Efter en tur i statistikerne er tendensen klar: Januar og februar er for mig et par svære måneder at komme igennem. Jeg fanger ikke ret meget – for at sige det på godt dansk. Til gengæld er det de måneder jeg har haft flest kontakter med store overspringere. Og det kan jo være det hele værd…

Nulboner på stribe

Efter et gradvist mere magert er det for alvor blevet . Med de sidste to ture helt uden kontakter. Det har fået mig til at kigge lidt i statistikerne og bladre lidt tilbage i bloggen (fandt ud af at arkivet ikke virkede), for det forekommer mig at være et kendt scenarie. Og ganske rigtigt – der har ikke været meget at komme efter de tidligere år heller. Typisk begynder fangsterne først at tage fart i marts for mig og så synes jeg egentlig at resten af året ser fornuftigt ud. Jeg har efterhånden godt styr på pladserne på de forskellige årstider. Men vinterfiskeriet i det kolde vand? Det kører ikke.

Takket være de sociale medier så ved vi jo godt at der fanges overspringere derude. Fine fisk. Jo jo – der bliver da også arbejdet for dem men efterårets stimer af målsfisk er væk i denne tid. Eller i hvert fald vanskelige at finde for mig. Og så kan man jo passende reflektere lidt over tingene.

De er der – men de er “kolde”

Jeg tænker tit på Raymond Holms imponerende vintervideo fra 2014. Massive mængder af filmet under vand (ca 50). Samtidig er de dagen igennem blevet læsset til i blink og fluer – med et enkelt nap som alt hvad der er kommet ud af det. Så jo – de er svære i det kolde vand.

 

Det gælder om at ramme dem på det rette tidspunkt og dette “vindue” ER bare smallere når vandet er koldt. Det typiske billede er at der kan ske noget omkring solopgang og så igen over middag. Det sene fiskeri synes jeg er vanskeligt at passe ind i kalenderen på denne årstid så det kan jeg ikke sige så meget om. I teorien bør det nu være godt hvis solen har bagt lidt i løbet af dagen så vandtemperaturen lige har fået et par hak opad.

Variation i indtaget siges at være en del af det man kan arbejde med. Forskellige typer af indtagning: hurtigt, langsomt, stop undervejs, retningsskift osv. Alt sammen ting som man kan arbejde med under fiskeriet.

Og så det med vanddybden – og bunden

Guldbassen er også fin til overspringere

er også fin til overspringere

Jeg har mig selv mistænkt for at vade for dybt om vinteren. Når der er godt gang i vandet gør jeg det sjældent for da VED jeg at de går lige inde foran fødderne på mig. Men på de stille dage er det anderledes. Her tager jeg ofte mig selv i hurtigt at stå i vand til lige under linekurven i et forsøg på at kaste til Sverige – frem for at få fisket det lave vand ordentligt af.

Og så er der det med bunden. De mørke mudderbunde kan virke som magneter på fiskene på de kolde dage, men jeg har ikke taget mig sammen til at opsøge dem for alvor. En del af det er det ucharmerende ved at vade rundt i mudder. Det er bare ikke fedt. Men hvad gør man ikke for at få fast fisk ? Det må altså være på todolisten at få gjort mere ved fjordene.

Hvorfor skifter han så ikke taktik?

Så – når jeg nu godt ved at tingene kunne gøres lidt anderledes, hvorfor gør jeg så ikke noget ved det? Det er et knaldgodt spørgsmål. De sidste tre vintre har jeg haft fluen i i hvert fald 2 overspringere over fire kilo. Begge mistet desværre. Fælles for dem har været at det har været på dage som har syntes fisketomme og hvor hugget er kommet ud af det blå. Det er svært at sige om de har været del af en stime eller bare strejfere. I hvert fald har jeg begge gange hurtigt haft fluen i vandet igen blot for at konstatere at der ikke skete mere.

På de gode dage kan jeg derfor godt forsvare mit vinterfiskeri. Jeg tager gerne en række nulture for en god overspringer. Men kunne jeg ikke optimere mit fiskeri ved at prøve den kystnære mudderbund lidt mere? Jeg ved det ikke – så derfor bliver det nok ikke den store omlægning af fiskeriet. Men det er da tanker som jeg tager med videre.

Hvad med jer? Kan I få tingene til at køre om vinteren?

Kommentarer?