Havørredpladser i Danmark
Lystfiskere i almindelighed og havørredfiskere i særdeleshed har ry for at være et hemmelighedsfuldt folkefærd der ikke deler hemmeligheder og havørredpladser med hvem som helst. Det vil seatrouting.com rigtig gerne være med til at lave om på.
På disse sider vil man derfor kunne finde beskrivelse af nogle af de havørredspots, som jeg fisker mest og derfor kender bedst. I mine turrapporter vil jeg heller ikke skjule hvor jeg har fisket med mindre jeg er blevet inviteret til pladsen af andre eller der er fare for at folk kommer rendende pga bonanza.
I åbenhedens hellige lys og i erkendelse af, at der findes så uendeligt mange lækre fiskepladser derude, vil jeg samtidig gerne invitere DIG til at lave beskrivelser af nogle af de pladser som DU fisker meget på. Og som du måske kunne have lyst til at dele med andre.
Beskrivelserne må meget gerne krydres med billeder, luftfotos og videoer fra havørredpladserne. Pladsbeskrivelser+billeder kan så sendes til mig og så vil jeg lægge dem op på sitet. Jeg forbeholder mig dog ret til at rette stavefejl og diverse sproglige mærkværdigheder inden publicering.
Mener du ligeledes, at du har et eller flere gode links med gode danske havørredpladser, så kontakt seatrouting.com så vi kan få linket med på denne side
Jeg koncentrerer selv mit fiskeri omkring de vest-/sydsjællandske pladser, men det betyder ikke at der ikke kan ligge en beskrivelse fra eksempelvis en kystplads på Mors.
Savner du inspiration til hvordan du kan planlægge din tur bedst muligt, så læs med her.
Seatrouting.coms egne pladsbeskrivelser
- Egerup
- Græsmarken
- Klinteby
- Røsnæs (Moserne/Naturskolen)
Andre beskrivelser af kystpladser:
Havørredpladser på Sjælland
Havørredpladser på Fyn
Havørredpladser i Jylland

Morgen på Møn – en af de berømte danske havørredpladser