Seatrouting – kystfluefiskeri efter havørred

Læs og lær om havørredfiskeri på kysten med flue

knækket cross sx SH

En gang imellem går der kuk i systemet og fredag den 13. vælger at lægge sig en anden dag – f.eks søndag den 19. juni i stedet. En ting er når stangen siger knæk, men når man gør det på en stor , som mistes, så er det ekstra bittert. Sådan en dag kom en tur forbi mig i denne uge.

De skønne sommermorgener

Det er så fedt, det der med at man kan stå op længe før familien, fiske og så være hjemme til fælles morgenmad senere på dagen. Nuvel, man ligner en hængt kat det meste af dagen, men sjælen har fået sig sådan en dejlig ro.

Efter en lang lørdag med sviptur til Jylland var det også tiltrængt med lidt kvalitetstid ved vandet. Med 3 timers søvn var det sin sag at komme ud af fjerene klokken 2, men lige så snart duften af nylavet kaffe spredte sig, var jeg klar – i den grad. Der var dømt højvande lige omkring solopgang og på den udsete plads ER det bare det bedste tidspunkt.

Ved ankomsten til parkeringspladsen holdt der to biler. Dammit – skulle jeg dele pladsen med andre? På vejen ud, blev det dog klart at det var UV-jægere, da jeg så de kraftige lygter i vandet. Jeg frydede mig over tanken om, at det var heldigt at der var 20 min. gang ud til hotspottet. Det plejer at sætte de fleste UV folk til vægs – men de skulle bare vide…

På plads

Woolly Bugger var effektivVel fremme blev jeg snart klar over at det var en af de dage hvor jeg ville time alting perfekt. Der var stadig svagt stigende vand, men strømmen klart aftagende. Det var stadig tusmørkt, men strømvendingen ville
komme perfekt omkring solopgang inden der kom FOR meget lys. På med den brune og så i gang.

Med ca. 9 m/s lige i ryggen var det en af de dage hvor man følte at man kunne kaste til månen. Og det er fedt på denne plads for de lokale edderfugle har gjort opmærksom på nogle lækre muslingebanker som ligger en god kasteafstand ude. Ikke noget problem i dag.

springende havoerredFørste træk med Buggeren resulterer i et enkelt hug. Jeg skifter det flydende ud med et intermediate ditto. Napper en kop kaffe – og nyder bare morgenen. Jeg ved at der vil ske noget!

Buggeren skiftes til en Pattegris og i den aftagende tager en fin havørred på omkring de 45 cm fluen. Den landes hurtigt og sættes tilbage igen. Der ligger et par stykker i fryseren allerede, så der er ingen grund til at tage den med hjem. Men der er ingen tid at spilde for det er nu der plejer at ske noget på pladsen. Fluen er snart tilbage i vandet igen. Strømmen er begyndt at vende. Det bør være NU det sker – ingen tid til kaffe – det må vente.

 

#forhelvededaosse v 2.0

Et langt kast når helt ud til et lavt parti. danser henover det lave vand og rammer kanten imod det dybe på indersiden – og overfaldes brutalt af en god havørred. Med 30 meter line ude giver jeg et kraftigt modhug og en FRYGTELIG lyd flænser luften som et pistolskud. En meget kort og meget skarp lyd, som jeg ikke evner at beskrive med ord ud over bare KNÆK.

I samme øjeblik stiger en fuldfed havørred, vurderet til lige over de 60 cm, skråt til vejrs og lander med et stort plask i vandet igen. Det er ikke helt gået op for mig hvad der er sket, før jeg kigger ned på mit hjul. der mangler sgu’ lis’som noget stang ovenfor!

Jeg står med nogle meter løsline i kurven, en knækket bunddel og en arrig 3-kilos havørred i den anden ende. Jeg når ikke at tænke at det er en umulig opgave at få fisken på land – men jeg VIL have den – sgu’! Jeg når at få kontakt med fisken igen og straks efter ryger den ud af vandet igen – denne gang for at sige “farvel og tak for kampen”.

Jeg når at tænke at hvis jeg bare kan få fat i de øverste 3,5 stangdele, så skal det nok gå. Men før jeg får fat i dem er havørreden gået i en blæretangsbusk – og forsvundet. Og så kan jeg stå der som verdens største idiot og fejre det med adskillige “FUCK” udover vandet.

“Man skal fokusere på de gode ting”

knækDer står jeg så med en knækket stang. Den er som skåret over med en laserkniv. Har jeg været for hård ved den? Har den mon fået et slag eller knæk? Eller er det bare en af de ting der sker med alle stangmærker?

Jeg trøstes ved at der er “no questions asked” garanti, men bryder mig ikke om udsigten til at skulle undvære den fantastiske stang hen over sommerferien. Heldigvis har jeg en #8 i backup – men alligevel.

Havørreden fylder næsten mere i mit hoved. Den ville jeg altså gerne have haft på land. Og som jeg sidder der og mukker viser flere gode fisk sig ude i den nu kraftigere strøm – bare lige for at gnide ekstra salt i såret.

Jeg tømmer termoen af flere omgange og stirrer tomt ud over vandet. SHIT – noget lort!

En lille efterskrift

I bedste stil PRØVER jeg at fokusere på de gode ting på vejen hjem. Volbeat gør sit yderste for at holde mit raseri kørende på fuld tryk, men alligevel kommer de gode tanker snigende: Det har været et rigtig fint , jeg har fået fine og ikke mange under målet. Jeg føler at jeg er ved at have styr på denne plads om dagen og er fortrøstningfuld i forhold til at få styr på de skide orm på min natteplads. Det ER altså ikke helt skidt.

Vel hjemme skriver jeg straks til og allerede mandag morgen klokken 10 ligger der svar. De sender mig en ny bunddel fra Norge! Jeg skal ikke sende noget eller betale noget og med lidt held har jeg en fuld stang igen til weekenden. Det er sgu’ service der vil noget! Men lad os nu se – der er noget med at forestillingen ikke er slut før den fede dame synger…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.