havørred kystfluefiskeri vinter temperatur saltholdighed

Hvordan er det med , salt og vandtemperaturen?

Havørreder reagerer året rund i forhold til vandtemperatur og . Hvordan de gør det og hvorfor er vigtigt at kunne tage med og bruge i sin planlægning af fisketuren . Men hvordan er det nu tingene hænger sammen? Det kan du læse lidt om her.

Lidt om havørredens fysiologi

Den voksne med en størrelse på over ca 20 cm, har som sådan ikke problemer med hverken rent ferskvand eller hardcore saltvand på 35 promille. Udfordringerne opstår først når temperaturen når ned i nærheden af frysepunktet – altså temperaturer under 4-5 grader.

For at forstå dette skal vi tage et kort kig på havørredens fysiologi. Fisken har inde i kroppen en saltholdighed på ca. 10 promille. I fuldblods saltvand vil den højere saltholdighed i det omgivende vand konstant “trække” vand ud af havørreden gennem skindet. Den bliver “tørstig”, drikker noget saltvand og må så siden skille sig af med saltet hvilket gøres gennem gællerne.

Denne udskilning af salt er energikrævende for fisken og da den er koldblodet, falder stofskiftet med temperaturen og det bliver sværere for den at komme af med saltet. Den er derfor nødt til enten at finde varmere vand (på dybere vand) eller fortrække til områder med mindre salt. Helt kort fortalt.

Salt i de danske farvande

saltholdighed havørred

Saltgradienten en januardag i 2015

Det kan vi fiskere bruge i vores vinterfiskeri. Da jeg som barn/ung rendte rundt på de nordjyske kyster – ja så blev havørredjagten på kysten indstillet hen over vinteren. Hvis man ville fange overspringere/grønlændere – så var det en tur til de nedre dele af åerne eller tage den lange køretur fra Frederikshavn til . Den åbne kyst var lukket land når det var sæson

Sådan er det ikke længere syd på i Kattegat og i fjordene. Her falder saltindholdet gradvist ned igennem kattegat og man møder ofte en stor gradient imellem Storebælt og Østersøen (se billedet og besøg DMI for at se andre områder). Hvor gradienten præcist ligger afhænger rigtig meget af vindforholdene i tiden op til. Vind fra øst og syd presser typisk gradienten længere op i Kattegat. Vind fra sydvest, vest og norden har den modsatte effekt.

Det betyder indirekte at havørreder har det bedst i saltholdigheder svarende til Østersøens, så længe der er føde nok. Og dette er noget af forklaringen på hvorfor fiskene kan være så store i , på Bornholm, og . I disse områder skal de ikke bruge så meget energi på at opretholde saltbalancen, så den energi kan bruges på rå muskelmasse istedet. Det er nok også derfor at det er påvist, at havørrederne gladeligt tager turen fra Nordjylland og hele den lange vej til Østersøen.

Hvor meget kan saltholdigheden så være ved en given vandtemperatur for at man samtidig kan forvente at fange en havørred?

temperatur havørred

Temperaturerne en vinterdag i 2015

Ja det er jo et godt spørgsmål. Jeg havde en forventning om at finde en fin graf i den videnskablige litteratur, som kunne illustrere dette, men desværre har jeg ikke fundet et ordentligt studie af spørgsmålet så her må erfaringerne få lov at råde.

Men erfaringen fra Østersøkysterne viser år efter år, at der sker noget spændende når vi når hen omkring midten af november og vandtemperaturen når ned på 5-7 grader. Her, hvor de farvede havørreder bliver fredet, kommer de store overspringere ofte ind til kysten. Hvor pladserne tidligere har huset masser af farvede fisk og mindre blanke, så rykker de store fisk tæt på. Hvorfor vides nok ikke præcist men det gør de.

De betyder at november og decemberfiskeriet kan være helt fantastisk – hvis vandet altså ikke bliver FOR koldt. Store overspringere med blanke skæl tages hvert år på flue i denne periode på Stevns og Møn – bl.a. denne smukke 8 kilos fisk.

Er havørredstammerne så tilpasset de forskellige saltholdigheder i de danske farvande?

Peter Larsen og kollegaer fra DTU Aqua har forsket en del i havørredernes lokale tilpasninger og et interessant studie fra 2008 påviste en sammenhæng imellem forskellige stammers evne til at håndtere saltstress EFTER akklimatisering til saltvand. Man har længe vidst at lokale stammer er tilpasset de enkelte vandløb de kommer fra. Det er derfor det er så vigtigt at man avler på åen egne havørreder og ikke bare hælder dem ud på kryds og tværs.

Det nye i dette studie var at studere om havørrederne egentlig var tilpasset saliniteten i havet OMKRING åens udløb. Havørreder trækker jo ikke nær så langt omkring som laks. Og så alligevel ? Man lavede derfor et forsøg hvor man indsamlede havørreder fra Ribe Å og Grenå å. Ribe Å ørreden rammer fuld saltholdighed når de forlader åen, hvor Grenå å stammen rammer 22 promille – altså ikke engang brakke forhold.

