havørred kystfluefiskeri vinter temperatur saltholdighed

Hvordan er det med havørreder, salt og vandtemperaturen?

Havørreder, salt og vandtemperatur ? Hvorfor nu det? Det er og sæson for de lave temperaturer i vores kystvande. Der bliver ofte fanget fint med havørred på de mere åbne kyster. De er med andre ord ikke altid trukket ud på dybere vand eller ind i bunden af fjordene alle steder, som de vil gøre hvis temperaturen var blot få grader lavere. Men hvordan er det nu det er med havørred, salt og ? Det kan du læse lidt om her.

Lidt om havørredens fysiologi

Den voksne ørred med en størrelse på over ca 20 cm, har som sådan ikke problemer med hverken rent ferskvand eller hardcore saltvand på 35 promille. Udfordringerne opstår først når temperaturen når ned i nærheden af frysepunktet – altså temperaturer under 4-5 grader.

For at forstå dette skal vi tage et kort kig på havørredens fysiologi. Fisken har inde i kroppen en på ca. 10 promille. I fuldblods saltvand vil den højere i det omgivende vand konstant “trække” vand ud af havørreden gennem skindet. Den bliver “tørstig”, drikker noget saltvand og må så siden skille sig af med saltet hvilket gøres gennem gællerne.

Denne udskilning af salt er energikrævende for fisken og da den er koldblodet, falder stofskiftet med temperaturen og det bliver sværere for den at komme af med saltet. Den er derfor nødt til enten at finde varmere vand (på dybere vand) eller fortrække til områder med mindre salt. Helt kort fortalt.

Salt i de danske farvande

saltholdighed havørred

Saltgradienten en januardag i 2015

Det kan vi fiskere bruge i vores vinterfiskeri. Da jeg som barn/ung rendte rundt på de nordjyske kyster – ja så blev havørredjagten på kysten indstillet hen over vinteren. Hvis man ville fange overspringere/grønlændere – så var det en tur til de nedre dele af åerne eller tage den lange køretur fra Frederikshavn til . Den åbne kyst var lukket land når det var vinter sæson

Sådan er det ikke længere syd på i Kattegat og i fjordene. Her falder saltindholdet gradvist ned igennem kattegat og man møder ofte en stor gradient imellem Storebælt og Østersøen (se billedet og besøg DMI for at se andre områder). Hvor gradienten præcist ligger afhænger rigtig meget af vindforholdene i tiden op til. Vind fra øst og syd presser typisk gradienten længere op i Kattegat. Vind fra sydvest, vest og norden har den modsatte effekt.

Det betyder indirekte at havørreder har det bedst i saltholdigheder svarende til Østersøens, så længe der er føde nok. Og dette er noget af forklaringen på hvorfor fiskene kan være så store i , på , og . I disse områder skal de ikke bruge så meget energi på at opretholde saltbalancen, så den energi kan bruges på rå muskelmasse istedet. Det er nok også derfor at det er påvist, at havørrederne gladeligt tager turen fra Nordjylland og hele den lange vej til Østersøen.

Hvor meget kan saltholdigheden så være ved en given vandtemperatur for at man samtidig kan forvente at fange en havørred?

temperatur havørred

Temperaturerne en vinterdag i 2015

Ja det er jo et godt spørgsmål. Jeg havde en forventning om at finde en fin graf i den videnskablige litteratur, som kunne illustrere dette, men desværre har jeg ikke fundet et ordentligt studie af spørgsmålet så her må erfaringerne få lov at råde.

Men erfaringen fra Østersøkysterne viser år efter år, at der sker noget spændende når vi når hen omkring midten af november og vandtemperaturen når ned på 5-7 grader. Her, hvor de farvede havørreder bliver fredet, kommer de store overspringere ofte ind til kysten. Hvor pladserne tidligere har huset masser af og mindre blanke, så rykker de store fisk tæt på. Hvorfor vides nok ikke præcist men det gør de.

De betyder at november og decemberfiskeriet kan være helt fantastisk – hvis vandet altså ikke bliver FOR koldt. Store overspringere med blanke skæl tages hvert år på flue i denne periode på Stevns og Møn – bl.a. denne smukke 8 kilos fisk.

Er havørredstammerne så tilpasset de forskellige saltholdigheder i de danske farvande?

Peter Larsen og kollegaer fra DTU Aqua har forsket en del i havørredernes lokale tilpasninger og et interessant studie fra 2008 påviste en sammenhæng imellem forskellige stammers evne til at håndtere saltstress EFTER akklimatisering til saltvand. Man har længe vidst at lokale stammer er tilpasset de enkelte vandløb de kommer fra. Det er derfor det er så vigtigt at man avler på åen egne havørreder og ikke bare hælder dem ud på kryds og tværs.

Det nye i dette studie var at studere om havørrederne egentlig var tilpasset saliniteten i havet OMKRING åens udløb. Havørreder trækker jo ikke nær så langt omkring som laks. Og så alligevel ? Man lavede derfor et forsøg hvor man indsamlede havørreder fra Ribe Å og Grenå å. Ribe Å ørreden rammer fuld saltholdighed når de forlader åen, hvor Grenå å stammen rammer 22 promille – altså ikke engang brakke forhold.

Forsøget

Havørrederne blev sluppet løs i bassiner med fuld salinitet og fik tid til at akklimatisere sig. Herefter målte man dels på dødeligheden men også på et såkaldt stressgén ved navn hsp70. Groft sagt kan man sige at jo mere dette gén udtrykkes (benyttes) desto mere stress er havørreden udsat for.

Og her var der en signifikant forskel. Dødelighed og stress var større hos havørreder fra Grenå å end Ribe Å, hvilket altså indikerer at en stamme bl.a. er tilpasset til det kystmiljø som den stammer fra.

Der er altså rigtig god grund til at passe på vores gamle oprindelige stammer. Og hvis de ikke findes mere er det vigtigt at man fortsætter det store arbejde med at elektrofiske efter moderfisk og avle på dem. Ad den vej kan man med tiden simulere evolutionen og skabe bestande som opfører sig hensigtsmæssigt i havet.

Havørreder om sommeren

Om sommeren er det andre faktorer som kommer i spil. I denne sæson er det temperaturen som sætter dagsordenen. Havørreden har sin optimale temperatur omkring 15 grader. Og når vandtemperaturen når op omkring de 20 grader tilbringer de det meste af tiden på dybere og køligere vand.

Det betyder ikke at de ikke kommer ind på det lavere vand. Men de foretrækker steder med god ved og pynter. Her blandes vandet godt op, dybt og køligt vand føres ind i de områder hvor der er mest føde.

Men ingen regel uden undtagelser. Der findes pladser som hen over sommeren kan fiske fantastisk selvom vandtemperaturen er høj. Faktisk hele dagen igennem.

3 kommentarer til “Havørreder, salt og vandtemperaturen?

  1. Flemming Hundahl siger:

    God og lærerig læsning Torben
    Det kunne være at man skulle bruge nogle af de kolde aftener her i vintermånederne, til at sætte sig lidt mere ind i havørredens fysiologi, biologi
    og de 1000 andre ting, som gør det nemmere at lokalisere dem og få dem til at nappe fluerne 🙂

    1. seatrouting siger:

      Tak skal du ha’ Flemming 🙂 Ja – det er godt at have styr på det basale omfring fiskens fysiologi. Jeg kan anbefale “Havørred, Havørred” af Kurt Malmbak. Den er efterhånden en oldsag, men kommer godt omkring emnet.

      Mvh Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *