Uhhh! Restferie!

Her gik man en stund rundt og troede at man havde 5 dages restferie. Og så viser det sig at være en administrativ fejl. ØV! Heldigvis var der en enkelt tilbage og den skulle bruges bedst muligt – og helst inden hornfiskene holder deres indtog.

Onsdag kunne det flaske sig og med en faldende østlig vind vidste jeg liiige hvor jeg havde lyst til at tage hen.

(Se video nederst på siden)

mere

Gensyn

Jeg vidste det godt, da jeg for 5 uger siden stod på Møn. Der ville gå lang tid inden jeg ville komme til kysten igen. En USA tur med familien stod foran mig, med alt det gode der nu hører med til den slags. Men kysten måtte vente – og den ville blive savnet.

Men knapt var jeg hjemme før der blev truffet en aftale med Michael om at komme afsted. Som nyforelsket i Møn, var jeg klar til at trække en hel dag ud af kalenderen, men med den svage vind der var lovet, ville der være mange andre pladser i spil også. Vi endte med at holde os til Storebæltskysten og ville starte på en plads som vi længe havde tænkt måtte være rigtig god til flyderen.

En fræk flyderplads

Pladsen som vi havde udset os, havde jeg kun besøgt en enkelt gang tidligere. Her havde jeg fisket ved siden af en fyr, som med bombarda kunne læsse en agnet reje ud over et større rev. Med succes vel at mærke, for han landede en trekilos havørred imens jeg var der. Men i waders fra land var revet svært at nå, så allerede dengang havde jeg flyderen i tankerne.

Fiskeliderlig som jeg var og ude af sync med den danske solopgang, stod vi ret tidligt på pladsen. Tågen lå tykt i træer og buske imens en kraftigere vind end ventet gjorde sit til at blæse den væk. Hmmm – det var da vist en del mere vind end de 3 m/s de havde lovet? Retningen var også skæv i forhold til det lovede. Der var også temmelig megen sø, så vi enedes om at starte på land.

2015-11-01-10.17Her var der til gengæld rigtig meget lort i vandet – fioliner og ålegræs i én store pærevælling. Ikke godt. Vi checkede lige op på seneste vejrudsigt, som sagde at vinden ville lægge sig og dreje i gunstig retning. På med tålmodigheden og lidt kaffe i skrutten – så skulle det nok gå.

Vi lagde os ud i ringen til musikken fra tre sangsvaner som yndefuldt sejlede hen over os – højlydt “syngende”. Men kun for at konstatere at der også her var masser af lort i vandet. Michael trak længere ud imens jeg stod for afpatruljeringen af indersiden af revet. Det gik OK med en lille Guldbasse for enden, imens Michael med en lidt større rejeflue fangede mere “lort”. Han mistede tålmodigheden og gik på land og da jeg sendte en besked om et evt pladsskifte, var han absolut med på ideen. Men pladsen var absolut noteret – for under de rette forhold vil den bestemt være en fræk sag at ligge på.

Pladsskifte

Der var flere pladser i spil som alle kunne være spændende. Michael foreslog en plads med et fint badekar under land, hvor vi kunne lægge os på ydersiden i ringene. Det er en af de kendte pladser på Storebæltskysten, som jeg ikke tidligere har besøgt, men fra UV-jægere ved jeg at den kan holde store havørreder. Så det var spændende med sådan en introduktion.

Vi startede med at fiske lidt badekar af fra kysten, hvor Michael hurtigt havde et hug. Vi måtte konstatere at der også her var store mængder ålegræs i vandet. Fiolinerne slap vi dog for. Forholdene var ret perfekte: let sidevind ind fra venstre, mørkt vejr men uden regn og en smule strøm. Dog lidt for klart vand. Sangsvanerne fra den sidste plads afløstes af fire trækkende ravne som dystert strøg hen over det mørke vand.

Også her røg vi snart i vandet med Michael “forrest” i drevet nedover pladsen. Jeg valgte atter at lægge mig på ydersiden af første revle og affiske overgangen imellem mørk bund og revlen imens Michael lagde sig længere ude for at undgå ålegræsset.

2015-11-01-10.24.20Der lod til at være mere strøm ude ved Michael for han fik hurtigt et forspring – men det var min Guldbasse som satte kloen i en god havørred: Det startede med det klassiske pilleri og efter et hårdt indtag knaldede den på. Den røg straks halvvejs ud af vandet og afslørede nogle gyldne nuancer. Jeg fik råbt til Michael at der var en fin farvet havørred på, men kort efter stak den halen ud af vandet. Den havde stadig det violette skær fra tiden som blankfisk. Havde jeg set syner først?

Det havde jeg nu ikke, for efter et kort udløb kom den tæt på flyderen og afslørede sig som en farvet dame på ca 55 cm – klar til at smide en ladning rogn i den nærmeste å indenfor den nærmeste fremtid. Havørreden havde også noget som lignede en garnskade. I hvert fald manglede den skæl på siden lige bag rygfinnen, hvilket desværre næsten er mere reglen end undtagelsen i dette område.

Inden landingen syntes damen lige at hun skulle krydse under flyderen, så jeg fik poterne til overfladen og klaret ærterne. Guldbassen sad lige i saksen og kunne let løsnes. Det var ikke nogen lang afsked for hun var klar til at sige farvel med det samme.

I mellemtiden var Michael nået langt foran imens jeg måtte arbejde for at komme fremad. Michael havde glemt afstivningsstængerne til flyeringen i bilen. Den var ikke helt stabil uden, så han rykkede på land og gik tilbage for at fiske fra land.

vlcsnap-0314-09-08-08h11m37s586Jeg rykkede ind på indersiden af revlen hvor vi så kunne fiske lidt i badekarret fra hver sin side og hyggesnakke lidt imens. Michael fik hurtigt hug af en god havørred efter at have set en anden ud af øjenkrogen. Efter 2 større plask var den dog væk, men Michael nåede lige at se en rund hale – altså nok en af buerne fra Musholm havbruget.

Jeg rykkede på land til Michael og kaffen. Buerne viste sig med mellemrum og Michael kastede lystigt til dem, men uden at de ville mere.

Vi blev enige om lige at tage en halv time mere og ellers vende snuden hjemad til hjemlige gøremål, men udover en enkelt hug på min Guldbasse skete der ikke mere.

Men hold op hvor var det lækkert at være tilbage. Jeg tog mig selv i at smile fjoget flere gange i løbet af eftermiddagen – og så kan man kun konkludere at det har været en dejlig dag…

Frivillig indsats ved Uggerby å gav pote

Fra http://www.uggerbyaa.dk/ (Uggerby å)

Store basser i de nordjyske net

Ved Uggerby Å

At frivillige kræfter kan være med til at sætte en stopper for det ulovlige garnfiskeri, beviste Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn for nylig ved Uggerby Å.

Under en garnkontrol opdagede man to ulovlige garn som stod parallelt med kystlinjen. Fiskerikontrollen blev kontaktet og man ventede i skjul indtil garnene blev røgtet. Fiskerne blev taget på fersk gerning – og det var jo godt.

Skræmmende var det imidlertid at de to garn indeholdt 30 ørreder med de største på over 5 kilo! Uden at kende bødens størrelse vil jeg antage at der ikke skal mange af den slags fangster til før både garn og bøder er betalt hjem, så der er langt hjem efter min overbevisning.

Kom ud og patruljér!

En lille opfordring til foreninger rundt omkring i landet skal også bringes

Mange lystfiskere går generelt rundt med en stigende frustration over at der er for lidt kontrol med garn i Danmark. Som ung teenager var jeg med i en forening, hvor vi havde et fantastisk samarbejde med den lokale fiskerikontrol. På udvalgte dage (typisk op til helligdage) afpatruljerede vi 40-50 km strand ind under aften. Det foregik i små hold på 2-3 mand og hvert hold noterede sig hvor der blev sat ulovlige garn og mærkede dem evt. af med en eller anden form for afmærkning, således at de let kunne findes senere.

Når mørket var faldet helt på holdt man status og de gange (læs:altid) hvor man havde set garn, blev fiskerikontrollen kontaktet. Fiskerikontrolløren dukkede op og vi kunne så tage ud til garnene og få dem trukket på land. Vi ventede ikke på at de dukkede op, men det havde givetvis haft en større effekt.

Jeg er sikker på at det allerede praktiseres derude men ideen er hermed givet videre!

Guldbasseguf på Græsmarken

Når man i hjertet er tørfluefisker, så får man nogle gange brug for et skud overfladejagende havørreder. Man kan desværre ikke altid planlægge sig til sådan en tur, men Græsmarken er ofte et godt bud på Vestsjælland. Jeg har vist aldrig set synderligt store fisk på pladsen om foråret, men den plejer at være god for tangloppeguffende grønlændere i April.

Hvor skal vi hen du?

Der havde været godt med blus på pålandsvinden op til turen – herefter en stille aften og nat – og så måtte jeg se om ikke jeg kunne ramme noget opklarende vand. Som altid på denne årstid, lykkes det mig sjældent at være på plads når det første lys rammer – en ting jeg ellers sætter stor pris på. Dagenes længde tiltager så hurtigt at mit mentale ur ikke kan følge med, så da jeg endelig var på plads, var der ikke meget brug for pandelampen. Egentlig er det ok, for fiskemæssigt er det min erfaring at det først er senere på året man får glæde af at fiske i det allerførste lys. Men jeg elsker at se dagen vågne – helt fra begyndelsen.

Anyways – flere pladser var i spil, men jeg endte på Græsmarken – netop fordi trangen til overfladeaktivitet vandt over trangen til større fisk. Tidevandet ville også være fint til denne type fiskeri. Fiskene kan i det stille vand godt lide at gå på bagkanten af badekarret og jeg kan kun nå dem når det er lavvande – når man nu ikke har fået nye finner til flyderen endnu.

I stedet for at fiske karret af med hovedet under armen, startede jeg på hotspottet og affiskede de ca 100 meter. I slutningen af stykket fik jeg et hug netop som stangen blev hævet til nyt kast – vistnok på en Pattegris. Det blev kun til et par hurtige rusk, som ikke indikerede nogen nævneværdig størrelse.

Badekarret blev droppet en stund for at fiske revene af lidt længere ude. Jeg ved at de holder fisk, men har aldrig selv haft det store held. Vinden var meget svag, så ALLE bevægelser i overfladen ville kunne ses. Et let svæv i vandet gjorde at jeg troede på fiskeriet og da solen hævede sig over skrænterne bagved, kunne det jo ikke gå galt.

Pornovand på et af de mindre rev på Græsmarken

Pornovand på et af de mindre rev på Græsmarken

Det kunne det så godt for jeg så ikke skyggen af fisk og returnerede ret hurtigt til badekarret. Man kunne vel tage sig en kop kaffe og se om ikke solen havde fået gang i ørredbasserne?

Jeg nåede ikke at få mig sat inden første fisk lavede en lille ring – “kom og ta’ mig”! Og så kunne kaffe jo godt få lov at være kaffe for en stund. Nu var det en HS der var på. Jeg vadede dybt og fik dænget fisken til uden at der skete noget. Og så slog det mig at jeg tidligere havde erfaret at det jo netop var tanglopper som de ofte gik efter her, når der var stille vand – så det var det nok også i dag. De små ringe støttede min teori.

Guldbassen kom på forfanget og jeg havde ikke taget mange kast før der var pilleri. Fart på fluen, hug og så et knaldhårdt stripstrike og så var den solidt kroget. Efter rulning i overfladen gik den dybt og havde ikke tænkt sig bare at følge med ind. Jeg overraskes altid over hvor mange kræfter der kan være i disse grønlændere på denne årstid, Den kom helt ind og var tæt på at stikke mellem mine ben. Istedet fik den stukket hovedet i en tangbusk og jeg troede den var mistet. Men den kom fri og jeg kunne lande en fin tyksak på 43-44’ish cm. Dejligt.

Hurtigt ud i karret igen – endnu et langt kast. Og fast fisk i allerførste tag. Splitsekundet efter stod en lille fætter ud af vandet 10 meter fra hvor den var blevet kroget. Sjovt når nu linen stadig pegede ud imod nedslagsstedet. Fisken var mindre end den første og fulgte hurtigt med ind og kunne afkroges. Jo jo – den Guldbasse kan sit kram.

Desværre var det tydeligt at begge fisk havde været i nærkontakt med garn. Den første havde mistet skællene på et større parti bag gællerne. Den mindste var heller ikke gået fri men var knapt så hårdet ramt.

Tid til flueskift og KAFFE. Det skal man huske

Tid til flueskift og KAFFE. Det skal man huske

Det blæste en smule op og de små fine ringe var forsvundet som dug for solen. Jeg fiskede videre og så en enkelt god fisk udenfor kastevidde, men ellers skete der ikke mere. Det var fint – jeg havde fået lidt pürsch, meeeen kunne da godt have brugt lidt mere. I stedet kunne jeg så sætte mig og få lidt kaffe indenbords og iøvrigt bare nyde det møglækre vejr. Et par skalleslugere holdt dykkekonkurrence på bagkanten af badekarret, knopsvanerne øvede sig i at stå på hovedet og et par musvåger svævede ind fra Storebælt. Det er en lækker tid vi har pt…

Sæsonen er nu ved at være fremskreden. Jeg åbner så småt op for fyraftensturene, som jeg ikke har haft nogle af endnu. På denne årstid, hvor vandet stadig er koldt, er der ofte mere gang i fiskene om aftenen end om morgenen. Og nu hvor det lader til at de første hornfisk har indfundet sig – så står natfiskeriet også så småt på trapperne. Vi går en god tid i møde – hornfiskene til trods.