Når vi fisker sammen med andre sørger vi ofte for at holde god afstand. Både når det er fiskere vi kender, men måske særligt når det er fremmede vi møder på kysten. En oplevelse i dette forår har dog gjort, at jeg fremover oftere vil fiske tættere på medfiskerne end jeg tidligere har gjort

På tur med et tysk filmhold

Et tysk filmhold fra fiskemagasinet “Blinker” tilbragte nogle dage i starten af april på Falster, Lolland, møn og sydsjælland og jeg havde sagt ja til at guide dem en enkelt dag på Møn.

I hele ugen op til havde der været tryk på østenvinden og Møn sejlede i kalkvand i mængder der nærmest umuliggjorde fiskeri. Den tyske flok havde de forudgående 2 dage fisket på egen hånd på Møn og var nået frem til samme konklusion som jeg: Vi må væk fra øen.

Knudshoved odde

Første spot lå på sydsiden af Knudshoved odde, hvor østenvinden ville skabe god røre i vandet og på vejen til pladsen blev jeg instrueret i deres setup. Der var kun to mikrofoner til rådighed til 4 fiskende mand, så vi skulle fiske tæt sammen, så dialogen kunne opfanges. Det betød at vi gik med max 5 meters mellemrum. Forrest gik Johannes med fluestang (og mikrofon), dernæst Florian med bombarda (uden mikrofon), den fiskende havbiolog Björn (med bombarda og mikrofon) og til sidst jeg selv (uden mikrofon – insisterende på at gå sidst som guide).

Et ca 500 meter langt badekar lå for vores fødder og vi lagde strategien: Start i den østlige ende og fisk med god fart igennem hele karret. Fluestængerne kunne række halvvejs ind i det og bombardafolket kunne de fleste steder nå bagkanten.

Efter få kast viste de første fisk sig og da de gik tæt på os var det forreste mand, som hurtigt lagde sig i front. Det blev også til enkelte fisk til bombarda fiskerne og sågar også en til mig “bagest i toget”. Ingen kæmper men typisk fra målet og op til ca 47 cm.

Der blev fanget fisk (12 i alt) og det blev skildret både fra drone og af kameramanden i vandet. Efterfølgende blev situationen analyseret på vej til bilerne: Fiskene havde gået tæt på, havde været jævnt fordelt igennem badekarret og forreste mand havde nappet 2/3 af dem. Nok det billede man typisk vil opleve i den situation på denne tid af året, hvor havørreden er sulten og grådigt kaster sig over det meste der rør sig.

klinteby

Efter et kort stop ved Burger King stod den på Klinteby.

En enkelt mand var ved at pakke sammen. Han havde haft kontakter, men ikke fanget noget. Vi diskuterede lidt om vi skulle tage den fladere del mod øst eller klintekysten mod vest og endte på sidste løsning. Imens vi gjorde klar og fik overstået dronefilmeriet dukkede to spinfiskende piger op, som kom afsted mod pladsen før os.

Vinden var taget til og højvandet var lige om hjørnet, så vi var enige om at få fisket inderste badekar godt af. Der kunne sagtens gå en fisk eller to.

Imens tyskerne fiskede ville jeg lige snige mig længere ud, for at se hvor langt pigerne var nået og da jeg kom tilbage var “futtoget” nået tæt på den første pynt. Tanken strejfede mig – gad jeg overhovedet tage plads i toget? Men forholdene var perfekte, de ville gerne have at jeg var fiskende guide og hvem ved – selv blind høne kan som bekendt finde korn bagest i et tog 🙂

storfisk!

Jeg havde vel taget ca 10 kast da det føltes som en god gang bund i den anden ende. Og – ganske klichéagtigt – begyndte bunden søreme at bevæge sig. En stor hale stak snart ud af vandet og afslørede en noget anden fisk end de første. Men at bedømme på den maglende saft og kraft i den, kunne det sagtens være en nedfaldsfisk. Et spring kort efter fjernede enhver tvivl – det var en stor stærk og fed forårsfisk. Præcis en af dem vi var på udkig efter.

Fighten gik utroligt smertefrit. Den rullede lidt for meget i overfladen, og selv om presset blev lettet på den fortsatte den. Det kunne let gå galt. Johannes havde nettet med i vandet og første gang den kom ind røg den i nettet. 68 cm og 3,5 kg ( med tobis i maven).

Høj jubel fra alle. Fede billeder til filmen og endelig en ordentlig fisk til flokken)

Efterrationaliseringer

Efterfølgende faldt vi i snak. Hvordan kunne det ske? Hvorfor havde Johannes ikke nappet den, hvis den var indenfor kasteafstand? Björn (nummer 3 i toget) mente at han havde haft en kontakt. Var det ham der havde trukket den med ind til mig? Det var det nok ved nærmere eftertanke.

Og siden har tanken rumsteret. Jeg ved det jo godt. Jeg har læst om det men egentlig aldrig oplevet det på egen krop: Spinfiskere (og bombardafiskere) har ofte følgere med ind. Og når de så er inde under land bliver de tilgængelige for os fluefiskere, som (måske) kan servere agnen mere varieret og indbydende og dermed udløse et hug.

Det er i hvert fald ikke sidste gang at jeg har klæbet mig til rumpetten af en spinfisker. Problemet kan være at de ofte er noget mere stationære end vi fluefiskere, men det gælder bestemt ikke for alle. Men husk nu lige at aftale det med naboen inden du bare kaster dig ud i det for det er et klart brud på “de uskrevne regler” at fiske så tæt på andre.

Når naboen er fluefisker

Det er ikke kun spinfiskere, der kan gavne som naboer. Selv har jeg ofte fisket tæt på kammerater med godt resultat. Man kan nemlig dele fiskeriet lidt op. Førstemanden kaster mere på langs af kysten imens nummer to kaste vinkelret på og evt vader lidt dybere. På den måde kan man holde et højere tempo og få dækket mere vand end man kan gøre som enkeltperson. Og er fangsterne så ulige, kan man jo bare bytte om.

Der er dage hvor jeg selv helst fisker alene, men oftest er det rigtigt hyggeligt med noget småsnak undervejs på turen nedad kysten

Du kan se traileren til filmen her