Forsøget

Havørrederne blev sluppet løs i bassiner med fuld salinitet og fik tid til at akklimatisere sig. Herefter målte man dels på dødeligheden men også på et såkaldt stressgén ved navn hsp70. Groft sagt kan man sige at jo mere dette gén udtrykkes (benyttes) desto mere stress er havørreden udsat for.

Og her var der en signifikant forskel. Dødelighed og stress var større hos havørreder fra Grenå å end Ribe Å, hvilket altså indikerer at en stamme bl.a. er tilpasset til det kystmiljø som den stammer fra.

Der er altså rigtig god grund til at passe på vores gamle oprindelige stammer. Og hvis de ikke findes mere er det vigtigt at man fortsætter det store arbejde med at elektrofiske efter moderfisk og avle på dem. Ad den vej kan man med tiden simulere evolutionen og skabe bestande som opfører sig hensigtsmæssigt i havet.

Havørreder om sommeren

Om sommeren er det andre faktorer som kommer i spil. I denne del af fiskesæsonen er det temperaturen som sætter dagsordenen. Havørreden har sin optimale omkring 15 grader. Og når vandtemperaturen når op omkring de 20 grader tilbringer de det meste af tiden på dybere og køligere vand.

Det betyder ikke, at de ikke kommer ind på det lavere vand. Men de foretrækker steder med god ved og pynter. Her blandes vandet godt op, dybt og køligt vand føres ind i de områder hvor der er mest føde. I en undersøgelse fra sommeren 2018 afslører DTU Aqua at mærkede havørreder tilsyneladende reagerer på temperaturen i havet omkring dem. Laksefisk lever generelt i forholdsvist kølige havområder på kloden. Men de danske farvande er lavvandede og opvarmes derfor markant under varme somre.

En sådan opvarmning fandt i 2018 sted imens en stor del af de mærkede fisk opholdt sig i havet Det viste nogle hidtil usete og uventede adfærdstræk hos fiskene. Fiskene svømmede nemlig gradvist imod dybere vand, efterhånden som temperaturerne begyndte at stige, og i perioder blev vandet så varmt, at fiskene markant ændrede adfærd og derved undgik det varme vand.

17 grader er grænsen

Havørrederne udviste en tydelig adfærdsrespons på vandtemperaturer over 17 grader, hvor hele deres normale adfærd med pendling op og ned i vandsøjlen og en pause ved overfladen om natten blev afbrudt. I stedet blev fiskenes ellers stabile adfærd erstattet af et mere kaotisk mønster, hvor de generelt opholdt sig næsten konstant på 5-15 meters dybde uden en tydelig døgnrytme.

Observationer fra undersøgelsen viste også en mere generel vandring fra områder med relativt varmt vand i april og maj mod relativt koldere vand i løbet af sommeren. Dette antyder en vandring fra kystnære områder først på sæsonen til åbent hav om sommeren – noget vi nok godt har vist et stykke tid.

Havørredens dybde

Eksempel på en fisks dykkeadfærd over en enkelt dag. Fra DTU Aqua

Vandringen fra havet tilbage til vandløbet så ud til at foregå forholdsvist direkte. Selvom havørrederne tilsyneladende undgik vand der var over 17 grader varmt mens de opholdt sig i havet, så oplevede flere af dem temperaturer på op til 23 grader de sidste 1-4 dage inden de fandt tilbage til vandløbet.

Summen af fiskenes adfærd resulterede i at de opretholdt en kropstemperatur på 10-16 grader under stort set hele deres ophold i havet med undtagelse af de sidste få dages vandring tilbage til vandløbet. Dette temperaturspænd er tæt på det rapporterede optimale vækstinterval for havørreder på 12-17 grader.

For os fiskere lyder det bekendt. Sommerens havørreder oplever vi kun flygtigt helt inde under land. Men ingen regel uden undtagelser. Der findes pladser som hen over sommeren kan fiske fantastisk selvom vandtemperaturen er høj.

Sammendrag
Hvordan er det med havørreder, salt og vandtemperaturen?
Artikel Navn
Hvordan er det med havørreder, salt og vandtemperaturen?
Beskrivelse
Havørreder lever i en verden af skiftende salt- og temperaturbalancer. Både salt og temperatur er med til at afgøre hvor vi som kystfiskere kan finde dem. Bliv klogere på hvorfor og hvor du skal opsøge dem.
Forfatter
Navn på udgiver
seatrouting.com
Udgiver logo

4 kommentarer til “Havørreder, salt og vandtemperaturen?

  1. Hans Wulfsberg siger:

    Tak for denne artikel. Havørredfiskeri bliver mere og mere fascinerende jo mere, man fordyber sig i det.

  2. Flemming Hundahl siger:

    God og lærerig læsning Torben
    Det kunne være at man skulle bruge nogle af de kolde aftener her i vintermånederne, til at sætte sig lidt mere ind i havørredens fysiologi, biologi
    og de 1000 andre ting, som gør det nemmere at lokalisere dem og få dem til at nappe fluerne 🙂

    1. seatrouting siger:

      Tak skal du ha’ Flemming 🙂 Ja – det er godt at have styr på det basale omfring fiskens fysiologi. Jeg kan anbefale “Havørred, Havørred” af Kurt Malmbak. Den er efterhånden en oldsag, men kommer godt omkring emnet.

      Mvh Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *