græsmarken

Kørselsvejledning: https://goo.gl/maps/7FVPG

Græsmarken er en af de pladser som jeg holder meget af og har dyrket en del. Pladsen består af et dybt badekar som løber fra parkeringspladsen og ca 500m mod nordvest hvor det ender i et lille rev.

Jeg har noteret mig at der oftest er fisk i den sydøstlige halvdel, samt at fiskene under stille forhold trækker på ydersiden af badekarret. Under disse forhold kan man, under højvande, passende tage en flydering med og padle ud på revlen hvorfra man kan fiske indad. Når det er lavvande kan jeg, hvis jeg vader dybt, nå revlen med mine kast og her oplever jeg ofte at fluen tages efter ganske få indtag. Til gengæld kommer de helt ind foran en når der er gang i vandet.

Om foråret kan der være langt imellem de store fisk på Græsmarken, men på stille dage kan man opleve et fint sightfiskeri efter mindre ørreder. De går og græsser tanglopper på bagkanten af badekarret.

Det kan godt betale sig at besøge pladsen når der er en god sydvestenstorm ind. Her vil man kunne spotte eventuelle revlegennembrud som kan være svære at se ellers. Fiskene æææælsker revlegennembrudene.

Græsmarken er et lækkert badekar

Lidt video fra pladsen: 

Læs mere om fiskeri i badekar her

Afsluttende – en lille beretning fra en af de dage hvor det gik mindre godt ved Græsmarken.

Søndag morgen skulle endnu en ny plads prøves. Et check af strøm, vind og tidevand indikerede at det ville være et fint sted at prøve og da jeg har læst godt om stedet her og andre steder var det bare om at komme af sted.

Jeg ramte kysten netop som det lysnede i øst. En meget svag vind skråt ind fra venstre gjorde at der var havblik og jeg startede med at dunke Nightskateren ud over vandet. Inden længe var der kontakt med den første fisk som vendte bag fluen få meter fra land, men den ville ikke mere. Dejligt at se at der var gode fisk på plads.

Der var ikke flere som viste interesse for skøjteløberen, og da det efterhånden var lysnet nok kom kobberbassen på og jeg forstsatte traveturen. Vinden var frisket herligt op fra venstresiden, så den rolige overflade var erstattet af fangstfremmende rifler. Efter et par timers fiskeri huggede en fisk omkring målet – den strøg i vejret og stak derefter hovedet i en tangbusk. Pling! Ørrederne 1 – Torben 0.

Kort efter var der bud efter Bassen igen – denne gang en undermåler som fulgte helt ind hvor efter den røg af. Ørrederne 2 – Torben 0.

Kastet umiddelbart efter fik jeg et rigtig godt hug på kort line. Jeg så fisken, som jeg vil vurdere til 50-60 cm ruske hovedet fra side til side – hvorefter det atter sagde pling. Ørrederne 3 – Torben 0.
Herefter var der noget stilstand 2 til 3 timer (henover højvandet). Jeg fik udforsket resten af stykket og vendte så tilbage og startede forfra. Et ældre ægtepar stoppede og fik en snak. ”Joeeeh – her var da fisk, men de vil ikke så gerne blive siddende” måtte jeg forklare. De satte sig i solen 100m fra mig, og jeg fortsatte.

Et kvarter senere havde de gamle solbadet færdig og kom hen imod mig. I samme øjeblik huggede en fin fisk. Fast fisk! En 50 cm fisk stod skråt ud af vandet – og atter en gang sagde det Pling! Denne gang var det en vindknude som jeg dovent havde ladet sidde. Jeg har købt en scierra a.n.t #6 til supplement for min 20 år gamle Sage #8 og den kræver åbenbart lidt tilvænning for der var markant flere vindknuder end normalt. Denne gang blev der bandet højt og mit temperament var nu efterhånden i den mere arrige ende. ”Næeeeeh – sprang den snørren?” spurgte de gamle. ”Hrrrrmfff ja!”, kunne jeg svare. Ørrederne 4 – Torben 0.

Et ”Perfection Loop” blev knyttet og en ny spids kom på. En ny Basse kom i enden af denne og jeg fortsatte. Jeg var ikke nået mere end 10 meter længere før der atter var hug af en fisk i samme størrelse. Jeg rejste stangen til modhug endnu en gang. Og traditioner skal jo ikke brydes – så ”Pling”! Denne gang var det såmænd det friskbundne ”Perfection Loop” som gav efter og jeg var nu på nippet til at omdanne den nyindkøbte stang til spyd og efterfølgende se om jeg nu kunne ramme Fyn. Ørrederne 5 – Torben 0.

Jeg kender efterhånden mig selv godt nok til at vide, at jeg i sådan et stadie af arrigskab bør tage hjem. Aftalen med fruen var også ved at løbe grundigt ud. Men det kræver stor viljestyrke at rive sig fri fra en plads som fisker godt UDEN at have fået fisk. Til sidst lykkedes det dog. Jeg gik tilbage til bilen og pakkede sammen. Jeg ringede til fruen som klogt opfordrede mig til at sætte mig med en kop kaffe og få raset ud inden jeg kom hjem. Det gjorde jeg så – satte mig ned på toppen af en skrænt. Kiggede ned over stykket hvor en ny fisker var på plads. Tænkte over at alt havde været perfekt (altså lige bortset fra det med fiskene): Mine tidligere utætte waders var blevet lappet ordentligt, så sidste weekends kolde venstrefod var erstattet af en varm ditto. Jeg havde fundet et godt nyt sted som pt. brillerede ved fraværet af garn og hvor der faktisk kun havde været én undermåler ud af fem. Det er jeg ikke vant til. Min strategi for dagen havde holdt – vind, tidevand og strøm havde understøttet fiskeriet og jeg havde haft flere kontakter end normalt. Efter kaffen var humøret vendt – og jeg tøffede hjem til familien.