kystfluefiskeri efter havørred på kysten

Her i det tidlige kan det være svært at få pakket ind i et presset program med putning af unger osv. Men med påskeferiens indtog blev det lidt nemmere. Og det blev til en herlig tur med fine fisk på tapetet – på trods af svære forhold.  

Mange folk på pladsen

Det gode ved påskeferien er, at der bliver lidt mere tid til . Det dårlige er, at der er mange der får det 🙂

Vi vidste det egentlig godt – Søren og jeg. Efter et hurtigt træk igennem en plads – uden resultat – ankom vi til en af de mere populære pladser. Men vi vidste også, at folk har tendens til at fiske i nærheden af P-pladsen. Og ganske rigtigt – efter 10 minutters gang havde vi passeret ca 15 mand og havde nu resten for os selv.

En god blæst satte godt gang i vandet, men uden at det tog farve. Solen stod højt fra en skyfri himmel og de andre fiskere kunne berette om en svær dag, med få fisk på land. Men nu var klokken midt eftermiddag – solen ville synke – og med det svindende lys skulle fiskene nok komme. Vi så frem til en god gang aftenfiskeri.

På første plads

Brenda - en god flue til kystfluefiskeri efter havørred

Da vi snurrede rundt om en pynt, kom vinden mere på og det smalle kaldte på os. Det er typisk en plads hvor fiskene forsvinder fra op ad dagen, men med de gode forhold skulle den have et skud.

Vi delte badekarret op i to, lagde en hurtig plan for den næste halve time og kastede os over fiskeriet. Jeg havde valgt at fiske med Brenda. Det er ikke en flue jeg har dyrket før, men dubbingen er ret vild – og så måtte jeg jo binde et par stykker af dem.

Jeg havde også en ide om at det lyse vejr kunne få dem til at trykke sig lidt i vandet, så det KUNNE være at det tunge messinghoved kunne få fluen ned til dem – og allerhelst få dem til at hugge.

Først efter at den halve time er gået sker der lidt. Søren er på vej tilbage og helt ude i kastet kroges en på ca målet. Den er mere i luften end i vandet og det er tydeligt at de sidste ugers temperaturstigning har sat fut under sølvtøjet.

Fisken ryger ud igen og jeg fisker pladsen færdig. Havørreden står lige på en kant, hvor badekarret bliver lavere – men der er ikke flere der vil lege og vi rykker videre.

Pladsen er optaget

Desværre kan vi på afstand se to mand på pladsen, men heldigvis er der fine spots undervejs. På næste plads skal jeg have en øl. Solen står stadig højt og vi har masser af tid. Søren trækker hen over pladsen. Han er “guruhåndet” så imens jeg drikker øl på stranden kæmper han en brav kamp imod elementerne. Han når at mærke en fisk som følger helt ind. Der er altså noget om snakken – de er lidt sky idag.

På plads

Netop som jeg er færdig med min bajser ser jeg de to fiskere gå fra pladsen og så kan vi jo ligeså godt komme derop og få slået lejr. Fiskene på pladsen plejer at reagere på noget ro, så vi vælger at affiske et par revlegennembrud længere henne.

Vi er i tobisland, så Brenda må overlade pladsen for enden af forfanget til en kradsbørstig . Det er en kombination af en flatwing med Magic Head og så Rune Westphals Ultimate Sandeel. Cluet er, at vingen dækkes af lim helt ned til krogbøjningen, således at vingen ikke fanges i bøjningen.

Jeg får den testet – og den spiller heldigvis bare. Men der er ingen tobisjægere som er enige med mig. Tiden benyttes til at få testet gangen på flere fluer. Jeg mærker lidt pilleri og mon ikke det er den målsfisk som Søren kan pille op af baglommen på mig lidt senere?

Aftenfiskeri – nu sker det

aftenfiskeri kan være usigeligt skønt

Jeg hopper på land og går tilbage til lejren. Søren følger efter kort tid efter. Solen er nu godt på vej ned og snart vil skyggen falde over vandet. Det er om at være parat.

Jeg har faktisk min #5 stang med. Meldingerne om sky ørreder har fået mig til at binde nogle svævefluer. Altså små lette fluer som kan fiskes ultralangsomt uden at synke til bunds. tørflueæsken er faktisk også med. Jeg overvejer at rigge stangen til, men gider ikke. Det kommer jeg til at fortryde.

En fin havørred

Vi bliver enige om at skyggen på vandet må være cue til at gå i gang. Vi fordeler os og jeg har nu på forfanget. Første kast bliver ikke så langt, da det bare er om at få lidt line ud.

Næste kast er fuld længde – til bagkanten af badekarret. Og efter ganske få indtag bliver bassen taget med fuld musik og en halvmeters fisk stiger som en raket ud af vandet. Smuk og sølvblank i aftenlyset.

Springet afløses af et hurtigt udløb, så jeg slipper for at spekulere mere på den løsline. I det hele taget opfører fisken sig som en væsentlig større fisk. Den når at tage 2-3 gode udløb i løbet af fighten – virkelig en havørred i god kondition. Den når at hoppe 8-10 gange inden den kan landes – og aflives.

Havde man nu bare gjort den stang klar

I løbet af den næste halve time kan jeg lande yderligere et par fisk omkring målet. Der er overfladeaktivitet ud for mig, men de er som ventet svære. Dem der tager fluen tager den meget forsigtigt og jeg bander nu mig selv langt væk for IKKE at have rigget #5 stangen til.

Omvendt går man jo ikke væk fra en aktivitetsperiode for at rigge en stang til. Så der kan jeg stå med min intermediateline og drømme om svævefluer…

– ikke i denne omgang

En bleg måne stiger op samtidig med at solen går ned. Vi er tæt på fuldmåne og jeg har egentlig vildt lyst til at fortsætte fiskeriet ind i mørket. Men fiskenes aktivitet holder ikke mere end en halv times tid, hvorefter den ebber ud. Vi fisker naturligvis videre, men mærker ikke mere.

Der er også lang vej tilbage til bilen OG lang vej hjem OG en arbejdsdag dagen efter OG… Ja undskyldninger er der nok af selvom jeg er sikker på at der nok skal komme fut i fiskene igen. Men men men – natfiskeriet ligger foran os med lyden af plaskende fisk overalt der kan drive én til vanvid.

Joeh – det er nu godt at være havørredfisker 🙂

Det er tid til en lille opdatering på projekt Guldbasse vs. Release. Hen over det tidlige forår er der også blevet fisket med Guldbasse, men da jeg har fisket med to fluer, har jeg holdt dem ude af statistikken. Men det er også blevet til fiskeri med en enkelt og statistikken lyder nu på 61 hug, 46 krogede og 38 landede

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *