ålegræs havørred kystfluefiskeri

Vi kender det alle når vi når hen på denne tid af året: Fisketurene efter i områder med kan meget let blive en kort fornøjelse med påtvunget pladsskifte. På grund af drivende .

Vi bander og svovler men accepterer det nødtvungent. Men i virkeligheden skal vi måske tænke lidt anderledes og mere positivt når vi støder ind i det drivende djævelskab…

Lad os starte på kysten

Jeg vidste godt at det var et sats. fcoo.dk lovede massivt stigende vandstand. En af de dage hvor højvandsskiftet bare afløses af mere højvande. Dog med et lille “bump” som kunne være spændende at fiske hen over inden vandmasserne for alvor kom anstigende.

Når højvandsskiftet bliver væk

Der havde været godt med pålandsvind dagen inden men nu var der fralandsvind. Forholdene var derfor rigtig perfekte da jeg ramte det tidlige lys. Støvlesnuderne kunne præcis anes når jeg var udvadet til skridtet.

Bunkerne af ålegræs på land vidnede om at det kunne blive en kort fornøjelse. Det stigende vand ville uden tvivl løfte ålegræsset fri senere på morgenen. Men nu var alt perfekt.

Pladserne blev pligtskyldigt fisket af – uden at jeg så eller mærkede noget som helst. Tre mand kom til og da jeg senere krydsedes med dem havde de ikke ikke haft det vilde – en enkelt mistet småfisk. Det var alt.

Pürsch i ålegræs

Præcis som forudset fortsatte vandet med at stige. Ålegræsset blev løftet fri og snart var det umuligt at tage flere kast i streg uden at man fik ålegræs på krogen.

Der har ikke været megen fiskeri i efteråret indtil videre og den smule der har været har på ingen måde levet op til det fantastiske fiskeri sidste efterår. Som altid er en fisketur sjovest når der er god skraldebang på fiskeriet. Men jeg var mentalt forberedt på at det skulle være en god oplevelse alligevel.

Jeg kunne vælge at fiske en masse vand af ELLER jeg kunne satse på at der ville vise sig en havørred eller to i overfladen et sted. Med andre ord – se at få trasket noget strand igennem, nyd det gode vejr, hold øje med vandet og kast så til sete fisk imellem klatterne. Det havde før været udført med stor succes.

Et er teori, noget andet er praksis. Strategien krævede at der rent faktisk VAR fisk i overfladen, men dem så jeg ingen af. Men jeg fik travet et godt stykke kyst igennem og kunne iagttage hvordan forholdene havde ændret sig (egentlig til det gode) siden jeg for mere end et år siden sidst havde været på pladsen.

Når strategien lykkes, så er det faktisk et utroligt spændende fiskeri man kan opleve. Ålegræsset stiller ret store krav til præcision i kastet, for fisken skal helst tage hurtigt inden krogen fanger græsset. Og efterfølgende har man så fornøjelsen af at ålegræsset fange og line som bare bliver tungere og tungere 🙂

Kaffen blev nydt på en sten i solen og tankerne omkring ålegræs tog fart: Jo – ålegræs kan være møgbelastende. Men vi skal faktisk som kystfiskere, være glade for at det er der.

Ålegræs er nemlig guld værd for havørreden og dens byttedyr.

Ålegræs giver et mylder af liv

Ålegræs danner tætte bede som ofte bliver til de rene undersøiske enge. Ålegræsengene  er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. krabber, snegle, muslinger og fisk og fungerer også som et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel. Faktisk er ålegræsset den type undersøisk vegetation hvor der er konstateret størst artsrigdom.

Opskyllet ålegræs på dansk kyst

Friskopskyllet ålegræs med visne bunker i baggrunden

Derudover er bevoksningen med ålegræs med til at stabilisere havbunden, så der dannes en slags naturligt kystværn. Rødderne holder på bundmaterialet og forhindrer det i at erodere når stormene hærger.

Noget af det spændende omkring ålegræs er, at det er en indikator for god vandkvalitet. Grunden er, at planten kræver temmelig meget lys for at kunne vokse. Tidlige observationer fra omkring år 1900 kunne berette om ålegræs helt ude på mellem 11 og 16 meters dybde, hvilket er uhørt i dag.

Ålegræssyge

I 1930 opstod der imidlertid et udbrud af “ålegræssyge” som betød at størstedelen af de danske og nordatlantiske bestande blev slået ihjel. I de efterfølgende ca 20 år bredte bestandene sig langsomt igen, men den tiltagende forurening fra landbrug og spildevand fra 50’erne og frem betød, at fordums storhedstider aldrig siden har indfundet sig.

I dag ser vi sjældent ålegræsset på større dybder end 5-6 meter – i fjordene lavere. På trods af at vandet er blevet renere siden 1990’erne, så har ålegræsset haft utrolig svært ved at vende tilbage. Mange steder har bunden nemlig ændret sig. Sandet (som ålegræsset kræver) er nogle steder eroderet væk og erstattet af grus og sten.

Andre steder (særligt i fjordene) er bunden mudret til pga tidligere forurening. Der er med andre ord opstået en form for ond cirkel, for når ålegræsset først ER etableret, så fjerner det en masse næringsstoffer fra vandet.

Den klassiske “mur” af opskyllet ålegræs

Bundskrab efter blåmuslinger

Ud over problemerne med dårlig vandkvalitet, så er et andet og måske endnu større problem muslingefiskeri med bundskrab. Det siger sig selv at en stor skovl der pløjer hen over en ålegræseng er FOR hård kost for planterne – både de veletablerede, men også de ny og spæde skud som skal til for at udbredelsen kan ske.

Ydermere viser et studie fra Skive Fjord at netop blåmuslingefiskeriet kan være noget af grunden til at ålegræsset har svært ved at komme sig mange steder. Blåmuslingerne lever nemlig af planteplankton og  jo flere muslinger der fjernes desto mindre plankton bliver der spist. Og desto mindre lys kommer der så ned til ålegræsset. Endvidere så roder skovlene gevaldigt op i havbunden og skaber dermed endnu dårligere sigtbarhed i vandet.

Tilbage på stranden

Tilbage på min sten bliver den ene kop kaffe afløst af den anden imens jeg sidder der på bjerget af ålegræs. De første skumle tanker om den forhadte vækst er afløst af mere positive af slagsen alt imens jeg nyder synes at udtrækkende rovfugle. Ålegræs er godt. Meget ålegræs er meget godt.

Og nej – der dukkede slet ikke nogle op på turen. Jeg hverken så eller mærkede nogen. Man kaffen smagte himmelsk – så det er helt ok 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *