Der er noget nærmest magisk over hvordan havørredfiskeriet kan skifte indenfor kort tid – på den samme plads. Efter en lang pause henover sommeren uden i kikkerten var det tid til at komme på kysten igen. 2 gange – til samme plads. Men fiskeriet var mildest talt ikke sammenligneligt. Følg med på havørredbonanza. 

Fiskeri i tordenvejr

Kenneth og jeg havde ikke fisket sammen hele foråret men var enige om, at det vist var ved at være tid til det. Pladsen var der også enighed om – den burde kunne holde fisk her i sensommeren uden problemer.

fiskeri i tordenvejr

Der findes ikke dårligt vejr MEN…

Efter lidt roden rundt i almanakken blev vi enige om at være klar klokken ca 4 på pladsen. Og det var vi. Men fiskene var det ikke helt. Dvs vi så dem hele morgenen men ikke jagende. Kun de springende fisk. Til gengæld var der ganske mange, så vi var sikre på at vi nok skulle få trukket nogle stykker op af baljen.

Men det gjorde vi ikke. De fisk vi mærkede tog HELT forsigtigt og vi endte med at løbe frem og tilbage imellem kyst og vand pga tordenvejr.

Vi var enige om at det var uklogt at blive stående i vandet men ellers var det begrænset hvad vi kunne gøre ved situationen andet end at sætte sig med en kop kaffe og nyde scenariet.

Det gik også fint lige indtil et lyn slog ned på marken bag os et sted. Vi nåede i hvert fald ikke at tælle til ét, så det har været ganske tæt på os.

Fiskene : Ja de kom ikke på bedre tanker i løbet af dagen, så vi trak begge en nulbon. Ikke den bedste start på efterårssæsonen efter 6 ugers pause.

På alenetur

En hverdagsmorgen havde jeg så mulighed for at komme afsted igen. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle samme sted hen. Fiskene var der jo, så de burde kunne lokkes til sjov. Vejrudsigten var fin. En god og kraftig SV vind som plejer at kunne give lidt på pladsen. Og INGEN tordenvejr denne gang!

Jeg er lidt senere på den, da jeg ankommer til pladsen. Fuglekoret fra forårsturene er forstummet som de nu altid gør når vi når ind i juli. Lige bortset fra en enkelt forkølet solsort som hilser mig velkommen. Klokken er vel 04.30 og allerede imens jeg rigger til ses den første fisk. Jagende – vel at mærke. Ikke en springbanan.

Der bliver rigget til og forfanget bliver toptunet med en frisk spids. Jeg opdager at det lakker mod enden af min 0,26 mm så hvis der skal skiftes i løbet af dagen hedder det 0,21mm “Lad os håbe at det ikke bliver nødvendigt”, tænker jeg. De jagende fisk lader til at have en anseelig størrelse.

Havde jeg været lidt tidligere ude ville jeg nok have startet med en halvstor flue, men der er masser af lys til en lille str 12 Guldbasse. Den kommer på.

En mistet PR

Arkivfoto – der var for meget knald på fiskeriet til at tage billeder af solopgange!

Den gode havørred jeg har set jager rundt på kanten mellem et begyndende og revlen udenfor. Lyset er for dårlig til at jeg kan se overgangen præcist. Første kontakt er noget stille pilleri og jeg tænker straks at det ikke er godt for min Guldbasse vs Release ratio. Det viser sig at blive det eneste pilleri på den tur…

Et langt kast lander vel ude på revlen og efter få træk er der massiv kontakt. Havørreden præsenterer sig på fornemste vis ved at lette et splitsekund senere. 3 meter fra hvor den har taget fluen. En fantastisk fuldfed sommerfisk på omkring de 4 kilo. Løslinen flås med det samme ud af hænderne og jeg har al line på hjulet. Det GØR bare livet lettere når man ikke skal være nervøs for kludder i linekurven.

Fisken dropper projektet med at gå udad men beslutter sig for at følge kanten imellem revle og badekar. Stangen vibrerer lystigt da skydehovedet i rekordfart trækkes gennem vandet – en herlig fornemmelse. Jeg er ganske rolig – forfanget er uden vindknuder og Guldbassen plejer at være danmarksmester i godt kroghold. Efter et par ture frem og tilbage beslutter havørreden sig for at komme mod mig. Ikke som et eksprestog men alligevel hurtigt nok til at jeg sætter pris på LOOP hjulets enorme spolediameter.

Jeg har egentlig besluttet mig for at fighte fisken færdig stående ude i vandet men nu hvor den er vel inde i badekarret går jeg nogle skridt tættere på land. Jeg minisnubler over en sten men bevarer kontakten til fisken. Alligevel slipper fluen sit greb en fisken, som nok ville være min “blankfisk PR” er væk.

Videre til havørredbonanza

Jeg tager det forbavsende roligt og går og småfilosoferer lidt over hvorfor. Jeg lander på at det nok hænger sammen med, at jeg egentlig gjorde tingene som jeg skulle. Joeh – jeg kunne da være blevet ude i vandet, men havde det gjort en forskel?

Hurtigt er jeg mentalt videre. Fiskene er på finnerne og hvis der er én er der jo flere. Måske endda nogle i samme størrelse?

havørredbonanza

Guldbassen kan sit kram når vi når hen på sensommeren.

Og så går det ellers slag i slag. Guldbassen leverer dygtigt igen og igen når der ses jagende fisk. Bortset fra de gange hvor det er der er målet. Og de store KAN jo altså godt lide tobiser. Jeg skifter til en tobisflue i håbet om at lokke en tobisjæger til hug. Det er som om at de er lidt længere ude end jeg kan række og jeg sender blide tanker mod min sovende hjemme i garagen. I hvert fald giver tobisfluen ikke bonus.

Karpelus?

Der ses springende fisk OG der ses jagende fisk. De springende er notorisk svære at få til noget. Det  så Kenneth og jeg på sidste tur og jeg kender det fra tidligere ture på denne plads. I et opdateret tidligere blogindlæg om havlus er der meldinger om ved //Falster, men det har vist sig at at være såkaldte Karpelus. En lille grønlig fætter til den forhadte lakselus/havlus som egentlig holder til i ferskvand. Men åbenbart også på kysten, hvis saltholdigheden ikke er for stor.

De fisk jeg fanger har alle enkelte lus på sig, så jeg TROR at de springer for at slå dem af. Eller også er det bare hormonerne der begynder at komme i kog allerede. Who knows?

og Regnbuebassen

Guldbassen leverer stabilt, men da der ses færre jagende fisk skiftes der til Perfect Leo Shrimp som også leverer en enkelt fisk. Herfra til en lille test – En Guldbasse bundet med Salmo Supreme dubbing i farven “Rainbow”. Også den viser sig at kunne nappe fisk. Sikke en fest! De ligger alle imellem 50 og 55 cm ca. Samlet bliver det til 9 stk på tre timer. 3 blanke og 6 i begyndende gydedragt. Allesammen brølstærke, som de nu er på dette tidpunkt af året.

Aktiviteten tager heldigvis af. Heldigvis, for jeg har en bagkant og det ville være ulideligt at skulle forlade en plads hvor der bare er fuld smæk på fiskene.

Perfect Leo Shrimp

Perfect Leo Shrimp kunne også levere en enkelt fisk

Hornfiskemængden er nu knapt så markante på turene, så det er tid til at genoptage den lille leg med Guldbassens effektivitet overfor releasetaklet. Dagen var en af de helt rigtige i Guldbassens favør. Det vil være fint at nå de 100 kontakter snart, så jeg kan få skiftet til L-rigget. Faktisk var der kun en enkelt fisk som ikke blev kroget og kun den store som blev mistet. Resten blev hængende. Herligt når det er en af de dage. Det bringer den samlede stilling på 75 kontakter, 59 krogede og 50 landede fisk.

Dagens lektie

Fiskeriet her i sensommeren er forunderligt. Måske fordi vi begynder at se fiskene mere og mere. Der er dage hvor de ikke vil noget som helst og få dage senere ( eller blot dagen efter) kan de gå til biddet som aldrig før. Derfor – hvis du ser fisk på en plads og ikke kan få dem til noget, så vend tilbage dagen efter. Pladsen kan være som forvandlet.

Noget af forskellen imellem de to dage var vandstanden. Den første dag var den meget høj og stigende. Jeg tror det betyder at fiskene spreder sig mere ud og reelt kan være over alt – på denne plads. Ved lavere vandstand klumper de mere sammen i badekarret. De støder jævnligt på hinanden og de første kampe opstår for at opretholde territorierne

havørred på 50 cm

Endnu en herlig halvmetersfisk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *