havbrug færøerne

Dansk Akvakultur håber i et debatindlæg i Altinget at 2018 bliver akvakulturens år. Administratorerne i Facebookgruppen “” er ikke helt enige og har skrevet dette debatindlæg som modsvar mod .

Akvakulturens år i 2018?

Folketinget vedtog i 2017 L111, som betyder at danske havbrug kan udvide produktionen, hvis der etableres kompenserende tiltag i form af tang- og eller muslingeproduktion. Det skete på trods af adskillige eksperters advarsler om, at udvidet havbrugsproduktion i Danmark vil modvirke kravet om god økologisk tilstand i vores kystområder.

Ikke desto mindre håber direktøren for Dansk Akvakultur i Altinget den 18/2-2018, at 2018 bliver akvakulturens år. Men i lyset af de seneste hændelser omkring danske havbrug, er der god grund til forvente, at 2018 i stedet bliver året hvor erhvervets ry bliver blakket grundigt til.

Siden vedtagelsen af L111 har der nemlig været adskillige indikationer på, at havbrugserhverv og tilsynsmyndigheder ikke fortjener den tillid som en udvidelse implicit indebærer.

Sølvlaks og opdrættet i Horsens Fjord

I efteråret 2017 kunne således afsløre, at der gennem flere år ulovligt var opdrættet sølvlaks hos Hjarnø Havbrug A/S. Det førte til et samråd, som udløste at fødevareminister Esben Lunde Larsen igangsatte en kulegravning af havbrugserhvervet. En kulegravning som foresvæver at være yderst tiltrængt, idet samrådet tydeligt viste, at tilsynet med Hjarnø Havbrug og dermed givetvis flere andre, har været mangelfuldt og utilfredsstillende.

Senest har Danmarks Sportsfiskerforbund via aktindsigt afsløret, at havbruget OGSÅ har opdrættet 75.000 havørreder uden at det har fremgået af deres indrapportering til Hedensted kommune og Fødevarestyrelsen. Da det, i forbindelse med efterårsstorme, nærmere er reglen end undtagelsen, at der går hul på burene, er det en hændelse som har endnu mere vidtgående konsekvenser end når regnbueørrederne hvert slipper ud i store antal.

Rene, lokale havørredstammer er vigtige

Der er i Danmark lagt hundredetusindvis af frivillige timer i at reetablere selvreproducerende havørredbestande over hele landet – både i form af vandløbsrestaureringer og forbedringer af fysisk karakter. Trods forbedrede fysiske rammer i vandløbene de seneste år, er udsætningsarbejdet dog fortsat en nødvendighed. Det har været en stor succes de fleste steder i modsætning til de år, hvor man satte havørreder ud direkte på kysten. Havørreden vender nemlig tilbage til det hvori den selv er klækket, men de mange fisk der blev sat ud direkte på kysten var, så at sige, hjemløse. De trak op i tilfældige åer og blandede sig med de naturlige stammer med en genetisk forurening af stammerne til følge. Præcis på samme måde som undslupne havbrugslaks i disse år ødelægger de norske laksestammer.

 

Dansk og international forskning har påvist, at ørrederne igennem tusinder af år er tilpasset til præcis det vandløb/vandområde de er opvokset i. Når stammerne opblandes med udsætningsfisk af ukendt ophav, mistes denne tilpasning i nogen grad. Man blev derfor klog af skade og ændrede praksis, således at de lokale stammer nu fremavles og udsættes i vandløbene i stedet – de mange steder hvor vandløbene stadig er for ringe til at opretholde en naturlig bestand. Det er arbejde som landet over primært bæres oppe af frivillige kræfter.

laver masser af ravage på gydebankerne

De mange årlige udslip af fisk fra danske havbrug er generelt et stort problem for de vilde havørreder. Godt nok må det forventes at hovedparten af de undslupne fisk er regnbueørreder og ikke sølvlaks, havørreder eller hvad man ellers måtte have fyldt i burene uden myndighedernes viden. Men regnbueørrederne udgør også en fare for de vilde havørreder.

havbrug på færøerne

Havbrug på Færøerne (fra WikiMedia)

Havbrugserhvervet læner sig op ad en enkelt pilotundersøgelse fra 2005, når man gang på gang affejer argumentet om, at undslupne regnbueørreder har betydning for havørredens ve og vel. Men som TV2 Øst kunne dokumentere den 18/2-2018 er der i høj grad grund til at følge denne pilotundersøgelse op med flere tilbundsgående undersøgelser.

TV2 Øst kunne vise hvordan undslupne regnbueørreder fra havbruget Musholm A/S i Storebælt, over en flere hundrede meter lang strækning havde gennemgravet gydebankerne 35 km oppe i et vestsjællandsk vandløb. Gydebanker hvor vildfisk få uger inden havde gydt deres æg. Æg som nu er gravet op og aldrig bliver til noget.

Med en øget havbrugsproduktion vil dette ske oftere og oftere og det er svært at se det rimelige i, at en ubæredygtig produktion af luksusprodukter (rogn) til det japanske marked (hvor resterne ender som fiskeaffald), produceret af et japansk firma i Danmark, skal ødelægge dansk natur og de frivilliges utallige timers arbejde.

Myndighederne svækket eller?

Sagen fra Hjarnø havbrug er det seneste eksempel på den svækkelse der er sket på miljøområdet efter at amterne er blevet nedlagt og meget af tilsynsarbejdet er blevet lagt ud i kommunerne. Noget tyder på, at de mindre miljøenheder i kommunerne har svært ved at løfte tilsynsopgaven tilfredsstillende – enten fordi de enkelte miljømedarbejdere skal favne over meget forskelligartede arbejdsområder. Eller simpelthen fordi at visse kommuner vælger at se igennem fingrene med overtrædelser på miljøområdet, fordi forurenerne skæpper i kommunekassen via skatten. Endelig tyder noget på at havbrugene gør mere eller mindre som de har lyst til fordi de ikke rammes på pengepungen. Det samme er ikke tilfældet i Norge, hvor havbrug jævnligt idømmes store bøder når de ikke har styr på deres fisk.

Kulegravning af havbrug er vigtig

Det er således håbet, at fødevareministerens opgave med at kulegrave området vitterligt bliver tilbundsgående. Det er vigtigt, at man har modet til at påpege uhensigtsmæssigheder i tilsynsarbejdet hos de implicerede myndigheder såvel som hos havbrugene selv. Eksemplet Hjarnø Havbrug vidner om potentielt kaotiske tilstande i et erhverv som regeringen ønsker at fremme.

Indlægget er bragt i Altinget den 27/2-2018

 

 

 

Kommentarer?