fra både deltagere og arrangører i forhold til at lave en Session 2016. Og mit bud er at man ikke skal vente for længe med at melde sig til når tilmeldingerne åbner, for rygterne vil givetvis løbe i forvejen.
Stor tak til Gordon og Frederik! Vi ses næste år!
You must be logged in to post a comment.