I den forgangne weekend var der, på papiret, lagt i kakkelovnen for de vestsjællandske : Fishing Zealand havde inviteret til multetræf og kamp mod de tyklæbede bæster – hvem ville vinde? Seatrouting.com var med 

IMG_4053Vejrudsigten gjorde på forhånd sit til at multerne ville få det svært, for der var dømt gunstige vinde og hæderlige temperaturer. Omkring klokken 18 fredag, rullede fishmobilerne ind på Ugerløse Camping og nogle af de ivrigste kastede sig straks ned på Græsmarken for liiiige at se om multerne var hjemme.

Tilbage ved hytterne fik folk hilst på hinanden og man fik sig indkvarteret i de respektive hytter. Arrangørerne, Michael og Emil, må betegnes som erfarne multejægere og de var hurtigt i gang med gode råd. Diskussionerne tog hurtigt fart, som de skal når ivrige kystfluefiskere samles i flok.

Der blev gjort klar til grill. Vi var nogle stykker som blot var kørt en hurtig tur i supermarkedet. Andre havde taget rå mængder af oksekød, lam og hjemmeskudte duer med, som dygtigt blev parteret og gjort klar til grillen.

Det var hovedsageligt erfarne fluefiskere der var samlet. Nogle havde erfaring med multefiskeriet på forhånd, imens andre ikke for alvor havde kastet sig over det endnu. En enkelt deltager havde det svært med at få fluekastet til at køre, men heldigvis var en af landets dygtigste konkurrencekastere, Henrik Haupt, med. Efter 10 minutters tilretning og undervisning gik det allerede meget bedre med at få kastene til at køre.

Barbecuetime

IMG_4087De fiskende vendte tilbage og kunne allerede berette om sete multer. Et festmåltid blev serveret, øllerne og vinene blev knappet op, og hurtigt bredte den lystige snak sig omkring bordene.

Under middagen blev slagplanerne lagt for den følgende dags togter. Folket var helt opdateret på vejr og vind og med den sydlige vind blev øjnene rettet mod de nordvendte kyster.

Anders Schultz og undertegnede kom hurtigt til en indbyrdes forståelse. Jo – vi skulle da fiske multer – hvis de altså viste sig i større grupper der hvor vi nu fiskede . Vi ville tidligt op og hvis multerne valgte at følge os – så var de velkomne til det.

De mere hardcore multejægere ville tage morgenen med ro og afvente højvandet over middag. Anders og jeg kunne så – måske – slutte os til dem hvis de nu skulle have fundet nogle flokke.

Aften gik over til nat og de morgenfriske ramte soveposerne for at få hele tre timers søvn.

Tid til

IMG_4096Klokken tre er det “opsan-galopsan”. Kaffe på kanden og så afsted til de nordlige dele af . I tungt mørke rammer vi kysten og kan mageligt nå en kop kaffe inden de første fluer skal ramme vandet. Med stille vand er der forhåbning om en god gang pürschfiskeri efter sete havørreder – vel vidende at mere gang i suppen vil forøge chancerne for succes.

Vi starter på nogle små og bevæger os siden imod dybere vand. Ret hurtigt spottes de første multer, men det er spredte fisk som ikke får os til at udskifte med en neongrøn imitation af en klat tang. Iøvrigt er de jo ikke stået op endnu – ved vi. Solopgangen er fantastisk og jeg takker for jeg-ved-ikke-hvilken-gang, mig selv for at jeg er kystfluefisker – og får lov til at opleve den.

2016-08-20-08.06Anders får en mindre ørred og vi ser lidt springende fisk, men de synligt jagende fisk udebliver. Efter en kop kaffe splitter vi lidt op. Jeg affisker det lave stykke henne imod et rev og ud af det blå, tager en halvmeters fisk min Guldbasse og kan landes uden det store hurlumhej.

Den får lov at smage en sten på den hårde måde og tages med til aftenens grillsession.

En gruppe marsvin afpatruljerer konstant farvandet ud for os. En målsørred flygter for livet og vi går og håber på at de kan trykke ørrederne ind hvor vi går. Der ses spredte springende fisk og dagens flotteste er en smuk blankfisk indenfor Anders´ kasteafstand. Men hverken den eller de andre vil tage fluen.

Middagslur – og så afsted igen

stroemskellilleMidt på formiddagen melder trætheden sig. Vi skriver sammen med de andre – runder en bager og returnerer til campingpladsen. Planen er at tage et par timer på langs og så finde de andre og så få jagtet de der multer – hvor de så end befinder sig.

Det gør godt med lidt søvn og vi får lidt frokost imens der lægges plan for eftermiddagen. Vi har ikke helt styr på de andre, men beslutter os for at returnere til morgenens spot. Vi havde jo set multer og det kunne være at de var stået op til dåd, med det rolige vejr.

Tilbage på pladsen er vandet helt stille da vi ankommer, men et markant strømskel kommer ilende. Samtidig kan vi se at det trækker sammen mod vest og vi kan se at Samsø ligger under for regnbygernes hærgen. “Lad os bare få gang i vandet”, tænker vi og er snart ramt af adskillige sekundmeter vind fra siden. Multer kan være multer – vi skal jagte havørred!

Men vi jager og jager og affisker adskillige hundrede meter vand – uden at der sker noget som helst.

Der fanges multer!

emilsmulte

Emil med smuk (og velsmagende) multe. : Bertram Strandvig

Under fiskeriet holder vi kontakten til de andre grupper og pludselig tikker den første multefangst ind. Det er arrangøren Emil som er trådt i karaktér og har vist hvordan det skal gøres. Fedt!

Tiden er lettere fremskreden, så Anders og jeg vedtager enstemmigt at blive på pladsen og håbe på at der kommer gang i de lokale ha….. multer.

Vi ved at en gruppe går tæt på os, men de har ikke med sikkerhed set multer i flok. Og så kan vi jo ligeså godt fiske færdigt her.

Festmiddag

IMG_4093Tilbage i lejren er Lasse Fjeldsted stødt til og har givet sig i kast med de lokale multer. Imens det er stille i vejret spotter han dem og Raymond Holm følger op med undervandskameraet og får dokumenteret, at der rent faktisk er multer. Men det blæser op og fiskeriet bliver rigtig svært.

Om aftenen fejres fangsten behørigt. Havørreden og multen filetteres og marineres i en citronolie og kommes på grillen. Kølig hvidvin serveres til. I det omsluttende mørke nydes de fantastiske fisk og forrige aftens røverhistorier holder atter deres indtog. Dagens multefiskere er grundigt trætte efter mange kilometers afpatruljering

Ved midnat tørner folket ind. Anders og jeg ser frem til hele tre en halv times søvn inden den sår på ha….. multefiskeri igen.

På’en igen

Det er et par trætte kystfluefiskere der bliver vækket. Først klokken 3 da mit vækkeur synes at forrige nats larm skal gentages. en halv time senere er det Anders’ ur der minder os om at vi har planer.

Planerne går ATTER mod samme plads. Vi ved at der er fisk og de BØR vær aktive. I hvert fald har der været tilpas aktivitet til at vi tør tro på det igen.

Vi starter på de samme rev som dagen før og på min plads er der nogen aktivitet. Jeg bommer et par fisk inden en undermålsfisk forgriber sig på Guldbassen. På denne plads gå en tunge af mørk bund helt ind til revet og der er sand på venstre side. Jeg har god erfaring for at fiskene kommer trækkende ind på denne overgang.

Røsnæs “Grand Slam”

IMG_4169Anders går snart videre og jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg skal følge efter eller blive hængende. Aktiviteten aftager så jeg går efter Anders. Da jeg når ham ses han med fast fisk. Kort efter har han fisk igen. Og kastet efter er der søreme IGEN flex og jeg MÅ ned for at høre om hvad han har sat fluen i. Det viser sig at være en ægte Grand Slam: Makrel, Havørred og Fjæsing. I tre kast såmænd.

Vi fisker videre. Vandet ligger helt stille hen og der er ikke megen aktivitet. Solen brænder snart fra en skyfri himmel og lover godt for fiskeriet når de “rigtige” multefiskere kommer ud af fjerene.

Under en kop kaffe ser jeg endelig en fisk på jagt og stryger hen til den. Kort efter ses en stor fisk gå imod strømmen skråt til høje for mig. Head’n tail – men på vej VÆK fra mig. spørgsmålet er så om jeg skal afvente at den kommer tilbage ELLER gå på land og satse på at den fortsætter mod højre.

Jeg vælger det første strategi, men det viser sig at den når helt op til Anders som har den indenfor kastevidde. Den jager faktisk i området men er sjældent inde på kasteafstand.

Vi trækker stikket ved 8-tiden da vi skal tilbage til hytteaflevering.

 

Afsked og multer

Michael med en af de smukke multer

Michael med smuk multe. Foto: Bertram Strandvig

Tilbage ved hytterne bliver der afregnet og gjort rent. Multefiskerne har grumme planer om at tage tilbage til gårsdagens succesplads. Jeg selv må trække stikket og kigge forbi familien derhjemme, selvom det trækker gevaldigt med de perfekte forhold.

Knapt er jeg nået hjem før der tikker besked om at Michael, i det berømte sidste kast, har taget en smuk multe.

Det giver blod på tanden til resten af flokken, men det forbliver ved den ene fisk. Festen lukkes af en løsgående hund som kaster sig ud i vandet efter multerne. Tak for det hundeejer…

Det blev en fantastisk weekend hvor  multerne kom på land. De blev fundet og de blev fanget. Nye multefiskere fik en fornemmelse for hvad fiskeriet går ud på og arrangørerne viste hvordan det skal gøres. Sådan sgu’!

Tak til Fishing Zealand, Michael og Emil for et superarrangement. Jeg er så meget klar til at jagte ha…. multer igen næste år 🙂

[envira-gallery id=”4971″]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *