Et lystfiskerforum lukker ned

Som nytilflytter til Sjælland tilbage i 2007 var det som at starte forfra med kystfiskeriet efter havørred. Pladserne var ukendte og fiskeriet noget anderledes end det jeg havde kendt i Nordjylland. Kystfluefiskeren.dk blev det lystfiskerforum der sikrede, at jeg fik kastet mig over kystfluefiskeriet igen efter års pause. Men nu er Kystfluefiskeren.dk lukket ned. I dette indlæg vil jeg beskrive og diskutere, hvorfor diverse lystfiskerfora stille og roligt lukker ned. Og hvorfor det faktisk er lidt af en katastrofe for os alle.

Læs videre

Releasetakel til kystfluer – orker man næsten?

Den dårlige kystfluefisker-samvittighed har rumsteret i et par år nu. Et eller andet sted i grejet har der ligget et færdigt releasetakel. Og der har det ligget og ventet, og ventet, og ventet – på at jeg kunne få taget mig sammen til at prøve det. Jeg har IKKE fået taget mig sammen – for jeg ved ikke om jeg orker. Find ud af hvorfor det nu er sådan

mere

Fluebindingskrise

Sidste år ved denne tid blev der for alvor skruet op for fluebindingen igen. Fluebindingen gik fra at være et nødvendigt onde for at skaffe fluer i æsken til at blive en udsøgt fornøjelse – som det også havde været tidligere. Men i år er det anderledes.

Supershrimp vs Simpleshrimp

MagicShrimpDe superrealistiske rejefluer á la Magic Shrimp og Perfect Leo Shrimp og senest Mads Schmidts Luksusreje har været en superfed bindeoplevelse: Det minutiøse arbejde med at få benene til at sidde lige i skabet, foldningen af rygskjoldet på Magic Shrimp og det efterfølgende arbejde med at få limen til at sidde lige i øjet. Enormt tidskrævende, men også meget tilfredsstillende når fluen er færdig efter ALT for lang tid.

Men fiskeriet med dem har ikke været den vilde succes. Jeg er ofte returneret til simplere mønstre á la Guldbassen – godt for fiskeriet, men ikke just noget der trækker én imod fluestikket for det er rent samlebåndsarbejde. De simple fluer har den fordel under fiskeri at de oftest bare kan fiskes og fiskes i timevis uden at man skal kontrollere om benene er blevet fanget i krogbøjningen, hvor de mere avancerede kræver inspektion lidt oftere.
Man kunne snildt argumentere for at man jo bare kan binde fluen hvis man nu synes det er sjovt, men mon ikke at det er vigtigt at tro på fluen – også når man sidder ved fluestikket?

Jeg skal i hvert fald tilbage til stikket i det omfang tiden tillader det, for fluebinding er en god vintersyssel, hvor man i tankerne rejser gennem tid og rum til kysten. Tidligere tures succéser og fiaskoer, planer for fremtidige ture og drømmen om succés på dem – det hele bliver vendt og jeg er et bedre menneske når stikket sættes til side – typisk på den anden side af midnat. Og hvem vil ikke gerne være det?

Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at lysten og inspirationen kommer tilbage igen og mon ikke det sker på et tidspunkt?

 

 

“In Session” – Møn 2015

Hvad er Session?

“Session – Det bliver sådan noget med at samle en masse fluetosser til øl, fiskeri og hygge” lød det, da jeg i det tidlige forår var på Stevns. Her der gik der kaffe i den bl.a. sammen med Frederik Laks Lorentzen. Han fortalte om en idé han og Gordon Henriksen havde fået: En ny form for fluefestival, med aktivt fiskeri, fluebinding, hygge, kasteri, konkurrencer osv osv. Det skulle foregå til efteråret – og det skulle foregå på Møn – et af de danske superspots til store havørreder.

Tiden gik og sommeren indfandt sig uden at der var dukket noget op om arrangementet. Men så lå invitationen der. Kalenderen blev hurtigt skimmet, fruen fik besked på det samme – og haps – så var den booket og snart ventet med længsel. Hvor ofte er det lige at man kan få lov til at nørde en hel weekend – og så på Møn?

Disclaimer: Jeg beklager at der ikke er flere billeder fra de mere sociale dele af arrangementet. Det skal ikke gentage sig 🙂

Fredag

Jeg havde prikket lidt til Michael om ikke han skulle med. “Nah, jaah – måske” (der var også en tur til Omø som trak). Men ret hurtigt meldte han klar. Inden da havde Jesper Roholm grebet fat i mig. Han havde reserveret en hytte på Møns Klint Camping  og ville høre om jeg var med på en deler. Claro que sí! Michael havde mødt Bertram Strandvig et par gange på et spot og Bertram var også klar på trods af at han ikke kendte andre. Han så bare frem til at bruge tid sammen med andre der brænder for kystfluefiskeriet.

Jeg lagde slæde til, hvilket betød en lille smuttur til Slagelse inden turen kunne gå sydover. Bertram blev fisket op på vejen og Møns Camping Resort blev nået hen ad klokken 18. Det havde været lækkert med en aftentur, men vi måtte hellere komme på plads og få skruet op for hyggen.

Der var allerede samlet en fin flok omkring lejrbålet. Vi fik hilst på hinanden og inden længe gik snakken om de kommende dage og udsigterne til fiskeriet. Kokkene var allerede igang med at tilberede ribs, pølser og andet grillguf og imens fik vi åbnet de første øl og mørket kom snigende.

Session hygge

Præcisionskast i mørke efter rensdyrgevir – say no more… © Henrik Haupt

Inden maden var det tid til første konkurrence: Præsicionskast i mørke efter rensdyrgevir. Reglerne var relativt enkle: Læg forfanget (og ikke linen) hen over geviret. 1 point for at ramme i midten, to for at ramme stykket efter første tak og 5 hvis man ramte de yderste 3.

Der var flere konkurrencekastere til stede, men alle måtte se sig slået af den jyske skumfluemester Daniel Holm. Daniel vandt et ophold i Møns svar på Red Light District: Fyrhytten. Ikke dårligt!

Efter en kort opridsning af weekendens program blev der spist og drukket igennem. Som de seriøse fiskere ramte vi dog poserne ca. 23.30 – klar til at stå op 5 timer senere for at ramme kysterne.

Lørdag

Morgenstund ved Brunhoved

Morgenstund ved Brunhoved

Hvorfor sove til 04:30 når man kan stå op klokken 04.00? Tjaaaeh – ølresterne i blæren pressede på og da jeg vendte tilbage var Michael vågnet. Jo – vi kunne da også bare stå op og tage den med ro. Snart efter vågnede også Iversen og Jesper og de var også hurtigt ude af fjerene. Bertram fulgte trop fra enmandsteltet og snart gik den forventningsfulde snak.

Michael, Bertram og jeg var først ude af starthullerne og kørte til Ålebæk Strand på nordsiden. Jesper og Iversen fulgte siden efter. Michael og jeg pumpede ringene og kastede os på vandet. Jeg selv begik helt klart en mindre brøler ved at opsøge kanten til det lyse sandstykke – normalt en god strategi, men ikke hvis den ligger så langt ude som denne gjorde (ca 200 meter). Men planen var at lægge mig herude og fiske kanten af østover. I bagklogskabens lys skulle jeg nok have holdt mig på lavere vand indtil det blev lyst, for dels var kanten utydelig det første stykke og dels var der fint med havørreder på lavere vand. Iversen og Jesper gik på indersiden af mig og vi fulgtes pænt østover, men da der ikke så ud til at være flex hos dem blev jeg ude på kanten, som kom nærmere kysten efterhånden som jeg nåede selve Brunhoved.

En smuk men stille morgen - © Bertram Strandvig

En smuk men stille morgen – © Bertram Strandvig

Der var fint med vind, men ikke mere end at man kunne se overfladeaktivitet og pludselig var der da også en havørred tæt på mig. Den fik en Reje serveret, men tog den ikke, så kort efter skiftede jeg til Guldbassen og så var der havørred – en halvdød målsfisk, som ikke just er det man forbinder med Mønsfisk. Jeg måtte bruge ca 10 minutter på at få den  på finnerne igen uden at den på nogen måde havde gjort megen modstand.

Jeg strøg ind til Iversen og Jesper. Vi fik en kop kaffe og opdaterede hinanden på oplevelser. De havde set en stor havørred inde på lavt vand, men havde ikke kunnet får den til noget. Imens vi kaffede den, steg en 3-kilos havørred til vejrs ude på sandkanten. Kaffe kunne være kaffe, for den kunne nåes fra flyderen, hvis jeg kunne lokalisere den derude. Det sket der nu ikke det vilde ved, for jeg fiskede koncentreret uden at mærke noget.

Jeg røg på land og gik tilbage til Bertram og Michael. Her rendte jeg ind i Michael Zinn som havde taget turen fra Nordsjælland for at få del i session-guffet. Han havde haft nogle småfisk og bommet en større havørred – også fra flyder. Også Michael havde mistet en 3+. Der havde været havørreder inde og de kunne lokkes til at lege med – men ikke mere end det. Måske grundet den lave men dog stigende vandstand?

Frokost

Vi blev enige om at returnere til campingpladsen og købe lidt mad på vejen. Hjemme ved hytterne var der god aktivitet. Der havde været godt med gang i Noret med store gedder på helt lavt vand, så det trak en del i folk for at skifte det halvsløje havørredfiskeri ud med nogle vilde gedder.

Folk kom også hjem for at indlevere billeder til en fotokonkurrence, som havde kørt i løbet af formiddagen. En fin lejlighed til lige at få samlet op på fiskeriet inden vi skulle afsted igen. Vi fik nappet en halv time på skjoldet inden retningen blev sat mod sydkysten.

Sydkysten

Baderingene gøres klar. Iversen og Henrik Reiter stødte til

Baderingene gøres klar. Iversen og Henrik Reiter stødte til

Vi havde forskellige spots i tankerne, men endte på et spot syd for Stege først. Der havde været blus på pålandsvinden op til, men vinden var slået om og der var nu egentlig fine forhold. Det så ud til at der var et fint svæv i vandet, men det forsvandt da vi kom ud.

Det virkede lidt dødt og troen var ikke rigtigt til stede hos hverken Michael eller jeg selv, så vi rykkede ret hurtigt til Råbylille i stedet. Lige inden nåede vi at krydses med Jesper, som returnerede fra fødselsdag. Han, Henrik og Iversen, nåede at se gode havørreder sidst på eftermiddagen, men uden at de kunne lokkes til noget.

P1010813Råbylille var til gengæld perfekt: Godt gang i vandet, det rette svæv, tålelig vind men dog med en del lort i vandet. Vi kunne lige nå en times fiskeri inden vi skulle være tilbage klokken 19, så Michael og jeg hoppede atter i ringene imens Bertram måtte nyde fiskeriet fra kysten, med vinden ind fra den forkerte side.

Vi undrede os en del over at der trods de perfekte forhold virkede dødt – indtil en stor gråsæl stak sit nysgerrige hoved op for at se hvad vi lavede der i baderingene. Det vides naturligvis ikke om det var denne basses skyld at der ikke var havørred – men den fik i hvert fald skylden.

Aftenssjov

Frederik og Gordon havde bedt om at vi var tilbage klokken 19 fordi der var et langt program med konkurrencer og film. Det trak ellers en del i os for at få aftenfiskeriet med, men det var fint at samles omkring en masse social leg.

Først blev der fyret op for konkurrencerne: Binding af Kobberbasse på tid, længdekast med en Magic Shrimp (ja – KUN fluen), Længdekast med en #10 Rio PIKE i pakning og traditionel længdekast med stang. Samtidig kunne tilskuerne nyde sponsorerede øl fra Bryghuset Møn. Stemningen var god og høj og konkurrencerne blev hurtigt fulgt op af verdenspremieren på afsnit 1 af “Seatrout Battle” – en Youtube serie som kommer til at løbe henover efteråret/vinteren:

 

Serien er lavet efter samme koncept som  Fly vs Jerk hvor to svenske hold konkurrerer om at fange gedder. Et supergodt koncept som har givet et absolut seværdigt første afsnit. Se det når det kommer.

Frederik fulgte efter med endnu en verdenspremiere: Steelheadfiskeri i Skeena – lavet af ham selv og Peter Andreas Christensen. En smuk og yderst seværdig film som I OGSÅ godt kan glæde jer til.

Og som afslutning på videoseancen præsenterede Niels Vestergaard “Popper” afsnittet fra den kommende “Pike Secrets 3”. 20 minutter med hårde geddeoverfald på Gordons poppere – filmet med endnu en ny optageteknik. OGSÅ absolut seværdig.

Det blev også tid til uddeling af præmier fra de mange konkurrencer og billederne fra fotokonkurrencen blev vist.På trods af at folk kun havde haft en formiddag til at tage dem, var det lykkedes at lave nogle virkelig flotte. Der blev også vist hvad man kunne gøre for at forbedre sine billeder, i stedet for bare at smide dem op i uredigeret tilstand.

Herefter var der organiseret indtagelse af Fernet Branca, Dr. Nielsen, whisky, øl og andet godt. Vi meldte os atter på de kedeliges hold og røg i seng kort efter klokken 23 – grundigt smadrede efter en hel dag i frisk luft.

Søndag

Fantastisk smuk morgen i fantastisk smukke omgivelser

Fantastisk smuk morgen i fantastisk smukke omgivelser

Henrik Reiter væltede i seng klokken 04.15 – ikke helt lydløst – eller i hvert fald ikke lydløst nok til at jeg ikke vågnede. Snart snorkede han som en bjørn og så stod jeg op og fik sat kaffen over inden jeg vækkede Michael. Bertram måtte have en hjælpende hånd for at komme op, men han var lynhurtigt i klunset – klar til en sidste morgens fiskeri.

Vi havde ikke snakket meget om hvor vi ville hen og landede på Ålebæk Strand igen. Her havde været havørreder dagen i forvejen og med en mere vestlig vind i dag ville der blive mere gang i vandet end dagen i forvejen.

Jeg savnede lidt vadefiskeriet og vi blev enige om at smide ringene og gå til Brunhoved. Vi var de første på pladsen, så mon ikke det ville være en god ide? Vinden var noget hårdere end lovet med hvide bølgetoppe et stykke ude og masser af gang i vandet.

Bertram på vej tilbage fra Pomlerende

Bertram på vej tilbage fra Pomlerende

Jeg gav mig i kast med det skummende rev imens de andre trak i læ på bagsiden. Der skete ingenting på revet på trods af at der blev serveret rejer i alskens variationer, tobiser, hundestejler og tangloppeimitationer. Zip – nada!

De andre var trukket godt ned da jeg nåede rundt, så jeg fiskede videre – perfekte forhold: kanten til sandrevlen indenfor rækkevidde og perfekt svæv i vandet.

Bertram kom tilbage for at hente sin taske og fortalte at Michael endnu en gang havde mistet en god 3+ havørred og da Bertram returnerede til Michael, havde han fået en fisk lige over målet. Jeg gik ned for at hyggefiske i sporet på Michael. Han med en Elitetobis på og jeg selv med en Pattegris.

Ret kort tid efter steg en mindre havørred til vejrs 30+ meter ud – lige ud for mig. Jeg vadede dybere til jeg mente at den kunne nås og dængede den til med gris, men der skete ikke noget. Der havde været en tendens til at små fluer kunne gøre en forskel, så endnu en gang kom en str 10 dobbeltkroget Guldbasse på forfanget. Jeg havde fisket med den tidligere men forladt den igen.

Flot havørred på lige over 60 cm - ©Bertram Strandvig

Glad fanger – ©Bertram Strandvig

Den blev sendt afsted ca 5 gange inden jeg fik et godt hug på den. Havørreden gik tungt og dybt og havde ingen planer om at vise sig i overfladen. Michael fik startet GoProen og vi fandt ud af at det var en god fisk. Jeg fjumrede med at få linen på hjulet og det udnyttede havørreden til at søge mod en stor sten. Den skulle den helst IKKE gå rundt om, så jeg lagde pres på den og fik vendt den rundt. Et haleror i overfladen fortalte os at der var tale om en fisk på 2,5-3 kilo. En årsbedste for mit vedkommende.

Det var dejligt at have hjælp til landingen, for det var ikke nogen simpel sag at føre havørreden igennem stenene og helt på land. Michael kunne hjælpe den det sidste stykke på vej. 61 cm og en anslået vægt på 2,5 kg. Dejligt!

Det tog lidt gassen fra mig imens Bertram og Michael fik et lille boost – der måtte være flere derude som ville lege med. Det var der nu ikke desværre.

Michael ser efter om ikke der skulle være flere fisk

Michael ser efter om ikke der skulle være flere fisk

Vinden var taget til og drejet mere i nord så kastene vinkelret på kysten gav efterhånden store uhåndterlige linebuer. Vi var klar til kaffen, som stod helt tilbage ved Ålbæk. Istedet for at følge stranden tilbage til Brunhoved, mente Michael at det var en fremragende ide at kravle op ad skrænten og gå på marken bagved – så det prøvede vi. Grundigt forrevne af brombærranker og med en havørred som var ved at kure tilbage i vandet undervejs, nåede vi toppen og var snart tilbage ved kaffen. Her fik vi selskab af Bård Thoresen og Iversen som fiskede stykket af imellem Brunshoved og Ålbæk – nu i cacaovand. Bård havde fået en fin farvet hanfisk, som var røget ud igen, men ellers havde der vist ikke været noget.

Det var hyggeligt at runde fiskeriet af med nogle gode snakke i strandkanten. Snart returnerede vi til campingpladsen, hvor vi fik ryddet op, pakket sammen og sagt farvel til de andre.

Lidt efterrationaliseringer

Det har været en FED weekend og Session har været et FEDT arrangement. Hele mandagen har føltes tom og hul og jeg vil bare tilbage og nørde og fiske på de smukke pladser. Jeg har det som en forelsket teenageknægt, hjemkommet fra sommerlejr, hvor der var et sødt pigebarn! Det var første tur på Møn siden midt 90’erne for mit vedkommende, men jeg er absolut klar på mere.

Min fornemmelse er at der er interesse fra både deltagere og arrangører i forhold til at lave en Session 2016. Og mit bud er at man ikke skal vente for længe med at melde sig til når tilmeldingerne åbner, for rygterne vil givetvis løbe i forvejen.

Stor tak til Gordon og Frederik! Vi ses næste år!

Skarp som en pakke Kærgården

Nogle dage klapper alt og samtlige kontakter kroges og kommer på land. Andre dage er det som om ens fiskeri er forhekset – fiskene er der, men man kan ikke kroge dem eller de ryger af under fighten. Årets første fyraftenstur kunne have været en af de første – men blev en af de sidste.

Klinteby kalder

Michael annoncerede allerede lidt over middag at han var på vej på tur i flyderen. Forholdene kunne være perfekte på Storebæltskysten. Jeg selv havde haft Klinteby i tankerne et par dage og havde stadig ikke fået nye finner til flyderen , så selvom det kunne være fedt at flyde på bæltet, tænkte jeg at jeg hellere måtte holde mig til den oprindelige plan og rykke på sydkysten.

Vel ankommet til P-pladsen kunne jeg konstatere at der var mange der havde fået den samme ide. Jeg kunne tælle i alt 6 fiskere – og så var der måske endnu flere rundt om pynten. Det er nu sjældent et problem. Dels er der meget plads og dels forsvinder folk tidligt. Få kører på indtil bullermørket.

Der er smukt under Klinteby klinten

Der er smukt under Klinteby klinten

Jeg valgte Klintesiden på højre side af P-pladsen. Ingen travlhed – bare besluttet på at komme derudaf og se om der skulle ske noget. Til denne side havde jeg set 4 mand og jeg tog mig tid til at få snakket med 2 af dem. En havde været ude hele dagen og havde intet set eller mærket. En anden havde haft et enkelt hug, men ikke mere. Fælles for alle var det, at det var tiltalende at fiske i læ af klinten frem for at gå lidt længere hvor man ville få noget mere højrevind.

Jeg fortsatte til anden pynt hvor fiskeriet startede. Der har været megen snak om gule Pattegrise her i foråret og istedet for at købe mig fattig i materialer, valgte jeg i forbindelse med sidste levering fra Daniel Holm at få nogle stykker hjem. Jeg har ikke haft så meget som et hug på dem indtil videre, men den fik chancen i startopstillingen.

Således fiskede jeg tilbage mod første pynt. Guldbassen afløste det gule svin, men der skete ikke det vilde. En solid vind ind fra højre sikrede at jeg fik øvet mine baglænskast, men det var som om den var faldende. Det kunne kun blive godt.

En Magisk Reje kommer på

IMG_20150421_231252

Magic Shrimp er en utrolig lækker flue

Madpakken og kaffen blev fundet frem i god tid, da en spinnefisker gik ud 100 meter fra mig. Så var der lidt at kigge på til maden. Som altid kan jeg ikke lade være med at sluge både kaffe og mad. Tiden er knap, fluen fanger kun i vandet osv osv – stress stress stress! Jeg fik tisset af og skiftede flue.

I vinters gik jeg i lag med Rune Westphals Magic Shrimp. En simpel sag som det kun tager mig ca. 2 timer at binde. De har alle siddet og kigget på mig i kassen et stykke tid og nu syntes jeg det skulle være tid til en ordentlig test – rejer kan fiske rigtigt godt på denne plads. Fluen er ultra realistisk, set med menneskeøjne, men jeg har sat en del spørgsmålstegn ved hvordan fiskene oplever den. Bevares – Rune fanger mange og store fisk på den, meeeeen – den kunne godt bruge lidt mere liv for at jeg RIGTIG troede på den. Under alle omstændigheder skulle den fyres af nu. Kunne den nappe nogle fisk – så var den jo det hele værd.

Jeg gik ca. 100 meter tilbage til et spot jeg havde fisket over, men som tidligere har holdt fisk. Ud over det lille badekar, trække line af. Kort kast, trække mere line af, langt kast. Ét tag i fluen. BANG!

Før jeg på nogen måde er mentalt på plads og overhovedet fokuseret på fiskeri, hugger en fisk med et ordentligt smæld og rykker skydelinen ud af mine kontornusserfingre. Naturligvis uden på nogen måde at blive hængende. Jeg bander højt og råber “Hey – jeg var altså ikke klar” men glædes over fluens tiltrækningsevner. Men bagefter kan jeg ikke slippe hugget. Hvad nu hvis – jeg havde været fokuseret? Hvad nu hvis – jeg ikke havde haft hovedet fyldt med arbejdstanker? Kunsten her – og ofte det svære for mig – er at lade det passere. Nogle gange går det godt – denne dag bliver den hængende.

Jeg fortsætter fiskeriet. Solen er grundigt på vej mod horisonten – det er nu det sker. Jeg når en pynt som fiskes af og får fumlet mig til en undermåler som hurtigt kommer ud igen. Fluen virker. Kort herefter gentager historien sig. Lang kast, et træk i linen og en ny fisk hugger. Jeg ved ikke rigtigt hvad der sker her, men heller ikke den bliver kroget. Endnu en gang højrøstet banden over manglende fokus og evner.

De lyse nætter nærmer sig. Natfiskeriet står på trapperne

De lyse nætter nærmer sig. Natfiskeriet står på trapperne

Der bliver fisket rundt om pynten inden jeg beslutter mig til at prøve spottet med det tunge hug igen. En anden fluefisker er gået bag om mig og går nu længere ude. Hyggeligt med andre på pladsen, når det ikke er Stevnshorder.

Jeg når ikke at tage mange kast før nøjagtigt det samme gentager sig – igen. Langt kast, et træk og så er der halvfast fisk. Dvs jeg laver et halvforkølet stripstrike og kommer i tvivl om hvorvidt fisken er på. Hæver stangen halv, fisken ruller – og så slipper fluen – igen.

Jeg indser nu at det er en af DE aftener. De dukker op med mellemrum og det manglende fokus forstærkes af de mistede fisk. Der bliver byttet fluer. Først til en nybundet tobis med vinge af craft fur og flatwings på siderne. Der går ikke mange kast før jeg indser at min fluebindingskreativitet nogle aftener tidligere nok havde været frugten af manglende omtanke og for mange whiskyer. Flatwings går ikke sammen med en lang vinge af craft fur! Efter få kast er de to vinger et stort sammenfiltret sammensurium. Øv!

Tobisvariationen var en nitte.

Tobisvariationen var en nitte.

En anden type flatwing kommer på, men jeg tror ikke på den. På med en mørkebrun HS – den har før fejret succeser på pladsen. Efter at vinden har lagt sig lidt tager den til igen, nu hvor det er ved at være mørkt. Baglæns kastene kommer frem igen, men det kører ikke rigtigt og da fiskeren længere ude er på vej tilbage, vælger jeg at følges med ham tilbage til bilen, hvor vi lige får en sludder og en kop kaffe.

Vel hjemme i kassen kværnede tankerne rundt. Hvad gik der galt? Hvordan kan jeg blive bedre til at fokusere på fiskeriet efter en lang arbejdsdag? Har knækket på Magic Shrimp krogen en uheldig virkning på krogningseffekten? Trækket kommer jo en del mere skævt på spidsen end på en almindelig krog. Af mere positive tanker kunne jeg glædes over at fyraftenfiskeriet for mit vedkommende er startet og at natfiskeriet er lige om hjørnet. Med den indkommende hornfisk er der al mulig grund til at lægge en masse kræfter efter mørkets frembrud.

Der er al mulig grund til for mig, og sikkert også andre, at fokusere på “Mindful Fishing”. Det er jo meningen at vi skal lade op når vi er derude og ikke komme hjem som halvstressede nervevrag.