David Semajer-Garic har fået en fantastisk start på kystfluefiskeriet med en utrolig på 4,2 kg på hans kun 2. tur med fluestangen. Her fortæller han hudløst ærligt om, hvorfor han har valgt at udskifte en frustrerende hverdag som woblerfremstiller i en verden fuld af misundelse, jantelov og lukkede døre, med fluestangen.

Farvel til tiden som endegrejsfabrikant og spinfisker

Du har måske allerede hørt om mit skift til fluestangen og min heldige start med denne, men kender du historien bag?

Det er nemlig en velovervejet beslutning, ikke en beslutning der skal gøre fiskeriet efter mere udfordrende, for det er rigeligt udfordrende i forvejen. Nej, det er en beslutning der skal give mig en nyt indblik i havørreduniverset, nye venskaber, men mest af alt for at få en ny tilstedeværelse i hverdagen. Ja, nu skal du høre:

Gennem fire år, har jeg fisket tynd og tilmed gjort mig forsøget med håndlavet endegrej . Endegrej målrettet de store havørreder på de danske kyster.

Det har været et kapitel der har fyldt meget i min lystfiskerkarriere, på godt og ondt. Desværre mest ondt. For få år siden blev jeg grebet af idéen om den perfekte tobisimitation: En gennemløber som med tiden skulle vise sig at narre rigtig, rigtig mange store havørreder. Vi, Yasin Deliali og jeg, skabte et brand, et brand som skulle vise sig at dele en mindre skare spinfiskere i grupperinger og fylde vores hverdag med had frem for glæde.

“En skyhøj væg af modstand”

Du så måske den lyserøde facade med de store fisk, billeder med glade lystfiskere og læste en masse gode historier. Men sandheden var at der rasede en krig mellem grejproducenter som fyldte alt i vores hverdag. Vi blev nemlig ikke budt velkommen i varmen, men mødte en skyhøj væg vi forsøgte at rive ned med de få midler vi havde, nemlig en masse tid på kysten.

Yasin, min partner, blev ramt af stress. Hvorvidt det har haft en rolle, vides ikke. De gange jeg i 2017 har rigget en wobler for enden af mit spinsetup, blev jeg mindet om dette mareridt. Tider fyldt med had og aggresivitet. Hvor blev der af den glade David der glædede sig til at komme på kysten? Han så og lød glad når han skulle fiske, men sandheden var en helt anden.

Se, det er her fluestangen kommer ind i billedet. Jeg håber nemlig på en ny start i min kystkarriere, fisketure der handler om andet end hvilket blink jeg bruger og hvor vigtigt billedet og reklamen for endegrej er. Mon det lykkes? – det tror jeg!

Jul uden fiskegrej

Sådan skulle det imidlertid ikke være, for selvom julen bød på mit eneste øsnke – en pibe og god tobak, måtte jeg forkæle mig selv med en længe ønsket fluekæp. Allan Overgaard fik peget et sæt ud til mig som værende et godt startsæt. En Sage Accel #6 og en Coastal S1 WF #6 monteret på et Fario LW 24.

Nøj det ser godt ud. En line der synker, tænker jeg højt? “Du fisker heller ikke med flydende bombarda vel?” svarer Allan kækt. Han har ret, jeg må være i rigtig gode hænder. Tænk at det er selve Allan Overgaard der er med til at vælge mit første fluesæt!

Den første tur – med kærlighed i luften

Det skal vise sig at det ikke er umuligt at komme i kontakt med havørreder med kun 20 m kast. Jeg bedømmer mine kast til at være deromkring, uden at vide noget som helst – jeg har simpelthen ingen idé. Allan nævnte at han havde set langt værre imens vi havde stået og testet stænger i H.C. Ørstedsparken over for Jagt og Fiskerimagasinet.

Stevns, Havørred, Fællesskoven

Vintermorgen på Stevns (arkivfoto)

Kort tid efter var det d. 30. december og jeg havde taget Otto Jørgensen med mig på Stevns. Jeg turde ikke give mig i kast med fiskeriet før det var lyst i en sådan grad, at jeg kunne se hvad jeg lavede. Det skulle være en god start!

Jeg brugte de første 15 minutter udelukkende med fokus på mit kast. Jeg havde nær glemt at jeg stod i vandet og der var chance (risiko), for at en havørred rent faktisk kunne hugge på min rejeflue. Jeg får med tiden lagt bedre og bedre kast ud, og ligesom jeg får strippet fluen ind bliver linen stram – intet andet. Jeg hiver lidt i linen, da jeg er sikker på at blæretangen jeg fisker over, har fanget min flue. MEN – så sker der noget i den anden enden, og fluestangen giver et par ryk.

En fisk på halvmeteren danser i overfladen og kort efter bliver linen slap. Jeg mister min første krogede fisk – øv! Jeg når dårligt nok at registrere hvad der skete, men det er bare et fantastisk øjeblik. Der er kærlighed i luften! Efter et par obligatoriske bandeord, kysser jeg min nyindkøbte og siger “vi skal være kærester i 2018”.

2018

Målet for året skulle være en blankfisk over to kilo. Det måtte da være realistisk. Nu havde jeg haft kontakt med en vaske ægte havørred på fluestang – tænk engang. Jeg havde bestemt mig for at fiske på årets første dag. At vente helt til den 6. januar var no go. Med en sengetid efter kl 05 nytårsdag, måtte fisketuren imidlertid vente til eftermiddagen.

Jeg samler Yasin op på vejen og af sted er vi på årets første fisketur – humøret er højt. Første halveg af “spin vs flue” fløjtes i gang.

Forholdene er ikke som de forhold vi plejer at fiske på. Det er stille og højvande. ”Lidt frisk luft er vel også ok” tænker jeg, imens jeg vælger den forkerte slags luft gennem et filter efterfulgt at tobak. Jeg har aldrig forstået det her med rygning. Det smager skidt, men alligevel er der bare et eller andet ved at have en cigaret i mundvigen ved kysten.

Det bliver langsomt mørkt, og vi ser helt fortabte ud begge to. Jeg joker med at det nu er Yasins tur til trække fiskene ind med blinkene, så kan jeg nu som fluefisker fange alle følgerne. Minsandten om ikke det er lige hvad der sker (det får jeg bildt mig selv ind). En halvmeterfisk hugger en lille epoxymysis på lavt vand og jeg mærker glæden. Min første fluefangede havørred på Stevns!

Så kaldte arbejdet og abstinenserne kunne vokse. Gennem ugens løb fik drengene hos Jagt og Fiskerimagasinet jævnligt besøg af mig. Jeg kunne tydeligt mærke på mig selv, at det havde givet pote at foretage mig det længe ventede skift. Jeg kunne snakke om den “lille” fisk i timevis, som var det min største fangst.

Endelig weekend – The Take!

Igen havde jeg allieret mig med Otto og Yasin. Det så jo ud til at virke med spinfiskere på hver side. Yasin var bagud på point og jeg kunne godt mærke at han også snart gerne ville mærke de velkendte rusk i stangen. Forløsningen som vi alle tager på kysten for at mærke, om man er spin – eller fluefisker – The Take!

Jeg bevæger ned af kysten, hvor jeg ved at fluefiskerne har succes og efter få kast hugger en målsfisk hårdt på min røde . Men igen forsvinder tyngden efter et par sekunder og jeg bider mig i kinden af bare frustration. Jeg må øve mig på det skide modhug og være langt mere fokuseret når jeg fisker – det er nemlig et krav med linen i hånden!

Vandet er begyndt at klare op efter at have været ret grumset. Det må da være til min fordel. Otto kalder på mig, da han har set en fisk i overfladen inden for kastehold, altså . Jeg skynder mig over stok og sten, men går lige så langsomt i vandet. Jeg har stadigvæk al løsline i kurven, og er derfor klar til at sende fluen helt ud i første kast. Det lykkes, lige hvor Otto har peget hen.

Den er stor!

Et strip, to strip, og pludselig eksploderer overfladen foran mig. Jeg når hverken at give, eller tænke på at give et modhug inden fisken er fri at vandet hele to gange. DEN ER STOR! Jeg fylder mine lunger med den kolde og fugtige luft for at kalde på Yasin der blot vælger at fiske videre trods gentagne råb. Først da vi står to tosser og råber forstår tyrkeren budskabet og spæner hen imod os.

David Semajer-Garic

David med den fantastiske havørred

Fisken har i mellemtiden tømt mit klasse 2/4 hjul, hvor ønsket om mere backing bliver reelt. Allan måtte i butikken tage 30-40 meter backing af hjulet for at få plads til WF linen på det spinkle hjul. Det kunne nu vise at give fatale konsekvenser. Jeg sætter, med kun 20 m. backing tilbage, en hånd på hjulet ligesom jeg havde set i utallige youtubeklip med store fisk. Nnu var det min tur, allerede!

Fisken vender til mit held og svømmer i en 45-graders vinkel i fuld galop ind mod land. Pludselig står jeg med kun lidt tyngde på stangen og en kæmpe linebue der skulle mindskes ASAP. Der kommer heldigvis ret hurtigt styr på situationen efterfølgende og jeg lægger et ekstra pres for at slippe for et hjertestop midt ude på Stevns.

Otto tager min puls løbende og gør tykt grin med mine rystende hænder. Jeg har aldrig haft så meget gummiben.

Jeg beder ham stoppe og tage situationen alvorligt, jeg er pludselig nervøs. Dette er et once in a lifetime øjeblik.
Otto hopper ud, og i første hug får han et solidt greb om både hale og gæller.

En glædesrus og varme fylder mig.  Jeg er overvældet af følelser. Jeg ved med det samme udmærket godt hvor heldig jeg er og får gentagne gang sagt det højt. Det er, imens jeg sidder her og skriver, stadigvæk ikke helt gået op for mig hvor stor en sensation det i virkeligheden er. En fartblindhed af store fisk er måske kilden, men nu gælder det altså flue.

Reaktionerne på Facebook har været helt overvældende og jeg bider allermest mærke i at alle kommentarer er positive – hvor er det dog rart. Tak til alle der har taget tiden til at skrive og ringe, det betyder så meget for mig.

Et nyt kapitel 

Nu er det en realitet, jeg er stemplet som fluefisker, og det er slet ikke så slemt 🙂

Havørred, flue, allan overgaard

Den store fisk og det lille hjul. Med en rejeflue solidt plantet i kæbevinklen.

Næste skridt er vel at binde fluer selv? Jeg kan jo kun nikke genkendende til glæden ved at fange på hjemmegjort grej. Måske et nyt -mønster som vælter landet, som Anders Krarup skriver på Facebook?

Jeg ser frem til at kunne genfortælle historien om hvordan min fluefiskerkarriere startede i mange år frem. Ligeledes ser jeg frem til at møde og fiske med ligesindede i 2018. Ses vi?

Knæk og bræk!

David Semajer-Garic

Én kommentar til “Verdens mest succesfulde skift fra spin til kystflue

  1. Emil Haslund Larsen siger:

    Fedt fedt fedt! Velkommen i klubben!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *