solopgang kystfluefiskeri efter havørred

3 uger uden en fisketur! Så begynder jeg at trippe gevaldigt rundt om mig selv og tolerancetærsklen ryger gradvist nedad. Men der var håb forude for kalender og vejrudsigt viste sig fra den gode side.

Men skulle det være den vejrmæssigt sikre søndag? Eller skulle man smide lidt i puljen og satse på en lørdag som kunne blive knald eller fald vejrmæssigt?

Den der vejrudsigt

På forhånd var det helt oplagt. Søndag ville der være blide vinde ind fra venstre – perfekte forhold til den plads jeg havde i tankerne. Men der ville komme bagende sol på fra morgenstunden og desuden havde jeg en forventning om at flere ville være på pladsen der.

Lørdag lød derimod spændende. God vind ind fra højre dagen før, som traditionelt farver vandet. Aftagende vind ind under aften, drejende rundt i løbet af natten som fralandsvind. En stille morgen og så allerede fra klokken 6 stigende vind til 12 m/s fra venstre. Superspændende vejrudsigt til . Og som altid tilfredsstillende at planlægge sin tur nøje inden afgang

Min kones yoga fik lov til at assistere min beslutning – så beslutningen landede på lørdag. Så måtte det briste eller bære, for hvis vindretningen skiftede bare en anelse til påland, så ville jeg være færdig før turen nærmest var startet.

Tiiiiidligt

Gaab!

Gaaab!

Jeg elsker fiskeriet de kommende måneder. Ikke fordi fiskene ligefrem bliver nemme, men de er i topform. Derudover så æder fisketuren ikke hele dagen, for man kan nærmest være hjemme når resten af flokken står op. At det så sker på bekostning af nattesøvnen er en HELT anden sag.

Men jeg elsker at være på plads en time før solopgang – som . Ikke fordi fiskeriet typisk er blændende men der er noget helt særligt over at følge morgenlyset og dyrenes vågnen.

Således blev jeg da også mødt af gulspurvens spæde tællen til 7 da jeg åbnede bildøren på P-pladsen. Den blev i hvert fald ikke taget på sengen. Efter en rask gåtur og en kaffetur kunne fiskeriet begynde.

I stille vand

Den der vejrudsigt havde ikke løjet. Lidt farve vidnede om røre dagen i forvejen, men nu var der en stille fralandsvind. En Pattegris kom på og første 50 m strækning afsøgt uden resultat.

Denne plads kan holde til en del vestenvind, men til venstre for mig var der en anden plads som kunne blive svær senere på dagen. Derfor var det oplagt at trave derhen og få den fisket igennem. Lyset var stadig svagt, så selvom jeg vidste at der var en spændende stengruppe derude havde jeg svært ved at finde den præcise position. Men løsningen er simpel – fiske af med rigelig margen på begge sider.

Et sprængt

Jeg får skiftet til en Guldbasse nu hvor der er lidt mere lys og der går ikke lang tid før en fin fisk tager fluen helt ude og giver en solid kamp. Kort inden jeg skal lande fisken, som vel er ca 45 cm, sprænger forfanget uden synderlig belastning. Jeg ved at der ikke er vindknuder og frygter at forfanget ENDNU engang er knækket nede i løkken. Jeg binder altid en Rapalaknude på kysten. Som man kan se på Niels Vestergaards fine undervandsoptagelser til “Havørredens Hemmeligheder”, så giver det bare betragteligt mere liv til fluen.

Men knuden har én ulempe som jeg kun synes at se i forbindelse med , som jeg oftest binder på Kamasan B270. Jeg har nu efterhånden nogle gange bemærket at løkken let sprænger under let belastning og mistænker derfor krogen for at have nogle skarpe kanter i krogøjet. I hvert fald på de seneste batch jeg har haft. Anders Schultz, manden bag fluen, kan ikke genkende det, men har andre oplevet lignende?

I bøgesuppe

En god vejrudsigt

Lækker suppe af “bøgeskaller” og andet godt

Vinden tager lidt til, stadig fra land – og sender diverse frugter og “bøgeskaller” ud over vandet. Tilbage på første plads ser det lidt håbløst ud men vandet er absolut fiskbart. De første kommer på land, men havørrederne holder sig væk på denne plads. Solen står op og kort efter bliver det tydeligt at vejret har læst den der vejrudsigt.

Vinden drejer i vest og snart er der fuld blus på. Tilbage på den første plads kan stenene nu let ses og præcis hvor jeg forventer det hugger en rigtig god fisk.

Den tager helt ude og stiger hurtigt til vejrs. Det vil sige – den er så fed at den  næsten ikke kan hive sig oven vande. En herlig fight kan begynde.

Den er nu hurtigt medgørlig og får aldrig trukket al løslinen ud. Den fightes med hånden og kan relativt let føres ind på lavt vand, hvor den afslører gamle mærker fra vinterens strabadser på gydebankerne. Men nu er den ved at være fuldfed og jeg vælger at tage den med hjem til gryden. 55 cm og 1,8 kilo og en stor som det eneste i mavesækken. Det er skidt at de er kommet til landet, men dejligt at havørrederne har fået smag for dem.

Tilbage på første plads

Dejligt med en god fisk når man nu har haft en lang pause

Dejligt med en god fisk når man nu har haft en lang pause

Jeg kan på afstand se at “affaldet” på den første plads er forsvundet. Nu MÅ den da kunne kaste fisk af sig for det er en af de pladser hvor der ALTID er fisk inde. Kunsten er så at få dem til bidet.

Jeg må konstatere at jeg kender min plads for dårligt for den er grumset gevaldigt til allerede. Det var jo ikke lige planen. Videre til en anden plads som næsten er endnu værre. Øv da også.

Leg med hornfisk på sidste plads

Til sidst finder jeg godt vand. Strækket er kort for det er blot ca 50 meter med tang som kan nås fra første revle. Men det ligger som en tangø i et sandhav og pladsen kan derfor tiltrække grov ørred. Men da jeg endelig når gennem badekarret og ud på revlen viser det sig at pladsen I DEN GRAD også virker som en magnet på de lokale hornfisk.

Ikke et kast uden at der er kontakt. Og her viser Guldbassen faktisk en af sine mange styrker : Den er hamrende effektiv til hornfisk – mestendels pga den lille dobbeltkrog som effektivt krog de næbbede banditter.

Jeg vælger at gå all ind på dem. De var der ikke for 3 uger siden, så jeg er ikke blevet træt af dem endnu. Hvorfor så ikke optimere sit fiskeri efter dem?

Jeg er begyndt at fiske den som Anders Schultz selv gør. Dvs indtagning der minder om stripstrike – og så en god pause imellem. Ikke alene er jeg sikker på at det hjælper på landingsraten på havørrederne, men det er også lynende effektivt til hornene. Det bliver vel til ca 10 på den halve time jeg er på pladsen. Men så kalder hjemmefronten – lidt mere end ellers – grundet en tosset vejrudsigt.

Blev det så knald eller fald? Tjaaaeh – svært at sige men med en god fisk i kurven skal man ikke klage.

I føljetonen om Guldbassen vs Releasetaklet er der lidt nyt – men ellers holder jeg pause indtil hornfiskekoncentrationen er aftaget lidt. Man kan oftest mærke forskel på hornfisk og , men der er ingen grund til at tage chancer. Det blev til en enkelt tur inden med 3 landede fisk på 3 kontakter. Dermed bliver stillingen: 64 hug, 49 krogede og 41 landede.

Nyd afslutningvis lige denne fantastiske hornfisk som krydsede min vej 🙂

 

3 kommentarer til “Knald eller fald! – når en vejrudsigt nærlæses før fisketuren

  1. Erik siger:

    Hej,

    hade svårt att hitta den tyska länken , men här är den även om jag tror att jag även sett en till. Huvudtemat är sydöstra Jylland, men denna fråga kommer upp.

    http://www.leidenschaft-meerforelle.de/forum/viewtopic.php?f=90&t=22203&p=357221&hilit=Knoten#p357221

    Någon har också en teori angående lack i krokögat, men som sagt bara med FC.

  2. Erik siger:

    Detta med att öglan går av när man använder sig av en rapalaknut eller liknande har jag råkat ut för flera gånger. Speciellt med lite tyngre flugor och alltid med fluorocarbon, aldrig med nylon. Är osäker på vad som egentligen händer, såg också att det debatterades på ett tyskt havsöringsforum.

    1. seatrouting siger:

      Hej Erik

      Interessant med fluocarbon. Min spids er præcis fluocarbon 🙂 Og ja – jeg tror bestemt at vægten på fluen har en del at sige. Det kunne være fint om du faldt over det tyske link på et tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *