Anmeldelse – LOOP Opti Runner

Da LOOP Opti Runner, som jeg vandt i præmie, dukkede op kort efter nytår, var det egentlig ikke tanken at skrive en anmeldelse af hjulet. Dels har det allerede nogle år på bagen og dels er det vel nærmest kendt af alle fluefiskere pga det ikoniske udseende. Men jeg har haft nogle tanker om hjulet i løbet af foråret. Her kommer de på skrift:

mere

Anmeldelse – Vision “Kust”

I serien af grejtests er turen endnu en gang kommet til Finske Vision. I bedste Ikea-stil har de smidt det svenske “Kust” på en serie hjul, liner og stænger som – tadaaaah – henvender sig til kystfiskeren. Endnu en gang er der tale om grej, som lægger sig i den prismæssige mellemklasse – et benhårdt segment hvor konkurrencen er stor. Grejet er udlånt af flydressing.se og det er vel blevet til blot 5 ture med det, hvilket jeg ikke synes er helt godt nok til at lære det ordentligt at kende. Det er ikke Flydressings skyld – udelukkende min egen. Anyways – læs med om en fed stang, et hjul med plads til forbedring og en line jeg aldrig lærte at kende…

“Kust” Hjulet

"Kust" Hjulet er flot i den blålige tone

Hjulet er flot i den blålige tone

Hjulet er med sit blå look en af de smarte drenge i klassen og med sine 165 gram lander det i den vægtmæssige mellemklasse. Jeg glæder mig over håndtaget i metal og bemærker at bremsegrebet har en størrelse lige efter mit hovede – ikke for stort og ikke for lille. Der er en behagelig klikfunktion med en anelse slør, men fornemmelsen er ganske gedigen. Lyden får tankerne lidt hen på Egon Olsen, når han er i færd med at åbne et Franz Jäger pengeskab.

Bremsen

Selve bremsen er blot testet i hånden. Bremseskiverne af carbon og rustfrit stål lader umiddelbart til at gøre et fornuftigt stykke arbejde og linen afgives jævnt. Alt i alt et fint hjul, men til en pris på omkring de 2000,- er konkurrencen stor. Knarrelyden fortsætter lidt i Olsenbandenstilen – en lidt billig lyd som naturligvis er aldeles ligegyldig for funktionaliteten.

Hjulet har været med på 2 ture. Selvom det er et såkaldt “storspolehjul”, kunne jeg godt tænke mig at det var større. Fabrikken opgiver det til at dække AFTM 6-8. Jeg kunne godt finde på at sætte det på en klasse 4-5, men jeg er også en hund efter de store hjul.

Selve fiskeriet er foregået problemfrit – lige indtil at der er kommet sand i hjulet. Normalt dypper jeg hjulet i vandet og trækker lidt line af og så  er den fikset, men her skulle jeg, så godt som altid,  tage spolen af og rense spole og hus separat. Det bliver man hurtigt træt af og det trækker altså ned når man er vant til let at kunne afhjælpe problemet.

Kust

“Kust” Stangen

Stangen har vakt betragtelig større begejstring hos mig. Med en vejledende udsalgspris på 3599,- lander man også her i mellemklassen hvor man kan tillade sig at stille store krav til både performance og finish.

Den blå tone fra hjulet går igen i stangen og de matcher derfor hinanden perfekt. Også cordurastangrøret er holdt i blåt – dog en mere himmelblå tone. Beviklingerne er sorte med en elegant sølvtråd i. Man har også ulejliget sig med at sætte mål op ad stangen, således at man let kan skaffe sig en ide om hvor stor ens fisk er inden man genudsætter den store præmiebasse

Kust håndtag

Man kunne godt ønske sig en bedre korkkvalitet

Hjulholderen er der intet at udsætte på. “Kust” hjulet og mit eget Danielssonhjul holdes fint på plads og den løsner sig ikke under fiskeri. Håndtaget er derimod lavet med en kork som jeg personligt ikke bryder mig om. Jeg tror egentlig at selve kvaliteten af korken er ok, men at det er slibningen der halter lidt. De enkelte ringes farve varierer også en del fra ring til ring og det færdige resultat synes lidt for råt efter min smag.

Jeg har tidligere foretaget CCS-målinger. Bl.a. på “Seven’ Eight”” stangen . På denne stang gjorde jeg det mest for at illustrere at en klasse 8 stang kan være mindre belastende at fiske med end den klasse 6 – hvis den er kort. Det er tanken at det skal være standard fremover, men I må undvære dem på Vision “Kust” desværre.

På de første par ture blev stangen benyttet sammen med den medfølgende WF7 line og “Kust” hjulet. Sidenhen røg mit eget hjul på med 16 og 18 grams hoveder. Fælles for alle turene var, at man ikke var i tvivl om at man havde en kastekanon i hånden. Den kastede det hele aldeles ubesværet. Der var ikke nogen “wow”-effekt over kastene, som man enkelte gange kan opleve – altså fornemmelsen af at HER har man fat i noget helt specielt. Jobbet blev udført til UG, men uden “kryds og bolle”. Det er svært at sætte fingeren på HVAD det er, men nogle gange har man fornemmelsen af at stangen bliver en naturlig forlængelse af ens hånd – og den fornemmelse dukkede ikke op med denne stang. Objektivt er der intet at udsætte på den – den kaster lige så langt som min Winston som koster en del mere, men den mangler en anelse “touch”.

Du kan pt finde stangen på udsalg hos Pro-Outdoor her

Linen

Ja – som skrevet ovenfor kom jeg aldrig rigtig i kødet på linen. Jeg har absolut intet at udsætte på den, men da jeg ikke er meget for WF liner på kysten, så kom den ikke med på tur andet end en enkelt gang. Den tur klarede den flot.

Stor tak til Flydressing.se for lån af grej!

2015-06-13-04.54.34

Børsteorm i sommernatten

Efter en sommerfest i børnehaven, fik jeg en pludselig indskydelse under putningen af ungerne: Det var tid til at undersøge strømstedet igen for at se om der var børsteorm på plads. Natten ville blive lun, stille og lækker, så da fruen var overbevist kunne jeg rulle afsted:

Imens vi venter på strømvending

Jeg kunne starte bilen ved 21 tiden. Der var VIRKELIG udsigt til en lækker nat med stille vejr og lun vind. Ikke noget med en isnende vind som ugen før på Asnæs.

En lækker aften, nat og morgen ventede

En lækker aften, nat og morgen ventede

Det var lidt med krydsede fingre at jeg nærmede mig p-pladsen. Pladsen har fisket godt det sidste stykke tid og det kan jo hurtigt sprede sig, når uforsigtige bloggere og andre blamerer sig på FB :-). Mine bønner blev hørt – der var to biler men det var fiskere som netop returnerede fra fiskeri til den modsatte side. Ergo – jeg ville have balladen for mig selv.

Efter 10 minutters gang var jeg fremme. Der lå en båd som jeg først havde mistænkt for at være et par garnfiskere, særlig da de stævnede afsted, da jeg dukkede op. Men efter at have inspiceret stedet og kysten frikendte jeg dem, selvom det er almindeligt kendt, at de ulovlige garn ofte strammes så flyderne ryger under overfladen.

Jeg fik rigget til: Jeg har lånt et “Kust” sæt fra Vision: Hjul, stang og line i #7 til senere anmeldelse. Jeg valgte at fiske med “Kust” Linen, selvom det var en WF’er og jeg normalt bruger skydehoveder og skydeline. Med en forventning om kraftig strøm ville jeg med  WF’eren have bedre mulighed for at styre fluen i strømmen med mendninger.

Første træk på pladsen

Klokken ca 22.15. var jeg klar til første træk. Strømmen ville vende lidt over midnat, så det var lige efter bogen. Jeg fiskede én af strækningerne af med baglænskast. Der var mere vind end de havde lovet, men den var lun og lækker – det lovede godt for natten.

Pattegrisen er ofte en vinder på denne plads, så den fik lov at starte. Første træk resulterede i et enkelt let hug, men ikke mere. Undervejs tikkede der en besked ind fra Michael: “Fanger du noget”? Hmm – underligt at han lige vidste at jeg var ude at fiske. Det havde jeg da vist ikke fortalt. “Hvordan ved du at jeg er ude at fiske”? “Fornemmelse” 🙂

Ja ok – det var jo også oplagt at jeg var ude i det gode vejr, men alligevel.

Michael og hans fornemmelser...

Michael og hans fornemmelser…

Jeg fiskede videre og stod med ryggen til tilgangsvejen. På et tidspunkt vender jeg mig om i tusmørket og får en kæmpeforskrækkelse, da Henrik Aggergaard går 3 meter bag mig. Vi hilser og jeg spørger hvem han er afsted med. Jeg kan se en utydelig person 50m bagved. “Michael”, svarer Henrik. Achraaah – så meget for Michael og hans fornemmelser men megahyggeligt med selskab i  natten.

Et orgie i rejer og børsteorm

Det bliver til den første pause imens de pakker ud. De har dristet sig til at tage spinnestænger med også og da Henrik opdager at fluehjulet ligger oppe i bilen, starter han ud med spinnestangen, for senere at låne mit Danielsson hjul. Jeg har ikke set den vilde aktivitet, men da vi kort efter starter op på en lille spids, er der begyndt at ske noget. Strømmen er nu lige vendt og fiskene begynder at smovse i overfladen. Vi ved at pladsen holder masser af rejer, så det er naturligt at det er dem vi fisker videre med. Jeg har selv spekuleret lidt siden sidste oplevelse på pladsen – masser af liv men svære fisk, som helt klart var sporet ind på én type mad som opførte sig på en bestemt måde.

Henrik får hurtigt et hug og kan lande en fed målsfisk, som får friheden igen. Vi fisker videre. Pattegrisen bliver til en Sort HS med strittende ben. Den fiskes med strømmen – den fiskes mod strømmen. Ingenting. En guldbasse kommer på. Stadig ingenting.

Så går der tørfluefisker i den. Jeg bliver nødt til at se hvad det er de går og guffer. Jo den er god nok – der er masser af store rejer i vandet. Nogle skylles afsted andre kan fint kæmpe mod strømmen i korte perioder. Jeg prøver at imitere så godt jeg kan med “dead drift”, opstrømskast og alt muligt andet. Jeg oplever en enkelt fisk, som med en stor kysselyd prøver at suge den store skumbandit ind – men den får den ikke helt ind.

Havørred overalt

Mørket genlyder nu af smask og plask. Der er fisk OVERALT. Mange af dem er selvfølgelig nok hornfisk, men alligevel. Det er helt vildt – og de vil ingenting. De kan storsmovse fra samme plads og de vil skide vores fluer et langt stykke. Spændende og frustrerende er det.

Michael går ud på en strømkant og laver samme trick med at lyse i vandet. “Det er sgu’ små børsteorm”, lyder det. Jeg checker igen – der er KUN rejer her og ingen børsteorm. Senere har vi en pause og jeg mindes at have hørt og læst om disse røde børsteorm. Michael brugte rødt lys, så han var i tvivl, men kort efter kan jeg selv konstatere at de har en rødlig tone. I min natæske finder jeg en mørk ormeimitation på en lille streamerkrog med en marabouhale. Jeg har aldrig fisket med den, men den kan passende få lov at blive dyppet nu. Jeg fisker atter på den plads hvor der kun var rejer, men der sker ikke noget.

I morgenlyset

Klokken nærmer sig 03.00 og lyset begynder at vende tilbage. Jeg konstaterer at både rejer og børsteorm med ét er væk, men tænker at det netop betyder at vores fluer nu ikke drukner i mængden. Pattegrisen  kommer på igen og NU vil jeg ud for at fiske strømkanten af. Jeg vader ud over det første, lange lavvandede stykke og netop som der begynder at komme lidt dybde, vender en fisk 4-5  meter fra mig. Jeg tænker at jeg har skræmt den på det lave vand, men vælger at fiske til den.

En fuldfed fisk i morgenlyset. Proppet med Børsteorm

En fuldfed fisk i morgenlyset. Proppet med Børsteorm.

Efter få kast kan jeg kroge en god fisk, som starter med den store rulletur – ikke noget med at springe eller tage udløb. Bare rulle rulle – på den der møgirriterende måde. Det er en fin fed fisk på 50-55 cm. Jeg står 50 meter ude og beslutter mig for at lande den på stranden, da jeg ikke har net med. Fisken er påfaldende passiv følger med ind og forsøger intet undervejs.

Netop som jeg skal til at kane den slipper krogen og jeg bander højt. Jeg har ikke haft mange fisk over 50 cm i dette forår og denne var smælderfed. Øv!

Men hvor der er en er der flere. Teorien har holdt vand. De vil gerne lege nu hvor der er lidt længere imellem fødeemnerne og rejer og børsteorm er væk. Kort efter kroger jeg en ny fin fisk. Den er mindre, ruller ikke, men er også påfaldende passiv. Jeg tænker om de simpelthen er for proppede til at gøre noget fysisk hårdt og bekræftes i teorien kort efter landingen hvor den brækker børsteorm op. Dejligt med en lille fed trøstepræmie på 47 cm.

Hjemtur

Vi fisker alle lidt videre, men der fanges ikke mere. Ved 5- tiden går vi tilbage mod bilerne. Jeg er egentlig ikke selv træt selvom jeg ikke har fået sovet i løbet af natten. Men jeg ved at familien derhjemme forventer en frisk far – klar til at bruge weekenden på bygning af hønsehus og -gård. Bageren besøges på vejen hjem og familien rammes netop som de er ved at stå op. En dejlig nat er forbi. Atter frustrerende at det er SÅ svært at gøre noget når fødemængden er på sit højeste, men bekræftende at det KAN lade sig gøre.

På samme vis som der var fint fiskeri da fødemængden ebbede ud, er jeg sikker på at vi ville kunne have fået dem i tale da orgiet startede op omkring midnat – men der sad vi og fortalte løgnehistorier 🙂

Har du lydt til at læse mere om sommerfiskeriet med børsteorm, så læs om Chris Hallings oplevelser.

Anmeldelse – Danielsson L5W 4Seven – Det bedste fluehjul til prisen?

Følgere af denne blog vil have bemærket at jeg er meget begejstret for Danielsson hjulene. Jeg har tidligere anmeldt F3W som på næsten alle måder stillede mig tilfreds – men ikke helt. I denne omgang er det så storebroderen L5W som står for skud. Læs med og hør hvad jeg får ud af det:

En anden forretningsstrategi

l5w-4-seven-perspectiveDanielsson valgte for nogle måneder siden, at lave deres forretningsstrategi markant om. Ikke mere salg fra detailhandlen – overhovedet! I stedet vil man sælge hjulene fra webshoppen og dermed spare det fordyrende detailled. Firmaet gør det ud fra den indstilling, at man vil lade kvaliteten og navnet tale istedet for at bruge en masse penge på markedsføring og andet. Resultatet lod prismæssigt ikke vente på sig, idet man med et øksehug skar 30% af prisen på hjulene – Sådan! Hvorvidt det er en god strategi for firmaet på længere sigt, vil jeg ikke kloge mig om, men for mig som slutforbruger betød det, at tiden var kommet til at købe hjulet, som jeg havde drømt om længe – L5W – nu til 1870,-

L5W – Et kraftigere hjul

Et af mine små kritikpunkter af  F3W var i sin tid , at det virker meget tyndt i materialet. Jeg havde som sådan intet at bemærke omkring selve holdbarheden af hjulet, men derimod mere det faktum, at det tynde materiale bevirkede at hjulet “sang med” lyden fra knarren. Dvs at knarrelyden blev sådan lidt billig og øldåseagtig. Ren æstetik, bevares – men alligevel. Et andet æstetisk element var, at jeg egentlig ikke bryder mig meget om sorte hjul og L5W’s rå metallook tiltalte mig. Jeg måtte have fingrene i det!

Winston og Danielsson - hånd i hånd i aftensolen

Winston og Danielsson – hånd i hånd i aftensolen

Vel ankommet blev hjulet monteret med ca. 150 meter 20 punds bagline, 35 meter Varivas skydeline og mit elskede Zpey Scandic Saltwater skydehoved og efterfølgende har hjulet så fulgt mig på kysten – primært påsat min Winston B2MX 906 – men også under testen af C&L Fly Seven’eight”. Dette var i starten af december 2014 og siden er det vel blevet til ca. 20 ture.

Det første jeg bemærkede var vægten og ikke mindst fornemmelsen af soliditet. Hjulet vejer 189 gram, hvilket er temmelig meget for et 4-7 hjul. Som tidligere omtalt, er jeg ikke en af dem som fokuserer meget på et hjuls vægt. I min optik betyder 30-40 gram fra eller til intet så længe vægten er placeret tæt på kaste armen – og det må man jo sige at hjulet oftest er 🙂 Det er langt vigtigere at hjulet afbalancerer stang og line på fornuftig vis og at det via sin vægt kan være med til at dæmpe stangens svingninger. Jeg ved at det er et lettere kontroversielt synspunkt, men jeg står gladeligt ved det. Min oplevelse af kastene var således en bedre balance end med F3W, som kun  vejer 148 gram.

En meget smuk finish

Overgangen imellem spole og spoleholder. Paskram!

Finishen er af samme høje kvalitet som F3W. Tolerancerne på hjulet er fantastiske! Intet slør og ingen steder hvor line kan kile sig fast – sådan bør det være på alle dyrere hjul, men det er desværre ikke altid tilfældet. Spoleskiftet er magen til F3w – man løsner skruen på siden og drejer den lille trearmede holder – skifter spolen – drejer holderen tilbage og strammer skruen igen. Løsningen kunne være nemmere, men man bliver helt lun indeni, når holderen glider på plads og elegant smyger sig ned i spolen. Endnu en gang et eksempel på paskram når det er allerflottest.

Det undrer mig dog hvorfor man sætter et plastikhåndtag på sådan et ellers smukt hjul. Metal eller ædeltræ havde klædt det bedre i min optik.

Bremsen

Bremsen på L5W er såvidt jeg ved, magen til lillebroderens. Jeg har ikke meget at tilføje i forhold til den tidligere anmeldelse ud over at jeg er begyndt at lægge mit hjul i vand aftenen inden jeg skal på en planlagt tur. Hvorfor nu det? Jo – jeg bemærkede på et tidspunkt hvor lækker Varivas skydelinen blev, når den blev godt gennemvåd – så den blev vædet på forhånd ved at ligge 6-8 timer i håndvasken. Hjulet og bremsen har klaret dette uden problemer indtil videre – og det manglede såmænd også bare, da hjulet er tryktestet ned til 100M

l5w-4-seven-sideDer er naturligvis den samme finurlighed med at man kan justere bremseområdet i hele 5 områder. Hjulet leveres i den midterste kategori og jeg har ikke fundet det nødvendigt at skifte for at håndtere mit fiskeri, men man har altså mulighed for at gøre det. Fint nok.

Selve bremseknappen kan dreje 330 grader. Dvs at man mærker en forskel for hvert klik men drejer på bremsen, men heller ikke sådan at man har behov for at bremsestyrken står imellem to klik. Jeg har ikke haft problemer med at bremsen har ændret sig under fiskeri fordi man lige kommer til at dreje på den ved et uheld – det kan man ellers godt være udsat for

Konklusion

Hvis det nu ikke var fordi jeg godt kunne lide grej, ville jeg sige at dette var mit sidste fluehjul. Sådan kommer det nok ikke til at gå, men når spøgen fejes til side, kan jeg konkludere at man med L5W får en følgesvend, som vil kunne følge en på mange mange fisketure i mange mange år. 18-1900,- kroner er mange penge, men man får uhørt meget lækker kvalitet for pengene.

Hører du til blandt dem som ikke kan få deres hjul lette nok – ja så skal du nok kigge et andet sted hen.

Knarrelyden og finishen får lige et hak opad i forhold til F3W. Lækkerier!