Seatrouting

Fluefiskeri efter havørred på kysten

Det plejer typisk at kunne blive til en enkelt fisketur imellem jul og nytår. Og den er altid ventet med længsel efter fed julemad og for meget hurlumhej. I år var jeg dog lidt mere tilbageholden – ja nærmest ugidelig, aftenen før. Det er tit det der sker, hvis der kommer for lang tid imellem turene. “Drugeffekten” aftager og den manglende “føling” med fiskeriet tiltager. Men afsted kom jeg – og det var godt – trods alt. 

Med kongerne på tur

“Knas” sagde det, da jeg steg ud af bilen lidt over klokken 7. Med skyfri himmel havde det været frost for første nat i lang tid og der var is på vandpytten lige udenfor bildøren.

“Knas” sagde det igen, da jeg lukkede bildøren. Denne gang var det min mobiltelefon der ville tale med. Den var faldet ud af lommen på bilturen og havde på en eller anden måde fået lagt sig så uheldigt, at den kom i klemme da døren lukkede. Ikke verdens bedste start på en fisketur.

En bil kunne høres i det fjerne og på dette sted på dette tidspunkt af dagen kunne det kun betyde én ting: Medfiskere. Det var Bård og Peter (der kan følges her). De havde fået samme idé på sådan en herlig vintermorgen. Selv havde jeg ikke fået taget mig sammen til at skrabe selskab sammen, så det var bare hyggeligt at have nogen at drikke kaffe med.

På vej mod pladsen blev vandet studeret og vi fik konkluderet, som man mange gange gør, at forholdene ville blive perfekte.

På langtur

Bård og Peter ville starte på halvvejen, så jeg fik lige en pibe og en kop kaffe med dem inden turen fortsatte. Det er altid svært på denne årstid. Der er sjældent sikre pladser, så det er egentlig bare om, at holde fluen i baljen og komme derudaf. Men der var jo ingen grund til at sidde lårene af hinanden, så jeg valgte at trave en kilometers penge mere. Og det viste sig at være en fantastisk ide.

Fremme ved pladsen fik jeg lige endnu en hurtig pause og nåede at tænke mit grej-setup igennem. Min ArcticSilver line med 11m klump sidder på LOOP hjulet, men med høj strand i bagkastet ville jeg bruge det korte  sammen med LAZAR skydelinen. Monteret på mit 25 år gamle Emanuelsson hjul.

Jeg havde haft fat setuppet 3 uger før og syntes at det kørte godt. linen krøllede godt nok lidt men rettede sig ud efter et par timers fiskeri, så mon ikke også det kunne gå i dag?

Stor overspringer

Der startes ud med . Det kystnære vand fiskes af inden jeg vader ud. Længere tilbage havde vandet en svag tone men her er det helt klart. Der er dog godt sus på vinden og fint gang i vandet. Jo – der bør været noget at komme efter.

Efter få kast rammes rytmen. Gode lange kast uden at kaste igennem men en der godt nok krøller en del. Men men – det retter sig jo med tiden ved jeg.

Jeg har vel fisket en lille time uden at mærke det mindste. Solen er stået op og det er bare en fantastisk morgen. Jeg kan se Bård og Peter i det fjerne – mon der sker mere hos dem end hos mig?

Uden forvarsel tager en god fisk fluen og det er nok for mig blot at rejse stangen. Det er ikke noget voldsomt take, men ret hurtigt kan jeg mærke at det er en god fisk. Den går bare dybt og tungt og jeg tror egentlig at der er tale om en stor nedgænger. Så begynder den at ruske med hovedet i overfladen.

Hvad er nu det? Sølv? Og er den også dyb og fed? Søreme ja – det er sgu en stor overspringer!

Så får jeg pludselig lidt mere travlt med at få skydelinen på hjulet. Fisken har taget fluen kort inden at jeg har kontakt til skydehovedet, så der ligger en del line i min . Og så begår jeg en fejl – jeg begynder bare at spole på hjulet.

Under fiskeri starter jeg efter kast med at tage 2-3 indtag inden jeg lægger skydelinen i kurven. Det gør jeg for at sikre, at jeg under kast IKKE får trukket i de første meter line (som jo ligger nederst i kurven). Hvis jeg IKKE gør det, så resulterer det oftere i linekludder under kast fordi jeg, så at sige, trækker i skydelinen fra den forkerte ende.

Og så går det galt

Nu begår jeg samme fejl. Med en stor mængde, stadig krøllet, skydeline er det dømt til at gå galt. Der går heller ikke længe inden en fæl fuglerede danner sig. Fisken går stille og roligt og knuden er ikke trukket til, så der er fin tid til at løsne den. Men det er svært at holde styr på en stor fisk og de store sten derude samtidig med at man skal løsne knuden. Og der er INGEN jeg kan kalde på.

I ca 5 minutter prøver jeg at løsne knuden. Undervejs stiger fisken til vejrs i en livsfarlig baglæns kolbøtte og afslører en prægtig på mellem 4 og 5 kilo. Dyb, sølvblank og dejlig. Og så begynder mine ben at ryste. Jeg VED nu at odds er imod mig.

Jeg kan ikke finde hoved og hale i knuden og jeg VED at der vil komme et udløb når jeg lægger pres på den. Men der er ikke andet at gøre end at forsøge. Fisken går på ydersiden af en lille fin sandrevle og så længe den er derude holder den sig i ro. Men hver gang den presses ind over sandet søger den ud igen.

Det går fint de første gange. Jeg mærker at forfanget rører en af de store sten men det holder. Da jeg atter vil føre fisken ind over sandet vender den og starter det frygtede udløb og jeg kan bare se til da forfanget uden sønderligt pres knækker.

Et “FUUUUUCK” gjalder ud over havet, men der er ikke andre end en flok grågæs der hører det. Årets bedste fisk mistes og det der kunne have været den perfekte julegave og en mesterlig afslutning på en god sæson forsvinder.

En inspektion af forfanget afslører at det er knækket helt nede ved fluen – altså i bunden af Rapala knuden. SUK.

Tilbage for at få en krammer

Jeg fisker videre efter lige at have sundet mig. Det kunne jo være at der var flere. Men kontakterne udebliver og jeg beslutter mig for at gå tilbage til de andre for at “læsse af” og få en krammer. Og så kan det jo være at der er flere fisk inde hos dem.

Det er der nu ikke. Peter har mistet et par små fisk og Bård er igang med at piske vandet igennem. Fisken går helt inde, så de tager dem på langs af kysten. Jeg får læsset af og får mine krammere og som Bård rigtigt påpeger, så er det sjovere at miste en fisk man har set og gået med i lang tid end én som slipper efter 10 sekunder.

På’en igen!

Jeg får sundet mig lidt og da der går en spinfisker sammen med de to beslutter jeg mig for at se om jeg mon kan finde fisken igen. Tilbage på pladsen er to spinfiskere kommet til. Om de mon har fanget en stor fisk med en lille Guldbasse i kæften? Nej – desværre ikke.

Heldigvis fisker de ikke på den plads hvor fisken var, så jeg tager et par træk ned over med forskellige fluer. Jeg bommer en mindre fisk og ser en enkelt men ellers er det bare dødt. Tilbage til de t for en hurtig update inden jeg fisker mig i lyntempo mod bilen. Ingenting. Bård og Peter bliver hængende og Bård får smidt en god fisk sidst på dagen.

Første nultur i lang tid er i hus 🙁

Efterrationaliseringer

Det er ofte sådanne oplevelser, der får én til at tage ens tilgang op til overvejelse. Det var ok at fiske med det korte hoved på pladsen, men jeg burde have strukket skydelinen inden. Realistisk ved jeg godt at det næppe kommer til at ske ret mange gange i fremtiden, men det plejer nu at hjælpe en del hvis hjulet lægges i vand natten inden fiskeri.

Men jeg leger lidt med indkøb af en anden skydeline. Et par af mine fiskekammerater bruger Ultimate Running Line fra Scientific Anglers. Det er en dobbeltcoated line som IKKE slider hul i fingrene og som ikke er tykkere end at den fint kan bindes på skydehovedet med en blinkknude. Jeg har prøvet den – og den er lækker. Så det bliver vist nok næste indkøb.

Release vs Guldbasse

Den mistede fisk får lov til at tælle med som en fangst da sprunget ikke har meget med krogningsegenskaber at gøre. Jeg har haft en enkelt tur i December med 4 UM’ere og en enkelt der ikke var kroget. Jeg har også haft en tidligere tur med hele 13 landede fisk. 2 ikkekrogede og 2 mistede . Det bringer den samlede brøk på 54/41/33

 

 

Kommentarer?