Badekar er klassiske havørredpladser nærmest året rundt og virkelig et af de steder hvor man kan løbe ind i spændende fiskeri. Jeg har igennem et stykke tid bagt lidt på en teori – netop om havørred i badekar. Hvornår er de der og hvornår er de ikke. Med udgangspunkt i den seneste tur til netop et af disse badekar, skal vi se lidt på disse pladser.
Hvad er et “badekar”?
“Hvis du stiller dig hen og fisker badekarret af, så er det fint”
Nogenlunde sådan lød det da en fiskekammerat for mange år siden startede karrieren op som kystfluefisker. Efter forgæves at have trisset rundt og ledt efter et badekar i bedste badeværelsesstil, måtte han erkende , at det vist krævede en forklaring. For hvor var det dér badekar henne?
Og han er næppe alene om det. Mange har været i samme situation den første gang de er stødt på udtrykket.
En egentlig definition af et badekar er nok svær at komme med men man går nok ikke helt galt i byen, hvis man siger at der er tale om relativt dybt vand tæt på kysten – afgrænset af en revle på ydersiden.
I den ideelle verden kan vi dække bagkanten fra land. Det er ofte her havørreden kan lide at trække – særligt når lyset tager til op af dagen. Ellers må man tage flydering, pontonbåd, båd eller kajak i brug.
Revlegennembrud
Nogle gange kan man faktisk være heldig at revlen er tilpas lav til at man kan gå på den – men det er sjældent og kan kræve en del lokalkendskab.
Nogle gange vil der også være et revlegennembrud. Et revlegennembrud opstår typisk når det stormer. Masser af vand føres ind i badekarret og graver så en kanal igennem revlen for at komme ud igen. Derfor er det altid en god ide at besøge nogle af sine pladser på dage med en god pålandsvind. Bølgerne vil rejse sig og knække de steder hvor revlen er lav, men i revlegennembrudene vil de IKKE gøre det (har du et illustrativt billede modtages det med kyshånd).
Her får man så en rigtig fin havørredplads forærende for havørreden elsker disse gennembrud. Dels fordi det er adgangsvej frem og tilbage til spisekammeret i badekarret. Dels fordi der ofte vil være mere strøm her, således at føden koncentreres.
Hvornår er der så havørred i badekarret?
Ja – gid det var så enkelt at svare på. Det korte svar er – altid! Det lidt mere nuancerede svar skal jeg prøve at komme med her. Selvfølgelig med udgangspunkt i de badekar jeg kender og fisker, men jeg tror der kan trækkes paralleller til en del andre badekar rundt omkring i landet
Når vandet er lavt og stille og vandstanden er faldende kan der ske to ting: Fiskene kan trække ud af karret fordi det ikke er dybt og sikkert nok for dem. Eller – badekarret kan fungere som en magnet på fiskene – hvis det altså er dybt nok og de føler sig tilpas sikre. I det sidste tilfælde vil de søge ind i karret fra de mere lavvandede pladser rundt omkring. De kan jo godt lide at være kystnært for det er ofte her føden er.
Når der så er godt gang i vandet og vandstanden evt er stigende – ja så er nogle af fiskene her stadigvæk. Men mange vil trække ud af karret til jagtområderne hvor de nu kan have lidt mere “tag over hovedet”.
Jeg tror at jeg har fået teorien bekræftet på det seneste. Lad os tage på tur til et af mine yndlingsbadekar – sammen med Jesper Vang Møller og Morten Jacobsen.
Gensyn med Jesper
Jeg har kendt Jesper siden sidst i halvfemserne. Dengang var jeg studerende med adgang til hjemmesideplads på universitetets servere. Jeg fiskede, tog lidt billeder og lavede en hyggehjemmeside der hed “Fly Fishing Scandinavia” med små historier på engelsk og billeder fra turene.
Også dengang efterlyste jeg folk der havde lyst til at skrive til siden. Det havde Jesper og han skrev en dejlig historie om tørfluefiskeriet i Grindsted å. Siden fiskede vi sammen i åen og holdt lidt kontakt med års mellemrum.
En sensommerdag for et par år siden løb jeg så ind i Jesper ved Røsnæs. Vi fiskede sammen og fik drukket en del kaffe imens vi fik opdateret hinanden på livet der var gået siden vi sidst havde skrevet sammen. Vi lovede hinanden at vi måtte se at komme på tur sammen. Og så gik der altså to år.
Men nu skulle det være. Morten røg med i sidste øjeblik efter et hurtigt “bootycall” aftenen inden.
Masser af sidevind
Pladsen vi skulle fiske på var et klassisk badekar men jeg vidste efterhånden at der kunne være godt fiskeri på begge sider af den hvis badekarret viste sig Ikke at være en succes.
Jeg har haft fine ture til pladsen når der har været gang i vandet, men det mest fascinerende fiskeri er faktisk når vandet er klart, roligt og gerne lavt. Vandstanden var omkring 0 og stigende, men vandet var grundigt grumset med en del sidevind. Egentlig det vi forbinder med perfekte forhold. Jeg har bare ofte stået på pladsen og konstateret at fiskeriet var svært på disse dage.
Klokken 04.30 går vi alle i vandet og får fisket pladsen af uden resultat. Efter en kop kaffe står solen op og Jesper kaster sig i bølgen imens jeg udnytter muligheden for at tage andet end blot selfies.
Netop som jeg beslutter mig for at lægge kameraet hugger en fisk – netop der hvor der er et revlegennembrud. Jeg knipser løs med stor begejstring men Jesper mener ikke at det er en fisk med størrelse på – før til sidst. Det er faktisk en overordentlig smuk dame på 61 cm – let gylden. Taget på den flue som Jesper fisker absolut mest med – Woolly Bugger.
Der er ikke meget gang i fighten, men smuk er den som den ligger der i lyset fra solopgangen. De smukke letgule gællelåg får lige et ekstra farvepift af solstrålerne som den holdes dér i vandkanten inden den sættes ud igen.
Ud af badekarret
Jeg var egentlig selv så småt på vej ud på en af pladserne på siderne. 3 mand der fisker effektivt i halvanden time omkring lysbrydning kaster normalt noget af sig. Det gjorde det så også, så jeg beslutter mig for at fortsætte lidt endnu på pladsen.
Morten går længere nede og fortsætter også lidt endnu, men kommer så forbi os på vejen mod de andre pladser.
Jesper og jeg har ro på. Han har en smuk fisk og jeg har gode billeder i kassen – hvilket faktisk er lige så tilfredsstillende – næsten da. Vi får os derfor en pibe og en kop kaffe. Morten er som ramt af den hellige ild og dybt opsat på at få fisk. Lidt senere ser vi ham da også med bøjet stang – en farvet dame på omkring 55cm viser det sig.
Vi går op til ham. Pladsen hvor vi skal fiske består af nogle gode stensamlinger på lavere vand – 2/3 kastelængden ude. Jeg går forrest med Guldbassen.
Normalt er det let at se hvor stensamlingerne er, men ikke i dag. Vi må derfor ty til blindfiskeri – bare derudaf. Godt ude i kastet kroger jeg en god fisk.
Faktisk er jeg næsten sikker på at det er en i samme størrelse som Jespers. Den fightes fra hånden og tager gode udløb undervejs – dog uden at trække linen helt ud på noget tidspunkt. Men den er stærk og jeg ser den ikke før den ligger foran mig. Helt letgylden med enkelte karpelus. Men den er faktisk kun omkring de 50cm.
Endnu en gang bliver jeg imponeret over hvor stærke disse sommerfisk kan være.
Der er tomt i fryseren, så den ryger med til grillen
Endnu én
Flere store stensamlinger venter forude og jeg har set jagende fisk i overfladen trods bølgerne. Nu tror vi på det!
Jeg fortsætter med at gå forrest og har snart et hug igen helt ude. Trods fin tålmodighed og et solidt stripstrike kroges den ikke ordentligt og ryger af da stangen rejses. Videre.
Snart ser jeg en springende fisk efterfulgt af en hale i overfladen. Udenfor kastevidde. Op på tæerne og ud. Og så et langt kast og tre træk. Og så er der fast fisk igen. Denne gang faktisk en smuk hanfisk med begyndende kæbekrog og 55 cm. Men den gør noget mindre postyr af sig end den første. Ud med den igen!
Tilbage i badekarret
Jesper og jeg bytter rundt så han kan gå forrest nu. Han har ikke set eller mærket noget. Jeg går tilbage efter min fisk der ligger på stranden og går ned for at tage en kop kaffe. Let fiskemæt må jeg konstatere at det også mætter at tage billeder af andre der fanger havørred.
Jesper arbejder sig videre og nærmer sig revlegennembrudet – nu fra den anden side. Og sørme om der ikke er fisk igen. Denne gang en mindre fisk på 45 cm som også får friheden igen.
Morten kommer tilbage
Morten vender hjem efter at have været på langtur væk fra os. Han har ikke fået yderligere og kaster sig nu over badekarret igen imens Jesper og jeg “chiller” endnu en gang.
Da Morten rammer revlegennembruddet er der også bud efter HANS flue. Tendensen er helt klart at hvis jeg tager billeder af de to andre imens de fisker, så hopper der noget på krogen 🙂 Denne gang er det en 50 cm fisk som ryger ud igen.
Så står den jo 2-2-2 men Morten virker umættelig og fortsætter nedenfor hvor vi sidder – til duften af vores dampende kaffe.
Snart lyder der eder og forbandelser ude fra vandet og kraftige ryst med hovedet indikerer at den gode Jacobsen ikke er tilfreds. Et solidt træk er IKKE blevet gengældt af en krogning.
Han prøver igen og igen at lokke fisken til hug imens Jesper og jeg fisker på siderne af ham i selve badekarret. Men det er dødt nu. Ligeså dødt som i starten af turen.
Bagkanten kalder – stikket trækkes. Og vi begiver os hjem.
Dette badekar
En tendens tegner sig på denne plads. I stille vejr, blank overflade og klart vand holder havørrederne af at være i karret, men når der kommer mere skub i sagerne skal de opsøges udenfor. Stigende vand har samme resultat – fiskene fordeles på et større område.
Denne plads er ikke enestående på det punkt tror jeg, men omvendt vil jeg heller ikke sige at det gælder for alle badekar. Græsmarken fisker f.eks glimrende når der er godt med rusk i vandet.
Sidste weekend var billedet helt omvendt. Her var vandet stille og klart og fiskene kunne lokkes til biddet i de dybe partier af karret imens pladserne på siden var tomme. Og det er det generelle billede der tegner sig på denne plads.
Hvad siger du? Kan du genkende mønstret fra nogle af dine badekar?