Børsteorm i sommernatten

Efter en sommerfest i børnehaven, fik jeg en pludselig indskydelse under putningen af ungerne: Det var tid til at undersøge strømstedet igen for at se om der var børsteorm på plads. Natten ville blive lun, stille og lækker, så da fruen var overbevist kunne jeg rulle afsted:

Imens vi venter på strømvending

Jeg kunne starte bilen ved 21 tiden. Der var VIRKELIG udsigt til en lækker nat med stille vejr og lun vind. Ikke noget med en isnende vind som ugen før på Asnæs.

En lækker aften, nat og morgen ventede

En lækker aften, nat og morgen ventede

Det var lidt med krydsede fingre at jeg nærmede mig p-pladsen. Pladsen har fisket godt det sidste stykke tid og det kan jo hurtigt sprede sig, når uforsigtige bloggere og andre blamerer sig på FB :-). Mine bønner blev hørt – der var to biler men det var fiskere som netop returnerede fra fiskeri til den modsatte side. Ergo – jeg ville have balladen for mig selv.

Efter 10 minutters gang var jeg fremme. Der lå en båd som jeg først havde mistænkt for at være et par garnfiskere, særlig da de stævnede afsted, da jeg dukkede op. Men efter at have inspiceret stedet og kysten frikendte jeg dem, selvom det er almindeligt kendt, at de ulovlige garn ofte strammes så flyderne ryger under overfladen.

Jeg fik rigget til: Jeg har lånt et “Kust” sæt fra Vision: Hjul, stang og line i #7 til senere anmeldelse. Jeg valgte at fiske med “Kust” Linen, selvom det var en WF’er og jeg normalt bruger skydehoveder og skydeline. Med en forventning om kraftig strøm ville jeg med  WF’eren have bedre mulighed for at styre fluen i strømmen med mendninger.

Første træk på pladsen

Klokken ca 22.15. var jeg klar til første træk. Strømmen ville vende lidt over midnat, så det var lige efter bogen. Jeg fiskede én af strækningerne af med baglænskast. Der var mere vind end de havde lovet, men den var lun og lækker – det lovede godt for natten.

Pattegrisen er ofte en vinder på denne plads, så den fik lov at starte. Første træk resulterede i et enkelt let hug, men ikke mere. Undervejs tikkede der en besked ind fra Michael: “Fanger du noget”? Hmm – underligt at han lige vidste at jeg var ude at fiske. Det havde jeg da vist ikke fortalt. “Hvordan ved du at jeg er ude at fiske”? “Fornemmelse” 🙂

Ja ok – det var jo også oplagt at jeg var ude i det gode vejr, men alligevel.

Michael og hans fornemmelser...

Michael og hans fornemmelser…

Jeg fiskede videre og stod med ryggen til tilgangsvejen. På et tidspunkt vender jeg mig om i tusmørket og får en kæmpeforskrækkelse, da Henrik Aggergaard går 3 meter bag mig. Vi hilser og jeg spørger hvem han er afsted med. Jeg kan se en utydelig person 50m bagved. “Michael”, svarer Henrik. Achraaah – så meget for Michael og hans fornemmelser men megahyggeligt med selskab i  natten.

Et orgie i rejer og børsteorm

Det bliver til den første pause imens de pakker ud. De har dristet sig til at tage spinnestænger med også og da Henrik opdager at fluehjulet ligger oppe i bilen, starter han ud med spinnestangen, for senere at låne mit Danielsson hjul. Jeg har ikke set den vilde aktivitet, men da vi kort efter starter op på en lille spids, er der begyndt at ske noget. Strømmen er nu lige vendt og fiskene begynder at smovse i overfladen. Vi ved at pladsen holder masser af rejer, så det er naturligt at det er dem vi fisker videre med. Jeg har selv spekuleret lidt siden sidste oplevelse på pladsen – masser af liv men svære fisk, som helt klart var sporet ind på én type mad som opførte sig på en bestemt måde.

Henrik får hurtigt et hug og kan lande en fed målsfisk, som får friheden igen. Vi fisker videre. Pattegrisen bliver til en Sort HS med strittende ben. Den fiskes med strømmen – den fiskes mod strømmen. Ingenting. En guldbasse kommer på. Stadig ingenting.

Så går der tørfluefisker i den. Jeg bliver nødt til at se hvad det er de går og guffer. Jo den er god nok – der er masser af store rejer i vandet. Nogle skylles afsted andre kan fint kæmpe mod strømmen i korte perioder. Jeg prøver at imitere så godt jeg kan med “dead drift”, opstrømskast og alt muligt andet. Jeg oplever en enkelt fisk, som med en stor kysselyd prøver at suge den store skumbandit ind – men den får den ikke helt ind.

Havørred overalt

Mørket genlyder nu af smask og plask. Der er fisk OVERALT. Mange af dem er selvfølgelig nok hornfisk, men alligevel. Det er helt vildt – og de vil ingenting. De kan storsmovse fra samme plads og de vil skide vores fluer et langt stykke. Spændende og frustrerende er det.

Michael går ud på en strømkant og laver samme trick med at lyse i vandet. “Det er sgu’ små børsteorm”, lyder det. Jeg checker igen – der er KUN rejer her og ingen børsteorm. Senere har vi en pause og jeg mindes at have hørt og læst om disse røde børsteorm. Michael brugte rødt lys, så han var i tvivl, men kort efter kan jeg selv konstatere at de har en rødlig tone. I min natæske finder jeg en mørk ormeimitation på en lille streamerkrog med en marabouhale. Jeg har aldrig fisket med den, men den kan passende få lov at blive dyppet nu. Jeg fisker atter på den plads hvor der kun var rejer, men der sker ikke noget.

I morgenlyset

Klokken nærmer sig 03.00 og lyset begynder at vende tilbage. Jeg konstaterer at både rejer og børsteorm med ét er væk, men tænker at det netop betyder at vores fluer nu ikke drukner i mængden. Pattegrisen  kommer på igen og NU vil jeg ud for at fiske strømkanten af. Jeg vader ud over det første, lange lavvandede stykke og netop som der begynder at komme lidt dybde, vender en fisk 4-5  meter fra mig. Jeg tænker at jeg har skræmt den på det lave vand, men vælger at fiske til den.

En fuldfed fisk i morgenlyset. Proppet med Børsteorm

En fuldfed fisk i morgenlyset. Proppet med Børsteorm.

Efter få kast kan jeg kroge en god fisk, som starter med den store rulletur – ikke noget med at springe eller tage udløb. Bare rulle rulle – på den der møgirriterende måde. Det er en fin fed fisk på 50-55 cm. Jeg står 50 meter ude og beslutter mig for at lande den på stranden, da jeg ikke har net med. Fisken er påfaldende passiv følger med ind og forsøger intet undervejs.

Netop som jeg skal til at kane den slipper krogen og jeg bander højt. Jeg har ikke haft mange fisk over 50 cm i dette forår og denne var smælderfed. Øv!

Men hvor der er en er der flere. Teorien har holdt vand. De vil gerne lege nu hvor der er lidt længere imellem fødeemnerne og rejer og børsteorm er væk. Kort efter kroger jeg en ny fin fisk. Den er mindre, ruller ikke, men er også påfaldende passiv. Jeg tænker om de simpelthen er for proppede til at gøre noget fysisk hårdt og bekræftes i teorien kort efter landingen hvor den brækker børsteorm op. Dejligt med en lille fed trøstepræmie på 47 cm.

Hjemtur

Vi fisker alle lidt videre, men der fanges ikke mere. Ved 5- tiden går vi tilbage mod bilerne. Jeg er egentlig ikke selv træt selvom jeg ikke har fået sovet i løbet af natten. Men jeg ved at familien derhjemme forventer en frisk far – klar til at bruge weekenden på bygning af hønsehus og -gård. Bageren besøges på vejen hjem og familien rammes netop som de er ved at stå op. En dejlig nat er forbi. Atter frustrerende at det er SÅ svært at gøre noget når fødemængden er på sit højeste, men bekræftende at det KAN lade sig gøre.

På samme vis som der var fint fiskeri da fødemængden ebbede ud, er jeg sikker på at vi ville kunne have fået dem i tale da orgiet startede op omkring midnat – men der sad vi og fortalte løgnehistorier 🙂

Har du lydt til at læse mere om sommerfiskeriet med børsteorm, så læs om Chris Hallings oplevelser.

Gensyn med Asnæs – en kold nattetur

Allnight turene har ladet vente på sig. Temperaturerne er stadig i den lavere ende, så der er ikke helt det samme “drive” imod natteturene til kysterne, som jeg har oplevet de andre år. Det skulle der laves om på på Asnæs, så selvom søvnunderskuddet gjorde sit til at pille motivationen fra mig lykkedes det ikke – i første omgang i hvert fald:

Asnæs

Jeg har ikke dyrket Asnæs særlig meget. Sidste år blev det til en enkelt nattetur til revene – det var det hele. Men hvis man vil opleve fiskeriet i det hårde strømvand, så er det en af de bedre pladser til det. Ja – det gælder naturligvis alle odder som rækker ud i havet – længere er den såmænd ikke.

Problemet med de ydre rev på Asnæs er, at der er mere end en halv times gåtur fra bilen for at nå dem, så når jeg tager derud er det fordi jeg forventer mange timers fiskeri. Således var jeg altså på vej mod pladsen i den gamle Ford. På vej ud af halvøen bemærkede jeg hele tre bukkejægere og tænkte at det ville blive hårdt at være buk i aften.

Ved P-pladsen længst ude snakkede jeg kort med en fluefisker som skulle fiske nordsiden. Fjorden lå også blank og fin og forsøgte at lokke mig til at blive på den side – men nej. Strøm ville vi ha’!

Når man skal på spidsen af Asnæs er det en god ide at følge grus vejen et stykke og så gå direkte mod sydkysten og først dreje udefter når denne er nået. Det forlyder, at man skal holde sig fra at følge vejen helt ud til indhegningerne – men jeg mindes ikke hvorfor og burde måske udfordre det.

Ved sydkysten af Asnæs var der en let brise direkte på kysten. Jeg nåede første rev, kiggede mod NV revet og kunne se at der lå en jolle på det. Det er imidlertid dette rev der får mest strøm, så det var ok at forlænge turen med yderligere 10 minutters gang. Heldigvis var der ingen kvier i den yderste fold – det kan ellers være “spændende” når de fatter interesse for en. Jeg nåede pladsen og fik en kop kaffe imens jeg dampede af.

Et nyt kuld Pattegrise er klækket

Et nyt kuld Pattegrise er klækket

Jollen lå stadig på pladsen – direkte på revet 50 meter ude – og to spinnefiskere gav den gas. Jeg satte en af mine nye Pattegrise på og startede med at fiske nordsiden af revet af og allerede i første kast var der horn på krogen. Flere fulgte, men ingen ørreder.

De foregående dage havde der været temmelig megen vestenvind og der havde været en del vandstuvning i Østersøen. Jeg ankom til pladsen omkring lavvande og indså ret hurtigt at det kunne være svært at få en strømvending pga stuvningen. Der var stadig en nordgående strøm som dog blev svagere og svagere, men om den ville vende var svært at sige.

Jeg nappede en kop mere og fiskede så sydsiden af. Stadig med Pattegrisen på. Sydsiden er svær at vade på med masser af blæretang og store sten, men det lykkedes og efter et par horn kom der et af de rigtige hug og en fin og fed sommerørred omkring målet strøg ud af vandet og kunne hurtigt lades og sendes tilbage til revet. Dejligt at mærke at de var på plads – nu skulle vi bare have noget størrelse på.

Et marsvin kigger forbi - beklager billedkvaliteten

Et marsvin kigger forbi – beklager billedkvaliteten

Et marsvin kommer anstigende nordfra – imellem mig og folkene i båden. På selve revet får den pisket vandet grundigt op i jagten på et eller andet. Jeg mærker mig Thomas Hansens ord fra Havørredens hemmeligheder: “Der er ofte ørreder i slipstrømmen på marsvinene” og giver den lidt ekstra gas. Og ganske rigtigt:

Kort efter får folkene i båden en fin ørred på. Efter 5 minutters fight ryger den af i landingen, men de tager det pænt kan jeg høre. Kort tid efter beslutter de sig dog for at stryge mod havnen.

nat ved asnæs

Man kan blive helt pjattet med de der lyse nætter ved kysten

Solen er for længst gået ned og jeg har nu revet for mig selv. Strømmen er helt væk men hornfiskene vil stadig lege. Pludselig er der bud efter fluen. Der stripstrikes lystigt – det er helt klart ikke en hornbasse. Efter hvert strip fornemmer jeg at fisken stadig har fat, men den har ikke vendt med fluen og følger bare med ind. Nerverne spiller mig et puds og dum som jeg er hæves stangen, fluen trækkes væk fra fisken og der sker ikke mere. Jeg bander over min manglende “coolness” og fisker lidt videre – sikker på at det var en god fisk. Det er nu blevet koldt og det bliver til endnu en pause hvor det varme tøj kommer på. Da strømmen står stille og der ikke er videre gang i fiskene, beslutter jeg mig for at se om jeg ikke kan få et par timer på øjet. Den foregående nat har jeg kun fået ca. 4 timer og det sætter sine spor.

Jeg finder min gamle poncholiner frem og lægger  mig på en opskyllet bådebro. Det er fantastisk at ligge under stjernehimlen og den opgående måne. Morgenfiskeriet kan kun blive godt…

Det er en smuk men isnende kold nat

Det er en smuk men isnende kold nat

45 minutter senere vågner jeg. Ponchoen er blevet gennemblødt af dug og mine tænder klaprer. Termometeret siger 6 grader og jeg har ikke mod på at blive hængende længere. En 40 års fødselsdag venter aftenen efter og min psyke er ikke stærk nok til at kæmpe imod trangen til en varm seng.

Tilbage ved bilen er det begyndt at lysne. Fjorden ligger blikstille hen og jeg beslutter mig for lige at se om der sker noget. Jeg har fået varmen af gåturen og har lidt mere mod på tilværelsen. Der er fint gang i småørrederne som går og nipper insekter på overfladen med små nyp. En guldbasse ryger ud til nogle af dem som ser ud til at have lidt størrelse, men de er kodet til tørfluerne så der sker ikke så meget mere. Nattergalene giver den gas, Lærkerne står op, Solsortene følger efter. Det er sommer – nu mangler vi bare at temperaturen følger med.

Knæk og Bræk derude.