Seatrouting

Fluefiskeri efter havørred på kysten

Jeg har vidst det i lang tid! Det der med at jeg ikke kunne komme med til Møn Session i år. Det ramler sammen med en venneweekend med gamle venner fra studietiden i en, forlængst reserveret, hytte. Heldigvis på Torø ved Assens, med godt lige udenfor – men alligevel: Jeg ville vildt gerne have været med til det fede arrangement på igen. I sådan et tilfælde er der kun én ting at gøre : gøre sit yderste for at sætte krogen i samtlige mønske fisk inden Session-flokken dukker op om 14 dage. Morten var heldigvis frisk på at hænge med

Selskab af Julemænd

Jeg havde ikke fisket meget Møn inden sidste års Session, men blev dengang meget forelsket i den flotte natur og de flotte . Møn er kæmpestor og der er rigtig mange fede pladser hele vejen rundt. Morten Jacobsen var frisk på nogle timers fiskeri fra lysbrydningen og frem – selvom der er små 90 minutters kørsel fra Sorø.

Vi var tidligt fremme og kunne lige køre lidt mere kaffe og en gang røg indenbords inden vandet skulle rammes. Allerede inden der var kommet ild i snaden, hørtes der biler gennem skoven. Andre med samme skumle planer som os? Oh yes! Det viste sig at være “De muntre lystfiskere” – en fiskeklub fra det østfynske, som var taget på tur til Møn. Hvis man på et tidspunkt er stødt på fiskende julemænd i det fynske ind under jul – ja, så er det altså dem.Vi blev budt på en morgenøl, så der var dømt god stil fra start.

Heldigvis er det en af de store pladser, hvor der er plads til alle, så imens de startede med at trave et godt stykke ned ad kysten, kravlede vi ud på halvvejen. Det er ikke en plads som jeg har fisket meget, og Morten havde aldrig været der før, så det var bare om at komme ud i suppen og få skaffet sig lidt af det berømte lokalkendskab.

I gang på Møn

fluekast på Møn

Jeg havde kendskab til et spot hvor det dybe vand kravler ind under land, så her kunne vi passende starte. Med 100 meters mellemrum, blev der fisket af en halv times tid inden Morten kom hen til mig. Jeg havde mærket en enkelt og set en farvet fisk på omkring halvmeteren, men ellers intet.

Morten er en rigtig gåfisker, som godt kan li´at få set noget kyst når han er på tur, så han trak 500 meter længere ned ad kysten. Vi var ret meget i læ for vinden med ret fladt vand og Morten sukkede efter lidt flere bølger. Personligt er der dage hvor jeg er til bølger, men her om efteråret elsker jeg fiskeriet i det flade vand – selvom havørederne er svære. Så jeg blev hængende og fiskede videre.

Der blev set lidt spredte fisk, men ingen indenfor rækkevidde og snart satte jeg efter Morten. Vi fik samlet op igen og lagt ny slagplan. Morten ville gå tilbage til et hjørne som lå tæt på bilerne. Her ville der være noget mere vind på. Jeg selv ville trække videre mod den næste plads. Det var nyt territorium og jeg var forberedt på en længere gåtur. Jeg havde nemlig forberedt mig hjemmefra og checket søkortet imellem de to kendte pladser. Det ville være ren sandbund, så det kunne jeg hurtigt komme forbi – troede jeg.

Vandgang

Da jeg runder næste hjørne, kan jeg se de tre julemænd 300 meter længere henne. Jeg fisker hurtigt henover det lave vand, overser aldeles en stor og glat sten foran mig. Og lægger mig fladt ned i vandet – med åbentstående vadejakke. Det er 2,5 år siden at jeg sidst er røget i baljen, men denne her er ren knockout. Heldigvis sker der ikke noget med mig eller stangen og jeg kommer hurtigt på benene for at se om nogen skulle have set mig klovne rundt. Det er der vist ikke.

Jeg ryster vandet af mig og beslutter mig for at gå de ca 600 meter henover sandstykket. Jeg undrer mig dog over at de står der midt på sandstykket og finder min telefon frem. Og så må jeg konstatere at jeg har sjusket i forberedelserne, for de står netop for enden af et dybt . PÅ luftkortet kan man ligeså fint se det spidse til – nærmest som en tragt, imens det bliver dybere og dybere. Shit for en feler. Det ligner jo en kongeplads!

Fisk til de muntre

fat_fingers_lilleVel nede ved dem, har en af dem da også fået et par havørreder og mistet nogle. De har også set fisk i overfladen, så de har helt klart haft gang i en god taktik. Jeg fortsætter selv mod den kendte plads på den anden side og når 200 meter på den anden side af de andre, da en halvmeters havørred ryger ud af vandet indenfor kasteafstand. Den går man jo ikke bare forbi, så den får en Guldbasse lige i hovedet. Jeg trækker en enkelt gang. Og så smælder den på. Præcis den slags “takes” som jeg elsker allermest!

Den fightes og landes i ro og mag. Efter en hurtig beslutning aflives den også. Selvom den er let farvet er den i fin form og får lov at komme på grillen samme aften. Jeg får sendt en melding til Morten og allerede få kast efter, ses en fisk vende i overfladen. Ud med igen – og nok en fisk kan landes. Det er en målsfisk, som hurtigt kommer ud igen.

Fest i

Jeg havde haft mistanken om at der var store kongetobis inde under land. Altså potentielt en af de rigtig gode Møn-dage. Mistanken bliver bekræftet, da en flok halvanden kastelængde ude, springer for livet. Store 20 cm tobiser, flyver til alle sider. Jeg kaster løs, skifter til en , men der sker ikke mere.

I mellemtiden er Morten kommet forbi. Han har set godt med fisk på vejen ned, men ikke fisket på dem. Han vil ned i vinden og jeg får forsikret ham om at den kommer 500 meter længere nede endnu, hvor vinden drejer. Han haster målrettet afsted – “a killer on a mission”. Jeg får en lille fisk mere og kaster mig så over kameraet og kaffen for en stund.

Morten finder havørrederne

Mortens ide bærer frugt,  for lidt senere tikker beskederne ind:

SMS Møn

Hans taktik er lykkedes. Heroppe hos mig, i det stille badekar, ses fiskene, men de er svære. I et kast mærkes et let træk i fluen og jeg kan se hvirvlerne i overfladen efter den forfølgende havørred. Variation, stop, hurtigt indtræk. Nope – den vil ikke. Men Morten har luret dem og kraner havørreder på land. Sådan sgu!

Jeg trisser tilbage til de muntre og får en sludder imens Morten kæmper sig den lange vej tilbage – som en prik i horisonten. Storsvedende dukker han op og får en lille pause, inden vi fortsætter imod bilen. De muntre bliver hængende lidt endnu, inden den om eftermiddagen skal stå på gedder i Stege Nor.

Tilbage mod bilen er vi enige om at det er en af de gode ture med svære fisk, nemme fisk, rullende fisk og springende fisk. Vi har fanget nogle, mærket flere og set endnu flere. Fedt, fedt, fedt

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.