Forårsfiskeriet efter havørreder lakker mod enden og det er blevet tid til sommerfiskeri – med den charme som det nu har. Nætterne er korte og lyse så hvis man vil have det helt tidlige lys med, skal man tænke alternativt.

I weekenden  var der afgang sent lørdag aften. Efter et kvarters søvn i bilen var det tid til sommerfiskeri på en af mine gode sommerpladser. Fisk var der også – men smagen var ikke helt som den skulle være. Det vender vi tilbage til.

Sommerfiskeri – og hvad det indebærer.

For mange er sommerens fiskeri ensbetydende med natlige ture til strømfyldte rev. Men sommerfiskeri kan være meget andet. Selv kender jeg til flere pladser hvor fiskene gerne viser sig i overfladen og hvor de i klart vand kan overlistes med små fluer døgnet rundt. Det er et spændende, visuelt og svært sommerfiskeri som stiller store krav til tålmodighed .

En front er på vej og solen vælger at stå op lige i overgangen – Mageløst!

I weekenden kunne jeg liste afsted sent lørdag aften. Jeg valgte at tage den lange køretur til skønne møn, hvor fralandsvinden MÅSKE kunne give et spændende tørfluefiskeri efter overfladeaktive fisk. På P-pladsen kunne sædet rulles tilbage inden øjnene lige kunne lukkes en halv times tid.

En god gåtur senere blev vandet nået – med masser af tid til solopgang. Trykbølger og hvirvler på det lave vand advarede om vigtigheden af at fiske af inden man går ud – igen igen.

Pladsen er et badekar og dermed ikke den typiske sommerplads. Her er sjældent den vilde strøm og bunden er i bedste fald kedelig. Men erfaringen fra mig selv og andre siger at havørrederne holder af at være her. Også ved højere temperaturer. De viser sig ofte og giver til tider mulighed for kun at kaste til sete fisk.

Nye waders – Hodgman H5

Jeg har nye waders på. Mine aldrende Vision Kura (se anmeldelse) holder endnu, men med en forestående norgestur har jeg vurderet at der ikke skal løbes nogen risiko med waders der skal lappes konstant.

Hodgman er et nyt mærke i Danmark og som grejanmeldende blogger må jeg søge de nye horisonter. I Danmark forhandles pt modellerne H3 og Aesis. At bedømme efter snakken rundt omkring, så er H3 ikke holdbar nok til kystfiskeri. Og i min optik er Aesis for dyr. Jeg har et (åndsvagt?) princip  om ikke at betale mere end 2500.- for waders.

Imellem de to ligger H5 modellen som af en eller anden grund ikke føres i Danmark. Det gør den til gengæld i England, hvor jeg med en god kurspris kunne få dem til 2350 inklusiv porto. Anmeldelser fra udenlandske sites antydede at at det ville være et godt køb.

Det første indtryk er blandet. Sokkerne er “Anatomically correct left and right 5mm neoprene booties”. Anatomically correct? Ja – hvis man er en hobbit :-). Hælen er smal og forfoden MEGET bred. Der er præcis plads til al den neopren i mine vadestøvler – men først efter at sålen er pillet ud.

Der er 5 lag i underdelen. Det bør give en rigtig god holdbarhed, men er også medvirkende til at underdelen er markant stivere end på Vision Kura. Det er i min optik ok – men så skal holdbarheden også være helt i top.

Meget mere om det i en senere anmeldelse. Tilbage til fiskeriet

En fabelagtig solopgang

Jeg holder af sommerfiskeri i både solopgang og -nedgang. Men jeg synes oftest at fiskeriet er bedst om morgenen. Og i hvert fald så mener jeg at have registreret at opgangene er smukkere end nedgangene.

Denne solopgang følger konceptet. En koldfront er på vej ind over pladsen og solen vælger at stå op netop der hvor fronten begynder. Det giver de vildeste farver og jeg kaster mig uhæmmet ud i selfies og fotografering.

Et par små havørreder har kastet sig ud af vandet, men ikke nogen som kan afholde mig fra et lille fotobreak.

En fed sommerfisk

Jeg forventer at se jagende fisk i overfladen på denne plads, men ofte starter det egentlig først lidt op ad dagen. Efter at have fisket lidt med Pattegrisen og siden med Guldbassen overbeviser det klare og stille vand mig om, at det er tid til perfect leo shrimp. Jeg har en håndfuld i flueæsken og nænner næsten ikke at bruge dem. De tager simpelthen så lang tid for mig at binde at jeg nærmest er på nippet til at give dem navne. Og det er typisk først et mønster jeg kaster mig over, når der er godt fyldt op i æsken.

Fin og fed. 57 cm og 2,2 kg

“Men de skal ikke bare sidde der til pynt”, tænker jeg. Og få kast efter skiftet er der bud efter fluen:

Jeg har fisken den næsten helt ind til stangspidsen og netop som et nyt kast skal påbegyndes, krummer stangen helt ned til håndtaget. Superfedt take!

Fighten er der nu ikke meget balfaldera over. Jeg holder den i kort snor og den gør ikke ansats til udløb. Et enkelt forkølet spring kan det blive til, men ret hurtigt kan jeg lande en fuldfed, letfarvet sommerørred på 57 cm og 2,2 kg. Lækkert!

En evighedshvirvel

Jeg er hurtigt i vandet igen og får fisket 10 meter kyst af. Jeg opdager at fisken på land må have basket lidt, for nu ligger den faretruende tæt på vandkanten, så jeg må på land for at lægge den længere op på stranden.

På vej i vandet igen tages de første indledende kast imens jeg vader ud. Og ganske klassisk er man ikke helt fokuseret i affiskningen af sådan et kast. Men kort efter fluens landing tages fluen knaldhårdt efterfulgt af et par rigtig solide dunk. Jeg rejser stangen og mærker solid vægt bag – og så slipper fluen.

Jeg ser aldrig fisken, men en enorm hvirvel viser sig på overfladen og bliver bare ved og ved med at hvirvle. Sådan en hvirvel kan få tankerne til at vandre om, hvad man lige gik glip af der.

En inspektion af fluen viser at den har været i nærkontakt med stenene og er blevet sløv. Pokkers også!

Ubeskrivelig smuk solopgang

Martin støder til

Imens jeg har fanget fisk har jeg lagt mærke til en nyankommet fluefisker lidt fra mig og da han kommer imod mig tænker jeg, at jeg passende kan tage dagens første kop kaffe. Det viser sig at være Martin, som jeg har mødt på pladsen før. Han har mærket en enkelt fisk.

Vi begår den klassiske fejl, at snakke lidt for godt og lidt for længe – på det lidt forkerte tidspunkt. Det er jo nu havørrederne er på finnerne! Vi ser springende havørreder ude af vandet under snakken men stadig ingen jagende. Jeg tænker at det er ok for pladsen kan fiske fint op ad dagen også.

Men det gør den ikke!

Da vi er i vandet igen er det dødt. Og det bliver ved med at være dødt. Fronten har lukket sig om os og det begynder at regne. Kraftigt endda. Dråberne akkompagneres af et par regnspovers bløde kald – som en slags retræte for dagens fiskeri.

Jeg selv skal hjem og passe unger, så min kone kan få afsluttet sit projekt, men Martin har hele dagen. Senere får han en fin fisk over halvmeteren, så også hans dag er reddet.

Geosmin – A'hvafforenfisk?

Som et efterskrift, så blev havørreden ved hjemkomsten fileteret og den første filet “nydt” til aftensmaden. Smagen var dog påfaldende – for den smagte af “kælder”. Altså sådan en god jordslået af slagsen. “Jord” er også beskrivende.

Dagen efter blev den anden filet røget. Men røgsmagen kunne stadig ikke skjule smagen af “kælder” – desværre.

Jeg mindes at have fanget P&T ørreder der smagte af mudder, men den præcise smag kan jeg ikke genkalde. Og hvorfor smager en kystfanget havørred i topkondi af “kælder”?

Det blev slynget ud som spørgsmål i Fynsgruppen, hvor der kom mange gode forslag tilbage. Nogle slog på at det var en punkteret galde. Andre at det var fordi den er fiskespiser. Andre igen at det reelt er samme problem som giver P&T ørrederne deres muddersmag – tilstedeværelsen af bestemte algearter i vandet.

En hurtig gennemgang af noget af den videnskabelige litteratur på området, får mig til at hælde imod den sidste. Geosminsmagen hænger sammen med tilstedeværelsen af blågrønalger fra ordnen “Hormogonales”. Det er et problem man mest kender fra akvakulturen, men da blågrønalgen er rigt forekommende i Østersøen (og da fisken er fanget på Møn), hælder jeg imod den konklusion. Det er også netop nu at opblomstringen normalt topper og derfor vil man støde på smagen under sommerfiskeri.

Smagen er som sådan uskadelig og vil gå af fiskene når algen forsvinder. Men i et langsommere tempo end den hastighed hvormed fisken FÅR smagen.

Men jeg har ikke oplevet det på kystørreder før. Har du? Smid en kommentar!

“Say it out loud – I'm a fool and I'm proud!”