Aften på Omø

Bloggens læsere var blevet advaret på Facebook. Lysten til at blogge var pist væk og der blev gjort tunge overvejelser om hvorvidt den overhovedet skulle fortsætte. Forårsturene var få og spredte og uden synderlig succes, hvilket ikke just hjalp på på lysten til at skrive. Men pauser skal der være plads til, og nu er gnisten til både fiskeri og skrivning ved at indfinde sig igen. Denne gang skal det handle lidt om den proces jeg har været igennem – og så skal det handle om bonanzafiskeri på .

Om manglende lyst

Ja, det lyder næsten som noget der kunne være pillet ud af et herreblad for midaldrende mænd. Så hvis du vil springe den del over og hoppe til fiskeriet, så gør endelig det. Men jeg havde gået i lange og svære overvejelser om bloggens fremtid. Jeg syntes at den var kommet for langt væk fra udgangspunktet og røget mere og mere i den fælde, hvor det bare handler om mange og store fisk frem for oplevelserne på dagene med nulture.

Omvendt ved jeg, at mange læsere har savnet indlæggene, og den niche de angiveligt stadig dækker, så “her har i mig tilbage”. Lysten til at komme videre med bloggen er i hvert fald tilbage og så skal man jo smede imens jernet er varmt.

Men lad mig også knytte en kommentar til noget af det jeg oplever når tiden til fiskeri mangler og hvad det så gør ved fiskeriet når man endelig kommer afsted:

Jeg har altid forsøgt at få minimum en tur hver 14. dag og der skal absolut ikke gå mere end 3 uger imellem. Med det interval har jeg stadig føling med fiskeriet og pladserne. Kompasset med “hvor det sker lige nu” opdateres når man møder folk på kysten og skarpheden ved vandet bevares. Går der længere tid, så bliver det svært. Man har ikke styr på pandelampe, kamera, grej og alt det andet, så en pakning tager pludselig dobbelt så lang tid. Og der sker også “et eller andet” ved vandet, hvor jeg på en eller anden mystisk måde mister følingen med fiskeriet.

Tiden der mangler

Flere gange i løbet af foråret kom der længere serier, hvor programmet stod på konfirmationer, fødselsdage, kørsel til spejderlejre og o-løbsture osv. Og når jeg så endelig nåede ud kunne jeg bruge 5 timer på at fange en undermåler. Omkring juni traf jeg så beslutningen om at trække stikket helt fra fiskeriet i en periode og samtidig hoppe af de sociale medier, hvor man jo konstant bombarderes med succeshistorier om blændende fiskeri – vel vidende at det kun ville være for en kort periode.

Jeg var spændt på at se, hvordan jeg ville reagere, men så også frem til IKKE at være denne knurrende stodder, der gik rundt om sig selv i cirkler, når weekenden var optaget af andre ting end lige fiskeri. Og sådan kom det faktisk til at gå. Jeg beviste overfor mig selv (og ikke mindst min familie) at jeg GODT kunne være væk fra fiskeriet uden at blive hele familiens betændte filipens. Det skal “bare” håndteres nu, hvor fiskeriet så småt er ved at blive genoptaget.

Og meget apropos – så følg med på tur til Omø

Omø

Anledningen til at komme i gang igen kom egentlig ikke fra mig selv, men fra Mikkel som skrev en dag på vej hjem fra arbejde. Han og en flok gode fiskekammerater havde planlagt tur til Omø og dens og ville høre om jeg ville med.

Omø fiskepladser

De mest kendte pladser på Omø

Vel vidende, at jeg ville være på en diæt (long story – den skal jeg spare jer for), takkede jeg ja til en halv tur, da jeg også skulle til en fest om lørdagen. Det er noget underligt noget at skulle springe over biksemad, store bøffer, øl, vin og sprut (og alt det andet), for det hører uløseligt sammen med en god og social fisketur. Men jeg var indstillet på at være “the odd fellow” der måtte sidde med grøn the og omeletter imens de andre skulle aspirere til ædedolkenes klub.

Men jeg glædede mig helt vildt – sidste tur til Omø var længe siden og jeg havde selv længe puslet med tanken om at komme derover igen. Flueæsken lignede lort, men jeg vidste at der var 6 relativt friske Guldbasser – det burde række til de 30 timer jeg skulle være med.

Omø har en superfed størrelse til en gruppe på 7 mand som vores. Let og hurtigt at komme rundt og næsten altid fiskbare pladser uanset vejret. Vi skulle selv bo helt ned til vandet ude ved Nordrevet, men ellers er øen og pladserne lette at læse på Krak eller Google Maps. Og det skulle vise sig at der var fisk overalt.

Fredag

Med forventningens begejstring på plads, mødtes vi på havnen ved Stigsnæs og da vi var ombord futtede færgen afsted. 10 minutter før tid da vi var de eneste der skulle med. Hurtigt blev huset inspiceret og grejet pakket ud. Vi vidste at vinden ville ligge omkring de 8 m/s fra SSV, så det begrænsede pladserne fra Fyret og sydpå. Men resten af øen ville være fiskbar.

Martin røg i vandet nedenfor huset. Mikkel og Jesper ville, trods advarsler om vinden, se på badekarene syd for fyret. Kenneth og Henrik ville udnytte at de var ventrehåndede og affiske østsiden af Ørespidsen. Jeg selv havde planer om at tage nordsiden af fyret og den var Tue med på.

Ved fyret

Ved fyret var forholdene næsten bedre end vi havde turdet håbe på. Store bølger rullede ind over revet og lagde sig så til ro på nordsiden og højvandet var lige om hjørnet. Og med den nordgående var vandet spritklart. Vi startede så langt ude som vi turde pga de glatte sten og kunne så, med perfekt kastevind arbejde os de ca 200 m nordpå inden sandbunden startede. Snart fandt vi fiskene i et hul lige inden sandbunden og viste sit værd. Der var ingen kæmper, men nu var vi i gang. Og det samme var Martin som havde fanget 5 UM allerede.

Vi besluttede os for at gå nogle få hundrede meter mod nord og løb ind i Mikkel og Jesper, som tydeligvis var kommet på andre tanker. Her var vandet plumret op og havde lige det rette svæv, men det gav ikke mening at gå 4 mand i halen på hinanden. Vi smuttede derfor tilbage til fyret og gav det endnu et træk inden Tues mave ville have rugbrød hjemme i huset.

Nedenfor huset

Mikkel Hemmeshøj havørred 58 cm

Mikkel med en smuksak på 58 cm

På vejen hjem kunne vi konstatere, at Mikkel og Jesper var forduftet og i samme øjeblik dukkede et par billeder op af en glad Mikkel med to smukke fisk. Der VAR altså andet end småfisk på øen.

Tue strøg ind efter lidt mad og jeg smuttede i vandet nedenfor huset – en plads jeg ikke havde fisket før. Superfin bund med mørke partier indenfor kasteafstand. Samtidig dukkede de to venstrehåndede op og det viste sig at Henrik havde fanget en halvmeters fisk nede sydpå også.

Martin havde reklameret ivrigt for pladsen og havde dels fået en masse fisk og dels fået og set større fisk lige over halvmeteren. Så der var ikke noget at sige til at folk søgte læ nordpå.

Jeg fik fisket mig ud mod spidsen og fandt tid til at tænde op i snaden (som ellers har ligget meget stille det sidste tid). Og kunne konstatere at sådan en pibe bare passer umanerligt godt til en fisketur.

Frokost

Det lykkedes på magisk vis at samle alle omkring frokost, hvilket jo var alle tiders chance for at få en fornemmelse for forholdene. Martin havde oplevet stille vand og fisk i overfladen imellem nordrevet og revkrogen, så det var forståeligt at mange gerne ville tilbringe eftermiddagen der.

Martin ville fiske nedenfor huset og jeg selv var ikke helt færdig med fyret endnu. Men da jeg kom derud var hele den fiskbare strækning plastret til i ruser, så det blev kun til en enkelt gennemfiskning uden fisk.

Vinden havde hen over frokost vist tegn på at den ville lægge sig. Og ganske rigtigt lagde den sig imens solen tittede frem. Temperaturen lå nu på flotte 18 grader og diverse fleecer kunne puttes langt væk.

Ørespidsen

Der var ingen grund til at klumpe sammen på NØ-siden, så jeg begav mig til Ørespidsen, hvor jeg så måtte leve med at skulle kaste over den forkerte skulder. Her var der virkelig fest. Strømmen kom piskende nordfra og i badekarret stod fiskene og mæskede sig. Snart efter dukkede Henrik op og da havde jeg allerede landet 5 af de nuttede små sølvkræ. Men de store hverken så eller mærkede vi.

Vi skiftedes til at gå forrest. Når vi nåede et stykke nordpå forsvandt aktiviteten, så tanken var, at der måske kunne gemme sig enkelte større fisk sammen med de mange små. Da jeg havde haft et par træk nedover hotspottet havde vinden lagt sig endnu mere og da strømmen var aftagende tænkte jeg at jeg måtte ud i bølgerne og se om det kunne give pote. Det viste sig sidenhen at vi var midt i vandskiftet.


En smuk farvet hanfisk smager på Guldbassen og får friheden igen.

Jeg stiller mig ud, så dybt som jeg tør og kaster op imod vinden mod øst. efter få kast får jeg et hårdt hug som desværre ikke bliver til mere. Men jeg har helt klart en fornemmelse af at det er en god fisk.

En stor fisk

Få kast senere er den gal igen og nu bliver den (eller en anden) hængende. En stor mørk hale afslører sammen med Zensens ostehøvlsform at vi er oppe i en helt anden kaliber nu. Jeg pifter til Henrik, men han er travlt optaget. Fisken tager et enkelt stenhårdt udløb på 4-5 meter og går så bare dybt og tungt – og længe. Normalt kan man presse fisk på op til de 60 indad, men denne her flytter jeg ikke.

Tanken om at få linen på hjulet droppes hurtigt og jeg beder bare til at den ikke går amok og linen filtrer. Men den går ingen steder – stadig bare dybt og tungt.

Efter 5 minutter begynder Henrik at fatte interesse og dukker op lige som fisken er ved at være klar til landing. En smuk han på omkring de 3 kilo kan landes og det obligatoriske “hero shot” kan tages.

Jeg får dirigeret Henrik ud på pladsen imens jeg lige selv skal falde ned. Og da jeg selv kommer ud er strømmen skiftet totalt. Nu pisker den afsted sydpå men på V-siden. Vi fisker lidt mere men festen lader til at være ovre, så vi beslutter os for at søge tilbage til huset for at se om ikke der kan pürches lidt sete fisk i det sidste lys.

Aften

Omø aften

Smuk aften nedenfor huset

Vandet nedenfor huset ligger som et spejl da vi kommer ned. Henrik har allerede fanget den første lille fisk inden jeg når ned. Men den overfladeaktivitet vi har håbet på udebliver. Jeg er selv ret fiskemæt og sætter mig ind på stranden for at nyde aftenen og gåseflokkenes flyvende V’er i stedet.

De andres biler ruller mod huset og nysgerrigheden efter deres oplevelser får overtaget. Jeg forbereder aftenens omelet til tonerne af god dansk voksenmobning, imens über-chef Mikkel forbereder de store drenges biksemad 🙂

Lørdag

Lørdagens fiskeri har været ventet af os alle. Vejrudsigten har holdt hvad den har lovet og vi har set frem til en stille morgen og formiddag, hvor vi forhåbentlig kan se frem til godt fiskeri efter sete fisk.

Man kunne frygte, at folk havde tunge hoveder, men den lange fredag havde sat sine spor og allerede klokken 23 var der ro. Uden at nogen havde stukket snablen FOR dybt ned i de medbragte flasker.

Dermed var alle også oppe og klare til at rykke ud i det første lys. Henrik, Martin og jeg selv ville tage til Rensningsanlægget hvor badekarene kan give spændende oplevelser. Som første mand på pladsen kunne jeg konstatere at havet havde lagt sig helt – altså lige som vi ønskede. Til gengæld var der store øer af ålegræs, som krævede lidt behændighed at undgå.

Hurtigt fulgte Henrik og Martin efter og det lod til at Henrik havde mere held med hans plads, for der gik ikke lang tid før dagens første fisk var landet. Og en fin fisk set. Hos mig sker der ingenting. Heller ikke hos Martin, som får listet sig tæt på Henrik inden hans fest er slut. Strømmen tager til uden at det gør noget synderligt godt for fiskeriet og vi vælger at bryde op efter en times tid.

En flok gode fisk

Havørred Omø 60 cm

En 60cm fisk kommer med hjem til gryden.

Jeg selv er opsat på at skridte stykket ud til fyret af, fiske hvor jeg synes det ser godt ud og ellers bare kaste til sete fisk. Henrik og Martin vil til fyret. Efter få 100 meters gang ses en mindre fisk i overfladen og da første kast går ud til den, stikker en 2-kilos farvet ryggen ud af vandet. Det er tydeligvis en fisk på farten, for den laver “delfinfinten” og flytter sig hastigt nedad kysten uden at se ud til at standse op. Så jeg dasker videre. Næsten ude ved fyret dukker en besked op om, at en busfuld spinnefiskere har indtaget revet. Jeg vender derfor om og lister tilbage igen. Det viser sig siden at være en gammel besked som har hængt pga øens dårlige net.

50-100 meter fra den første plads er der igen gang i overfladen. Det er begyndt at blæse op, så der skal kastes skråt eller baglæns. Jeg bemærker at strømmen nu står næsten stille – mon det allerede er ved at være vandskifte? Imens jeg småfilosoferer over det tages Guldbassen hårdt i midten af badekaret. For en gang skyld sidder mit lige som det skal. De mange småfisk har fået mig i form igen.

Lidt til gryden

Uden megen dramatik kan en smuk letfarvet hunfisk landes og den kommer med hjem til gryden. Og så går det eller slag i slag den næste halve time for allerede få kast efter hugger en hanfisk på 54cm på. Og derefter en arrig hanfisk mere på 58cm som virkelig giver en sober fight. Jeg sender dem troligt til de andre efter hver fangst og begynder at komme i tvivl om hvorvidt det er folk fra mit eget hold jeg kan se 300 meter længere fremme.

havvørred omø 58cm


En smuk han på 58cm kommer tilbage i baljen

Men det er det, for da festen er forbi kommer Mikkel og Jesper ned – men for sent. De kaster og affisker efter mine anvisninger, men vandet er stendødt igen. Det er tydeligt for mig at vandskiftene er alfa og omega. Og jeg har været heldig at være på nogle spots hvor der var gode fisk hjemme når skiftet er sket.

Farvel

Jeg får taget lidt billeder men vender så hjem sammen med Jesper og Mikkel. Festen i hjembyen venter.

De andre bliver til søndag eftermiddag og oplever et fiskeri der er for nedadgående. Efter hele 121 fisk på førstedagen ender vi totalt på 237 fisk, hvor alle har fået fisk på over den halve meter.

For mig personligt har det været det rigtige skub til at komme i gang igen, selvom det der med diæt og fisketur er en decideret lortekombination. Og efter en del ture ved Østersøen de sidste år var det en øjenåbner hvor meget de vandskifter KAN betyde. Det havde jeg faktisk helt glemt – men denne weekend var et tydeligt bevis på det.

Tak til gutterne for en forrygende tur og for at bære over med en afviger på diæt 🙂

Til slut lidt af hanfisken på 58 idet den slippes løs

Se nogle af de andre gutters fisk herunder:

Kommentarer?