En fangstmæssigt tynd påske

Imens det væltede ind med meldinger om store og mange fisk før påske, måtte jeg væbne mig med tålmodighed. I selve påsken kunne det blive til et par ture – med perfekte forhold. Hvis du heller ikke har fanget det store, så læs med her:

Flydning i vind på Storebælt

Michael Jørgensen og undertegnede havde aftalt at mødes lørdag morgen til en flydertur på Vestsjælland. I sidste sekund blev vi enige om at det kunne være hyggeligt med selskab fra andre “flydere” og annoncerede turen i FB gruppen “Flyderingen” – dog uden at nogle bed til bolle.

Michael blev samlet op 0515, vi ramte kysten et kvarter senere og var klar til at tørne ud i tusmørket klokken 6.

Michael Jørgensen pumper baderingen op

Michael Jørgensen pumper baderingen op

Der var ikke lagt op til den vilde luksus med vindstille, helt fladt vand og bagende sol. Solen skulle nok komme, men der ville blive 4-5 m/s sidevind med tilhørende strøm. Men det så rigtig fint ud, med et let svæv i vandet, så det var bare om at komme ud på vandet. Vi diskuterede lidt om man burde tage den første affiskning fra land i det gryende lys. Jeg er altid selv lidt i tvivl, men vi blev enige om at affiske strækket tæt mod land – blot fra vandsiden.

Vel ude på vandet, måtte vi erkende at der skulle arbejdes godt med fødderne for ikke at drive 300 m på 10 min. Men vi lå perfekt – begge højrehåndede og med kysten på vores venstre side. Første drev gik fint, men uden at vi mærkede nogle fisk. Efter 300 meters drev gik vi på land og tog en kop kaffe, hvorefter vi tog strækket igen – denne gang længere ude. Stykket består af et mindre plateau ca 100 meter ude, så denne gang lå vi lige over plateauet. Michael fik en fin målsfisk – jeg selv mærkede atter ingenting.

Vi blev enige om at affiske fra land. Der var underligt nok ikke andre fiskere på plads, så vandet ville være relativt jomfrueligt. Der var stadig perfekte forhold – masser af røre i vandet og fint med svæv – men stadig ingen fisk.

Michael fisker det kystnære vand af

Michael fisker det kystnære vand af

Så måtte vi i ringen igen. Fra land spottede vi et mørkt område 200 meter ude som kunne være interessant. Vi lagde os derud – Michael på indersiden og jeg yderst. PÅ et tidspunkt lå vi med 25 meter imellem os. Michael på 1,5 meter vand og jeg på 3. Altså måtte vi have en skrænt imellem os, som kunne være værd at affiske. Og det var ikke en tosset ide idet Michael bragte sig foran med 2-0 med endnu en målsfisk. Jeg havde nogle forsigtige nap i Pattegrisen, men det blev ikke til mere end det desværre. Det var efterhånden blæst en del op og det var halvtrættende at holde positionen, så vi røg på land til kaffen.

Imens vi diskuterede om det var enden på turen eller om vi LIGE skulle have et drev mere, kom en speedbåd sejlende med vagerne stikkende ud fra stævnen. Garn? Her? Nu? Ja minsandten. De lagde sig på nøjagtig den plads vi havde fundet frem til og efter en del problemer med at vikle garnet ud af diverse båddimser, fik de garnet på plads – præcis hen over vores nyfundne plads. Det afgjorde li’som sagen for os.

 En hjælpende hånd på sydkysten

Mandag var det tid til en kort tur

Ulrik og jeg kender hinanden via en fælles (tidligere) interesse for løb i flade sko og da Ulrik gerne ville i gang med fluefiskeri havde han løbende hen over vinteren konsulteret mig angående grej. Vi havde aftalt et eftersyn af hans grej, fluekast og fiskestrategi, for det gik ikke så godt med fangsterne. Egentlig burde kastedelen have foregået på græs, hvor det er lettere at fokusere på kastet, men jeg syntes det var tid til at få rykket på vores “date” og inviterede ham med på en kort tur.

Vi mødtes derfor da lyset brød og fik rigget til. Ulrik havde en ældre Loop stang med med en fin nyindkøbt Rio Outbound Short som vi fik monteret. Undervejs hen til pladsen fik vi talt lidt om nogle af pladserne og hvor man kunne finde fiskene. Jeg havde forventet lavere vandstand så vi måtte vade dybt for at komme gennem badekarret ud på revlen –  vi kunne måske med fordel være blevet på land, men sådan blev det ikke.

Jeg bad ham om at kaste og det var slet ikke så skidt som han selv mente. Vi fandt ud af at stangen kom for langt frem i fremkastet og nærmest blev stoppet klokken 12.30 i bagkastet, så der var lidt at arbejde med. Dobbelttrækket var heller ikke helt på plads, men når tingene klappede fik han fluen ud på 15 meter – helt fint. Ulrik fik lidt ro til at indarbejde tingene og jeg gik længere ned ad kysten for at fiske tilbage mod ham.

Imens stod solen op, gæssene kom trækkende og svanerne svømmede rundt og kurrede – eller hvad svaner nu gør når de siger noget. Der var havblik, da vi lå i læ for den smule NØ vind der var, så jagende fisk ville kunne ses på lang afstand. Der var atter et fint svæv i vandet,  så der var god tro på at vi skulle fange noget.

Violet morgen med fuldmåne og svaner. Ikke et øje tørt

Violet morgen med fuldmåne og svaner. Ikke et øje tørt

Practising the “Strip Strike”

Efter et stykke tid kom Ulrik hen til mig. Der var gået kludder i tingene og han ville hente sin spinnestang. Det var naturligvis helt fint med mig. Imens fik jeg overlistet en undermåler. Jeg har fået læst lidt op om “strip strike” og forsøger nu at få tilslaget implementeret i mit eget fiskeri. Helt kort går det ud på at man IKKE hæver stangen for at sætte krogen i fisken, men istedet “trækker” linen ind i fiskens mund. Det har flere fordele: Dels har man en mere direkte kontakt til fluen, så man kan hurtige få et solidt pres på krogen og dermed en bedre krogning. Dels har det den fordel at fluen kun flytter sig max 60 cm fra fisken, hvorimod en løftet stang hiver den noget længere væk og dermed potentielt ud af dens interessesfære.

Tilbage til undermåleren – den fik sig et strip strike lige i masken og det var faktisk en lækker fornemmelse at kroge den på den måde. Vigtigere endnu – jeg formåede at gøre det og bypasse urhjernen som nok ville have hævet stangen.

Den lille basse kom tilbage. Ulrik returnerede med sin spinnestang og kort efter mødtes vi. Ulrik havde netop haft en fin følger som havde vendt 10 meter ude. Jeg smaskede naturligvis spottet til med fluer , men der skete ikke noget.

Pladsskifte

Vi skiftede plads til en del af kysten som burde få lidt mere vind. Atter måtte jeg konstatere at der var perfekte forhold, men at fiskene brillierede ved at holde sig langt væk. Lige bortset fra et rigtig godt hug som kom efter et kast parallelt med kysten. Linen blev trukket ud mellem fingrene på min kastehånd uden at jeg kunne strippe noget som helst 🙁 . Vi havde begge en bagkant som kaldte og besluttede at tage hjem. Det blev således ikke mig der kunne hjælpe Ulrik til sin første havørred, men heldigvis er sæsonen lang. Ulriks (og mange andre begynderes) problem er den manglende tro på projektet. Den første ørred kan være en hård omgang at få i hus og det ville have glædet mig usigeligt hvis det var lykkedes på turen.

Det var en af de dage hvor man kunne have gået dagen lang – for det var SÅ lækkert. Den gemmer vi til næste weekend hvor nogle skal til STO og andre til Danish Fly Festival. Jeg ville gerne have været med til begge dele, men tager i stedet til Omø i godt selskab. Jeg tror det bliver SÅ godt!

På tærsklen til fredningen

Kort tilbageblik på sæsonen og planer for vinteren

Her medio november er der dømt fred til de farvede fisk på kysten. Det er nu de skal en tur i åerne for at teste om gydebanker og vandkvalitet er af ordentlig kvalitet – forhåbentlig uden at blive forstyrret af diverse undslupne regnbuer i år.

Lørdag fik jeg selv nappet et par timer ved vandet. Først ved Drøsselbjerg, hvor jeg fik fisket en enkelt pynt af – og siden ved Kongsmark. Fælles for begge steder var, at jeg ikke mærkede noget som helst. Men – jeg gav mig også godt tid til at nyde kaffen denne gang og kigge ud over det grå hav. Der blev tænkt tilbage på en fin sæson, som nu lakker mod enden, og der blev set fremad mod næste sæson. Vel hjemme fandt jeg så ud af at Anders Schultz og jeg havde gået nærmest oveni hinanden – blot med den forskel at han havde haft et fint fiskeri med masser af fisk på land.

I den forløbne sæson har det været en udfordring at få familieliv og fiskeri til at passe sammen – men det er lykkedes ganske ok. De lange, hele dage ved kysten har været ikke-eksisterende og turene har istedet været henlagt til få timer morgen og aften. Og det har faktisk fungeret fint selvom jeg selvfølgelig har savnet  de lange heldages og flerdages ture. Til gengæld har jeg været på tur med de to ældste drenge og det er et element som jeg meget gerne vil have mere af i den nye sæson. Man skulle jo gerne får formet nogle fremtidige fiskekammerater, som kan trække en med ud når kroppen begynder at knirke en gang.

Jeg havde egentlig sværget at jeg ville holde mig til at købe mine fluer og ikke binde selv. Men jeg har altså genopdaget glæden ved at kreere dem selv. Ikke så meget masseproduktionen af Kobberbasser som bare skal overstås, men i langt højere grad produktionen af de superrealistiske rejefluer á la Kern Lund og Rune Westphal. Der er laaaang vej, før de bliver bare nogenlunde vellignende, men det er altså møgskægt at binde dem – også selvom det n;rmest tager en hel aften at lave en flue pt. Men jeg har genopdaget fluebindingsglæden og synes det er en meget fin substitut for en kysttur, når man klokken 21 om aftenen kun kan tænke på fisk.

IMG_20140926_093016

En not so Perfect Leo Shrimp

IMG_20141116_104046

Tragic variant af Magic Shrimp

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme i gang med et stangbyggerprojekt, men har valgt at udskyde det pt. Mit værksted i kælderen er ikke helt på plads, så det skal være min præmie til mig selv når jeg får mig taget sammen til at få det lavet. Men jeg skal have prøvet nogle af Klaus Jepsens lækre og billige klinger på et tidspunkt. Jeg prøvekastede dem i sommers og de kaster helt fantastisk – og det til en pris som ville få Winston, Sage og Orvis til at rødme.

Men – jeg har absolut en forhåbning om at få trukket lidt i overspringerne henover vinteren. Der er ikke meget som tyder på at den bliver en kold en af slagsen, så hvis vandtemperaturen holder sig oppe skal de nok kunne lokkes. Om ikke andre steder, så i det ferskere vand ved Stevns og Møn. Vi får se…

17/27 – “Outfished”


Som tidligere skrevet har det været et mål for mig at få fisket igennem i disse dage, hvor der er lidt ekstra tid – så det har jeg gjort.

Det startede egentlig med at min fiskekammerat Michael kunne berette om en flot fangst fra Drøsselbjerg og flere sete gode fisk. Og så var det jo egentlig bare om at få afsluttet dagens arbejde i en en fart og komme hjemad.

Naboen havde endnu en gang lånt mig bilen og vel fremme ved Drøsselbjerg måtte jeg træffe en beslutning om hvorvidt jeg skulle tage nord eller sydtrappen. Det blev nord og jeg fisk fisket sydover i et adstadigt tempo. Vandet var blankt, så det ville være let at se aktivitet hvis der var noget – men det var der ikke. Jeg fiskede vel en times tid og besluttede mig så for at sætte tempoet op og kun affiske udvalgte pladser. 100 m før sydtrappen var der en fin fisk ude af vandet – og kort efter endnu en. Begge to et stykke fra min position.

Det var nu tæt på at være helt mørkt – så jeg bandede over at jeg ikke havde fået spurgt Michael om HVOR han havde haft fiskene. På denne tid af året er de ofte i større grupper og de kan fint holde til i det samme område flere dage i træk, så det havde været oplagt IKKE at spilde unødvendigt tid på en plads hvor der ikke var fisk.

På trods af at natfiskeri efter min erfaring ikke er det store hit når vi når herhen på året, kom der en Nightskater på og pladsen blev fisket af et par gange. Fine plask ude fra mørket, men ingen hug. Jeg fik skrevet til Michael (regn og touchscreens ER bare noget lort) som kunne bekræfte at det var på samme position at han havde set fisk. Godt at vide.

Så var det hjem for at få hvilet til morgendagen. En købepizza med hjem foran skærmen til en god landskamp med et dårligt resultat.

Næste morgen var det planen at Michael og jeg skulle have taget bussen til Kongsmark, men naboen havde tilbudt at vi tog bilen igen. Fantastisk med lidt ekstra frihed.

Vi ramte Kongsmark klokken ca 6.30 hvor det netop bar begyndt at lysne og ca en time før højvande. Vi havde ikke travlt, så det blev til lidt kaffe og snak indtil en halvmeters fisk steg til vejrs lige ud for os – 15 meter ude. Den blev dynget behørigt til med fluer, men takkede nej. Jeg trissede mod højre og Michael mod venstre. Det lysnede og netop som jeg tænkte at min mørkebrune Honey Shrimp nok skulle klare jobbet godt, knaldede en fisk til den. Ikke noget pilleri – bare BANG! Den gik ud og dybt og med et enkelt udløb, men ret hurtigt kunne jeg kane en fin letfarvet hanfisk på 52 cm. Muligvis den vi havde set før – størrelsen passede i hvert fald.

En god start på dagen

En god start på dagen

Dejligt – så var turen jo næsten reddet før den var kommet i gang. Vi fortsatte i hver sin retning. Jeg havde selv et par UM’ere på land og nogle hug og efter en times tid mødtes vi ved bænken.

Michael kunne berette at han havde set to store fisk (den største på 6-7 kilo) springe helt fri af vandet uden for rækkevidde. Vi kunne håbe på at de søgte mod åen længere henne og MÅSKE kom tættere på land af den grund. Vi besluttede derfor at traske på den anden side af dem for at se om vi kunne ramme dem.

Det var nu helt lyst, så der blev skiftet lystigt imellem Pattegrise, Kobberbasser, HS’ere og BlodtudsFreder – men der skete ingenting. Det blev tid til frokost og mere snak og mere kaffe og her så vi et syn som JEG i hvert fald ikke har set før. Flere sæler kastede sig ud af vandet 500 meter ude – helt ligesom søløver. De var nok på jagt efter et eller andet. Flot så det ud selvom det var langt væk.

Fiskeriet på pladsen døede ud med det faldende vand. Michael nåede at få et på UM’ere inden vi sagde stop og rullede mod Slagelse. På vejen tog jeg beslutningen om at det gjaldt om at udnytte hele dagen. Jeg ville til Drøsselbjerg igen – og denne gang ramme det rette sted med det samme.

Jeg fik læsset Michael af i ordentlig stand og kørte til Burger King for at toilettere mig, spise og få fyldt kaffe på termoen igen.

Uden mad og drikke...

Uden mad og drikke…

Derefter gik det mod Drøsselbjerg som jeg ramte ved 16 tiden. Jeg røg med det samme mod sydtrappen hvor jeg kunne konstatere at der var perfekte forhold. Let vind ind fra venstre side, lidt bølger og fint med svæv i vandet. Det kunne IKKE gå galt!

Første træk rundt med Pattegris. Ingenting! Næste træk rundt med BlodtudsFrede. Ingenting! Hmm… var de forsvundet eller blot ikke kommet ind? Eller var de der og ville bare ikke tage? Svært at sige.

Pause. Kaffe, chokolade og røgtobak og lidt tilbagelænet iagttagen af de fantastiske fugletræk. Masser af gæs og lidt blandede falke kom trækkende og sandelig om ikke lige selveste solen fik 30 sekunders kig igennem skylaget. Jo jo – flot skal det være.

Tilbage ved fiskeriet tænkte jeg at der måtte ske noget, så jeg fandt mig en grimrian af en gul UV-zonker og satte den på. Endnu et træk rundt på pladsen. NADA!

IMG_20141016_082109

Potentielt farlig medicin til farvede ørreder

Tusmørket ramte. Skift til den mørke HSer og så sidste tur rundt. Det blev til et godt hug, men da jeg kort efter checkede fluen, havde den hægtet forfanget og fisket uden chance for at kroge fisken. ØV!

Den sidste rest dagslys skulle bruges på lidt sitefishing, så jeg gik nordover – men der var helt dødt. Jeg satte mig på skrænten over pladsen og nød det sidste lys. Træt og udfisket, men glad efter en fin dag. Jeg havde fået fisket ca. 17 timer ud af de sidste 27 og kunne klappe mig selv på skulderen for den store ihærdighed trods manglen på Bonanzafiskeri. Lige nu er jeg fiskemæt – men det holder jo nok kun til over middag 🙂

Tak til Michael for det gode selskab 😉

2014-10-15 18.29.47

Den flotte udsigt fra Drøsselbjerg