natfiskeri lillebælt havørred kystfluefiskeri

Højsæsonen for i nærmer sig, så når pinseferien står på flytning i Nordjylland, gælder det om at få proppet lidt fiskeri ind undervejs. Det lod sig fint gøre og heldigvis var “Troldmanden fra ” Chris Halling klar på at vise lidt pladser frem for en sjællandsk -novice.

Roadtrip to Nordjylland

Det var egentlig meningen af jeg skulle tidligere afsted. Alenetur i bil til Nordjylland for at flytte for min gamle far. Det blev droppet at komme forbi mine forældre om aftenen pga den sene afgang, så der var pludselig mulighed for lidt fiskeri op gennem Jylland. Jeg forsøgte et par last-minute majfluedates som ikke lykkedes. Og rettede så kikkerten mod de Nordjyske vande: Kystfluefiskeri omkring Frederikshavn eller ud for at besigtige de to fjernede dambrug langs Skærum å. Det blev det sidste.

Genslyngningen af Skærum å

De første steder man har fisket betyder nok altid meget for alle lystfiskere. Jeg selv havde dyppet lidt orm og fanget lidt fisk på spin. Men for konfirmationspengene blev der investeret i det første fluesæt og turen gik til Skærum å. Med sine 2 dambrug holdt den godt med regnbueørreder som kunne sikre succesen.

Hurtigt kom interessen for vandløb og vandløbsrestaurering og der blev kastet forelskede blikke mod de gamle slyngninger som nu lå ved siden af den udrettede å. På samme måde kunne jeg drømme dambrugene langt væk – selvom opstemningerne gav et solidt tørfluefiskeri efter store bækørreder ovenfor.

30 år efter er det nu blevet til virkelighed: De to dambrug er væk og åen er blevet genslynget på området

Gensyn

studsbjerg dambrug vandløbsrestaureringDet var specielt et komme tilbage. Det var tydeligt at her ikke fiskes så meget længere – nu hvor de lette regnbuer er væk. Det var også tydeligt at man havde gjort et godt og flot stykke arbejde. Udplantningen af vandranunkel havde allerede bredt sig nedstrøms. Før var åen bare fyldt med pindsvineknoppens lange båndblade, men nu var der vandranunkel i blomst på siderne af de udlagte gydebanker. Det skal helt sikkert nok blive godt med tiden.

Fjernelsen af opstemningerne er fantastisk for vores havørredfiskeri. Men det betyder desværre også at bækørredbestandene bliver dårligere rundt omkring fordi ørrederne tidligere har været afskåret fra at nå havet. Villestrup å er et godt eksempel også.

Men sådan er det – man skal ikke brokke sig når åerne føres tilbage til noget der minder om den oprindelige tilstand.

Fiskeriet? Joeh – jeg fik da nogle små bækørreder til at smække kæberne om den lille tørflue. Ingen regulære klækninger eller spinnerfald. Men pyt med det. Det var bare herligt at gense en gammel plads.

På plads i Lillebælt

Chris Halling og jeg havde talt lidt om det inden jeg tog afsted. Men alfa og omega for et godt fiskeri i Lillebælt er at der er . Og det så ikke lovende ud

Chris Halling Messenger

Efter lidt problemer med at finde et sted jeg måtte holde var jeg klar ved vandet lidt efter klokken 22. En lokal fluefisker kunne berette om mange folk og få fisk 🙁 . Men der var nu fint gang i strømmen og det virkede til at den var tiltagende, så troen var der.

Småtorsk

Chris havde akkurat spurgt om der var småtorsk på pladsen. Efter få kast kunne jeg konstatere at det var der! Som det sig hør og bør når man nu er inviteret ud med Chris, så måtte jeg jo fiske med “Sort ” – et mønster som Chris har brugt om natten siden 90’erne. Chris’ bindebeskrivelse (med en god indsprøjtning humor) kan ses her.

Fluen er stor, tung og kulsort og vil altid være under overfladen i selv den hårdeste strøm. En parameter som Chris vægter højt. Ikke noget med at skøjte i overfladen når strømmen løber. Og så ellers bare god fart på under indtagningen.

Chris dukker op

Den lokale takker af og jeg har pladsen for mig selv. Strømmen løber ok (hvad ved jeg om Lillebælts strøm?) og torskene fortsætter. Men havørred ses der ingen af. Hen ad 00.30-01-00 stykker dukker Chris op og trækker mig fluks 200 meter til en anden plads. Han har siddet til familiekalas hele aftenen og er tydeligt hooked på at få fisket. Og strømmen overrasker ham positivt, så der er ingen tid at spilde.

 

Læs mere om Chris’ fiskeri efter de store havørreder

 

Jeg beder Chris om at gå først, men ellers går vi tæt. Der er mange ting som skal diskuteres for selvom vi dagligt snakker om løst og fast sammen med de andre administratorer af “Bevar De Forhadte Vandløb”, så er der altid meget at snakke om: Natfiskeri, Lillebælt, Diskussioner med folk fra Bæredygtigt Landbrug og Dansk Miljøpolitik er bare noget af det.

Inden jeg får set mig om har Chris haft 2 små ørreder i hånden. Hmmm – han kan da vist noget med den der sorte flue den mand! Vi bytter rundt og jeg går forrest og snart viser han sin overlegenhed ved at trække en ørred op af baglommen på mig. Endnu mere hmmm 🙂

Strømmen tager af

Vi napper en kop kaffe og taler videre imens det sagte begynder at lysne. Strømmen ser desværre ud til at tage af, men det behøver ikke at betyde at fiskene mister bidet før der er gået et par timer. Hvis de altså er på plads. Vi stryger ned over stykket igen, men denne gang er der helt dødt borset fra en enkelt , som modsat de tidligere, faktisk nærmer sig målet. Havørrederne er væk.

Vi går tilbage til udgangspunktet, hvor strømmen dør helt ud. Men ved en hurtig affiskning nedover har Chris en enkelt god følger, som dog ikke tager fluen.

Solen er nu stået rigeligt op og med den døde strøm enes vi om at trække stikket. Chris når dog lige at mumle lidt om at han da vist skal ud natten efter igen. Jeg selv ruller mod Sjælland, hvor jeg VED at den står på 100% familiefar efter en times søvn og ikke udsigt til meget fiskeri den kommende tid – desværre.

Efterskrift

Chris VENDTE tilbage til Lillebælt aftenen efter. Og han fandt strømmen – og den gode havørred. Chris får ordet:

Et strømskifte til midnat indikerede, at det var tid til at skifte plads.
Jeg forventer aldrig bedring i fiskeriet i Lillebælt, når strømmen aftager.
Men vinden var en ikke helt uvæsentlig faktor i denne senaftens eventyr.
Der skulle tænkes grundigt over tingene. For færdig med at fiske, det var jeg ihvertfald ikke. 

Og så var det, at jeg fik en “kanon” ide.
En lille 50 meters plads, hvor jeg før har fanget nogle fine fisk og hvor vinden trods styrken var tålelig.

Strømmen hamrede allerede hen over gruppen af sten, som trak tydelige spor i overfladen.
Det var da jeg af hjulet og gjorde klar til første kast, at jeg hørte den.
Den der lyd i overfladen, der kun kan komme fra rigtig pæne .

Nogle minutter var gået.
Endnu en 25 cms. torsk havde set sig lun på .
“Der kan da snart ikke være flere tilbage rundt om stenene.” Tænkte jeg.
“Og hvad med fisken der havde vendt så voldsomt ?” Spurgte jeg mig selv…… inden i hovedet……. der hvor stemmer fortæller mig hvad jeg skal gøre. 

En Stor Havørred

Svaret på netop dette spørgsmål, skulle blive besvaret kastet efter.
Som hvis en forbipasserende knallert havde ramt ens flueline, huggede fisken.
Den må være fulgt efter fluen nedstrøms fra stenene og fortsatte nu i samme retning.

Slut med småtorsk, slut med afslapning. En hurtig tømt og nogle mere end mærkbare dunk i håndleddet.
Og så et spring…… og et plask……. og den der følelse, at nu er det alvor og her er en af de fisk, der ikke behøver falde af.

Det gjorde den da heldigvis heller ikke.

En ro…… en indre ro, som breder sig mærkbart i hele kroppen, er blot en af de mange belønninger jeg oplever ved dette natfiskeri.
Jeg kører nu hjem, som et nærmest nyt og opløftet menneske.
Ja. Det er arbejdsdag denne morgen.
Jo. Jeg får sgu for lidt søvn i 6 måneder om året.
Men nej, jeg kan ikke lade være, med at fiske i mørket i Lillebælt.
Faktisk tror jeg nogle gange, at det er de oplevelser jeg får derude, der nogle gange holder mig vågen om dagen også. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *