Seatrouting – kystfluefiskeri efter havørred

Læs og lær om havørredfiskeri på kysten med flue

Kender du det? Der er fisk overalt og man har EGENTLIG lovet at være hjemme for længe siden. Men man kan bare ikke rive sig løs. Sådan ca. forløb min lørdag formiddag.

Mon det kan blive ved?

Kenneth og jeg er atter klar da lyset bryder. Men vi er ikke de første på pladsen, for nede ved P-pladsen er der allerede en bil, som vi er enige om må være Michaels. Da vi når ned til vandet ses også en silhouet. Jo – den er god nok

På vejen taler vi om, hvorvidt vejromslaget har sendt fiskene et andet sted hen, eller om de nu er der endnu. Vi taler om det farlige i, at skrue forventningerne for højt op. Det gode fiskeri kan vel ikke fortsætte?

Vi fordeler os. Jeg vil fiske lidt stationært til at starte med for ikke at skramle for meget i vandet. Vi ved at havørrederne tripper rundt inde på det lave vand – og det må de gerne fortsætte med hele morgenen. Kenneth starter på den plads, hvor han ynder at starte og fisker aktivt hen imod mig. God plan.

Pladsen er som blæst

Der sker ikke ret meget. Der sker faktisk ingenting. Ingen synlige fisk (undtagen langt ude). Jeg fisker på pladsen en halv times tid og beslutter så at rykke ned på den anden side af Michael og så se om ikke der kan spottes fisk.

Michael har heller ikke set eller mærket noget. Det er tydeligt, at han er varsom med at gennemhamre det stille vand. Øjnene er på stilke, og der spejdes i stedet efter fisk som viser sig. Ikke nogen dårlig taktik.

En stor hanfisk

zinn_fisker_lilleSom det ofte sker, spotter jeg fiskene 150 meter på den anden side af Michael. Ikke noget vildt skraldebang, men de er der. Tæt på land. Jeg starter med at sætte i buskene bagved. 11 meter klump på Arcticsilver-linen, skal håndteres med varsomhed når der fiskes fra land. Der sker ikke noget og jeg vader ud og kan snart lande dagens første målsfisk.

Knapt er den sat ud før en enorm han kaster sig ud af vandet 75 meter til højre for mig, flashende sin store, prægtige kæbekrog. I hvert fald en fisk på over de 5 kilo. På pladsen er der vel omkring 50 cm vand, så det er yderst imponerende, at den kan komme i luften der.

Jeg er lidt i syv sind. Skal jeg forlade det begyndende fiskeri her for at kaste til en springende farvet fisk?

Selvfølgelig skal jeg da det og selvfølgelig sker der aboslut ikke en skid. Jeg er også usikker på dens position, så det droppes hurtigt og jeg returnerer.

Dagens sølvert

Der returneres til pladsen med fiskene. Jeg ser ikke meget, men netop som stangen hæves til nyt kast, flås linen ud af min hånd i et hårdt angreb på Guldbassen. Jeg bliver lidt overrasket for de mange tidligere fisk har taget helt ude i kastet. Men den er solidt kroget og giver en herlig fight. En halvmeters sølvblank fisk kan kanes på land og får æren af at komme på grillen derhjemme.

50cm_lilleOg således indledes dagens pürschfiskeri. NU er de der og de bange anelser om det gode fiskeris udebliven, gøres til skamme. Bevares, de er ikke  hvor de plejer at være, men alt skal jo heller ikke være forudsigeligt på en fisketur.

Jeg kigger tilbage mod Kenneth og Michael som står og snakker på stranden. Ja ja – det er vel bare om at sætte krogen i nogle flere, så kommer de nok igang med fiskeriet.

Endnu en gang er det en mindre flok som flytter sig lidt rundt. det er en god blanding af aktivt jagende fisk og territoriale bæster, som jager rundt med hinanden.

Guldbassen kan stadig

Jeg fisker Guldbasse. If it aint broken – don’t fix it! Den har klaret sagerne til UG de sidste gange, så den får lov til at fortsætte. Derudover fik jeg snakket med Jens Bursell efter sidste indlæg og da han mangler data fra små dobbeltkrogede fluer, blev vi enige om at jeg skulle give den gas med Guldbassen til jeg minimum har haft 100 kontakter, men egentlig gerne et helt år. Så den får altså en masse fisketid i øjeblikket.

Det fede ved den er, at man bare kan tage en ny når krogen bliver sløv. Man kan IKKE slibe den op til den oprindelige skarphed, og her i efteråret, med de sky, farvede og forsigtige , er det guld værd at have skarpheden helt i top. Det koster en krog og 5 minutters bindetid og så er man bedre rustet til de ørreder der bare nipper.

hanfisk_lilleSådan en fisk er den næste. Eller faktisk de næste to. Fiskene kaster sig bestemt ikke frådende over Guldbassen. De er meget forsigtige og smadrer den gode Bursell brøk (se sidste indlæg).

Først bliver det en farvet hunfisk lige over de 50 cm og siden en smuk farvet hanfisk på ca 55 cm. Begge kommer ud igen.

Fiskeriet bliver en fin kombination af at vente og give vandet ro, og kaste til sete fisk.

Selskab fra Kenneth

Kenneth kommer hen til mig. Der har ikke været gang i den hos hverken ham eller Michael. De har vist fået enkelte fisk. Han går ud på min højreside og vi fisker side om side.

Vi har egentlig talt om det ufornuftige i at stå og pludre under så stille forhold, men der skal jo også hygges, diskuteres og konfereres. Kenneth har svært ved at få fiskene til at hugge og skifter flue en masse gange. Det lykkes at få en målsfisk på en gennemsigtig baitfish, men ellers kan vi bare stå og iagttage rå mængder af havørreder ud for os.

Vi vælter os i fisk men de er rigtig svære. Det bliver ikke bedre af at solen nu bager fra en skyfri himmel. Men de er der og vi ser dem hele tiden.

Kenneth må trække stikket netop som jeg får gang i fiskerne igen. Jeg har været forbi og lidt andre fluer, men er returneret til den mindste flue i æsken: Guldbassen – ovenikøbet i en studset udgave for at gøre den endnu mindre. Det giver lidt fisk igen.

En stor hanfisk – igen

Jeg har ikke en fast bagkant, men bliver nok ikke populær hvis jeg tager hele dagen på pladsen, så en halv times tid efter at Kenneth er gået, begynder jeg at overveje hjemturen. Men det er svært, for fiskene snurrer lystigt rundt derude. Michael har overtaget Kenneths plads og får hurtigt fisk. Der er en stor han som jager rundt med de andre derude og det slår mig, at den må kunne provokeres med en hidsigfarvet kystflue.

En kommer på, og den store fisk får den serveret en meters penge  fra en stor hvirvel. Jeg får taget de obligatoriske 5 træk hvorefter det siger BANG. Da jeg efterfølgende skal sætte krogen, glider jeg på en sten – med det resultat at krogen IKKE bliver sat. ØV!

Hans og en ukendt fisker kommer til. Han har fået enkelte fisk, men også han har haft det svært. Jeg trækker stikket – tror jeg

Michaels frække reje

Michael når at få et par fisk inden jeg smutter op til tasken. Han har tydeligvis en god medicin til dem. Da jeg er ved at pakke kameraet sammen kan jeg se at det flekser heftigt i Michaels stang 200 meter væk. Picturetime! Jeg nærmer mig og fotograferer lidt på vejen derned. Der kommer nogle tunge hug i stangen og jeg er sikker på at det er en af de rigtig gode. De viser sig at være en letfarvet hanfisk på ca 60 cm, som desværre nærmest har rendt livet af sig derude. Vi forsøger at få liv i den i 15-20 minutter, men må gokke den til sidst. Michael har ellers madfisken og er ikke meget for at skulle slå den smukke fisk ihjel.

michael_fight_lilleMedicinen viser sig at være en letdresset naturtro reje – En i lightudgave og bundet på en lille krog. Det er et stykke tid siden at jeg har leget med Wapsilegs, så det må jeg hellere se om jeg ikke snart skal gøre igen.

Der går snak i den med den ukendte og vi kommer vidt omkring. Historikken omkring pladsen (han har fisket den i 20+ år), linekurve, liner osv osv. Imens kaster Michael og Hans løs på fiskene og fanger vist lidt flere.

Men så MÅ jeg også se at komme hjem!

Dagens G vs R

Det blev til i alt 15 kontakter, 12 krogede og 7 landede. Det bringer det samlede tal på 23/17/12. Det var altså en dag der var hård ved landingsraten på Guldbassen. Men jeg tog typisk mig selv i at checke krogen når jeg havde mistet eller bommet en fisk, og 2 af 3 gange var én af krogene blevet sløve. Og det gør det altså svært når det er vi har med at gøre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.