havørred, genetik

“Havørreden træffes op til 50 km fra vandløbets udmunding”  

Sådan kunne man læse i nogle af de ældre fiskebøger. Men nyere forskning har vist at det langt fra forholder sig sådan. Læs med her og se hvordan sammensætningen af fisk på DIN kyststrækning ser ud genetisk.

Stor forskel imellem bestande

Skandinavisk forskning fra 80’erne og 90’erne viste, at der var stor forskel imellem  de enkelte bestande. I nogle vandløb holdt ørrederne sig relativt tæt omkring åudmundingen imens de i andre viste større tendens til at drage på langfart.

Fælles for forsøgene fra denne tid var, at man mærkede fisk med små mærker, så de kunne identificeres ved genfangst. En lille procentdel af dem blev så genfanget og man kunne registrere stedet og lave statistik over det. En fin, men relativt dyr metode, da der går lang tid med mærkning og fordi kun en lille procentdel bliver genfanget.

Den nye metode

Med fremkomsten af genetiske markører har man sidenhen fået mulighed for at arbejde på en ny måde. Metoden er ikke helt så præcis som mærkningsforsøgene. Til gengæld er den billigere og kan fokusere på de fisk der ER blevet store og dermed har overlevet de første svære unge år

Metoden er som sådan ikke spritny. Den dna-teknik man anvender svarer til den man bruger i politiets dna-register og har efterhånden 20-25 år på bagen.

I korte og forsimplede træk gør man følgende:

Man bruger nogle genetiske markører, hvor der er genetisk variation. Man anvender typisk 7 eller flere genetiske markørsystemer og indenfor hvert system er der genetisk variation. På basis af disse systemer og den variation der er i dem, kan man først danne sig et “bestandsbillede” af udgangspunktet – og siden “assigne” (tildele en analyseret fisk til en bestemt bestand) – hvis man altså har analyseret bestanden (typisk ca 50 fisk fra den) på forhånd.

De nye metoder – genetisk tildeling

genetisk distribution havørred kystfluefiskeri

På DTU Aqua i Silkeborg sidder Dorte Bekkevold – en af landets førende populationsgenetikere indenfor fiskebestandsgenetik. Dorte har præsenteret de følgende data i på et havørredseminar i Norge i slutningen af marts 2017. De forventes at blive fulgt op af en videnskabelig artikel på et senere tidspunkt. Men allerede nu kan der godt konkluderes en del spændende fra data:

Baggrundspopulationerne:

Man har arbejdet med følgende populationer:

  1. Haarkjær (den gamle dambrugsstamme, som er blevet brugt til utallige udsætninger over hele landet, men som benyttes i mindre grad efter at man er begyndt på avl på åens egne fisk)
  2. Weser (tysk flod der løber ud i vadehavet)
  3. Ribe/Konge/Varde/Sneum å (sydvestjyske bestande)
  4. Skjern å
  5. Nordjylland (det vides ikke pt hvilke åer dette drejer sig om, men forventningen er de nordenfjordske: Liver, Uggerby, Elling, Bangsbo, Sæby, Voer åer)
  6. Svensk Kattegat (de vestsvenske elve – samlet under ét)
  7. Karup/Simested, Skals og Jordbro åer.
  8. Øvrige Limfjord
  9. Østjylland inklusiv Villestrup og Lillåen
  10. Schleswig-Holstein
  11. “Det centraldanske miskmask” – det antages at det er svært at skille disse bestande ad og jeg ved ikke præcis hvilke åer der specifikt er tale om. Fyn forventes at være inkluderet.
  12. Sjælland (under ét)
  13. Mechlenburg-Vorpommern (den tyske delstat lige syd for de danske øer)
  14. Sydøstsjælland (formentlig de små fine åer Mern, Krobæk, Fladså).
  15. Tyskland/Polen (bestande øst for Mechlenburg-Vorpommern)

Det er disse 16 bestande man har brugt som udgangspunkt for undersøgelsen. Herefter har man indsamlet vævsprøver fra et antal enkeltfisk fanget på kysten som er analyseret genetisk med de samme markører. Ved hjælp af computerberegninger kan den enkelte fisk så “assignes” genetisk til de 16 basisbestande. Data fra et givent kystområde samles og man få et billede som på figuren. Og nu bliver det så spændende!

Resultaterne

Helt overordnet kan det konkluderes at ørrederne i den grad tager på langfart. Typisk er omkring 1/3 fanget mere end 200 km fra deres hjemstavn! Og med undtagelse af Bornholm så er der ikke den store genfangst af lokale fisk.

Dykker man lidt ned i figuren kan følgende udlæses:

  1. Begtrup Vig (Syddjursland): Her er kun ca 5 % fra lokalåerne. Til gengæld er hele 30 % fra de forjættede åer, Karup, Simested osv!
  2. Ishøj: 35% af de fangede fisk er udsatte dambrugsfisk. Jeg ved ikke præcist hvor der udsættes Haarkjær fisk, men mon ikke det er lokalt? Mere interessant er det dog at 25 % af fiskene har taget turen helt fra Nordjylland. Man vil umiddelbart forvente en stor andel lokale fisk, men kun ca 10% assignes til sjællandske bestande.
  3. : Her er billedet mere broget. Andelen af lokale fisk er lidt større end ved Ishøj, men ellers kommer fiskene mange steder fra. Det vidner om at der er ideelle forhold I vandet ud for Stevns og at mange ørreder søger hertil for at vokse sig store.
  4. : Igen er det overraskende de nordjyske fisk der er meget repræsenteret her med en andel på ca 30%! De lokale fisk kan ikke en gang snige sig op på 20%.
  5. Bornholm: Så begynder der at ske noget med de lokale fisk. Alle fisk på Bornholm er vildfisk og det er svært at spå om det har noget at sige. Men det er et faktum at omkring 50% af fiskene er lokale. Men igen dukker fiskene fra Karup/Simested op med en andel på hele 15-25%!

Konklusioner

Det er tidligt at drage nogle konklusioner i forhold til hvilke implikationer det vil have for bestandsplejen i fremtiden. Men det er overraskende at SÅ mange fisk tager på SÅ lange ture. Med kystfiskeriet for øje skal vi nok i højere grad til at tænke regionalt/nationalt frem fremfor blot lokalt.

Når det gælder fiskeriet i åerne er der dog ikke noget nyt under solen – ca 98% af fiskene vender tilbage til det vandløb de er opfostret i. Hvis ellers overlevelsen i havet er tilstrækkelig.

Disclaimer:

Denne tekst er skrevet på baggrund af Dortes præsentation fra Norge og det har endnu ikke været muligt at få hendes egne kommentarer til data. Men spændende og overraskende er det i hvert fald i første omgang!

 

10 kommentarer til “Genetisk undersøgelse – Din havørred kommer langvejs fra

  1. Erik siger:

    Det skulle vara intressant att veta om populationen på Bornholm skiljer sig genetiskt åt från öringar längs Österlen i Skåne. Vattendrag nära varandra tenderar ju att liten genetisk variation mellan havsöringstammarna då antalet felvandrare bland öringen är stort i jämförelse med laxen.

  2. Soren Hansen siger:

    Spændende artikel.
    Jeg har sommerhus på Læsø og fanger havørreder fra forår til efterår og har ofte funderet over hvor de kommer fra, da der ikke er vandløb de kan trække op i på øen.
    Nordjyske åer, Limfjorden og den svenske vestkyst er gode bud men med denne artikel kan man jo ikke vide sig sikker på hvor langt fra de kommer, interessant :o)

  3. frank jensen siger:

    For mange år siden blev der, efter en totalforurening af Kastel å, der er et tilløb til Vindinge å, udsat Mörrumshavørreder. De blev hentet fra Elsesminde Klækkeri i Odense.
    Kan det forplumre billedet?

    1. seatrouting siger:

      Jeg tror det ikke. Med mindre at de er sat ud i et større område over flere år. Men det undrer mig at de centraldanske bestande er så svære at skille fra hinanden.

  4. Erik siger:

    Att öringen från Emån vandrar till Öland/Gotland är väldigt troligt, men jag förmodar utan att veta säkert att många öringar från t.ex. Mörrum, Nybroån, Verkeån och andra åar längre söderut i Sverige vandrar längs de danska kusterna även om de antagligen också kan återfinnas vid Öland/Gotland förutom i åarnas eget närområde.

    1. seatrouting siger:

      Hej Erik.

      Jeg har spurgt Dorte Bekkevold om man har de sydsvenske ørreder med i undersøgelsen. Jeg smider svaret her når hun har svaret 🙂

    2. John Ø. siger:

      Jeg har for ca.15 år siden fanget en mærket fisk i Faxe bugt. Mærket blev sendt ind til DTU Aqua. Det viste sig at være en fisk der var sat ud i en af åerne ved Mörrum.

  5. Erik siger:

    Intressant artikel, men tycker att det är märkligt att det inte finns någon stapel för den svenska delen av Östersjön. Bör det inte finnas havsöring från t.ex. Skåne och Blekinge (bl.a. Mörrum) vid Bornholm, Stevns och Mön ? Svenska delen av Kattegatt var däremot med.

    1. seatrouting siger:

      Ja – jeg er ganske enig. Jeg antager at disse bestande vil bidrage en hel del til Stevns, Møn og Bornholm.

    2. seatrouting siger:

      Ved nærmere eftertanke så mindes jeg at have hørt at Mørrums og Em fiskene (og de andre bestande i området) tager mod Gotland/Øland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *