Kystfiskerne har brug for Danmarks Sportsfiskerforbund

Som knægt sneg jeg mig i nattens mulm og mørke ud for at sætte et blåt klistermærke på mine forældres Ford Sierra. Der stod “Værn Vore Vande” – og jeg havde fået det fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Dengang var det en given sag at også kystfiskerne var medlem af forbundet. Det er det ikke i dag – men i det følgende vil jeg argumentere for HVORFOR det er vigtigt at du som kystfisker OGSÅ er med i forbundet.
mere

Anmeldelse – LOOP Opti Runner

Da LOOP Opti Runner, som jeg vandt i præmie, dukkede op kort efter nytår, var det egentlig ikke tanken at skrive en anmeldelse af hjulet. Dels har det allerede nogle år på bagen og dels er det vel nærmest kendt af alle fluefiskere pga det ikoniske udseende. Men jeg har haft nogle tanker om hjulet i løbet af foråret. Her kommer de på skrift:

mere

Børsteorm i sommernatten

Efter en sommerfest i børnehaven, fik jeg en pludselig indskydelse under putningen af ungerne: Det var tid til at undersøge strømstedet igen for at se om der var børsteorm på plads. Natten ville blive lun, stille og lækker, så da fruen var overbevist kunne jeg rulle afsted:

Imens vi venter på strømvending

Jeg kunne starte bilen ved 21 tiden. Der var VIRKELIG udsigt til en lækker nat med stille vejr og lun vind. Ikke noget med en isnende vind som ugen før på Asnæs.

En lækker aften, nat og morgen ventede

En lækker aften, nat og morgen ventede

Det var lidt med krydsede fingre at jeg nærmede mig p-pladsen. Pladsen har fisket godt det sidste stykke tid og det kan jo hurtigt sprede sig, når uforsigtige bloggere og andre blamerer sig på FB :-). Mine bønner blev hørt – der var to biler men det var fiskere som netop returnerede fra fiskeri til den modsatte side. Ergo – jeg ville have balladen for mig selv.

Efter 10 minutters gang var jeg fremme. Der lå en båd som jeg først havde mistænkt for at være et par garnfiskere, særlig da de stævnede afsted, da jeg dukkede op. Men efter at have inspiceret stedet og kysten frikendte jeg dem, selvom det er almindeligt kendt, at de ulovlige garn ofte strammes så flyderne ryger under overfladen.

Jeg fik rigget til: Jeg har lånt et “Kust” sæt fra Vision: Hjul, stang og line i #7 til senere anmeldelse. Jeg valgte at fiske med “Kust” Linen, selvom det var en WF’er og jeg normalt bruger skydehoveder og skydeline. Med en forventning om kraftig strøm ville jeg med  WF’eren have bedre mulighed for at styre fluen i strømmen med mendninger.

Første træk på pladsen

Klokken ca 22.15. var jeg klar til første træk. Strømmen ville vende lidt over midnat, så det var lige efter bogen. Jeg fiskede én af strækningerne af med baglænskast. Der var mere vind end de havde lovet, men den var lun og lækker – det lovede godt for natten.

Pattegrisen er ofte en vinder på denne plads, så den fik lov at starte. Første træk resulterede i et enkelt let hug, men ikke mere. Undervejs tikkede der en besked ind fra Michael: “Fanger du noget”? Hmm – underligt at han lige vidste at jeg var ude at fiske. Det havde jeg da vist ikke fortalt. “Hvordan ved du at jeg er ude at fiske”? “Fornemmelse” 🙂

Ja ok – det var jo også oplagt at jeg var ude i det gode vejr, men alligevel.

Michael og hans fornemmelser...

Michael og hans fornemmelser…

Jeg fiskede videre og stod med ryggen til tilgangsvejen. På et tidspunkt vender jeg mig om i tusmørket og får en kæmpeforskrækkelse, da Henrik Aggergaard går 3 meter bag mig. Vi hilser og jeg spørger hvem han er afsted med. Jeg kan se en utydelig person 50m bagved. “Michael”, svarer Henrik. Achraaah – så meget for Michael og hans fornemmelser men megahyggeligt med selskab i  natten.

Et orgie i rejer og børsteorm

Det bliver til den første pause imens de pakker ud. De har dristet sig til at tage spinnestænger med også og da Henrik opdager at fluehjulet ligger oppe i bilen, starter han ud med spinnestangen, for senere at låne mit Danielsson hjul. Jeg har ikke set den vilde aktivitet, men da vi kort efter starter op på en lille spids, er der begyndt at ske noget. Strømmen er nu lige vendt og fiskene begynder at smovse i overfladen. Vi ved at pladsen holder masser af rejer, så det er naturligt at det er dem vi fisker videre med. Jeg har selv spekuleret lidt siden sidste oplevelse på pladsen – masser af liv men svære fisk, som helt klart var sporet ind på én type mad som opførte sig på en bestemt måde.

Henrik får hurtigt et hug og kan lande en fed målsfisk, som får friheden igen. Vi fisker videre. Pattegrisen bliver til en Sort HS med strittende ben. Den fiskes med strømmen – den fiskes mod strømmen. Ingenting. En guldbasse kommer på. Stadig ingenting.

Så går der tørfluefisker i den. Jeg bliver nødt til at se hvad det er de går og guffer. Jo den er god nok – der er masser af store rejer i vandet. Nogle skylles afsted andre kan fint kæmpe mod strømmen i korte perioder. Jeg prøver at imitere så godt jeg kan med “dead drift”, opstrømskast og alt muligt andet. Jeg oplever en enkelt fisk, som med en stor kysselyd prøver at suge den store skumbandit ind – men den får den ikke helt ind.

Havørred overalt

Mørket genlyder nu af smask og plask. Der er fisk OVERALT. Mange af dem er selvfølgelig nok hornfisk, men alligevel. Det er helt vildt – og de vil ingenting. De kan storsmovse fra samme plads og de vil skide vores fluer et langt stykke. Spændende og frustrerende er det.

Michael går ud på en strømkant og laver samme trick med at lyse i vandet. “Det er sgu’ små børsteorm”, lyder det. Jeg checker igen – der er KUN rejer her og ingen børsteorm. Senere har vi en pause og jeg mindes at have hørt og læst om disse røde børsteorm. Michael brugte rødt lys, så han var i tvivl, men kort efter kan jeg selv konstatere at de har en rødlig tone. I min natæske finder jeg en mørk ormeimitation på en lille streamerkrog med en marabouhale. Jeg har aldrig fisket med den, men den kan passende få lov at blive dyppet nu. Jeg fisker atter på den plads hvor der kun var rejer, men der sker ikke noget.

I morgenlyset

Klokken nærmer sig 03.00 og lyset begynder at vende tilbage. Jeg konstaterer at både rejer og børsteorm med ét er væk, men tænker at det netop betyder at vores fluer nu ikke drukner i mængden. Pattegrisen  kommer på igen og NU vil jeg ud for at fiske strømkanten af. Jeg vader ud over det første, lange lavvandede stykke og netop som der begynder at komme lidt dybde, vender en fisk 4-5  meter fra mig. Jeg tænker at jeg har skræmt den på det lave vand, men vælger at fiske til den.

En fuldfed fisk i morgenlyset. Proppet med Børsteorm

En fuldfed fisk i morgenlyset. Proppet med Børsteorm.

Efter få kast kan jeg kroge en god fisk, som starter med den store rulletur – ikke noget med at springe eller tage udløb. Bare rulle rulle – på den der møgirriterende måde. Det er en fin fed fisk på 50-55 cm. Jeg står 50 meter ude og beslutter mig for at lande den på stranden, da jeg ikke har net med. Fisken er påfaldende passiv følger med ind og forsøger intet undervejs.

Netop som jeg skal til at kane den slipper krogen og jeg bander højt. Jeg har ikke haft mange fisk over 50 cm i dette forår og denne var smælderfed. Øv!

Men hvor der er en er der flere. Teorien har holdt vand. De vil gerne lege nu hvor der er lidt længere imellem fødeemnerne og rejer og børsteorm er væk. Kort efter kroger jeg en ny fin fisk. Den er mindre, ruller ikke, men er også påfaldende passiv. Jeg tænker om de simpelthen er for proppede til at gøre noget fysisk hårdt og bekræftes i teorien kort efter landingen hvor den brækker børsteorm op. Dejligt med en lille fed trøstepræmie på 47 cm.

Hjemtur

Vi fisker alle lidt videre, men der fanges ikke mere. Ved 5- tiden går vi tilbage mod bilerne. Jeg er egentlig ikke selv træt selvom jeg ikke har fået sovet i løbet af natten. Men jeg ved at familien derhjemme forventer en frisk far – klar til at bruge weekenden på bygning af hønsehus og -gård. Bageren besøges på vejen hjem og familien rammes netop som de er ved at stå op. En dejlig nat er forbi. Atter frustrerende at det er SÅ svært at gøre noget når fødemængden er på sit højeste, men bekræftende at det KAN lade sig gøre.

På samme vis som der var fint fiskeri da fødemængden ebbede ud, er jeg sikker på at vi ville kunne have fået dem i tale da orgiet startede op omkring midnat – men der sad vi og fortalte løgnehistorier 🙂

Har du lydt til at læse mere om sommerfiskeriet med børsteorm, så læs om Chris Hallings oplevelser.

Anmeldelse – Danielsson L5W 4Seven – Det bedste fluehjul til prisen?

Følgere af denne blog vil have bemærket at jeg er meget begejstret for Danielsson hjulene. Jeg har tidligere anmeldt F3W som på næsten alle måder stillede mig tilfreds – men ikke helt. I denne omgang er det så storebroderen L5W som står for skud. Læs med og hør hvad jeg får ud af det:

En anden forretningsstrategi

l5w-4-seven-perspectiveDanielsson valgte for nogle måneder siden, at lave deres forretningsstrategi markant om. Ikke mere salg fra detailhandlen – overhovedet! I stedet vil man sælge hjulene fra webshoppen og dermed spare det fordyrende detailled. Firmaet gør det ud fra den indstilling, at man vil lade kvaliteten og navnet tale istedet for at bruge en masse penge på markedsføring og andet. Resultatet lod prismæssigt ikke vente på sig, idet man med et øksehug skar 30% af prisen på hjulene – Sådan! Hvorvidt det er en god strategi for firmaet på længere sigt, vil jeg ikke kloge mig om, men for mig som slutforbruger betød det, at tiden var kommet til at købe hjulet, som jeg havde drømt om længe – L5W – nu til 1870,-

L5W – Et kraftigere hjul

Et af mine små kritikpunkter af  F3W var i sin tid , at det virker meget tyndt i materialet. Jeg havde som sådan intet at bemærke omkring selve holdbarheden af hjulet, men derimod mere det faktum, at det tynde materiale bevirkede at hjulet “sang med” lyden fra knarren. Dvs at knarrelyden blev sådan lidt billig og øldåseagtig. Ren æstetik, bevares – men alligevel. Et andet æstetisk element var, at jeg egentlig ikke bryder mig meget om sorte hjul og L5W’s rå metallook tiltalte mig. Jeg måtte have fingrene i det!

Winston og Danielsson - hånd i hånd i aftensolen

Winston og Danielsson – hånd i hånd i aftensolen

Vel ankommet blev hjulet monteret med ca. 150 meter 20 punds bagline, 35 meter Varivas skydeline og mit elskede Zpey Scandic Saltwater skydehoved og efterfølgende har hjulet så fulgt mig på kysten – primært påsat min Winston B2MX 906 – men også under testen af C&L Fly Seven’eight”. Dette var i starten af december 2014 og siden er det vel blevet til ca. 20 ture.

Det første jeg bemærkede var vægten og ikke mindst fornemmelsen af soliditet. Hjulet vejer 189 gram, hvilket er temmelig meget for et 4-7 hjul. Som tidligere omtalt, er jeg ikke en af dem som fokuserer meget på et hjuls vægt. I min optik betyder 30-40 gram fra eller til intet så længe vægten er placeret tæt på kaste armen – og det må man jo sige at hjulet oftest er 🙂 Det er langt vigtigere at hjulet afbalancerer stang og line på fornuftig vis og at det via sin vægt kan være med til at dæmpe stangens svingninger. Jeg ved at det er et lettere kontroversielt synspunkt, men jeg står gladeligt ved det. Min oplevelse af kastene var således en bedre balance end med F3W, som kun  vejer 148 gram.

En meget smuk finish

Overgangen imellem spole og spoleholder. Paskram!

Finishen er af samme høje kvalitet som F3W. Tolerancerne på hjulet er fantastiske! Intet slør og ingen steder hvor line kan kile sig fast – sådan bør det være på alle dyrere hjul, men det er desværre ikke altid tilfældet. Spoleskiftet er magen til F3w – man løsner skruen på siden og drejer den lille trearmede holder – skifter spolen – drejer holderen tilbage og strammer skruen igen. Løsningen kunne være nemmere, men man bliver helt lun indeni, når holderen glider på plads og elegant smyger sig ned i spolen. Endnu en gang et eksempel på paskram når det er allerflottest.

Det undrer mig dog hvorfor man sætter et plastikhåndtag på sådan et ellers smukt hjul. Metal eller ædeltræ havde klædt det bedre i min optik.

Bremsen

Bremsen på L5W er såvidt jeg ved, magen til lillebroderens. Jeg har ikke meget at tilføje i forhold til den tidligere anmeldelse ud over at jeg er begyndt at lægge mit hjul i vand aftenen inden jeg skal på en planlagt tur. Hvorfor nu det? Jo – jeg bemærkede på et tidspunkt hvor lækker Varivas skydelinen blev, når den blev godt gennemvåd – så den blev vædet på forhånd ved at ligge 6-8 timer i håndvasken. Hjulet og bremsen har klaret dette uden problemer indtil videre – og det manglede såmænd også bare, da hjulet er tryktestet ned til 100M

l5w-4-seven-sideDer er naturligvis den samme finurlighed med at man kan justere bremseområdet i hele 5 områder. Hjulet leveres i den midterste kategori og jeg har ikke fundet det nødvendigt at skifte for at håndtere mit fiskeri, men man har altså mulighed for at gøre det. Fint nok.

Selve bremseknappen kan dreje 330 grader. Dvs at man mærker en forskel for hvert klik men drejer på bremsen, men heller ikke sådan at man har behov for at bremsestyrken står imellem to klik. Jeg har ikke haft problemer med at bremsen har ændret sig under fiskeri fordi man lige kommer til at dreje på den ved et uheld – det kan man ellers godt være udsat for

Konklusion

Hvis det nu ikke var fordi jeg godt kunne lide grej, ville jeg sige at dette var mit sidste fluehjul. Sådan kommer det nok ikke til at gå, men når spøgen fejes til side, kan jeg konkludere at man med L5W får en følgesvend, som vil kunne følge en på mange mange fisketure i mange mange år. 18-1900,- kroner er mange penge, men man får uhørt meget lækker kvalitet for pengene.

Hører du til blandt dem som ikke kan få deres hjul lette nok – ja så skal du nok kigge et andet sted hen.

Knarrelyden og finishen får lige et hak opad i forhold til F3W. Lækkerier!

Loop de Loop

En gang imellem er det fedt at få fingre i et godt, gammelt, gedigent stykke grej. Det fik jeg lov til i denne uge. 

Jeg har igennem et stykke tid holdt øje med brugtmarkederne efter et af de gamle Loop 2 hjul. Altså – de der første storspolehjul hvor spolen kører på 2*3 kuglelejer beklædt med teflon (eller noget andet). Jeg har haft lillebroren et Loop 1.5 i 20 år og det har ALDRIG svigtet mig. Ok – jeg har hovedsageligt benyttet det i ferskvand men alligevel. Der er ingen bremse som potentielt kan gå i stykker og det er næsten umuligt at lave overløb selvom spoleskruen ikke strammes hårdt. Nuvel – jeg har jo Danielsson F3W 4Seven som har fungeret upåklageligt, men – det kunne jo ikke skade at holde øje. Og mandag i denne uge dukkede det så op. 700,- brugt inklusiv ekstra spole, bagliner og en fin SA GPX Line på den ene spole. At så hjulet tidligere har tilhørt Per Karlsen (manden bag PK fluerne og en af jyllands giftigste havørredfiskere igennem de sidste 40 år – se bl.a “Sølvtøj” af Jens Ploug Hansen) – ja det kan da kun betyde god karma. Der var tale om en auktion og jeg var den eneste der bød – ubegribeligt! Gammelt er ikke altid nødvendigvis godt og fedt, men i dette tilfælde er det altså! Hjulet er modtaget og lever fuldt op til forventningerne. Min bankmand bad mig sælge Danielsson – så det er gjort (alt for billigt). Jeg vil ikke afvise at jeg vender tilbage til Danielsson igen, men i så fald tror jeg at det bliver l5W serien, som er lidt tungere (og hvor knarren har en lidt bedre lyd :-))

Loop 1.5 har fået sels

Loop 1.5 har fået selskab af storebror

Samme dag besluttede Loop tackle design så at reposte et af mine billeder på Instagram! Et tegn? Det tror jeg nok! I hvert fald glæder jeg mig til at trække det fine hjul rundt på kysten i endnu nogle sæsoner.

Et fotografisk skulderklap fra Loop

Et fotografisk skulderklap fra Loop