Pattegrisens dag

Med lidt feriedage på kontoen og en rolig arbejdsperiode, er det bare med at komme på kysten når udsigten ser ud til at spille maksimalt. Sådan en dag var onsdag, hvor Michael og jeg tog til en af de kendte Storebæltspladser. Udsigten stod på sol op af dagen og 5 m/s skråt ind fra venstre. det kunne KUN blive godt!

At finde stimen

Alfa og Omega i denne tid er, at finde havørrederne. Når først de er fundet, kan man have et bonanza, for flokkene er store og de kan ofte blive på samme plads igennem længere tid. Derfor er det bare om at få affisket en masse vand i en ordentlig fart.

Da det var nymåne havde vi en lille forhåbning om at der skulle være børsteorm. Storebæltskysterne er ikke kendt for sit børsteormsfiskeri, men denne plads skulle efter sigende holde en bestand. Jeg satte derfor en mindre imitation på og en Guldbasse som ophænger. Michael troede på Pattegrisen og satte hans lille “Pinky Pain” på som ophænger og så gik turen ellers langs vandet imod pladsen.

Og HVILKE forhold! Solen var så småt ved at bryde igennem disen – perfekt vind ind fra den rigtige side, rullende bølger der lige piskede brændingen lidt op så man lige kunne ane fødderne, når vandet nåede skridtet. SÅ skulle havørrederne bare findes.

Jeg er ikke selv særligt kendt på pladsen, men Michael fortalte lidt om nogle af hotspotsene. Jeg trissede ned til et mindre badekar 200 m fra Michael. Med vinden i ryggen kunne jeg se hvad Michael gik og lavede. Jeg havde knapt fået taget de første kast, før han hævede stangen og en fin havørred lavede sølvdans på bølgetoppene.

Jeg ser at han får den afkroget, går ud igen, tager få kast og bang! En til. Hurtig landing og ud med fluen igen og kort tid efter flekser det igen og det bliver for meget for mig. Michael må dele med mig.

Det er Pattegrisen der dur i dag

På vej op imod Michael kroger han en ny havørred som ryger af og da jeg når op til ham kommer endnu en på land. Alle har taget Pattegrisen og de går inde i det lave vand og smovser rundt i bølgerne – lækkert. Det er ikke store havørreder – den største på omkring halvmeteren. Men det er skægt når ,man render ind i sådan en flok.

Et let overdresset svin

Jeg skifter selv børsten ud med Pattegrisen. Jeg har fornyligt mistet min flueæske med rejer, men har haft tid til at binde nogle nye – let varieret over originalmønstret med hvide fluorescerende Easyshrimpeyes, Ice dub i stedet for SLF dubbing og så bundet på de nye Ahrex ns150 rejekroge.

Michael fortsætter med at gå forrest hen over spottet og han lægger vægten på affiskningen parallelt med kysten. Jeg følger 10 efter og kaster mere ud af.

Michael fortsætter med at have de fleste kontakter, men jeg kroger også nogle som dog ryger af (undtagen en enkelt som fejlkroges). Ret hurtigt er festen forbi. Enten har vi passeret området hvor de er, eller også har de flyttet på sig.

De fleste havørreder har ligget lige omkring målet, så man kunne jo godt have ønsket sig lidt større fisk. Men det er altid imponerende at rende ind i sådan en flok som jager rundt i bølgerne der hvor man står og går. Og man ved aldrig hvornår den store bryder ud af flokken og hapser ens flue.

Efterfølgende bliver pladsen genbesøgt og det bliver til flere kontakter. Imens Michaels Pattegris indhaleres dybt, har jeg problemer med at kroge mine havørreder. Og som altid begynder hjernen uvilkårligt at snurre: Hvad gør vi forskelligt? Jeg tager mine fluer ind i rejehop – Michael tager lange træk. Min flue er let overdresset med en kraftigere dubbing – er det det der gør forskellen? Tankerne falder også hen på en forårstur i maj året før, hvor der blev fisket en del med Magic Shrimp. Her tog fiskene langt ud, men jeg kunne ikke kroge dem. På MS får krogen et buk som ligner det på Ahrex krogen. Kroger den evt dårligere? Så kommer jeg i tanke om at fluen har været et par gange i bunden – mon spidsen er skarp? Nej – det er den så ikke, så jeg kan godt pakke en masse lommefilosofi sammen, skærpe krogen og ellers fortsætte fiskeriet.

Det bliver til nogle hurtige kaffepauser hvor vi bare nyder dagen. Vi kan ikke helt få armene ned for foråret ligger og lurer. Og hvor hvor ofte er det lige man kan sige – “i dag er forholdene HELT perfekte”? Ved middagstid kommer solen for alvor igennem og jeg indhalerer hele scenariet og tænker på tiden som kommer. Det gode fiskeri bør ramme nu hvor varmen ser ud til at være på vej og frem til hornfiskenes ankomst.

I bæltets kolde tåge

Det er efterhånden en god stund siden at Michael Jørgensen og jeg havde været på kysten sammen. 2 af mine 3 drenge har fødselsdag i februar måned, så jeg er ved at vænne mig til at kystturene i denne måned ikke hænger på træerne. Men med udsigt til flydervejr fik jeg lov til at stikke afsted nogle timer. Michael havde meldinger om både børsteorm og store havørreder på et spot, jeg ellers ikke har fisket meget på, så der skulle vi selvfølgelig hen – og det blev nogle helt fine timer.

Kooooldt!

Jeg holder altid af at være på pladsen en times tid før solen står op. Ikke så meget fordi der er blændende fiskeri her om vinteren, men det giver et kick at se lyset komme snigende. Vi stod da også ud af bilen før klokken 06.00 og fik rigget til. Michael skulle lige se om han kunne UV-lyse lidt rav og imens gjorde jeg mig klar og fik en ekstra kop kaffe. Tågen kom rullende ind fra Storebælt og advarede os om at det ville blive koldt selvom temperaturen var på omkring frysepunktet.

Jensen og Jørgensen i småfrysende tilstand

Pladsen vi havde udset os er kendetegnet ved en revle, som kan være vanskelig at nå i højvande. Vi ville derfor lægge os på ydersiden og med en svag vind i ryggen kaste ind mod revlen og drive nordpå..

Min “hoved” flueæske har jeg desværre været dum nok til at lægge på taget efter sidste tur. Jeg opdagede det først nogle dage efter og droppede at køre ned for at lede efter den på trods af at den indeholdt adskillige Magic og Perfect Shrimps, som alle har kostet tid og tårer at lave. Det betød at min samling var reduceret til Guldbasser, børsteormsfluer, tobisfluer plus det løse. Alle rejerne er væk

Der var spottet børsteorm i området, så jeg valgte en sort Woolly Bugger agtig flue. Michael knyttede hans vinterfavorit Pinky Pain på og vi lagde os ud. Først lidt for langt ude, da det var svært at orientere sig pga den kolde tåge, men siden, så vi kunne kaste ind på revlen og fiske ud over kanten.

På ydersiden af revlen

Jeg var den først der rykkede mod revlen og der gik ikke mange kast før et par gedigne dunk bankede til stangen – helt ude i kastet. Min voksende erfaring i flyderen satte mig i fuld bak imens det nye Loop Opti Runner hurtigt fik linen op på hjulet. Sølvet glimtede frækt til mig derude og vidnede om at det nok ikke var en nedgænger.

Herlige vintersølv

Noget af det sjove ved større havørreder i ringen er, at de kan give en nogle vældige snurreture – og denne var ikke en undtagelse. Ingen spring, men nogle fine små udløb blev det til før den kunne kanes op med fødderne. En stærk men slank havørred på 53 cm var i hus.

Kulden sendte os hurtigt på land for at gå tilbage til en anden plads. Her løb vi ind i Thomas Jensen og der gik kaffe og snak i den. Michael havde tabt sin galge og måtte trisse tilbage for at finde den.

Jeg fik et kort træk mere inden vi vendte snuden tilbage til børnefødselsdagsforberedelserne, men det blev et halvhjertet forsøg over sandbund.

Lækkert med en hæderlig havørred efter nogle nulture. Nu mangler vi lige et par varmegrader mere – så er foråret for alvor ved at være på vej. Og det bliver godt.

En hvid reje? S’gerne!

Natteturene har nu bidt sig fast for alvor – også i hverdagene. Vandene er trofast blevet bombarderet med sorte fluer – men en nylig oplevelse har gjort, at jeg har revideret min opfattelse af nattefluer en anelse:

Rejejægere i strømmen

Vejrudsigten lover svage vinde idet jeg checker mobilen på vej mod tidens yndlingsplads. Jeg er alt for tidligt ude, men kaffe og røg smager nu engang bedre ved vandet, så hvorfor ikke starte lidt før tid. Parkeringspladsen afslører at der er andre på pladsen. Bilen ringer en klokke et sted – hvem er det nu der kører i den?

Det viser sig at være Henrik og Jan som har besluttet sig for en sjælden nattur. De har begge fri dagen efter, har grillerne med og samlet ind til et bål. Lige som en rigtig nattur skal være. Da jeg møder dem er mørbraderne ved at være klar, så jeg får en lille snack inden fiskeriet starter.

Jan styrer grillen med hård hånd

Som det ofte er tilfældet, ses fiskene ikke i overfladen så tidligt på aftenen. Strømmen er netop vendt og det er oplagt at tage aftenens første træk. En halv time med en Pattegris resulterer dog blot i hornfisk.

Det bliver til mere hygge og snak ved grillen. Min sparsomme erfaring fra stedet siger at der ikke sker noget før på den anden side af klokken 23, men der sker jo i hvert fald ikke noget så længe der hygges. Men det skal der være tid og plads til.

Efter 23 fordeler vi os på pladsen og netop som jeg står og arbejder med at løsne en stram knude på skydelinen starter cirkuset op i overfladen. Pattegrisen afløses af en hurtigfisket tobisflue, men jeg er sikker på at det er rejer de guffer i sig, så der ryger en stor sort natreje på istedet.

Alting er som det plejer. Fiskene – hornfisk og ørreder – værdiger ikke fluen så meget som et blik. Den fiskes “dead drift”, sidestrøms, modstrøms, hurtigt og langsomt. Nada!

Jeg beslutter mig for at vade ud til nogle fisk som høres længere til venstre. Her skal man vade et godt stykke ud for at nå strømmen, men det er letvadet og man får klarhed om hvorvidt der er rejer eller børsteorm på færde.

Store flotte rejer – klar til at smide rognen

Jeg lyser i vandet hele vejen ud, men først da strømmen nås dukker rejerne op. Først enkelte og siden en del flere i alle størrelser. Fiskene har også fundet dem – både hornfisk og ørreder. Men historien gentager sig. Den sorte skumflue vil de ikke have.

Jeg går atter i tørflueimitationsmode og tænker at jeg sgu da heller ikke ville æde sådan et sort apparat. Den ægte vare er jo klar og den kan de jo tydeligvis godt se imod den lyse nattehimmel. Jeg overvejer at sætte en Magic Shrimp på, men den ligger i æsken oppe i tasken. Den er jo ellers superrealistisk og må kunne gøre arbejdet rigtig godt.

Æsken kigges igennem og mine øjne falder på en lille hvidlig og meget gennemsigtig reje. Den ryger på og søreme!

Lige pludselig vil hornfiskene gerne lege – der er actionpacked peewee, men ørrederne er uden for kastevidde og intensiteten aftager med den faldende strøm. Børsteormene glimrer ved deres fravær – måske er det ikke varmt nok?

Jeg går på land og opdager snart at klokken er 01.20 og med en arbejdsdag dagen efter er det ABSOLUT tid til at vende hjem. Men det er svært for de der stille nætter er noget ganske særligt.

Jeg runder gutterne og takker for en hyggelig aften. Ingen fisk, men det gør ikke noget. Jeg er kommet nærmere en løsning på at imitere rejerne godt under disse svære forhold – og det er en sejr i sig selv.

Jan og Henrik kørte på til 04.30 og fik desværre ikke gang i ørrederne heller da det lysnede.

Børsteorm i sommernatten

Efter en sommerfest i børnehaven, fik jeg en pludselig indskydelse under putningen af ungerne: Det var tid til at undersøge strømstedet igen for at se om der var børsteorm på plads. Natten ville blive lun, stille og lækker, så da fruen var overbevist kunne jeg rulle afsted:

Imens vi venter på strømvending

Jeg kunne starte bilen ved 21 tiden. Der var VIRKELIG udsigt til en lækker nat med stille vejr og lun vind. Ikke noget med en isnende vind som ugen før på Asnæs.

En lækker aften, nat og morgen ventede

Det var lidt med krydsede fingre at jeg nærmede mig p-pladsen. Pladsen har fisket godt det sidste stykke tid og det kan jo hurtigt sprede sig, når uforsigtige bloggere og andre blamerer sig på FB :-). Mine bønner blev hørt – der var to biler men det var fiskere som netop returnerede fra fiskeri til den modsatte side. Ergo – jeg ville have balladen for mig selv.

Efter 10 minutters gang var jeg fremme. Der lå en båd som jeg først havde mistænkt for at være et par garnfiskere, særlig da de stævnede afsted, da jeg dukkede op. Men efter at have inspiceret stedet og kysten frikendte jeg dem, selvom det er almindeligt kendt, at de ulovlige garn ofte strammes så flyderne ryger under overfladen.

Jeg fik rigget til: Jeg har lånt et “Kust” sæt fra Vision: Hjul, stang og line i #7 til senere anmeldelse. Jeg valgte at fiske med “Kust” Linen, selvom det var en WF’er og jeg normalt bruger skydehoveder og skydeline. Med en forventning om kraftig strøm ville jeg med WF’eren have bedre mulighed for at styre fluen i strømmen med mendninger.

Første træk på pladsen

Klokken ca 22.15. var jeg klar til første træk. Strømmen ville vende lidt over midnat, så det var lige efter bogen. Jeg fiskede én af strækningerne af med baglænskast. Der var mere vind end de havde lovet, men den var lun og lækker – det lovede godt for natten.

Pattegrisen er ofte en vinder på denne plads, så den fik lov at starte. Første træk resulterede i et enkelt let hug, men ikke mere. Undervejs tikkede der en besked ind fra Michael: “Fanger du noget”? Hmm – underligt at han lige vidste at jeg var ude at fiske. Det havde jeg da vist ikke fortalt. “Hvordan ved du at jeg er ude at fiske”? “Fornemmelse” 🙂

Ja ok – det var jo også oplagt at jeg var ude i det gode vejr, men alligevel.

Michael og hans fornemmelser…

Jeg fiskede videre og stod med ryggen til tilgangsvejen. På et tidspunkt vender jeg mig om i tusmørket og får en kæmpeforskrækkelse, da Henrik Aggergaard går 3 meter bag mig. Vi hilser og jeg spørger hvem han er afsted med. Jeg kan se en utydelig person 50m bagved. “Michael”, svarer Henrik. Achraaah – så meget for Michael og hans fornemmelser men megahyggeligt med selskab i natten.

Et orgie i rejer og børsteorm

Det bliver til den første pause imens de pakker ud. De har dristet sig til at tage spinnestænger med også og da Henrik opdager at fluehjulet ligger oppe i bilen, starter han ud med spinnestangen, for senere at låne mit Danielsson hjul. Jeg har ikke set den vilde aktivitet, men da vi kort efter starter op på en lille spids, er der begyndt at ske noget. Strømmen er nu lige vendt og fiskene begynder at smovse i overfladen. Vi ved at pladsen holder masser af rejer, så det er naturligt at det er dem vi fisker videre med. Jeg har selv spekuleret lidt siden sidste oplevelse på pladsen – masser af liv men svære fisk, som helt klart var sporet ind på én type mad som opførte sig på en bestemt måde.

Henrik får hurtigt et hug og kan lande en fed målsfisk, som får friheden igen. Vi fisker videre. Pattegrisen bliver til en Sort HS med strittende ben. Den fiskes med strømmen – den fiskes mod strømmen. Ingenting. En guldbasse kommer på. Stadig ingenting.

Så går der tørfluefisker i den. Jeg bliver nødt til at se hvad det er de går og guffer. Jo den er god nok – der er masser af store rejer i vandet. Nogle skylles afsted andre kan fint kæmpe mod strømmen i korte perioder. Jeg prøver at imitere så godt jeg kan med “dead drift”, opstrømskast og alt muligt andet. Jeg oplever en enkelt fisk, som med en stor kysselyd prøver at suge den store skumbandit ind – men den får den ikke helt ind.

Havørred overalt

Mørket genlyder nu af smask og plask. Der er fisk OVERALT. Mange af dem er selvfølgelig nok hornfisk, men alligevel. Det er helt vildt – og de vil ingenting. De kan storsmovse fra samme plads og de vil skide vores fluer et langt stykke. Spændende og frustrerende er det.

Michael går ud på en strømkant og laver samme trick med at lyse i vandet. “Det er sgu’ små børsteorm”, lyder det. Jeg checker igen – der er KUN rejer her og ingen børsteorm. Senere har vi en pause og jeg mindes at have hørt og læst om disse røde børsteorm. Michael brugte rødt lys, så han var i tvivl, men kort efter kan jeg selv konstatere at de har en rødlig tone. I min natæske finder jeg en mørk ormeimitation på en lille streamerkrog med en marabouhale. Jeg har aldrig fisket med den, men den kan passende få lov at blive dyppet nu. Jeg fisker atter på den plads hvor der kun var rejer, men der sker ikke noget.

I morgenlyset

Klokken nærmer sig 03.00 og lyset begynder at vende tilbage. Jeg konstaterer at både rejer og børsteorm med ét er væk, men tænker at det netop betyder at vores fluer nu ikke drukner i mængden. Pattegrisen kommer på igen og NU vil jeg ud for at fiske strømkanten af. Jeg vader ud over det første, lange lavvandede stykke og netop som der begynder at komme lidt dybde, vender en fisk 4-5 meter fra mig. Jeg tænker at jeg har skræmt den på det lave vand, men vælger at fiske til den.

En fuldfed fisk i morgenlyset. Proppet med Børsteorm.

Efter få kast kan jeg kroge en god fisk, som starter med den store rulletur – ikke noget med at springe eller tage udløb. Bare rulle rulle – på den der møgirriterende måde. Det er en fin fed fisk på 50-55 cm. Jeg står 50 meter ude og beslutter mig for at lande den på stranden, da jeg ikke har net med. Fisken er påfaldende passiv følger med ind og forsøger intet undervejs.

Netop som jeg skal til at kane den slipper krogen og jeg bander højt. Jeg har ikke haft mange fisk over 50 cm i dette forår og denne var smælderfed. Øv!

Men hvor der er en er der flere. Teorien har holdt vand. De vil gerne lege nu hvor der er lidt længere imellem fødeemnerne og rejer og børsteorm er væk. Kort efter kroger jeg en ny fin fisk. Den er mindre, ruller ikke, men er også påfaldende passiv. Jeg tænker om de simpelthen er for proppede til at gøre noget fysisk hårdt og bekræftes i teorien kort efter landingen hvor den brækker børsteorm op. Dejligt med en lille fed trøstepræmie på 47 cm.

Hjemtur

Vi fisker alle lidt videre, men der fanges ikke mere. Ved 5- tiden går vi tilbage mod bilerne. Jeg er egentlig ikke selv træt selvom jeg ikke har fået sovet i løbet af natten. Men jeg ved at familien derhjemme forventer en frisk far – klar til at bruge weekenden på bygning af hønsehus og -gård. Bageren besøges på vejen hjem og familien rammes netop som de er ved at stå op. En dejlig nat er forbi. Atter frustrerende at det er SÅ svært at gøre noget når fødemængden er på sit højeste, men bekræftende at det KAN lade sig gøre.

På samme vis som der var fint fiskeri da fødemængden ebbede ud, er jeg sikker på at vi ville kunne have fået dem i tale da orgiet startede op omkring midnat – men der sad vi og fortalte løgnehistorier 🙂

Har du lydt til at læse mere om sommerfiskeriet med børsteorm, så læs om Chris Hallings oplevelser.

It’s hard to be a blogger man!

Åh hvor jeg hader det. Det der med at skulle sætte sig til tastaturet for at skrive om en tur hvor der skete – INTET!

Ikke desto mindre er det jo et af formålene med denne blog: At vise den almindelige kystfluefisker derude, at havørredfiskeri ikke altid er lutter Bonanza med store og hugvillige fisk men derimod hårdt arbejde!

Flot dag på Stevns

For ca 14 dage siden stod den endnu en gang på Stevns. Det var en flot morgen med klart vejr og jeg var atter den første på pladsen. Der blev sat kamera op på stativ, så jeg kunne få taget et fint time lapse af solopgangen – og så blev der sat gang i fiskeriet. Ret hurtigt dukkede Raymond op, som også havde taget flyderingen med – dog mest for at kunne montere sit elskede GoPro i den rette dybde. Men vi fik skridtet nogle meter af i snakkeafstand uden at mærke noget. Raymond fortsatte og jeg gik tilbage til udgangspunktet og fiskede den modsatte vej – lidt ligesom weekenden før.

Solopgangen kom og kort efter lukkede himlen til og vinden tog til. Vi havde ikke mærket noget og tog på tur i flyderen imens der kom flere folk til. På trods af at det var hverdag, var det trods alt vinterferie, så folk lod ikke en chance for godt fiskeri gå fra sig. Jeg fik et fint drev på et par 100 meter, hvor jeg lagde mig omkring overgangen imellem sand og tangbælte, men der skete ikke noget.

Tilbage ved udgangspunktet var Frederik Laks med slæng dukket op sammen med Kenneth (som sidste forår fik en smuk 7 kilos). Og så gik der vist lidt snak i den – med tilhørende kaffe og røg. Altid hyggeligt med disse små snakke ved vandet – selvom man jo godt ved at fluen kun fanger hvis den er på plads i vandet. Jeg bemærkede at jeg havde set en enkelt forvirre tangloppe i overfladen, hvortil Frederik kækt bemærkede at “det kunne jeg jo smide på min blog”. Hermed gjort 🙂

Over middag røg jeg i ringen igen og strøg nordover for at inspicere bunden deroppe. Men strækket var som renset for fisk og aktivitet og da jeg kom på land igen var pladsen støvsuget for folk. Der blev fisket fra solopgang til solnedgang og der blev vist kun landet en enkelt UM.

Flyderdate på fjorden

Michael Jørgensen og jeg talte i den efterfølgende uge om at komme ud på en flydertur. Skælskør fjord kan til tider huse fint med fisk, så vi måtte se om ikke de gode fangster fra Isefjorden kunne overføres til den Vestsjællandske lillebror.

Michael blev samlet op lørdag morgen klokken 05.45 og vi satte kursen sydover. Det var gråt og regntungt, men vinden ville ikke blive for voldsom, så vi var ved frisk mod da vi ramte sydsiden netop som det gryede. Ringene blev pumpet og vi fik stavret os ud over det lave vand, hvorefter vi lagde os på kanten til sejlrenden.

Jørgensen giver den gas i gråvejr

Jeg har ikke den store erfaring med fjordfiskeri og synes det er lidt kedeligt at flyde hen over det grå sediment. Men man kan se tuerne fra børsteormene som jo vidner om at det ikke er helt dødt. Vi gik ud lige før lavtvandsskiftet og ramte efter noget tid den indadgående strøm. Fødderne var udfordret af kulden, så det blev hurtigt kaffepause. Regnen fortsatte men humøret forblev højt – om ikke andet, så fordi det til tider syntes komplet latterligt at flyde afsted der uden at der skete en skid. Vi gik ind i en lille vig hvor vi havde en ide om at der kunne være mere aktivitet end på det dybe vand. Her fiskede vi grundigt hver sin side af, men ud over en fisk som angiveligt skulle have vist sig bag mig, skete der absolut intet.

Da bagkanten ramte strøg vi på land og jeg gik de ca 3,5 km tilbage efter bilen imens Michael pakkede sammen. Skælskør fjord skal nok have sine momenter – men vi ramte i hvert fald ikke et af dem på denne tur 🙂

Ak ja – det var et par fine ture, men i et pessimistisk øjeblik kan man få den tanke at storfisken fra Stevns har hekset mit fiskeri for tiden. Men men – foråret er jo lige om hjørnet – så vi napper dem da bare næste gang…

Seatrouting.com

Kystfluefiskeri efter havørred

POSTS TAGGED : Børsteorm