Seatrouting – kystfluefiskeri efter havørred

Læs og lær om havørredfiskeri på kysten med flue

Hvordan er det nu med , salt og vandtemperaturen?

Havørreder, salt og vandtemperatur ? Hvorfor nu det? Det er , det er koldt – men det kunne godt være koldere. Der bliver stadig fanget fint med på de mere åbne kyster. De er med andre ord ikke trukket ud på dybere vand eller ind i bunden af fjordene, som de ville gøre hvis temperaturen var blot få grader lavere. Men hvordan er det nu det er med salt og ? Det kan du læse lidt om her.

Lidt om havørredens fysiologi

Den voksne havørred har som sådan ikke problemer med hverken rent ferskvand eller hardcore saltvand på 35 promille. Udfordringerne opstår først når temperaturen når ned i nærheden af frysepunktet – altså temperaturer under 4-5 grader.

For at forstå dette skal vi tage et kort kig på havørredens fysiologi. Havørreden har inde i kroppen en på ca. 10 promille. I fuldblods saltvand vil den højere i det omgivende vand konstant “trække” vand ud af havørreden gennem skindet. Havørreden bliver “tørstig”, drikker noget saltvand og må så siden skille sig af med saltet hvilket gøres gennem gællerne. Denne udskilning af salt er energikrævende for havørreden og da den er koldblodet, falder stofskiftet med temperaturen og det bliver sværere for den at komme af med saltet. Den er derfor nødt til enten at finde varmere vand (på dybere vand) eller fortrække til områder med mindre salt. Helt kort fortalt.

Salt i de danske farvande

Det kan vi fiskere bruge i vores vinterjagt på havørred. Da jeg som barn/ung rendte rundt på de nordjyske kyster – ja så blev havørredjagten på kysten indstillet hen over vinteren. Hvis man ville fange overspringere/grønlændere – så var det en tur til de nedre dele af åerne. Kysten var lukket land.

Fang flere havørreder med god planlægning

Sådan er det ikke længere syd på i Kattegat og i fjordene. Her falder saltindholdet gradvist ned igennem kattegat og man møder ofteen stor gradient imellem Storebælt og Østersøen (se billedet og besøg DMI for at se andre områder). Hvor gradienten præcist ligger afhænger rigtig meget af vindforholdene i tiden op til. Østenvind og søndenvind presser typisk gradienten længere op i Kattegat. Sydvesten, Vesten og nordenvind har den modsatte effekt.

Saltholdighed omkring smålandsfarvandet - hvor er der havørreder

Saltgradienten imellem Storebælt og Østersøen fredag 30/1-2015

Det betyder indirekte at havørreder har det bedst i saltholdigheder svarende til Østersøens, så længe der er føde nok. Og dette er noget af forklaringen på hvorfor havørrederne kan være så store i , på , og . I disse områder skal de ikke bruge så meget energi på at opretholde saltbalancen, så den energi kan bruges på rå muskelmasse istedet. Det er nok også derfor at det er påvist, at havørrederne gladeligt tager turen fra Nordjylland og hele den lange vej til Østersøen.

Hvor meget kan saltholdigheden så være ved en given vandtemperatur for at man samtidig kan forvente at fange en havørreder?

Temperaturen i farvandet omkring Lolland/Falster 30/1-2015 - havørred

Temperaturen i farvandet omkring Lolland/Falster 30/1-2015

Ja det er jo et godt spørgsmål. Jeg havde en forventning om at finde en fin graf i den videnskablige litteratur, som kunne illustrere dette, men desværre har jeg ikke fundet et ordentligt studie af spørgsmålet så her må erfaringerne få lov at råde. Men de sociale medier kan i hvert fald afsløre at der fint kan fanges havørred i det meste af Kattegat pt, så det er bare om at komme ud.

Er havørredstammerne så tilpasset de forskellige saltholdigheder i de danske farvande?

Min gamle studiekammerat Peter Larsen og kollegaer fra DTU Aqua har forsket en del i havørredernes lokale tilpasninger og et interessant studie fra 2008 påviste en sammenhæng imellem forskellige stammers evne til at håndtere saltstress EFTER akklimatisering til saltvand. Man har længe vidst at lokale stammer er tilpasset de enkelte vandløb de kommer fra – det er derfor at det er så vigtigt at man avler på åen egne havørreder og ikke bare hælder dem ud på kryds og tværs. Det nye i dette studie var at studere om havørrederne egentlig var tilpasset saliniteten i havet OMKRING åens udløb. Havørreder trækker jo ikke nær så langt omkring som laks. Og så alligevel ? Man lavede derfor et forsøg hvor man indsamlede havørreder fra Ribe Å og Grenå å. Ribe Å ørreden rammer fuld saltholdighed når de forlader åen, hvor Grenå å stammen rammer 22 promille – altså ikke engang brakke forhold.

Havørrederne blev sluppet løs i bassiner med fuld salinitet og fik tid til at akklimatisere sig. Herefter målte man dels på dødeligheden men også på et såkaldt stressgén ved navn hsp70. Groft sagt kan man sige at jo mere dette gén udtrykkes (benyttes) desto mere stress er havørreden udsat for. Og her var der en signifikant forskel. Dødelighed og stress var større hos havørreder fra Grenå å end Ribe Å, hvilket altså indikerer at en stamme bl.a. er tilpasset til det kystmiljø som den stammer fra.

Der er altså rigtig god grund til at passe på vores gamle oprindelige stammer.

Én kommentar til “Havørreder, salt og vandtemperaturen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.