laks havørred hybrid

Med jævne mellemrum dukker der diskussioner op om hvorvidt en fisk er en eller en – eller en hybrid. Så vidt vides er undertegnede aldrig røget ind i hverken eller hybrid, men det blev der (måske) lavet om på i denne weekend. En tur hvor den stod på fint med fisk – og alligevel en afklapsning af de større.

Med Michael

Denne gang var det Michael der skulle med. Det er meget længe siden vi har været på tur sammen, så det var ventet med længsel.

Målet var at være på plads – klar til fiskeri – klokken 04.30. Men dagenes længde aftager stærk nu, så der var ikke meget lys klokken 04.30. Det gjorde egentlig ikke noget. Michael opdagede på vej mod pladsen at stangen ikke var med og måtte tilbage til bilen for at hente den. Og da vi nåede frem til å pladsen, havde begge fået varmen.

God tid til at gøre grejet klart og få en kop kaffe. Lovely.

Fisk fra starten af

Michael kommer over de mange nap og lander dagens første fisk

Vandet er fladt – lige som vi gerne vil have det. Vi ved at vinden tager til i løbet af dagen, så det er om at nyde det. Michael får lov at vælge plads først. Jeg går 100 meter længere ned ad kysten og får lige så langsomt gang i kastene.

Der sidder en brun på forfanget. Jeg har ikke været så god mod den i denne sæson, hvor den kun har fået et bad max et par gange. Men den lader ikke til at bære nag.

Strip, strip, strip – skydehovedet ud. Strip, strip, strip – 5 meter ud. Jeg får fisket det lave vand af, men går ikke langt ud. Her kan jeg nemt nå ud på sandet bag det smalle , så der er ingen grund til at vade dybt.

Der går ikke længe inden jeg kroger og lander dagens første fisk. En fin blankfisk omkring de 45 cm. Ikke kroget dybt, ikke fightet længe. Men den har rigtig svært ved at komme sig og kommer med hjem da jeg ikke kan få liv i den.

Michael bommer løs

Jeg hører på afstand at Michael bommer nogle fisk. Og så begynder han nærmest at tale med sig selv. Hvis han vitterligt taler til mig, så kunne han da godt skrue bare LIDT op for stemmen.

Da jeg har undret mig i nogle minutter, hvor han fortsætter med at plapre løs opdager jeg en skygge på land. Det viser sig sidenhen at være Brian, som jeg har mødt nogle gange på forskellige pladser.

Brian går ud til Højre for Michael. Michael fisker videre og snart napper han dagens første fisk på en kobberfarvet .

Og så tager tingene fart forMichael og mig imens Brian ikke rigtig kan kroge fiskene.

Slag i slag

Michal fighter havørred

Et stærkt morgentog går amok inde på det lave vand

Michael fisker ret stationært imens jeg afsøger stykket. Jeg har nu skiftet til . Der ses enkelte springende fisk, men masser af hvirvler vidner om jagende fisk. Noget tyder på at vi får en drømmemorgen.

Hvornår vi fanger hvilke fisk, kan jeg ikke holde styr på her nogle dage efter. Men det ene hug afløser det andet. Ganske få undermålere kommer ind. Hovedparten af fiskene ligger imellem 50 og 55 cm.

Endnu en god mistet fisk

Jeg går bag om Michael og stiller mig ud imellem ham og Brian. Helt ude i et godt langt kast, tages fluen efter 3 indtag. Et solidt haleror i overfladen vidner om at det er en god fisk.

Den går på tværs i en stor halvcirkel indtil den næsten er på land ovre hos Michael. Og så tager fanden ved den og den trækker på få sekunder 10 meter skydeline af. Så snurrer den rundt på en tallerken og kommer lige mod mig. Endnu engang priser jeg mig lykkelig for den enorme spolediameter på LOOP Opti Runner.

Det har efterhånden reddet min rumpet et par gange. Man kan sagtens strippe line ind i stedet, men det er nu dejligt at kunne holde fighten på hjulet når man nu har al linen på det.

Brian kommer hen og imens fighten står på fortæller han, at de kun har nippet til hans fluer. Og imens vi står og taler bliver linen slap. Uden at jeg har set fisken på noget tidspunkt. Dammit!

Og så en fin fisk

Michael Jørgensen med havørred

En hurtig aftørring af objektivet skaffer et let diset billede i kassen. Michael med blankfisk på 55 cm

Michael mister kort efter OGSÅ en god fisk, men ellers fortsætter den fornøjelige morgen med en fin fisk omkring de 55cm . Jeg finder spejlreflekskameraet frem men må konstatere at det er en umulig opgave at tage billeder med et gennemkoldt kamera på en våd morgen med en luftfugtighed på 100%. UV filteret dugger med det samme. Jeg piller det af – og 5 sekunder senere er det forreste linseelement dugget til. ØV!

Knapt er jeg nået ud på pladsen igen før endnu en god fisk hugger. Og den bliver hængende. Efter minutters tovtrækkeri kan jeg lande en blank havørred. Eller det tror jeg i hvert fald – men det vender vi tilbage til længere nede.

Blankfisk inde

Morgenens første fisk har generelt været letfarvede, men nu er det som om der er kommet en flok blanke ind, som mere villigt kaster sig over fluerne. De næste fisk er i hvert fald blanke. Michael mister også et par gode – nu på Guldbassen. Jeg strækker min hjerne til det yderste for at holde “”- statistikken opdateret

Michael stikker af

Så sker det forunderlige som nogen gange sker. Efter at have fulgtes ad hele morgenen, går jeg helt død. Ikke et hug – ikke en fisk i overfladen ud for mig. Men Michael fortsætter: Små, store. Blanke og enkelte farvede. Men de helt store udebliver – også for ham.

Vi får ind imellem slugt en kop kaffe, men det plager mig at jeg er gået død. Jeg VIL fange ÉN fisk mere inden hjemturen.

Og så går det som det oftest gør, når man ikke er zen. Det går ikke! Tankerne melder sig. Hvad gør jeg forkert? Der byttes fluer selvom Michael kraner videre på Guldbasser nøjagtigt magen til mine. Men jeg accepterer at det er sådan det er nogle gange.

Stikket trækkes 9.30 præcis. Der er gøremål på hjemmefronten der også skal passes. Men det er en af de dage hvor man kunne blive hængende hele dagen. En besked senere vidner da også om at fiskeriet er godt om eftermiddagen, hvor de blanke fisk bliver skiftet ud med større .

Guldbassen vs Release

Sammen med fiskene fra sidste tur bringes stillingen nu på 86 kontakter 66 krogede og 58 landede fisk. Jeg taler kort med Michael om det: “Vil du VIRKELIG til at fiske med det releasepis?”. Svaret var: “Ja – det vil jeg”. I hvert fald indledningsvis. Jeg er forpligtet til at give det en chance og så vil jeg ikke udelukke at det droppes inden 100 kontakter hvis turene går op i kludder og gøjemøj. Det er min fisketid trods alt for dyrebar til. Men jeg er nødt til at prøve.

Det er ligesom med ungerne. De skal smage, men det er fair nok hvis de ikke kan li’ maden 🙂

Efterspil – Havørred, Laks eller hybrid

havørred, laks eller hybrid

Billedet der udløste en masse diskussion

Hen på eftermiddagen fik jeg smidt lidt billeder på seatrouting.com’s Facebookside

Og morgenen efter lå der en kommentar: “Sig mig – er det ikke en laks”?

Tanken havde ikke strejfet mig – overhovedet! Michael og jeg havde godt nok nydt de fine proportioner og den stak da lidt ud i forhold til hvordan fiskene ellers ser ud på de kanter. Men laks – nej.

Jeg fik hevet kadaveret op af skraldespanden og uddissekeret det forreste gællelåg. Mjoooeh – de gællegitterstave på forreste fællelåg var godt nok stavformede – allesammen!.

Jeg fik zoomet ind på stykket imellem fedtfinne og sidelinje. Mjoooeh – der var godt nok kun ca 11 skæl.

Begge tegn der peger i retning af laks.

Men der er pletter under sidelinjen. Øjet sidder langt fremme. Og halen ligner lidt en mellemting imellem laks og havørred.

Min egen terori går derfor nok på at det er en hybrid. De findes jævnligt men er sterile, hvilket nok er forklaringen på hvorfor der ikke opstår et hybrid-miskmask i de åer/elve hvor de to arter lever side om side.

Og så skulle jeg selvfølgelig lige smide lidt billeder på min private FB – som nærmest eksploderede søndag med gode diskussioner for og imod laks, havørred og hybrid 🙂

Vil du selv læse mere om forskellene imellem de to, så er denne side rigtig fin. Jeg har indsendt fedtfinne og skæl til DTU Aqua. Så må vi se om de vil bruge tid på den.

Afslutningsvis får I lige lidt flere billeder fra turen:

Letfarvet fisk på vej til at blive landet

Eksplosion under land

Jeg kan også

Laks havørred hybrid

Laks eller havørred. Eller hybrid?

6 kommentarer til “Laks, havørred eller hybrid?

  1. Per Gade siger:

    Hej Torben. Blev det nogensinde afklaret, hvad din “laks” var for en fisk.? 🙂 Vh Per

    1. seatrouting siger:

      Hej Per

      Ja – tak for påmindelsen. Det var ganske rigtigt en hybrid 🙂

      mvh Torben

  2. Jens Bursell siger:

    Så tynde rør som muligt – fx fra Fishmadman. Agnstørrelse influerer på hvor let fisken inhalerer den – så husk at jeres rør inkl. det semi-fixeringen fylder, skal have samme længde som jeres guldbasser på dobbeltkrog. Tor at et godt udgangspunkt vil være en str 14 trekrog evt str 16. Anders Schultz, hvad fisker han med – dobbeltkrog eller L-rig? Hvad krogstr? dbh Jens

    1. seatrouting siger:

      Tak for svar Jens. Anders fisker med Dobbelt i str 10 og 12.

      MVh Torben

  3. Jens Bursell siger:

    Hej gutter – jeres opnåede landingsrate på 67 % med lille dobbeltkrog er fuldstændig som forudsagt i “Refleksioner på kysten” s. 272 nederst tv, hvor jeg skriver “Et godt alternativ til at opgradere krogningseffektiviteten er at binde dem (fluerne) på små dobbelt eller trekroge” (hvilket er illustreret med et foto af en kobberbasse på en dobbeltkrog str 12 – næsten identisk med jeres guldbasse set-up). Jeres lille forsøg efterviser altså bare – at det der står i bogen faktisk er rigtigt. Giv mig et ring, hvis i vil til at fiske med “det der release-pis” – så skal jeg gerne give et par råd til, hvordan i bedst gør det uden at spilde tid på for mange “kluddereksperimenter” – Til den fluestr i bruger er L-rig et bedre valg end release, som er mere oplagt til de større fluer. Vil i lave et sammenlignende eksperiment er det vigtigt atfluerne har samme størrelse, da mindre fluer er lettere at inhalere – hvilket gør det lettere at kroge fisken. dbh Jens Bursell

    1. seatrouting siger:

      Hej Jens

      Tak for opmærksomheden. Ja – det bliver naturligvis et L-rig som kommer på Guldbassen. Jeg kan huske du omtalte den seneste modifikation da vi talte sammen sidste efterår. Jeg fik købt udgaven af F&F så jeg er klar til at sætte mig ind i teknikken :-).
      Jeg ved at Anders Schultz ligger på en højere fangstrate end jeg. Vi har diskuteret indtagningsteknik og forskelle i denne, men det er ikke til at sætte en finger på præcis HVOR forskellen ligger.
      Men jeg står overfor at skulle binde nogle basser på små rør. Er der nogle rør du kan anbefale til små fluer?

      Mvh Torben

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *