Freden ved vandet – er det ikke det vi ønsker?

Mindful fishing – hvad er nu det?

Wupti – således flyttedes bloggens fokus pludselig imod noget , som jeg ikke havde forventet. Baggrunden for dette indlæg er nogle af de seneste ture jeg har været på, og jeg har efterhånden brugt lidt tid på at tygge på problematikken. Hvis du er barn, ung, ikke har små børn eller har voksne børn, kan du (næsten) roligt læse videre. Men – hvis du har små børn (måske endda en del af dem) kan dette også være aktuelt for dig.

For at starte ved min egen navle, så har jeg tre drenge imellem 0 og 7 år, så der er med andre ord tryk på i dagligdagen. Jeg forsøger at tilrettelægge mit fiskeri, så jeg ikke er væk hele dage – dvs. At jeg i foråret tager ud morgen og aften og i efteråret primært om morgenen. På denne måde kan jeg være nogenlunde til stede sammen med familien i dagtimerne. Typisk betyder det, at jeg er ude een gang om ugen – oftest en af weekendmorgenerne. Ikke sjældent er der en bagkant på turen – unger der skal til fødselsdag, sport etc, så tiden er knap – oftest max. 3 timers fiskeri. Og netop disse tre forjættede timer har i min bevidsthed udviklet sig til ugens absolutte højdepunkt – en tid jeg ser frem til igennem hele ugen og nogle gange så meget, så jeg har svært ved at sove aftenen inden – som et lille barn før sin fødselsdag.

Det er der for så vidt ikke noget galt i, men det betyder et stoooort forventningspres til selve turen. Alt skal helst gå op i en højere enhed og jeg skal helst vælte mig i fisk. Kaffestunden med piben på stranden bliver ikke prioriteret for jeg skal jo kaste og kaste og kaste for jeg SKAL jo fange de der skide ørreder. Så jeg kan komme hjem og stolt vise fangsten frem til familien under høje bifald – eller noget. Fraværet af fisk, mistede fisk og evt grej der driller, giver en støt stigende irritation som sniger sig længere og længere ind på mig. Kastene begynder at køre dårligere og dårligere – for hurtig kasterytme fører til at bagkastene går ned i stenene på stranden – med knækkede kroge til følge og deraf følgende ENDNU større irritation. Den onde cirkel er komplet.

Løsningen

Personligt er jeg nået frem til at DET SGU SKAL VÆRE LØGN. En fisketur skal ikke afhænge af om man fanger noget eller ej. En fisketur skal gerne være noget hvor fangst er en velkommen sidegevinst, men hvor turen OGSÅ har været det hele værd selvom fangsten udebliver. Sådan har det været før – og sådan skal det være igen! De jagende marsvin, den flotte solopgang, de andre fiskeres flotte fangster SKAL pinedød være nok!

Når det så er sagt, (og det er nu alle de med oceaner af tid skal lytte) så vil jeg opfordre læserne med tomme kalendere til at værdsætte netop dette. Tænk hvor mange gode oplevelser jeg selv gik glip af som studerende. Med en kalender som var blød og fleksibel som smør, havde der været basis for verdens fedeste ture med bagkanter som kunne slettes med et pennestrøg hvis nu fiskeriet var godt. Jeg tænker ofte på min studeiekammerat Brian, som under en forelæsning torsdag formiddag pludselig rejste sig og sagde: “Jeg bliver nødt til at tage til Karup å”. Det havde væltet ned hele det sidste døgn efter lang tids tørke så han vidste at der ville være masser af fisk på finnerne. Så han tog afsted – og fangede inden for 12 timer hele to havbasser over 8 kilo! Så husk det nu – sæt pris på friheden. Den er dyrebar og har tendens til midlertidigt at indskrænke sig når familien skal udbygges. Meeeen mon ikke den vender tilbage? 😉

Hvad er dine erfaringer? Er det bare mig der har kuk i kysen eller kan billedet genkendes? Under alle omstændigheder er opskriften klar: Be mindful about your fishing young padawan!