Backloggen af anmeldelser til bloggen begynder at se fornuftig ud, så det er blevet tid til lidt nyt grej til anmeldelse og test. I den forløbne uge indløb grejet og søndag kunne det blive luftet for første gang – sideløbende med en stigende irritation over dårlige waders og vadestøvler.
Ny stang fra ArcticSilver
Vi skal egentlig starte for mere end 2 år siden hvor Rune Westphal netop var blevet ambassadør for Arcticsilver Innovation. Rune havde taget stænger med til Møn Session som alle naturligvis skulle prøve pga det nye design og det spøjst udseende håndtag. Rune gjorde det klart at stængerne krævede noget tilvænning pga den noget anderledes aktion som følger af det hule håndtag.
Jeg prøvede stangen og var ikke synderligt solgt men kunne godt se logikken i en klinge som fik lov at arbejde helt til bunden. Og at stangen krævede noget tilvænning.
På året Fly Festival i Kolding var der præsentation af den seneste version af stangen, “Zense”. Og nu var der sket noget med en klinge der var strammet en del op! Jeg kunne uden de store problemer tage en 9′ #5 og slynge en hel WF line ud. Og oven i købet med god føling og en behagelig kasteoplevelse. Derfor er det en fornøjelse at have fået mulighed for at teste stangen i 9’#6 udgaven – med tilhørende liner til – hen over vinteren. Det glæder jeg mig helt vildt til.
Nyt hjul fra Vosseler
På hjulfronten måtte der også ske noget. Jeg har en svaghed for nogle af de små firmaer. Der er ingen tvivl om, at det produktsegment hvor de kan gøre sig mest gældende, netop er på fluehjulene. Svagheden startede med LOOP i starten af 90’erne inden de blev store. Den fortsatte med “Emanuelsson” og siden “Danielsson” da Danielsson brød med LOOP.
Nu er tiden så kommet til tyske “Vosseler” et lille firma i den østlige del af Schwartzwald som startede op ca samtidig med de svenske firamaer i starten af 90’erne.
Den nye kombi
Hjulene er på ingen måde nye herhjemme. Men jeg har gået med en fornemmelse af at der er virkelig megen kvalitet at hente for pengene. Det er i min optik langt sjovere at finde disse små producenter af betalelige kvalitetsprodukter frem for at betale en formue for et hjul som i øvrigt er magen til alle andres hjul. Ingen nævnt – ingen glemt.
Nu har jeg derfor købt et RC2 hjul fra Vosseler i klasse 7/8 til 200 Euro inklusiv fragt. For en dreng med hang til tunge hjul passer de 163 gram perfekt på Zense stangen. Kombinationen vil blive testet hen over vinteren og anmeldelserne vil så dukke op hen over foråret.
Ud at lufte det nye grej
Med nyt grej i kælderen kunne det kun gå for langsomt med at nå frem til weekenden. Så efter en veloverstået børnefødselsdag lørdag trillede den gamle Ford søndag morgen mod kysten. De sædvanlige, nysgerrige ugleunger tog imod mig. Jeg fornemmede at de interesseret så til imens “lyssværdet” (som mine drenge kalder stangen) blev samlet.
En mørk Woolly Bugger kom på kortvarigt indtil at jeg kunne konstatere at en tung flue ikke umiddelbart spillede med setuppet (14,5 grams Arcticsilver MD I). Så kort efter kom Guldbassen på.
Skrubbefangst!
Der skulle ikke gå lang tid før der var bud efter fluen. Eller, hvad man nu kalder det, når man er i tvivl om hvorvidt det er tang eller fisk. Ind kom en lille skrubbe – egentlig en fisk man ellers støder på når man skal tænde en smøg eller har kludder i linen med fluen liggende ude. Det er i hvert fald længe siden at jeg er stødt på den under fiskeri.
Guldbassen kan også li’ skrubber. Eller er det den anden vej rundt?
Men herefter begyndte der at vise sig enkelte fisk i overfladen og jeg var sikker på at de ville blive en af de gode dage. Men det ER efterår og der er stadig masser af mad i vandet, så fiskene var forbavsende sky. De tog ikke når fluen blev taget hurtigt ind. Og når den blev fisket langsomt blev det kun til små nap og fisk der ikke blev hængende. En enkelt blankfisk på ca 45 cm gav en herlig fight inden fluen slap da den skulle landes. Den blev kort efter fulgt op af en undermåler.
Og så skete der ikke meget mere før jeg egentlig skulle hjem – ganske klassisk. Jeg havde taget rygsækken på og spottede endelig en god fisk en kasteafstand ude – i færd med at jage tobiser. Men inden jeg var i baljen var den væk – eller – den tog i hvert fald ikke mine mange fluer.
Træt af dårligt grej
Egentlig var det ok. Jeg hyggede mig med at lære stangen at kende og havde det skønt med det. Nappene og aktiviteten forsvandt ganske klassisk efter klokken 9.30. Så var der da i hvert fald ikke fisk til at forstyrre mit fokus på kastene.
Det havde altså været helt fint hvis ikke det var fordi jeg havde hul i røveren på mine Hodgman H5 waders. Hullet dukkede egentlig op i starten af Session og på trods af diverse mistanker om hvor det befinder sig og lapninger af slidmærker, er det ikke lykkedes at gøre dem tætte endnu.
I starten kunne jeg leve med den dårlige pasform, de stive ben og den generelt dårlige komfort. Men med en våd rumpe forsvinder tålmodigheden som dug for solen. Og det bliver ikke synderligt bedre da en en flok amerikanske B-52 bombefly i form af bramgæs kommer trækkende ind fra vandet på turen sydover – og afleverer en ladning “bomber” i hovedet på mig. På samme måde som det næsten skete da Michael og jeg var på Omø for nogle år siden 🙂
At jeg også mistede sålen på et par spritnye Vision Loikka under Session er bare prikken over i’et. En efterfølgende tiggergang blandt de andre deltagere gjorde det dengang muligt at finde et ekstra par. Men det irriterer mig for støvlen virker rigtig lækker.
Det undrer mig at man ikke tager ved lære af eksempelvis Patagonia og syer sålerne fast – selvom det selvfølgelig er fordyrende. Men nu har jeg oplevet såletab med både Hopper-modellen og altså også Loikka. Så selvom jeg er dybt begejstret for Visions waders, så tror jeg ikke at jeg tør investere i flere af deres vadestøvler i fremtiden.
Jeg føler mig med andre ord ramt af dårligt vadegrej pt, men det bliver da nyt og anderledes at skulle skrive en anmeldelse som ikke skal have 4 eller 5 stjerner.
Guldbassen vs Release
Jaeh – den havde i nok næsten glemt. Det havde jeg i hvert fald. Men på turen i bilen kom jeg til at tænke på at jeg måtte se at nå de hundrede kontakter. Jeg har fået fisk siden sidste tur med statistik men jeg må med skam indrømme at dovenskaben har fået lov at sejre. Så jeg har ikke hæftet mig ved antallet af kontakter.
Men nu skulle det være. At det så lige skulle være en dag med forsigtige fisk er bare ærgerligt. Det samlede regnskab havner således på 94 kontakter, 68 krogede og 59 landede fisk.
Som jeg tidligere har beskrevet så har jeg løbende ændret indtagningen til længere “stripstrike” agtige indtag med gode pauser imellem. En teknik som Anders Schultz har stor succes med. Men denne dag tog de kun når fluen blev fisket langsomt. Ville jeg have kroget flere hvis jeg havde fisket fluen som Anders beskriver? Måske – men jeg ville måske heller ikke have haft så mange kontakter.
Hæ – der kan man bare se 🙂 Mine Ultralight er de bedste jeg har haft til dato, selvom de næsten ikke kan hænge sammen mere.
Vær opmærksom på at SIMMS efter sigende har problemer med irringer af “snørrebåndsøjerne” (eller hvad de nu hedder).
Jeg ved ikke om det gælder for din model.
Held og lykke med dem 😉
/Torben
Har netop fået ombyttet et par Patagonia Ultralight Wading Boots, der kun holdt lige godt et år inden de begyndte at gå op i samlingerne over spidsen (3 ud af 4 steder, så det var ikke tilfældigt). Nu skal jeg prøve Simms nye Headwaters Pro med vibramsål, der virker super lækre. Jeg har historisk set virkelig gode erfaringer med Simms!