En feriedagskonto i nul satte, til stor ærgrelse, en solid stopper for deltagelse i “Session” på . Men det var heldigvis ikke ensbetydende med at der ikke skulle fiskes. Så det blev der – og for en gang skyld i så perfekte forhold at man slet ikke kunne brokke sig

En bidsk stripper

Morgen ved Mordor?

Natuglens tuden afløses af solsortens forårsfløjt da jeg forlader bilen på parkeringspladsen. For en gang skyld har jeg vurderet lyset rigtigt, for der anes bare en svag lysning mod øst. Med 20 minutters gang til pladsen kommer det til at passe fint.

Jeg har flyderen på ryggen, for vinden drejer til pålandsvind i løbet af dagen. Der kommer ikke meget af den, men frem for at kæmpe mod den, kan jeg jo lige så godt få en lille vippetur og noget medvind.

I hånden går jeg derfor med rygsækken. I et lille net på ydersiden ligger der et gammelt stripperblink med krog, som jeg har fundet på en tidligere tur. Stripperen og dens krog vender imod mig og der går nogle hundrede meter inden det slår mig at de små nap ved knæet er krogene der bider i mine !

Shit! Jeg ser en solid samling “pinholes” i mine waders for mig – men endnu vigtigere – en potentielt smadret tur. I stedet for at gå helt ned til den tiltænkte plads gøres der derfor holdt på en plads inden. Der er simpelthen ingen grund til at gå en lang og forgæves tur, hvis mine waders er utætte. Det må testes!

Perfekte forhold

I vandkanten bliver det tydeligt: Forholdene er ramt lige i røveren med gang i vandet og et herligt svæv. Der har været sus på vinden dagen i forvejen, skråt ind fra venstre. Hen over natten har vinden lagt sig til ca 3 m/s – stadig fra siden. Det bliver stort!

Hurtigt kan jeg konstatere at mine waders er tætte – tak Vision! Jeg er startet midt i et og vil lige fiske det færdigt hen imod et lille , inden jeg fortsætter.

Snart efter ser jeg en fisker mere som i hastig gang passerer inde på stranden. Vi hilser og han råber – bla bla bla – bla bla bla højre. Min interne processor oversætter det til “husk at gå mod højre” og så fortsætter den ellers med at tænke på hvad der lige skulle menes med det. Jeg tænker at han er lidt hurtig til at konkludere, at jeg er en af dem der ikke bevæger mig under fiskeri

Dagens første

gør sit arbejde godt. Inde over selve revet viser en fisk sig 10 meter ude netop som jeg har kastet. Linen flåes ind i highspeed og tempoet sættes ned da fluen nærmer sig fisken.

Blankere end blank

Der er ikke megen tøven da fisken hugger. Hugget er hårdt og efter et splitsekund hænger den i luften første gang i en springserie på ca 10. Jeg kan se at den er en af de HELT blanke og at den er omkring den halve meter. Derfor overraskes jeg ENDNU engang over den fantastiske styrke fiskene har på denne årstid. Maximum hastigheden er noget lavere end om sommeren grundet det kolde vand. Til gengæld kan de blive ved og ved med at trække. Og når de siden genudsættes, er de friske på et splitsekund.

Som på sidste tur ombestemmer jeg mig efter landing. Den var udset til at blive gokket, men jeg håber på noget endnu bedre. Et hurtigt kys i vandkanten og så er den afsted igen. Herligt – dagen er startet helt perfekt.

Dagens største fejl?

Jeg fisker lidt mere, men får ikke fisket hele revet af. I bagklogskabens lys lidt skørt, nu hvor der åbenbart er fisk inde. Men jeg beslutter mig for at gå til den først udsete plads, nu hvor mine waders er konstateret tætte. Jeg vil gerne følge pladsen året rundt for at lære den at kende, så flyderen parkeres og jeg begiver mig afsted.

Fremme ved næste plads er forholdene om muligt endnu bedre, med endnu mere svæv i vandet. Man kan lige ane støvlerne når man er i til livet og også her er der gang i vandet. Jeg støder ind i fiskeren fra før som viser sig at være Anders Schultz. Det var ikke lige til at se i tusmørket. Han havde set min bil og råbt : “jeg troede at du var gået mod højre”.

Han har fisket pladsen igennem én gang uden at mærke noget. Vi får en lille sludder inden Anders tager et træk mere og jeg tager en hurtig kop kaffe.

Der SKAL være fisk inde, så jeg tager et træk med Polar Magnus. Siden et med . Anders kommer hen til mig igen og vil fiske tilbage mod bilerne. Jeg skal lige have en sidste tur igennem pladsen. Men men men – jeg skulle vist have fulgtes med Anders…

Guldbassebonanza

Tranetræk fra flyderingen

Vinden er nu på vej til at gå mere lige på kysten alt imens den lægger sig. Skyerne spredes langsomt og der anes en sol bagved. Det vil nok ikke være dårligt med lidt sol på vandet?

Jeg sitefisker lidt på vejen tilbage. Dvs – jeg ser ikke noget der minder om aktivitet, men jeg fisker enkelte stykker badekar af. Halvsvedende når jeg tilbage til Anders og aner på vejen derned at han har krum stang et par gange. Han har simpelthen fundet fiskene og har på 20 meter fanget hele 11 fisk. Ikke store – men alle blanke – og naturligvis fanget på .

Jeg lader Anders have pladsen for sig selv og starter op 60-70 meter fra ham. Jeg overvejer at skifte til Guldbassen, men da der er en del undermålere imellem lader jeg være. Fluen er ikke stor og kan godt sidde dybt. I hvert fald når jeg fisker med den. Men Anders har ikke problemet – det vender vi tilbage til.

Sådan fisker Anders Guldbassen

Jeg bommer et par fisk på Pattegrisen pga får dårligt fokus på mit . Nummer to hænger på et sekund og virker til at være god. Kort efter er der hug igen og jeg smasker igennem med et – og sprænger forfanget. Dagens begynderheld er vist ved at have forladt mig…

Lidt senere får Anders og jeg en snak om Guldbassen og vores fiskeri med den. Den aktive og opmærksomme bloglæser vil vide at Anders også går og holder regnskab med landingsraten på fluen – og at hans er betydeligt pænere end min. Når man ser Anders fiske forstår man hvorfor:

Anders bruger Flexistripper. Hvert indtag er vel ca 80 cm og har nærmest karakter af et stripstrike. Han holder en god pause imellem indtagene hvor den lange løkke lægges i stripperen. I praksis betyder det at han kroger fiskene med det samme. Jeg tager fluen mere traditionelt ind i små hop og når så fisken tager, så kommer stripstriket (hvis jeg altså lige er fokuseret og husker det). Forskellen afspejles tydeligt i tallene. At Anders så ikke husker helt rigtigt mht at alle fisk blev landet kan muligvis også påvirke statistikken, for han fik da bommet en enkelt imens vi snakkede ( se FB opslaget under) 🙂 (Jeg har husket forkert for vi troede bare at den var væk – men den blev hængende trods slækline)

Årets første tur i


Vinden står nu lige på og det er oplagt at lægge sig ud i flyderingen på pynten vi står ved. Solen bager nu ned og livet er herligt. Hurtigt får jeg første fisk på Pattegrisen – en målsfisk. Snart er der endnu en men så dør det ud igen, men det gør absolut ingenting for det er bare herligt at ligge der i solen, kaste i medvind og studere bunden.

Skægt nok har jeg haft en forventning om et rev, men det viser sig at det kun er den inderste del der er lav og stenet. Der kommer hurtigt dybt vand derude og i det opklarende vand kan jeg se de store sten og blæretangsbuskene.

Det bliver til lidt kaffe og tanken om “at man da også bør se at komme hjem” melder sig. Og forsvinder ligeså hurtigt igen da jeg hører traner i det fjerne. Kort efter kommer en flok på 7 til syne og kaster sig ud over havet, får kolde fødder i disen og svinger retur. Til stor glæde for ham i baderingen. Fantastisk.

Jeg beslutter nu alligevel at trække stikket kort efter. Fed dag uden Bonanza, men med herlige oplevelser undervejs og en erkendelse af at det er nu og en måned frem, at kysten eksploderer!

Vi glæder os!

Sølvtøj i fodenden

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *