Fisketurene i skolernes efterårsferie blev på et hængende hår reddet fra at høre blandt “de frygtede nulture”. Men der skulle kæmpes hårdt for det.

Første gang på en /pontonbåds-tur som gav et indtryk af fordele og ulemper ved pontonbåde og flyderinge. Næste gang i en seriøs omgang cacao, hvor man hele tiden havde troen på at den store ville hugge lige om hjørnet.

Panik!

Øjnene havde hele tiden været rettet stift imod efterårsferiens sidste weekend. Men da vejrudsigten tidligt på ugen så ALT for broget ud, blev der taget en hurtig beslutning om at klemme en fiskedag ind. Jeg magtede ikke endnu en weekend uden ordentlige fiskeforhold, nu hvor tiden ellers ville være der i kalenderen

Ole og Martin var friske på at have mig med på slæb. De havde allerede aftalt en fællestur med henholdsvis pontonbåd og flydering. Og jeg kunne fint koble mig på. Det viste sig at blive en første lektie i pontonbådens styrker og svagheder.

pontonbåd i blæst

Ole har svært ved at styre pontonbåden i vinden

Pga pladsmangel havde Ole været nødt til at skille pontonbåden meget ad, så klargøringen tog lidt ekstra tid. En tysker, som havde glemt sine fluer spurgte om vi kunne undvære et par stykker? “Yes yes” – det kunne han da – indtil undertegnede opdagede at vadejakke og flueæske hang mageligt hjemme på bøjlen. Men Martin var godt kørende på Guldbasser, så tyskeren og jeg lånte et par stykker til dagen. Men ikke den bedste start…

Vel nede ved vandet brugte vi tre forskellige fremgangsmåder til at tage os frem til fiskepladsen, som lå rundt om en pynt 700 meter væk. Jeg valgte at tage flyderingen på ryggen. Martin valgte at bruge turboen fra hans lækre Force Fins og padle derhen og få fisket lidt undervejs. Ole? Ja det gav sig selv. Pontonbåden er ikke lavet til at slæbe over store afstande, men da han først var på vandet gik det stærkt.

I det brede

Målet for dagens tur var et bredt badekar. Der hvor det er smallest kan man i lav/normal vandstand akkurat nå bagkanten på det smalleste sted. Men ellers er man ofte henvist til frustrationer, når man udvadet blot kan se til imens fiskene vælter sig rundt på bagkanten. Med andre ord så var det en oplagt plads at fiske fra vandet.

I det tidligste lys vælger jeg dog selv at fiske fra land. Ofte går havørrederne tæt på på dette tidspunkt. Jeg krydser en spinnefisker på vejen, som kan berette om minus-aktivitet i overfladen. Ikke de bedste tegn.

Jeg får fisket de kystnære pladser af, men hopper snart i ringen. Vinden kommer ind fra en forkerte side, så det er oplagt at bruge ringen. Jeg lægger mig ud på revlen, ryggen mod vind og og kan derfra arbejde mig hen langs det lange badekar.

havørred blank

Altid dejligt at finde blanke imellem de farvede på denne årstid

Fiskene i overfladen udebliver,  men da Martin nærmer sig tager en fin fisk ca midt i badekarret. Som altid er det en fornøjelse at fighte havørred fra flyderingen og en halvmeters fisk som denne får ringen til at lave adskillige pirouetter inden landing. Havørreden er knaldblank og på omkring den halve meter. Og søreme om ikke den har en på sig.

Pontonbåd vs flydering

Ole og Martin får senere på dagen nogle mindre fisk. Jeg får selv brugt en del tid på at diskutere med mig selv – og siden med de andre.

Martin og jeg følges ad ind til land på et tidspunkt for at drikke kaffe. Og her bliver det helt tydeligt HVOR meget mere power man får ud af de møgdyre Force Fins. Godt nok ligger jeg lidt lavere i vandet end Martin, men han stryger bare ubesværet indad. Virkelig noget der kan få en til at overveje om man skal betale 2000,- for et par finner!

Jeg får også luret lidt på Ole og hans fiskeri i pontonbåden. Han har ikke haft den så længe og har vel fisket fra den på ca 10 ture. Men det bliver tydeligt at vind og pontonbåde ikke er de bedste venner. Selvom Ole OGSÅ sidder med Force Fins har han svært ved at holde båden på plads i vinden. Han må konstant korrigere med årerne.

På vejen tilbage, efter endt fiskeri, bliver det dog tydeligt at den sagtens kan flytte sig i modvind når årene tages i brug. Her skyder han næsten samme fart som jeg gør på land imens Martin må gå på land på halvvejen.

Efterfølgende taler vi lidt om fordele og ulemper imellem de to. Personligt nyder jeg at kunne gå lange afstande med ringen på ryggen. På trods af at jeg oftest også har en tung rygsæk foran med fotoudstyr, kan jeg gå mange kilometer og synes at DET giver en stor frihed.

Men der er ingen tvivl om at en pontonbåd er god at have når der er lidt mindre vind. Man løftes godt op over vandet og sidder som en konge.

Affiskning af badekar

Nogle af mine diskussioner med mig selv handler om hvordan man bedst fisker et bredt badekar som dette af.

Personligt foretrækker jeg ofte at “forlænge” min vadedybde og fiske udad. Jeg lægger mig i kasteafstand til bagkanten og lægger fluen en meter eller to ud på sandet. På den måde opnår jeg “chokeffekten” når fluen lander og evt følgere “trækkes” ikke ud over den lyse sandbund.

Martin foretrak at ligge enten på selve kanten eller nogle meter ude på revlen og fiske ind. Jeg mener at man lettere skræmmer eventuelle fisk på kanten på denne måde med mindre man ligger et godt stykke ude på revlen. Men Martin havde erfaring for at det fungerede bedst for ham.

Jeg slog sidenhen en afstemning op i Facebookgruppen  “Flyderingen” om netop samme emne. Her blev det tydeligt at jeg var i mindretal. Flertallet foretrækker at ligge ude og fiske ind og mange havde erfaring for at man kunne komme endog MEGET tæt på fiskene uden at skræmme dem. Det har jeg personligt også oplevet. Men jeg har også oplevet det modsatte

Der kom dog en enkelt god pointe med: Nemlig at det kan betale sig at kaste skråt ind i badekarret, så man holder fluen i “det kriminelle område” ved bagkanten så længe som muligt.

Cacaotur

Vejrudsigten for weekenden skiftede til det bedre og det kunne blive til en længe ventet tur søndag – alene. Efter den gode gåtur til pladsen var det deprimerende at konstatere at vandet var MEGET beskidt. Men udsigten stod på stille fralandsvind, så det kunne jo være at en let opklaring kunne afføde mirakler.

Jeg var fremme i MEGET god tid og kunne nappe en kop kaffe og en pibe imens strategien blev lagt. Inden længe lød der knasen bagved og jeg kunne se 3 mand komme gående. Høfligt blev der sagt “godmorgen” og en halv time senere kunne jeg i lyset konstatere at det var kendte ansigter. Den tiltagende fralandsvind sendte med mellemrum byger af gyldne bøgeblade ud over vandet – som små helikoptere.

farvet havørred

En smuk hanfisk på omkring de 55 cm

Michael kom hen for at hilse på og imens tog dagens første fisk . En fin farvet fisk på en halv meters penge, som kom ud uden megen postyr. Imponerende! Når man gik ud forsvandt fødderne af syne inden vandet nåede lårene!

De tre gutter fik givet den god gas men efter et par timer uden andet end en lille fladfisk og en undermåler besluttede de at søge andre græsgange – vel vidende at en opklaring på denne plads kunne give magi senere.

Men magien udeblev. Jeg kæmpede troligt videre, fiskede et stort stræk af. Så enkelte fisk, men pudsigt nok bvar de alle langt ude, trods det grumsede vand. Og da vandstanden var ca 30 cm over normalen kunne de ikke nås.

Det blev dog til nogle forsigtige nap og en enkelt landet hanfisk på ca 55 cm inden yderligere 2 bekendte indfandt sig – klar til snak, fiskeri og fælles stirren ud over vandet.

Jeg gik hele dagen rundt med en fornemmelse af at den store blanke kunne tage i hvert kast. Sådan har man det ikke hver dag. Men den tog da heller aldrig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *