Revision af vandløbsloven

Der er næppe mange kystfiskere, som er klar over at vandløbsloven står over for at skulle ændres i 2018. Frem til 1982 var vandløbenes eneste formål afvanding. Men med den nye vandløbslov skulle der også tages hensyn til miljøet og naturen. Med de stigende vandmængder og øget risiko for oversvømmelser giver det god mening at se på den igen, men fra landbrugets og Venstres side argumenteres der kun for én ting. Øget vedligeholdelse af vandløbene – af den ikke-skånsomme slags.

Og ja – det berører dig som kystfisker, for det betyder, at der er fare for at de mange tiltag der er lavet for at pleje vandløbene (og dermed havørredbestandene) kommer i fare, hvis vi ikke er påpasselige i det kommende år.

Administratorerne i Facebookgruppen “Bevar de forhadte Vandløb”, har forfattet et læserbrev, som vil blive sendt til en mængde danske dagblade og netaviser. Pt er der nemlig ikke megen aktivitet fra de grønne organisationer som retteligt burde rette skytset tilbage mod politikere og landbrugsorganisationer. Debatten trænger til at blive grundigt nuanceret.

(Læserbrevet er bragt i Altinget d. 31/1-2018)

Et landbrug på stikkerne på grund af oversvømmelser

Landbrugsorganisationerne og politikere fra Venstre er på stikkerne i disse tider. På markerne rundt omkring i landet kan man nemlig se vandet stå højt og der argumenteres for at vandløbene skal renses op. Den megen skriveaktivitet skyldes at vandløbsloven står over for at skulle revideres her i 2018 og et ekspertudvalg er kommet med gode, omend løse, anbefalinger til hvorledes vandløbene skal behandles fremadrettet.

Derfor ser man nu sit snit til massivt at argumentere for øget oprensning af vandløbene. Og det skal betales af skatteborgerne. Det er for så vidt fint nok, for traditionelt set har man haft en ide om at skatteborgerne skal betale for at hjælpe et liberalt erhverv i forfald.

Jorden sætter sig når der drænes

Paradoksalt nok var det i sin tid skatteborgerne, der betalte for en af de primære årsager til de oversvømmelser, vi ser i dag. Jo jo – der er da kommet mere vand, men den primære årsag er de massive sætninger af jorderne, som er sket pga. dræning. Dræning, der er betalt af skatteborgerne i sin tid. På jorder med højt organisk indhold har dræningen ført til at de organiske lag har fået ilt, hvorved de er rådnet væk. Mange steder har jorden sat sig op til 2 meter.

oversvømmelser af mark

Det er i høj grad landbrugets egen skyld at markerne oversvømmes

Når vi så er nede i de nedre dele af åsystemerne, hvor faldet er minimalt, vil det logisk nok føre til oversvømmelser. Her og andre steder hjælper det ikke at uddybe og gøre bredere. I mange af de indlæg vi ser i denne tid, bruger man en analogi til en motorvej i stedet for en landevej: Landevejen illustrerer det grødefyldte og ikke-vedligeholdte og motorvejen det udgravede og grødeskårne . Denne analogi holder på ingen måde: På en motorvej er det bilerne selv der står for fremdriften. I en å er det tyngdekraften. Prøv at lave en 4-sporet motorvej på flad jord og tag benzinen ud af bilerne. Så flytter de sig nok ikke hurtigere, bare fordi der er 4 spor.

Manglende vedligeholdelse af dræn

En ting som samtlige landbrugsorganisationer også har tendens til at glemme er den manglende vedligeholdelse af drænene. AU-forskerne Søren Munch Kristiansen og Brian Kronvang vurderer, at minimum 400.000 hektar landbrugsjord trænger til omdræning pga. sammenfaldne drænrør. Det er en yderst bekostelig affære, som landbrugets dårlige økonomi ikke magter pt. Og godt det samme.

Grøde og grus giver liv

Følgende sætning kan læses i Danske Vandløbs debatindlæg i Altinget 23/1-2018, . “Nogle mener, at det vil have varige negative effekter for miljøet at foretage uddybninger af vandløbene. Det har vi til gode at se belæg for. Faktisk vil større vandgennemstrømning i mange tilfælde have en positiv effekt på eksempelvis i de større vandløb”. Det er en sætning fyldt med fake news af trumpiske dimensioner.

Forskere nationalt og internationalt er enige om at manglende grøde fører til fald i insektlivet i vandløbene og dermed faldende biodiversitet. Der er ikke noget der kan leve i en sandørken – heller ikke lakseyngel. Der er bl.a. derfor at kommunerne ikke bare kan skrue op for grødeskæringen som man har lyst til.

Et godt vandløbsmiljø kræver grusbund (grus, som tidligere er gravet væk i veligeholdelsens navn) og langsomtvoksende planter som f.eks. vandranunkel. Ved at øge grødeskæringen fremmer man de hurtigtvoksende arter som pindsvineknop – så meget af effekten (16 cm sænkning af vandstanden om sommeren) er forsvundet få uger efter. Herefter kan man så kan skære igen.

Grødeskæring – en dyr affære – som ikke hjælper på oversvømmelser

Er vi danskere tossede? Vi bruger en kvart milliard om året på at skære grøde med ødelæggende virkning for miljøet til følge og uden den gavnlige effekt for landbruget, vi ellers troede, det havde. Penge som borgmestrene sikkert godt kan bruge på tiltag, der vitterligt har en brugbar effekt.

Yderligere uddybning og gravning i vandløbene vil sænke hastigheden af vandet betragteligt i de perioder hvor der ikke er megen nedbør. En sådan sænkning giver øget sedimentation af organisk materiale på bunden, som med tiden giver mere mudder – som så kræver mere bekostelig opgravning. Med andre ord – en ond cirkel af dimensioner.

Før ådalene tilbage

Lad vandløbene og ådalene passe sig selv i langt højere grad end i dag. Lad åerne svømme over igen om vinteren, som de har gjort fra tidernes morgen og lad de ånære marker blive til enge igen. Enge, der holder på vandet, optager kvælstoffet og reducerer udledningen til vores følsomme havmiljø. Giv ådalene tilbage til vandmiljøet, som Socialdemokratiet foreslår.

Med tiden vil vi kunne genopbygge de organiske lag i jorderne. Lag der fungerer som en stor svamp og er med til at tilbageholde vandet, således at vores store byer ved åmundingerne ikke skal opleve oversvømmelser i samme grad som det sker i dag. Det er ingen ny tanke. Konsulentfirmaet Rambøll har foreslået det for snart længe siden.

Kommentarer?