lystfiskerstrategi 2018

En ny lystfiskerstrategi blev Torsdag d. 26/10-2018 præsenteret af minister for fiskeri og ligestilling Eva Kjær Hansen til et arrangement i Assens. I alt fordeles 32 millioner til forskellige tiltag som har til formål at øge national såvel som international interesse for dansk lystfiskeri. Men er pengene brugt og prioriteret fornuftigt?

Den nye lystfiskerstrategi

I korte træk kan lystfiskerstrategien og fordelingen opridses således:

  1. 22 mio bruges på “Center for kyst- og lystfiskerturisme” som skal placeres i Assens på Fyn. Det nye center skal fungere som et nationalt fyrtårn for lystfiskerturisme, og det skal styrke formidlingen og markedsføringen af de gode muligheder for lystfiskeri, der findes i lokalområdet.
  2. Ny digital platform til 6 mio. Som en del af lystfiskerstrategien afsættes 6 mio. kr. til udvikling af en digital platform for lystfiskeri i Danmark. Platformen skal fungere som én fælles indgang til lystfiskeri, uanset fiskerens niveau og nationalitet. Forankres hos “Center for kyst- og lystfiskerturisme”.
  3. Målrettet markedsføring for 1 mio. I den ny lystfiskerstrategi afsættes 1 mio. kr. til konceptudvikling inden for segmentering af lystfiskerturisme med henblik på mulighed for styrkelse af turisterhvervets markedsføring af danske lystfiskerdestinationer. Forankres hos “Center for kyst- og lystfiskerturisme”.
  4. 3-årig brandingplan til 2 mio der skal markedsføreDanmarks bedste fiskeområder for målgrupperne. Brandingplanen skal også rettes mod udlandet, herunder mod det store potentiale hos bl.a. tyske lystfiskere . Forankres hos “Center for kyst- og lystfiskerturisme”.
  5. Støtte til frivillige indsatser til 1 mio. Frivillige ildsjæle yder en stor indsats i arbejdet med at genskabe gode , udsætte fisk, uddanne lystfiskere, skaffe flere medlemmer til foreningerne og guide turister. En styrkelse af det lokale, frivillige arbejde vil kunne øge værdien og synligheden af indsatsen. Forankres hos “Center for kyst- og lystfiskerturisme”.

Den fulde lystfiskerstrategi kan læses her

Fiskepres

Som lystfiskere har vi en oprigtig interesse i at lystfiskeriet udbredes til flere og at der sælges flere fisketegn. Det er nemlig primært fisketegnsmidlerne der finansierer de mange restaureringsprojekter og udsætninger der foretages rundt omkring. Men fordelingen af fiskepresset er meget ujævnt fordelt rundt omkring i landet. Formentlig med Fyn som det sted hvor presset er størst.

Olivier havørred

Oliviér kom hele vejen fra Sydfrankrig for at fange en . Det er blandt andet den slags turister som ministeren vil gerne have flere af

Mange stiller derfor et berettiget spørgsmål om, hvorvidt nogle dele af landet kan klare et endnu større fiskepres som følge af denne lystfiskerstrategi. Den overvejende del af de pladser jeg selv fisker på kan godt klare flere fiskere, men der er bestemt pladser som ikke har behov for flere. Nogle mener at fiskene er blevet færre og mindre og skyder skylden på et stigende fiskepres.

Personligt mener jeg at folk sammenligner fangsterne i dag med “de glade dage” fra kystudsætningernes tid, hvor man udsatte havørrederne direkte på kysten frem for i vandløbene. Yngeldødeligheden i vandløbet kunne groft sagt springes over og resultatet var flere og større fisk. Men alle fisk der bar præg af at være udsatte, med forkrøblede finner og med det resultat at de blandede sig med de oprindelige vilde bestande, som er genetisk tilpassede til netop et bestemt vandløb og opvækstområde.

Heldigvis blev denne praksis stoppet, for den var ødelæggende for de vilde stammer og bestemt ikke bæredygtig.

En forkert prioritering?

Et national center for lystfiskeri er for så vidt velkomment. Men det er ærgerligt at kun 3% af pengene fra denne lystfiskerstrategi går til det frivillige arbejde. De frivillige kræfter er og har været det bærende i forhold til vandløbsrestaureringer, elfiskeri og udsætninger. Uden frivillige kræfter ville dansk kun være en skygge af sig selv. Jeg havde derfor gerne set at man fra ministeriel side havde anerkendt og belønnet dette arbejde i en noget højere grad.

Frivilligt arbejde kræver store afsavn fra familie og andre vigtige ting som også kræver tid og når belønningerne udebliver eller arbejdet ødelægges af udefrakommende kræfter,  kræver det store kræfter “at komme op på hesten igen”. En anerkendelse af dette arbejde havde været på sin plads. I dette tilfælde virker den ene mio nærmest som en slags trøstepræmie.

Regeringen vil høste men ikke så

Det kan undre, at en regering som startede valgperioden med at ville fjerne 10.000 km vandløb fra vandplanerne og som siden har åbnet op for endnu flere havbrug nu angiveligt mener, at rekreativt fiskeri pludselig er meget vigtigt. Men træerne vokser da heller ikke ind i himlen:

Målet er, at vi skal have endnu flere vandløb, der kan reproducere sig selv, så det på sigt bliver overflødigt at sætte for eksempel ud. Det ødelægger lystfiskeriet ikke, tværtimod sikrer lystfiskeriet, at der bliver flere midler til naturfremme, fortæller Eva Kjer Hansen med henvisning til, at en stor del af pengene fra salget af fisketegn går til naturgenopretning.

Problemet her, er den store forskel i tidshorisonter. Et øget lystfiskeri vil kunne etableres indenfor få år. Virkninger af vandløbsrestaureringer vil tage meget længere tid. Man høster altså før man sår. Det er altså lidt snakken om hønen og ægget. Hvad kommer først?

Øget fiskerikontrol

Fiskerikontrol havørred

Fiskerikontrollen bør styrkes

En ting er vandløbsmiljøet. Noget andet er kontrollen med fisk og fiskere. De seneste år er fiskerikontrollen blevet beskåret yderligere på trods af en stadigt voksende bestand af UV-jægere, stigende problemer med ulovlige garn og nu en lystfiskerstrategi som vil betyde flere fiskere.

Der er derfor god grund til at frygte, at fiskerikontrollen i fremtiden får endnu sværere ved at passe sit arbejde. Jeg havde gerne set at en del af pengene fra denne lystfiskerstrategi (eller andre steder) gik til en bedre fiskerikontrol. Det ville betyde et hurtigt og mærkbart løft af kvaliteten på lystfiskeriet. Og det hører under samme minister.

Gør havørreden til “gamefish”

Et andet tiltag som passende og relativt gratis ville kunne bedre lystfiskeriet, ville være at løfte havørreden til “gamefish”. Altså en art, som kun må fanges og hjemtages på stang. Det ville sammen med en øget indsats imod ulovlige og fiskeri efter min mening betyde at vores bestand ville være endnu mere moden til et øget fiskepres.

Husk på at en stangfanget havørred har en værdi på ca 4100,- kroner i form af grejsalg, overnatninger osv. En garnfanget havørred skal nok være heldig hvis det tilsvarende beløb er 1/10 af dette. Og det er penge som primært ryger i fangerens lommer.

Bæredygtighed

Skal den nye lystfiskerstrategi være bæredygtig, er det vigtigt at lovgivningen også gøres mere bæredygtig i form af en maximal grænse for antal hjemtagne fisk, udvidede fredningstider osv. Eva Kjer hansen havde lovet at en ny bekendtgørelse for fiskeriet på Sjælland ville sendes i høring i 3. kvartal i år. Det er endnu ikke sket, men håbet er, at nogle af disse tiltag bliver medtaget og kommer til at danne præcedens for resten af landet.

Derudover er det vigtigt at nye fiskere uddannes i bæredygtigt fiskeri jvf Eva Kjer Hansens udtalelse ovenfor. “” er ikke altid lige let at gøre mest hensigtmæssigt. Derfor må håbet må være , at promoveringen virkelig udmøntes på en måde så nye (og gamle) lystfiskere uddannes på fornuftig vis. Ellers ryger bæredygtiheden hurtigt.

DSF og FZ  er ikke ubetinget glade

Forbundet har været med i udarbejdelsen af den nye lystfiskerstrategi men er ikke ubetinget lykkelige for resultatet. “Skal Danmark for alvor udvikle sig til et Mekka for lystfiskeri, skal miljøet forbedres”, mener Kaare Ebert fra .

Er der ingen fisk, er der ingen fiskere. Det handler om at forbedre vandløbene. De er maltrakteret i dag og skal restaureres. Naturgrundlaget skal simpelthen forbedres. Her skal man have fundet en løsning med landmændene.

Gordon Henriksen fra Fishing Zealand er heller ikke helt begejstret:

Jeg tillader mig altså at være oprigtig skuffet over, at de mange tiltag om bæredygtig fiskeriforvaltning, som blev drøftet, slet ikke er kommet med, og at de gode tanker om naturgrundlaget og fiskebestandene ikke fylder langt mere, end de gør.

Tillykke til Assens

Det nye center kommer til at ligge i Assens. Det giver god mening at placere det på Fyn for det var her eventyret startede og det er her man har den største erfaring og ekspertise. Man har angiveligt også arbejdet hårdt for at placeringen skulle være her. Det er lykkedes – og stort tillykke med det.

Håbet må være at man bevarer det nationale mål for øje. Dels fordi grænsen for flere fiskere på selve Fyn ifølge mange allerede er nået. Men også fordi der er mange pladser og lokaliteter i resten af landet som bedre kan klare et større fiskepres.

Under alle omstændigheder bliver det spændende at følge de mange tiltag der alle skal forankres i det nye center.

Hvad mener du?

Hvad mener du om den nye strategi?

Er den ren varm luft op til et valg for at tilfredsstille nogle lystfiskere, som blev trådt over tæerne i starten af valgperioden?

Er fordelingen af midlerne rigtig?

Eller skulle man helt droppe strategien og istedet bruge pengene på andre tiltag?

Smid en kommentar herunder eller på Facebooksiden:

Kommentarer?