Hvis man har hang til trækkende rovfugle imens man fisker, så er det ikke nogen skidt ide at fiske på nogle af deres træksteder. Weekendens spredte fiskeri blev en fest med både og havørne. 

Møde på det helt store kontor

Udsigten stod på kursus på – uden indlagt fiskeri. En nærmest ubærlig tanke, når man tænker på at havørredsæsonen buldrer afsted pt. For at gøre det hele endnu værre, så var der lovet en markant temperaturstigning op til weekenden.

I det tilfælde er der kun én ting at gøre: Booke sin sidste fridag og lægge den på fredagen. Og så samtidig se at få overstået det møde jeg havde lovet Peter Andreas Christensen. I ved – ham med de guddommeligt fede fiskefilm.

Ved ankomsten var der tegn i sol og måne på, at det ville blive en svær dag med blikvand og høj sol. Men allerede på første plads var jeg knapt gået i vandet før den første fisk viste sig på lavt vand. Da der var gået en halv time med flere flueskifter, var det ikke lykkedes at kroge den endnu. Lyset steg – der måtte godt snart ske noget.

En fisker kommer til og vi får en kort snak inden han går videre nedad kysten. Jeg følger kort tid efter – snakker lidt mere – og fortsætter så ned til en ny plads.

Blandt rovfugle

Der er et stykke vej at gå langs et langt sandet stykke. På kort afstand jages en flot gammel havørn op. Den kæmper for at få de store vinger i gang imens den flasher sin hvide rumpe. Den sætter sig i et træ blot 200 meter hjemme og jeg er en smuk naturoplevelse rigere.

50 meter senere er det den røde glente der kommer forbi. Vingefanget er ikke meget mindre end havørnens, men hvor denne kan sammenlignes med en flyvende dør, så er glenten utrolig elegant. Med sin splittede hale står den og manøvrerer i den svage vind.

Kort tid efter når jeg pladsen og starter fiskeriet. Og søreme om så ikke vandrefalken kommer trækkende langs kysten. Verdens absolut hurtigste dyr, som i styrtdyk er målt til mere end 350 km i timen. Tre af vores fedeste fugle indenfor en halv time – fantastisk! Fælles for dem alle er også er, at de har været så godt som udryddet fra Danmark tilbage i 70’erne pga DDT. Og fælles for dem har fremgangen været markant i de senere år.

Sky fisk

Fremme ved pladsen er der aktivitet. Solen kigger op over en dyne af dis og gør sig klar til en forårsafsvitsning af mine halvhøje tindinger. Aktiviteten er spredt og fiskene er sky, men der viser sig gode fisk imellem. Jeg ved at det bliver svært at komme fra pladsen i dag.

Ret hurtigt er der bud efter . Fisken bliver hængende og en fin blankfisk lige under den halve meter kan landes.

Men ellers er det lidt so so. Fiskene ses spredt – og de vil bare ikke tage fluerne selvom jeg er forbi , , Glass Shrimp, Tobisfluer og meget andet.

Jeg er lidt ligeglad for modsat andre dage, har jeg hele dagen. Jeg læner mig tilbage i gruset og napper en lille blund.

Peter Andreas dukker op

Peter Andreas har proklameret at han vil dukke ved middagstid. Han omtaler hele tiden sig selv som “vi” og da jeg ikke har ham mistænkt for at være royal, betyder det nok mere hyggeligt selskab. Og søreme om ikke han har Kristian “Baskette” Thomassen med! De ville egentlig være startet et andet sted, men min besked om store fisk fik dem på andre tanker. Møghyggeligt!

Jeg er gået dem i møde og da vi kommer tilbage på pladsen er der søreme gang i fiskene. Peter Andreas kaster til den første og kan snart kroge en undermåler. Kristian kaster sig efter og kroger og lander hurtigt en god fisk på omkring de 55 cm.

Jeg nyder at have muligheden for at lade kameraet snurre. Med hang til fotografering ER det bare sjovere at tage billeder af andre end det er at tage selfies og billeder af døde fisk ved siden af en stang 🙂

Lige så hurtigt som aktiviteten er begyndt – lige så hurtigt dør den ud igen.

Mødetid

PA og jeg beslutter os for at udnytte tiden til vores møde imens Kristian giver den gas ved vandet. Det må konstateres at det er let forstyrrende at have et fiskevand ved siden af sig under et møde. Flere gange afbryder vi hinanden med : “Ohhhh – den var fin”, “Fang den nu Kette” og alt muligt andet.

Kristian får fisket et godt stykke af uden  at fange flere fisk. Det giver lidt ro i sjælen hos os andre.

Vi diskuterer vigtigheden af at få givet vandet noget ro en gang imellem. Vi ved at fiskene er derude, men i de stille forhold skal der kastes og fiskes med omtanke. Og det er ganske typisk at fiskene stopper med at vise sig, når vi går i vandet efter dem.

Og ganske rigtigt – efter lidt pause starter cirkusset lidt op igen og vi bliver enige om at det da vist er møde nok for i dag.

PA hopper i baljen.  På trods af at han har fisket i mange år er det først for ganske nyligt, at han har kastet sig over havørrederne på kysten. Han betegner derfor sig selv som .

En 3-kilos kommer forbi

Det er der imidlertid ikke nogen grund til. Godt nok er flueæsken med de perfekt bundne kystfluer erstattet med en hurtigt indkøbt pose kystfluer fra Unique Flies.

peter andreas christensen med 3-kilos havørred for endenMen det er havørrederne fuldstændig ligeglade med. I enden af et solidt kast til bagenden af badekarret tages hans lille flue hårdt. Vi konstaterer hurtigt at det er en rigtig god fisk og nerverne indfinder sig ved PA. Allan Overgaard er også dukket op og vi griber begge spejlreflekskameraerne. Nu skal der tages billeder!

Fisken går dybt og tungt men PA får linen på hjulet og kan i nogenlunde ro og mag fighte den færdig imens fotograferne flyver rundt om ørerne på ham.

Havørreden flyder træt ind på det lave vand til afkrogning og genudsætning. Her er det tydeligt at PA har massiv erfaring fra de mange New Zealandske ørreder. Fisken holdes nænsomt i vandet og løftes kun kortvarigt op til fotografering. Det kan JEG i hvert fald godt lære noget af tænker jeg.

Og så er der ellers demonstration af ægte fangerglæde. Fisken, som vurderes til at være lidt over de 3 kilo, er PAs PR. En dyb og dejlig en af slagsen – præcis som de SKAL se ud.

Kort tid efter må jeg trække stikket, da jeg skal møde ind til kursus. En fantastisk fiskedag er slut. Ingen Bonanza. Ingen store fisk til mig. Men en smuk smuk dag, der vil gå over i en smuk aften, som potentielt vil kaste endnu flere fisk af sig.

Under sådanne omstændigheder ER det bare hårdt at forlade festen. Særlig da de andre skal overnatte på pladsen, drikke rødvin og bajsere og fortælle historier fra de varme lande. Og ikke mindst – fiske dagen efter.

Efter kurset

Søndag eftermiddag kan det blive til et par timers fiskeri med Rune Westphal. Rune er jo om nogen, kongen af de store danske kystørreder, så når han tilbyder at vise et par pladser frem, så siger man “ja tak” og tilsidesætter alt andet 🙂

Den første plads som vi besøger er et bredt . Vejret er nu slået over i en god vestenvind og der er perfekt gang i vandet, som dog er lige klart nok. Men hvilken fantastisk plads!

Bagkanten af badekarret kan ikke nås men det er heller ikke nødvendigt. Jeg går forrest igennem med en tobisflue, efter Runes råd. Da jeg er ved at være igennem råber Rune bagved. En god havørred har taget fluen, som nu er en Kobberbasse, helt ude i kastet.

Da fisken tager helt ude, er linen hurtigt på hjulet og Rune kan erfarent fighte den færdig.

Den opfører sig som en nedgænger og det viser sig da også at holde stik. En dejlig fisk over de 60 cm som lige skal have en måned eller to før den er i topkondi igen.

Vi bliver enige om at løbe pladsen igennem igen med en Kobber/Guld basse inden der skiftes plads.

På næste tur tages min flue helt ude. Med 7 sekundmeter ind skråt bagfra er jeg ude på 35-38 meter og har ikke megen føling med fluen. Fisken kroges da heller ikke, selvom jeg er helt klar og får lavet et fornuftigt

Vi fisker ned mod et lille . Overgangen til det lave OSER af havørred, men jeg mærker kun et lille puf. Rune ser en enkelt følger.

Sidste plads

Vi drøner til den næste plads – et mørkt område som strækker sig ind til første revle. Nærmest som en trekant hvor vi så skal fiske spidsen af trekanten. Desværre er pladsen optaget af to mand og der ER ikke plads til flere. Derfor beslutter vi at trække stikket for dagens tur. Selvom vi godt lige kunne have brugt et sidste træk – og en stor blank.

Men men men. Foråret er over os! Det er tiden fra NU og frem til næbdyrenes ankomst, som vi går og drømmer om hele året. Vi kan ikke få nok af det!

Knæk og Bræk derude!

Peter Andreas med smuk havørred og ægte fangerglæde i øjnene

Kommentarer?