kystfluefiskeri efter havørred på kysten - bornholm

Session, Session, Session! Man kan næsten synge det på melodien , , – bortset fra at det nok nærmest kommer til at lyde lidt fransk. Men det fluefiskende koncept er blevet udvidet fra , som foregår i efteråret, til netop også at omfatte en omgang fluesjov på i foråret.

Bertram Strandvig var med ombord på sessionen – læs hans beretning her

Tilbage på Møn i efteråret 2016 blev der talt om en Session på Bornholm til foråret 2017. Men hvor på Bornholm og i hvilken uge var ikke fastlagt endnu.

Hyggen er halvdelen. Niels Vestergaard har forelsket sig i “Session grillristen”

Jeg vidste at det var et must at deltage i begivenheden for når man har været til Session én gang så vil man nødigt gå glip af en ny!  Jeg spurgte derfor mine to kammerater Nicklas og Mathias om de ville med. Det ville de gerne og vi begyndte at planlægge hvor vi skulle fiske og hvordan vi skulle overnatte.

Vi havde planlagt at tage rundt på øen og sove i shelters langs kysten. Men da vi kort inden uge 10, hvor session skulle afholdes, kunne konstatere at temperaturen ville komme ned  på -5 til -7 grader om natten, ville  Shelters var nok ikke være en mulighed.

Vi havde for et par uger siden set et opslag på Facebook, hvor der var nogle der havde et par ledige pladser i en hytte. Vi skyndte os at skrive til dem og uden at vide hvad vi gik ind lagde vi penge i puljen til betaling af hytten.

Ankomst til Bornholm

De færgebilletter vi havde købt var med ankomst en dag inden selve begivenheden, men vi regnede med at det var muligt at booke et hotel-værelse eller lignende, eftersom vejret ikke tillod os at sove ude.

Vi ankom tirsdag D. 7 kl 06:30 med færgen fra Køge og begav os straks ud til et af de spots vi havde kigget på under den lange færgetur.

Bornholm nedfaldsfisk

De bornholmske falderter kan være virkelig smukke

Spottet som ligger ved Arnager består af et og ellers bare mørk bund som løber parallelt med kystlinjen. Fiskefeberen opvejede søvnmanglen og  vi strøg ud på revet. Mathias forrest, mig efter og Nicklas gik lidt hen ad kysten, for at vi ikke  skulle stå for tæt på hinanden. Forholdene på spottet så rigtig gode ud og der gik heller ikke mere end 8-10minutter før jeg hørte Mathias råbe YEES! Jeg kiggede over på Mathias og der var ikke nogen tvivl om at det var en god fisk Mathias havde på. Nu var spørgsmålet så om han havde en flot overspringer eller en for enden af linen?

Efter intense 10 minutter kom et enormt haleror til syne ude i vandet og vi blev mere og mere energiske! Men da fisken kom helt tæt på kunne vi godt se at det var en nedfaldsfisk – men et pragteksemplar! Fisken målte omkring 77 cm og blev  efter en mindre -session nænsomt genudsat.

Vi valgte at kører videre efter en time på spottet og fortsatte ned ad sydkysten. Hen under formiddagen stødte vi på et par andre fiskere som vi kendte fra tidligere Sessions og de tilbød os at vi evt. kunne overnatte hos dem for en kasse øl, hvis vi ikke fandt et hotel-værelse.

Hvor skal vi sove i nat?

Hen under eftermiddagen ringede vi rundt til en håndfuld hoteller og spurgte om de havde plads til 3 personer, men hver gang fik vi enten af vide at der ikke var plads eller at de var lukket. Vi ringede derfor til de fiskere vi mødte på kysten tidligere på dagen og aftalte at vi købte en kasse øl til gengæld for et par sengepladser i deres hytte.

Endnu en nedfaldsfisk slippes løs i de bornholmske bølger

Næste morgen stod vi op 06:00 og strøg ud på kysten. Forventningerne var i top, specielt efter gårsdagens fisk. Men fiskeriet var ikke let: Fiskene var sky og svære at finde og på trods af at vi kørte øen tynd for pladser, fangede vi kun et par enkelte fisk over 55 cm og resten var små grønlændere omkring målet.

Hen under eftermiddagen fik jeg en besked om at den hytte vi havde lejet, nu var åben og at vi kunne køre hen med vores ting og sager. Henne ved hytten fik vi hilst på hinanden og fortalt om dagens fiskeri. De næste par dage var fiskeriet ikke særlig godt, folk berettede om enkelte fisk over målet men generelt sky fisk som kun ville tage små fluer.

Kysten vågner

Fredag aften var Nicklas taget ned for at fiske alene og her fandt han fiskene sammen med en lokal fra øen som hedder Mats. Det var et rent bonanza han kunne berette om da han kom hjem senere på aftenen.

Vi besluttede derfor at tilbringe lørdagen langs det stræk de havde fisket og det blev ganske vist til en hel del fisk, inden vi om aftenen skulle med resten af ”Session” holdet til Svaneke Bryghus for at spise, se lidt fiskefilm og finde vinderene af diverse konkurrencer, som havde kørt over den seneste uge.”Fang den flotteste Faldert” og “Ugens Bornholmersild” var bl.a. navnene på to af konkurrencerne.

Søndagen blev igen tilbragt på det spot Nicklas og Mats, havde fundet. Jeg valgte dog at filme i stedet for at fiske, men alt i alt en fantastisk tur med en hel del fisk.

Se traileren fra Mats her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *