I de kommende måneder kan du møde på kysten, der endnu ikke lever op til det universelle skønhedsideal om at være fed og blank. Der er mange gode grunde til at genudsætte sådanne fisk, selvom det med lovens ord de fleste steder er lovligt at hjembringe dem. Dette indlæg fra Peter Stoltze er 10 år gammelt og tidligere bragt i Sportsfiskeren. Peter har støvet det af og vil forsøge at klæde dig på til at tage beslutningen, som i sidste ende er din egen – fuldstændig på samme måde som det er om efteråret med de farvede fisk.

Havørredens livscyklus

Idealet for en er ganske entydigt: Den skal være blank og i god . Og så skal den jo selvfølgelig helst være så stor som mulig. Men hvis vi for en kort stund ser bort fra størrelsen, der jo ikke er alt, så må modsætningen til idealet rimeligvis være farvet og tynd. Sådanne fisk kan vi i forskellige afskygninger fange både i åerne og på kysten på stort set alle årstider. Havørreden er en anadrom vandrefisk, hvilket betyder at den gyder i ferskvand, men har sin primære opvækst i saltvand. I den korte udgave forløber et typisk havørredliv som følger:

Peter Stoltze med slank havørred

Forfatteren med en af de nævnte “havørredtyper”

Havørredægget klækkes i ferskvand, og ynglen lever af forskellige vandlevende smådyr. Ungfisken bliver efter 1-2 år til en blank smolt, der er klar til at vandre i havet for at æde sig tyk og stor. Efter 1-3 år begynder fisken en årlig cyklus med indvandring til ferskvand, gydning og efterfølgende udvandring til saltvand. Dette mønster fortsætter til fisken dør. I faktaboksen ”De mange navne” kan du læse om de betegnelser, som vi lystfiskere bruger om havørreden i forskellige faser af dens liv.

I skitserede livsforløb er der perioder, hvor vi som sportsfiskere gerne vil fange havørreden. Og der er perioder, hvor havørreden er en knapt så attråværdig fangst. I ferskvand er der – alt andet lige – størst prestige forbundet med blankfiskene, der fanges i den første del af sæsonen. I saltvand er vi glade for de blanke fisk, der endnu ikke har været på deres første gydevandring. Og vi vil også gerne fange fisk, der har været på gydevandring, men nu igen er iført jagedragt og har opnået en god kondition. Læs mere om kondition i faktaboksen ”Kondition og Fultons formel”.

Hvad siger loven?

Lovgivningen er faktisk ganske simpel. Mindstemålet på havørred er 40 cm, og i perioden fra 16. november til og med 15. januar er fredet i ferskvand. I saltvand gælder der, at i yngledragt også er fredet i perioden fra 16. november til og med 15. januar, hvorimod blanke fisk med løse skæl gerne må hjemtages. I 2004 blev der med en ministeriel bekendtgørelse lavet ændringer for , der løber ud i Vadehavet, således at fredningsperioden her er fra 1. november til 31. marts. I Vadehavet og herunder Ringkøbing og Nissum fjorde er fredningsperioden 15. september – 28. (29.) februar.

Faktaboks om de mange navne

Faktaboks – “De mange navne”

Kort fortalt betyder dette, at det er fuldt lovligt at fange og hjemtage havørreder, der ikke lever op til vores fastsatte skønhedsidealer, og det vælger nogle lystfiskere – bevidst eller ubevidst – at benytte sig af. Derfor kan vi i den kommende tid møde stolte fangere på stranden og ved åen, der har fanget og aflivet en nedfaldsfisk, som vi måske helst havde set svømme videre.

Hvordan ser en nedfaldsfisk ud?

Holder man en rigtig blankfisk foran sig er man ikke i tvivl. De sølvblanke flanker samt de skarptskårne og transparente finner får fisken til at udstråle både råstyrke og elegance. Omvendt vil det slidte og afmattede udseende hos en træt nedfaldsfisk som regel heller ikke efterlade nogen tvivl. Men hvad med alle overgangsformerne?

På kysten fanger du i april en fisk med blanke sider og løse skæl, men konditionen er ikke i top og finnerne er ikke helt skarpe. Efter at den har fået en på panden med en sten og har ligget lidt på stranden falder den efterhånden hen, og bliver lidt trist at se på. Eller hvad med fisken, som du fanger i åen en mørk aften i begyndelsen af oktober? I pandelampens skær ser den blank ud og den er i hvert fald i god kondition, men da du når tilbage til bænken med fisken i fangstsnoren, så er den næsten sort og de løse rogn har samlet sig i den ene ende af bugen og givet den en mærkelig facon.

Det bedste råd er, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har fanget en blankfisk eller ej, så lad tvivlen komme fisken til gode og genudsæt den nænsomt. Er der tale om en større fisk, så kan du altid tage et hurtigt billede. Under alle omstændigheder er et billede af en levende fisk, som du har valgt at genudsætte, stort set altid et bedre end endnu en fortolkning af temaet ”død fisk og fiskestang på græsplæne”.

Hvad er betydningen for gydebestanden?

En død havørred er en død havørred, uanset hvornår den bliver fanget, og hvilken tilstand den er i. Ud fra dette synspunkt gør det ikke nogen forskel for den enkelte gydebestand, hvornår man fanger og hjemtager en havørred.

Vil man være lidt mere spekulativ, så kan man anføre, at meningen med livet for en havørred er at videreføre slægten gennem at komme frem til en succesfuld gydning. Sandsynligheden for at en given fisk når gydebanken afhænger en hel del af, hvornår vi betragter fisken. En farvet fisk i åen om efteråret er meget tæt på at have nået sin mission. Omvendt har en nedfaldsfisk på kysten om foråret allerede opfyldt sin første mission, men er endnu et godt stykke fra at nå den næste. Ud fra dette synspunkt er det mere kritisk at dræbe en farvet efterårsfisk end en slank forårsfisk.

Men havørreder kan gyde mange gange i løbet af et liv, og derfor er der ikke noget til hinder for, at en slank forårsfisk fanget på kysten kan komme på en ny mission. At den måske alligevel bare bliver fanget i et eller af en anden lystfisker, det er et meget tvivlsomt argument for at hjemtage en fisk i dårlig kondition – for så fik den jo slet ikke chancen for at klare skærene endnu en gang.

Etik og moral

Etik er den teoretiske diskussion omkring vores handlinger og baggrunden for dem, så denne artikel omhandler faktisk lystfiskeretik. Moral er din personlige fortolkning, som du fører ud i livet gennem dine konkrete handlinger. Med andre ord er det etik, når vi sidder og diskuterer hvad man burde gøre – moral er når vi står med fisken i hånden og faktisk afgør, om den skal svømme videre eller ej.

Faktaboks om kondition. Læs detaljerne her.

Blank eller ej, så kan der være mange følelser forbundet med genudsætningen af en større fisk. Måske er det en personlig rekord, som du gerne vil vise til kammeraterne. Måske er det din eneste fisk i år, der er betydeligt over mindstemålet. Husk på, at ikke alle lystfiskere ligesom dig skal have begge hænder op af lommen for at vise antallet af havørreder, de har fanget i sæsonen. Måske er det den første fisk, du har landet på fluestangen, efter mange forgæves forsøg. Eller måske er du bare så grøn indenfor fiskeriet, at du ikke aner hvad en nedfaldsfisk er.

Så der er mange gode grunde til at fare frem med lempe, når du møder en glad lystfisker, der viser en fangst frem, som du uden tvivl ville have ladet svømme videre. Så længe vi er uden for fredningstiden, så er der tale om en lovlig fangst, og havørreden er som udgangspunkt ikke en truet art, hvor hvert enkelt individ er afgørende for artens overlevelse. Desuden skal vi alle have lov at gøre vores erfaringer, så længe vi holder os inden for lovens rammer. Det har du formentlig selv gjort!

De sociale medier

Noget af det værste er, når glade lystfiskere i de kommende måneder præsenterer deres fangster på nogle af internettets diskussionsfora og på Facebook. Her vil selvudnævnte autoriteter gå i selvsving og kritisere andres fangster ud fra en moral, der i egen selvforståelse er alle andres overlegen. Ofte er tonen hård og selvhævdende og uden noget reelt ønske om videregive viden om fisken, der nu engang er aflivet. Selvfølgelig skal vi sørge for, at fangeren har en forståelse af, hvilken fisk han eller hun har fanget, men det kan sagtens gøres i en ordentlig tone.

På den anden side er det humor på et højere plan, når lidt søgning på internettet afslører, at de selvudnævnte autoriteter i bogstaveligste forstand selv har lig i skabet. Men som sagt skal vi jo alle have lov til at gøre vores egne erfaringer. Andre lystfiskeres holdninger upåagtet, så kan du spare dig for en del ærgrelser, hvis du allerede fra starten af din karriere sætter dig ind i spørgsmålet omkring nedfaldsfisk. Så kan du tage en beslutning om deres videre skæbne længe inden den første nedgænger rent faktisk har hugget kæberne sammen om din agn.

Hvis det er første gang, at du sidder med 75 cm nedfaldsfisk mellem hænderne, så kan det være en svær beslutning at tage. Du gør simpelthen livet nemmere for dig
selv, ved at tage beslutningen i god tid før situationen opstår.

Afrunding

På billedeksemplerne, der ledsager denne artikel, kan du se en række fisk, som alle har givet forfatteren gode oplevelser. Du kan også læse, hvordan jeg har vurderet fisken, og hvad jeg har gjort med den. Du vil måske være uenig i min beslutning i nogle af tilfældene, og det er helt i orden med mig. Det vigtige er, at jeg ikke fortryder en eneste af de fisk, jeg har hjembragt: Hver og én er de blevet tilberedt og serveret for venner og familie.

Jeg håber, at denne artikel har gjort dig bedre rustet til fiskeriet i de kommende måneder, hvor møderne med de slanke og knapt så blanke havørreder ikke er til at undgå.

Billedeksempler

På de følgende billeder er der i kronologisk rækkefølge eksempler på havørreder fanget i åen eller på kysten. Billederne starter i slutningen af oktober med velkonditionerede men i åen. Herefter kommer vinterens grønlændere og nedfaldsfisk. Vi slutter af på kysten i starten af april, hvor fiskene måske nok er blanke, men til gengæld ofte mangler sul på kroppen. I de mellemliggende måneder, altså cirka fra maj til september, er fiskene som hovedregel nogenlunde blanke og i fornuftig kondition.

 

De gyldne efterårsfisk

Farvet havørred fra åen

Denne fine havørred er fanget midt på formiddagen den 24. oktober i en sjællandsk å. Synkelinefiskeri og en stor Yellow Marabou Muddler var koden denne dag. Fisken havde et flot gyldent skær, som nogle måske ville fejlfortolke som værende blankt, men det er altså en farvet fisk. Se på det farvede gællelåg samt brystfinnen, der er helt mørkeoliven. Der er med stor sandsynlighed tale om en hunfisk, da den var ganske svær om bugen. Fisken blev kanet ind over breddens siv, hvor fluen blev fjernet med en tang. Herefter kunne fisken skubbes tilbage i åen, uden at den på noget tidspunkt havde været løftet ud af vandet. Læg også mærke til, at fiskens øje kigger nedad. Det er en god (men ikke fuldstændig sikker) indikation af, at der er tale om en levende fisk.

Den slanke blankfisk på den åbne vinterkyst

slank blankfisk

Denne havørred er fanget den 24. november på en åben sjællandsk kyststrækning. Igen var et rødt Juletræ udslagsgivende. Blankfisk med løse skæl og fuldstændigt transparente finner – de manglende skæl er faldet af efter fisken blev kanet i land. Fisken er bemærkelsesværdigt slank med en konditionsfaktor på bare 0,95 efter Fultons
formel, men der er utvetydigt tale om en rigtig blankfisk. Læg for eksempel mærke til det næsten rosa skær langs sidelinjen. Fisken viser meget godt, at ikke alle fisk er lige
tykke, og at den åbne kyst ved vintertide ikke ligefrem bugner med fødeemner. Kødet på fisken var rødt, og der var ingen snyltere i de indre organer. Fisken blev hjemtaget og spist med største fornøjelse.

Den farvede nedfaldsfisk på kysten

farvet nedfaldsfisk fra kysten

Havørred på omkring 65 cm fra premieren på svenskekysten 1. januar. Fisken var åbenlyst meget sulten, idet den fandt en fynsk Pattegris så indbydende, at den lige skulle undersøges med munden. Det var en tynd fisk med brune flanker og slidte finner og dermed indehaver af de tre vigtigste kendetegn for en nedfaldsfisk. En fisk uden nogen som helst kulinarisk værdi, men trods alt en rar adspredelse på en i øvrigt fiskeløs dag. Fisken blev genudsat efter et hurtigt billede. I mildt vejr sker der ikke noget ved at løfte fisken kortvarigt ud af vandet – i frostvejr kan samme behandling gøre fisken blind, hvorfor fisk til genudsætning ikke må løftes ud af vandet.

En grønlænder i åen

grønlænder fra åen

Denne havørred blev fanget i en sjællandsk å den 18. januar til en let forsinket premiere. En lille ferskenfarvet ægflue fisket som over en sort Wolly Bugger på en kraftig synkeline gjorde udslaget på en kold dag med kraftig vind. En rigtig fin grønlænder på omkring 45 cm med transparente finner, løse skæl og et rosa skær over flankerne. Et lille knæk på højre brystfinne indikerer, at der sikkert er tale om en fisk, der er klækket i dambrug og udsat som smolt. Der er ikke tale om en decideret tyk fisk, men dog en fisk i fuldt acceptabel kondition. Et på alle måder fornemt bytte for vinterfiskeren. Fisken blev hjemtaget og tilberedt samme aften.

Den tynde blankfisk

tund blankfisk

Havørred taget på kysten 4. april. Fisken, der målte knapt 70 cm, var den fjerde, der tog en stor Kobbberbasse på en dag med solskin og rigtigt i luften. De tre  foregående var mindre blankfisk omkring men navnlig under mindstemålet, hvilket viser, at de forskellige typer af havørred udmærket kan træffes blandt hinanden. Denne fisk har fået blanke skæl, men har samtidig finner med tydelige slidmærker efter gydeaktivitet og dertil en alt, alt for dårlig kondition. Fisken blev naturligvis genudsat,  selvom den med loven i hånden godt kunne hjemtages. Fisken vil formentlig først være i acceptabel kondition i juni måned.

Undtagelsen…

undtagelsen...

Denne havørred blev taget på kysten den 5. april, og falder en smule uden for de gængse kategorier. Fisken målte præcist 60 cm, og den havde hele finner men ikke løse skæl. Læg dertil svagt farvede gællelåg og rigtig god kondition, og fisken lignede i det hele taget en typisk fisk fra det tidlige . Der var ingen kønsprodukter (æg eller mælk) i fisken. Ved rensning blev der afsløret snyltere i form af bændelorm, hvilket kan undre den gode kondition taget i betragtning. Fisken blev hjemtaget og spist – bændelormen er ikke farlig for mennesker. Af og til vil du støde ind i fisk som denne, der ikke passer ind i de gængse beskrivelser.

4 kommentarer til “Nedfaldsfisk – Er du helt blank?

  1. Per Gade siger:

    Tak for fin, afdæmpet artikel med gode overvejelser – en genlæsning værd. 🙂 Jeg har aldrig ærgret mig så meget som et forår for mange år siden, da jeg tog en blank nedgænger på over 70 cm ved Drøsselbjerg. Jeg synes godt nok, hovedet var lidt stort, men hvad pokker: smask! Den vejede 3,5 kilo, men skulle jo have vejet et kilo mere. Jeg havde det efterfølgende så dårligt, at den fik lov til at ligge i fryseren i et år, før jeg bortskaffede den. Et helt igennem ærgerligt forløb, som har lært mig at være meget kritisk over for, hvilke fisk jeg hjemtager. Sjovt nok har jeg ingen problemer med at hjemtage farvede fisk uden for fredningstiden, da de fleste er i fremragende kondition. Flertallet bliver dog genudsat og ønsket held og lykke med kæresteriet i åen.. Bh Per

    1. Peter Stoltze siger:

      God pointe! Alle har lov til at blive klogere, og det vigtigste er at lære af sine fejl 😉
      Vi tales ved!
      /Peter

  2. Poul Jensen siger:

    Tak for en god og oplysende artikel, den er klippet ud og gemt 🙂
    Mvh Poul

    1. Peter Stoltze siger:

      Tak skal du have
      /Peter

Kommentarer?