Kuldefri? I november? Med temperaturer over 0 grader? Det kræver vist en forklaring. Joeh – min arbejdsplads har nemlig fået nyt varme/ventilationssystem, så efter nogle dage med 10 grader på kontorerne besluttede ledelsen at holde folk hjemme på en dag hvor det ville bliver ENDNU koldere.

Jeg blev ikke hjemme. Jeg røg på kysten. Og det var tiltrængt.

Når man mister følingen med fiskeriet

Men lad os starte et helt andet sted. Et sted som jeg tror de fleste kender: De frustrationer der følger med i kølvandet når man ikke får fisket heeelt nok.

Selv rammes jeg typisk hårdest hen over vinteren. Dagene er korte, Så det kan være svært at nå ud i hverdagen. Og hvis der så er planer i weekenderne, så kommer der let til at gå lang tid imellem turene. For lang tid.

Jeg har det sådan at der helst ikke skal gå mere end 14 dage imellem turene. Så bliver jeg rastløs og arrig. 3 uger er et absolut maksimum.

Med lang tid imellem turene følger flere ting. Dels stiger forventningspresset til næste tur til nærmest uanede højder. Det skrev jeg lidt om i bloggens spæde begyndelse for 3 år siden. Og det hjælper sjældent at man absolut skal gå med snuden i en telefon hele tiden, så man får smasket kammeraternes storfangster i synet.

Noget andet og værre er, at jeg synes at jeg mister følingen med fiskeriet. Muligvis selvopfyldende indbildning. Men denne der fornemmelse af IKKE at vide hvor man skal tage hen, hvordan pladsen skal fiskes osv. Den kommer snigende – helt af sig selv.

De blanke overspringere kommer ind

Det slår sjældent fejl. Når fredningen kommer rullende midt i november varsles én af mine favorittider på kysten: De blanke overspringeres march ind på det lavere vand. Mine største og flotteste fangster og kontakter har været hen over vintermånederne. “Svagpisserne” holder sig indendøre og giver os andre lidt mere albuerum på pladserne. What’s not to like?

Betagende morgenlys.

Således skulle fridagen bruges på at se om ikke man kunne få fat i en 60+ torpedo. Planen var lagt – morgenfiskeri fra land, siden ud i flyderingen for til sidst at slutte af på en ny og ukendt plads. Repertoiret skal jo udvides – ellers bliver det let lidt kedeligt.

Der var dømt pornovand med fladt vand så langt øjet rakte. Heldigvis havde vandet den HELT rigtige farve så forventningerne var helt i top. Det er altid en god start når troen er på plads fra starten af.

Jeg er gået fra 14 til 16 gram på “Zense” #6. Jeg glædes med det samme over valget – det er som om at jeg nu kan mærke stangen arbejde helt ned i hjulholderen på en helt anden måde end før. Selv om jeg er på plads en time før solopgang vælger en strejfende ørred at fejre succesen med mig. Den kommer trækkende forbi i kasteafstand. Uden dog at forbarme sig 100% og tage min flue

får hurtigt den faste plads i startopstillingen og ved en lille pynt tages den hårdt af en fisk lige under den halve meter. Den har en kolossal mængde kræfter – størrelsen taget i betragtning og lader sig ikke bare lande uden kamp. Der er sjældent at de tager udløb i denne størrelse, men denne her er helt vild. Det viser sig da også at være et regulært muskelbundt, som efter et par hurtige billeder får lov til at svømme videre.

Mod favoritspottet

Jeg har ikke fisket pladsen i et års tid og da jeg fisker mig ned imod mit favoritspot konstaterer jeg at der er flyttet grundigt rundt på tingene. Nye områder med sand er opstået og andre steder er vokset til i ålegræs og blæretang.

Guldbassen vinterfiskeri

En gedigen tyksak napper Guldbassen

På vej mod spottet stiger spændingen. er der nogen hjemme i dag? Men jeg har ikke set eller mærket fisk på vejen derned og der viser sig da også at være “tomt” på pladsen.

Tilbage til udgangspunktet, en hurtig kop kaffe og så ud igen. Det gælder om at få udnyttet morgenen på bedste vis, så kan jeg tage den med ro senere. Hvor jeg først har fisket mod venstre gås der nu imod højre. Inden længe tages fluen helt ude i kastet. Først et nap, pause, indtag – og SÅ tager fisken for fulde gardiner. Nogle gedigne rusk forplanter sig helt ned i bunden af stangen og jeg er ret sikker på at det må være en 60+’er. Men efterfølgende følger den roligt med ind for så at eksplodere og ryge ud af vandet. Og afsløre at den ikke er i nærheden af at være 60 cm.

Pudsigt. Er det mon stangen der gør den forskel? Fisken virkede vitterligt til at være noget større. Guldbassen sidder sikkert i kæbevinklen og jeg beslutter mig for at tage den med hjem til familien.

Kort efter er der bud efter fluen igen. Endnu en god fisk, som dog slår sig løs efter ca 5 sekunder på krogen. Den virkede nu ellers også god.

I flad flyder

Heldigvis indfinder roen sig hos mig. Det hjælper altid at få et par fine fisk fra start af. Så er der ro på til at bryde ud af boksen og prøve nye ting.

53cm søvbarre

På denne plads har jeg sjældent haft den store succes med flyderingen. Mange af de pladser som jeg elsker at fiske på fra ringen er på revlekyster, hvor jeg har en fornemmelse af hvor fiskene er. Her er der stødt stigende vand med tang over det hele og på en eller anden måde føles det uoverskueligt at ligge langt ude og bare kaste på må og få. Fair nok når man kan se fisk i overfladen, men bortset fra den i det tidlige lys er overfladen som renset for fisk.

Jeg vælger at gå mod bilen, men inden jeg drejer ind i skoven ses der aktivitet 100 meter ude. Og der! igen! Yes!

Så er det bare om at komme i flyderen og komme derud. Jeg konstaterer tørt at den ene ponton har mistet luft, men ikke mere end at den stadig snildt kan bære mig. På med grejet og ud. Da jeg runder et træ kan jeg se at der står en spinnefisker – og efter et kort stykke tid går det op for mig at det selvfølgelig er hans 30 gram motherfuckerwobler jeg har set i stedet for fisk. Hmmmm…. flot.

Ny plads

I stedet bliver det til pladsskifte. Jeg har observeret nogle spændende dybdekurver (jeg har stadig “Navionics” appen). En lomme med dybt vand som kommer ind 200 meter ude. Den plads er jeg lidt slikken efter at få prøvet nu hvor tiden for en gang skyld er til eksperimenter.

Efter et kvarters kørsel er jeg fremme og efter 500 meter gennem skoven finder jeg ad mudrede omveje ned på stranden.

Det er en fantastisk dag på et fantastisk smukt sted. Jeg har fået mine fisk selvom man altid kan bruge flere. Men nu er tiden til en øl og lidt frokost imens jeg padler ud til pladsen. Med appen kan jeg sikker manøvrere hen på den.

Den bliver fisket af efter alle kunstens regler, men ud over en enkelt fisk lader det til at fiskene holder sig i ro. Jeg fisker ved at kaste til siden og padle rundt i store cirkler. På denne måde bruger jeg ringens fart til at sikre at skydelinen ikke ryger ind under ringen. Og jeg holder mig i samme område.

Men der sker ikke en disse. Jo måske et let træk i fluen kort efter den er landet. det virker ikke sandsynligt at det er bund på 3-4 meters dybde – så kort tid efter at jeg har kastet. Der padles tilbage mod bilen. En ny og spændende plads er besøgt og forsøgt. Og mon ikke jeg vender tilbage på et tidspunkt.

Tjaeh – denne lille undersøgelse nærmer sig sin afslutning af del 1 med 98 kontakter, 72 krogede og 62 landede fisk. Men nu må vi hellere få den helt op på 100. Så kan jeg også udsætte release-cirkuset lidt 🙂

2 kommentarer til “Kuldefri – start på vinterfiskeriet

  1. Christian siger:

    Hej Torben.

    Et skulder klap her fra.
    Har læst din blok nu i snart 2 år og det er altid en fornøjelse, især når der er gået mere end 3 uger siden man sidst var på kysten.
    Tak for god læsning.

    Knæk og bræk

    Christian Christensen

    1. seatrouting siger:

      Hej Christian

      1000 tak for roserne. Det er altid dejligt at høre fra folk der sætter pris på at læse om mine tanker og oplevelser.

      Mvh Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *