Grej


Grej

Opdateret 11/10-2018

Jeg kan godt li' grej, men har, som de fleste, ikke uanede ressourcer at kaste efter “hobbyen i hobbyen”. En af mine smutveje har vist sig at være brugtmarkedet. Her følger jeg med i diverse grupper på Facebook, hvor jeg køber, sælger og bytter mig til nyt grej. En gang imellem dukker der ting op som bliver hængende hos mig – ofte fundet til 1/3 af nyprisen, da grej hurtigt falder i værdi. I det følgende vil jeg løbende fortælle om og opdatere mit grej:

Stænger

Zense 9′ #6

Den nye kombi

Som man kan læse i anmeldelsen så var jeg meget begejstret for stangen og brugte et halvt års tid på at fundere om det skulle være den eller Cross SX der skulle være min foretrukne stang. Og det endte med at jeg solgte LOOP'en, som bestemt ikke er nogen dårlig stang. Men jeg kan lide at skille mig ud – og det gør man med “lyssværdet”.

Arcticsilver Zense 9′ #5

Næsten endnu federe end 6'eren er 5éren og den blev indkøbt dels til de norske elve og dels til de stille dage med flydelinen. Jeg kaster kun marginalt kortere med den end med 6'eren, men det er fedt at have et flydeline- og et intermediate setup med på de stille dage.

 

Hjul

RC2 7/8

Tyske Vosseler er ikke så udbredt i Danmark, hvilket er synd. Konceptet minder om det vi kender fra : Lille fabrik, produceret samme sted som det er designet, ingen fordyrende mellemled men salg direkte til kunden. Kvaliteten minder om Danielssons og prisen endnu lavere. coming up.

Emanuelsson 6-9

Dette hjul er der med garanti ikke nogen som kender! Det er endnu et svensk …son hjul men et gammelt af slagsen. Komplet håndlavet af en eller anden svensker med en drejebænk tilbage i starten af 90'erne. Bremsen er simpel – blot en skrue med en teflon belægning, som presser ind på en aluskive. Enkelt, åbent og det fungerer helt efter bogen. Eneste ulempe er, at der ikke er frigang når man spoler ind – men i praksis betyder det intet. Afstanden imellem spole og ramme er udfyldt af nogle små silikone tråde (billeder kommer) som skulle modvirke at line hoppe ud. Det virker ret dårligt

unnamed

Jeg købte hjulet som ung soldat, med lidt for mange penge på lommen. Mener det kostede 2800,- svenske på det tidspunkt. Men jeg faldt for at det var bygget hjemme i garagen hos en fyr (vi gik selv og funderede på at lave vores egne hjul. På det tidspunkt fik jeg graveret navn i alle mine hjul, så jeg får det nok aldrig solgt med mindre folk er interesseret i en “Torben Meldgaard” edition 🙂 Men – nu har det også efterhånden en del affektionsværdi.

Skydehoveder

Jeg fisker mest med den klassiske kystfluekombo – + runningline/. Jeg har tidligere brugt WF liner, men bytter tilpas meget til at skydehovederne oftest vinder kampen. Lad os starte med hovederne:

RIO Coastal Seatrout, Hover, 16 gr

Et nyt skydehoved fra RIO som kastemæssigt er noget af det bedste jeg har prøvet. Densiteten er lavere end på mine helliner, så de to supplerer hinanden mægtig godt

Helliner

Arcticsilver Microdiameter WF7 I

Lang i klumpen til kysten men når der er plads til den i bagkastene kan jeg rigtig godt lide den – efter at have visse startvanskeligheder.

Arcticsilver  MD Compact WF7 I

Den kortklumpede fætter til ovenstående som kaster helt fantastisk, men synker for hurtig efter min smag. Heldigvis er der en “hover” udgave på vej, så hvis de kan bevare de gode kasteegenskaber, så bliver det en stensikker vinder.

 

Skriv et svar