Der findes næsten ikke noget bedre: Du ved – de der weekender, hvor programmet er fuldt belagt – og hvor man så alligevel kommer på fisketur i godt selskab.

“Soranske kystfiskere”

Egentlig starter historien sidste . Jeg har et par gange været ude for at have tid til en tur men ingen bil. Andre gange har jeg haft lyst til selskab på turen, men uden tilgængelige fiskevenner. Derfor trommede jeg folk i lokalområdet sammen i en lille Facebookgruppe, hvor formålet er at komme mere ud med folk fra netop lokalområdet. Det geografiske udgangspunkt er det samme, så man kommer ikke til at bruge megen tid på omveje for at samle folk op.

Vi er 7 mand i gruppen og der er allerede dannet solide venskaber. Men indrømmet – jeg har ikke været god til at bruge den.

Egentlig stod weekenden i fruens og børnenes tegn, men da min søde kone udbrød “joeh – men du kan da godt fiske lidt søndag morgen”. Så var det jo bare med at komme afsted. Et hurtigt opslag i den forsømte gruppe gav ikke resultat, men Michael var klar. Og senere fandt Claus fra gruppen ud af at han var foran tidsplanen – og at han dermed OGSÅ var klar.

Ussing & Bech

Tillad mig at gøre lidt reklame for Claus og hans firma “Ussing & Bech”. Claus er nemlig en af landets dygtigste stangbyggere og importør af de fantastiske klinger fra New Zealandske CTS. CTS laver den fantastiske kystklinge “Affinity X” som mange kystfluefiskere kender. Jeg har selv haft fornøjelsen af at eje en tørfluestang bygget på en “Affinity MX” klinge. Og det er altså lækre sager. Så check hans stænger ud, hvis du går i tanker om at forkæle dig selv.

Når Storebælt bliver lidt for barsk

Egentlig var det tanken at prøve Storebæltskysten, men vinden var lidt for vestlig og lidt for kraftig til at vi for alvor syntes at det var spændende. Derfor søgte vi i smulte vande i Musholmbugten ved .

Claus startede med at gå til venstre imens Michael og jeg tog turen mod højre. Det første stykke er det ret sandet, men efter nogle hundrede meter kommer den mørke bund ind under kysten. Og her startede vi. Michael forrest og jeg selv 30 meter efter. Så var det jo bare om at få afsøgt noget vand og få fundet de bonanzastimer.

Efter første kaffepause splittede vi lidt op. Jeg fortsatte fra der hvor vi var stoppet og Michael startede op 200m længere henne – lige inden et lille .

Hurtigt kunne Michael lande og genudsætte årets første – et kræ på omkring målet. Og som altid håbede vi på en solid flok der var med på noget sjov – men det sjove udeblev.

Tid til mere kaffe – og en fisk

Claus dukkede op og det var tid til en fælles kop kaffe inden det sidste dyp. Jeg var den første som strøg i vandet – på selve revet hvor vi stod. Michael røg i 50 meter til venstre og kunne hurtigt melde om en god fisk der vendte inden for kasteafstand.

Og kort efter er der så bud efter min flue. Helt ude i kastet. Den synes ikke stor, men snart kommer jeg i tvivl da den i rekordfart spurter mod mig imens jeg flår line ind, det bedste jeg har lært. Den stopper på kanten til sandet. Vender og spurter ud igen, hvor den så begynder at gå langs kysten. Jeg tænker at det er endnu en 60 cm fisk, og bliver faktisk overrasket da en halvmeters havørred viser sig i stedet.

Jeg kan se at den er blank og påregner at gokke den, men da jeg kort tid efter har den i hænderne skifter jeg mening. Den er det som jeg kalder “Storebæltsslank”. Ikke nedgænger, for den er lynende blank. Men ofte er fiskene på disse kanter lidt mere slanke end Østersøfiskene.


Jeg beslutter mig derfor for at sætte den ud igen på trods af kaning. Det er så fedt med de vinterfisk for på trods af en halvlang fight har den fuld knald på efter et sekund i vandet. Som det kan anes på videoen, spurter den på langs af stranden, balrer hovedet ind i en sten og slutter nærmest af med at surfe på en bølge 🙂 Superfedt.

Heller ikke denne fangst følges op af flere kontakter og snart er det tid til at vende retur, så vi kan komme hjem til de hjemlige pligter. En hurtig 2 1/2 times tur i godt selskab – med fangst. We like!

Kommentarer?