kystfluefiskeri efter havørred på kysten

er vildere end vild. Det er ikke en gang halvandet år siden at han landede denne smukke sildeæder. Og nu var det altså tid til at kroge og lande endnu et stort dyr. Vi giver ordet til Kenneth selv:

Planlægningen

Lørdag aften skriver Michael Zinn til mig om vi skal fiske søndag. Da jeg faktisk selv lige skulle til at skrive til ham er der jo ikke meget at diskutere. Der bliver hurtigt skrevet lidt frem og tilbage angående pladser. Vi har flere muligheder oppe og vende, men “heldigvis” får Michael lov at bestemme.

Michael og jeg har det seneste halve års tid haft flere gode ture med et par fisk over 60cm. Dog til Michael, så jeg er lidt bagud på point.

Vi er begge enige om at vi skal være på pletten i det allerførste lys.  Det sidste stykke tid har fiskene været mest aktive lige omkring solopgang. Da vi rammer p-pladsen kl lidt over 5 kan vi dog godt se at vi allerede er lidt bagud med tiden.

Det har været en meget klar nat og det lysner allerede i det fjerne. Vi skynder os derfor ekstra med at komme i tøjet og er næsten i løb på vejen mod vandet. Det er en stille morgen med stort set fladt vand, så forventningerne om fisk i overfladen er tårnhøje.

Fiskeriet begynder

Vi deler os hurtigt og Michael går mod højre og jeg tager den mod venstre. Normalt i det stille vand ville jeg vælge en lille flue, men da lyset stadig er svagt må der gerne være bare lidt størrelse på.

Dagen før havde jeg bundet lidt fluer, blandt andet . Så valget faldt på den. De første kast bliver stille lagt ud fra land, inden jeg bevæger mig i vandet. Tiden går og ingen fisk har endnu vist sig, og det ser heller ikke ud til at Michael har haft nogen kontakt endnu.

Når man tror så meget på at se fiskene i overfladen, kan man hurtigt blive skuffet hvis aktiviteten udebliver. Og det er lidt den skuffelse jeg står med efter en halvtimes tid uden en eneste fisk i syne. Der er ikke længe til at solen står op og overvejelserne om et flueskift begynder at være der.

En stor hvirvel

Ud af ingenting ser jeg en stor hvirvel i overfladen skråt ude til venstre. Ikke en lille fisk tænker jeg. Et hurtigt kast lige hvor den viste sig, to træk i linen og hug! Præcis det vi går og drømmer om i det stille vejr – og denne gang er der altså noget størrelse på.

Fisken går tungt og kun med nogle tunge rusk. Tanken om en stor nedgænger er der med det samme. Sidste weekend fik jeg nogle store af dem på og det er lidt på samme måde fighten her forløber. Jeg får hurtigt løslinen på hjulet og der kommer styr på det. Men så tager den pludselig et hurtig udløb, ikke langt, måske 10 meter.

Der bliver jeg i tvivl om det måske alligevel er en af de “rigtige”.  Derefter forløber det faktisk ret udramatisk og fisken følger fint med ind. En spinfisker har fulgt fighten tæt på, og jeg går mod ham giver ham mit kamera og spørg om han vil tage et hurtigt billede hvis det en fisk som skal ud igen.

Endnu en smuk sildeæder til Kenneth

Endnu en smuk til Kenneth

Fisken går lige ude foran mig, og da den første gang vender tæt på, ser jeg en stor fed blank side. Først der går det op for mig at den er rigtig stor!

En RIGTIG stor sildeæder!

Jeg siger til spinfiskeren at vi nok godt kan vente lidt med det billede. Jeg presser den hårdt mod bredden og kan kane den det sidste stykke op, Den er nu landet og den er endnu en gang i mål, Drømmefisken! En ægte Sildeæder!

Michael er nu på vej og mit jubelbrøl får ham hurtigt til at få lidt ekstra fart på. En kæmpe krammer eller nok nærmere tre bliver uddelt.

Michael fisker snart videre. Det er om at holde på når der er store fisk i området. Ofte begår man den fejl at stoppe fiskeriet for længe efter sådan en fisk. Jeg får ikke selv fisket meget mere den dag, og timerne går med bare at gå lidt rundt om mig selv og drikke et par vinderøl.

Vi ser lidt fisk i overfladen i løbet af de næste timer og Michael smider en målsfisk. Alt i alt en meget anderledes dag, hvor der ikke blev til mange fisk. Til gengæld en ægte sildeæder. Det er fortsat uvirkeligt for mig at det ENDNU en gang er sket. Den viser sig at være 81 cm og vi vejer den til 6,2 kg.

Der skal flid og nulture til

Jeg har fisket utroligt meget hen over vinteren i jagtens på en af de store. Men det er blevet til mange nulture og mange mindre fisk, men når man så bliver belønnet for sit arbejde er det bare fantastisk. Og det giver bare endnu en gang troen på at det kan lade sig gøre. Jeg tror nu på flere trofæ fisk i fremtiden!

Knæk og bræk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *