Woolly Bugger er mest kendt som en effektiv Put &Take flue, men seatrouting.com har tidligere vist at den kan være ganske effektiv på kysten. Jesper Vang Møller giver her et indblik i hvorfor han NÆSTEN kun fisker med dette fluemønster når fluestangen skal svinges på kysten
mere
POSTS TAGGED : Kobberbassen
Hverdag – med klaps fra Pattegrisen
Jeg vidste jo godt at den ville komme igen – turen hvor man skal kæmpe sig til hug fra 30 cm udsættere fra foråret. Det skulle så være denne weekend – i selskab med Søren.
Bag om Guldbassen – En Kobberbasse med tunsæt
Det er næppe nogen hemmelighed at jeg holder meget af Guldbassen. Den er let og hurtig at binde, den er effektiv og så kroger den hamrende godt. Men hvad er historien bag den? Det har jeg bedt manden bag den, Anders Schultz, om at berette lidt om
mereFladvand og Faldert på Falderebet
Det blev til fladvand på trods af at udsigten så ret god ud, da Kenneth Larsen og jeg midt i ugen diskuterede hvor weekendens tur skulle gå hen. Vi havde ikke så meget tid til lørdagsturen, men havde begge mod på de ca. 5 kvarters transport til Møn. Dagen i forvejen ville der være fint med pålandsvind, så vi havde klare forhåbninger om et godt svæv i vandet. Så måtte vi leve med den svage fralandsvind…
Kæmpeørred – Kenneths fantastiske fisk
Som skrevet i sidste indlæg, så er der virkelig gang i den på Stevns i øjeblikket. Der går ikke en dag uden at der dukker minimum en +60 cm havørred op på de sociale medier og det var sådan en svend, som Kenneth egentlig havde tænkt sig at få fingrene i efter arbejdstid. Men, men, men – det kom til at gå meget værre for han fik krogen i en kæmpeørred. Vi overlader ordet til Kenneth selv:
Kenneths beretning

Arkivfoto
Jeg kunne lige nå halvanden times fiskeri inden det blev mørkt, så det var fuld fart mod vandet og grejet klargjort på rekord tid. Jeg så med det samme en spinfisker igang med at fighte en undermåler. Det tegnede altså godt for havørred på pladsen.
Det var temmelig højvandet, så jeg havde fundet en af de gode stå sten at fiske fra. Der skulle da heller ikke mange kast til før at der var bud efter Kobberbassen. En undermåler som hurtigt kom retur. Fedt, så var det godt jeg kom afsted!
Efterfølgende så jeg en del havørreder, men alle sammen langt fra min kaste længde. Der var ikke andet for, end at fiske pladsen igennem og håbe de kom ind. Aktiviteten forsvandt stille og roligt og mørket kom så småt snigende. Jeg hoppede på land og gik tilbage til første udgangspunkt, stenen.
Vinden havde lagt sig helt og vandet lå stort set som et spejl – der blev lagt mange kast udover det blanke vand men intet skete. Ikke skyggen af havørred og jeg var små småt på vej hjemad – oppe i hovedet ihvertfald.
HUG af kæmpeørred!
Bedst som jeg står der i min egen verden kommer hugget, ikke mere end 10-15 meter fra mig. En lille én mere når jeg lige at tænke, for den tager meget forsigtigt. Men det varer kun et split sekund, for så vælter havørreden ellers halvt ud af vandet, og jeg bliver pludselig klar over hvad jeg har med at gøre.
Jeg hopper lynhurtigt ned fra stenen, og er tæt på at få en badetur. Der bliver råbt højt til spinnefiskeren, som går længere nede af kysten at det er en rigtig god havørred, så han kommer imod mig. Jeg har en del løsline ude og bakker hurtigt op imens der bliver spolet line på hjulet, men inden jeg når så langt stikker havørreden af mod dybere vand.
Der er fuld flex på klasse 5 stangen og hurtigt kommer jeg i baglinen og den er snart ude på 40 meter. Den fortsætter lidt før den første gang går fri af vandet. Hold kæft en kæmpeørred! Jeg har prøvet det her én gang før og det foregik på præcis samme måde: Havørreden styrede fuldstændig festen og jeg måtte bare se til og vente på at den ville ind igen. Den begynder at svømme mod land og jeg kan gå op på stranden og fighte resten. Der går dog lidt tid endnu før den er helt klar. Den svømmer lidt frem og tilbage på det lave vand mellem de store sten, og det er næsten for meget for mine nerver.
Landing
Men så er den klar til landing og spinnefiskeren står klar med nettet. Fantastisk, den er hjemme! For bare halvandet år siden fik jeg min drømmehavørred på 7kg og jeg havde ALDRIG forestillet mig at jeg kunne slå den. Men det kunne jeg altså – endnu en drømme havørred er landet. Denne gang bare lige nummeret større , 84 cm og 8,6 kg skinnende kæmpeørred. Jeg er helt vildt stolt og glad over jeg nu har haft denne fantastiske oplevelse to gange og jeg har endnu ikke helt forstået det.
K&B ude ved vandet
Kenneth Larsen
Og der er vist kun een ting at sige: Stort tillykke og F… for en havørred! Havørreden var faktisk kun 150 gram fra at være ny danmarksrekord for kystfluefanget havørred
You must be logged in to post a comment.